Lokalplan 1.43 - IshÃ¸j Kommune

LOKALPLAN 1.43 

GOLFBANE SYD FOR ISHØJ LANDSBY 

Lokalplan 1.43 

Golfbane syd for Ishøj Landsby 

& Kommuneplantillæg nr. 7 

Ishøj Kommune 2004 

1



Indholdsfortegnelse 

Redegørelse side 3 

Lokalplanområdet side 3 

Eksisterende forhold side 4 

Lokalplanens baggrund og formål side 5 

Mere om det planlagte golfanlæg side 5 

Forhold til anden planlægning side 8 

Tilladelse fra andre myndigheder mv. side 9 

Bestemmelser side 11 

§ 1 Lokalplanens formål side11 

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus side 11 

§ 3 Områdets anvendelse side 11 

§ 4 Udstykninger side 12 

§ 5 Veje, stier og parkeringsforhold side 12 

§ 6 Tekniske anlæg side 12 

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering side 13 

§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden side 13 

§ 9 Ubebyggede arealer side 14 

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse side 15 

§ 11 Ophævelse af lokalplan side 15 

§ 12 Retsvirkninger side 15 

Vedtagelsespåtegning side 16 

Bilag 1 side 19 



Kommuneplantillæg nr. 7 side 24 

2 

Ortofoto: DDO, copyright COWI 

Udarbejdet af Dybbro & Haastrup ApS, byplanlæggere og arkitekter, i samarbejde 

med Ishøj Kommune, Teknisk Forvaltning



Redegørelse 

Med lokalplanen er det hensigten at åbne mulighed for at anlægge en 

golfbane med 9 og 18 huller med tilhørende klubhus, træningsanlæg 

og parkering samt at fastlægge retningslinier for udformningen af anlægget. 

Lokalplanområdet 

Lokalplanen omfatter en del af det åbne land syd for Ishøj Landsby. 

Området er mod nord afgrænset af eksisterende bebyggelse i Ishøj 

Landsby og Vestervang. Mod vest er grænsen landevejen mellem 

Taastrup og Køge, og mod syd Lille Vejleå. Mod øst ligger grænsen i 

matrikelskellet mod Ishøjgård. Afgrænsningen fremgår af Bilag 1. 

Lokalplanområdet er på ca. 110 ha og har status som landzone. 

Området er ubebygget og anvendes i dag til landbrugsformål. Hele 

området er i privat eje, bortset fra mindre arealer, der ejes af Ishøj 

Kommune og Københavns Energi. 

Beplantningen i området består af et markant, levende hegn i retningen 

nord-syd i den vestlige del af området. Også omkring idrætspladsen 

findes markante hegnsplantninger, bl.a. med en mindre udløber 

mod syd i den centrale del af planområdet. Desuden findes en 

del spredte bevoksninger i tilknytning til Lille Vejleå og langs landevejen 

mellem Taastrup og Køge (delvis udenfor planområdet). De mange 

hegn og andre bevoksninger opdeler området i klart afgrænsede 

landskabsrum. 

Eksisterende forhold 

Området har sletteagtig karakter med en beliggenhed i stort set kote 

3



REDEGØRELSE 

LIDT AF STEDETS HISTORIE 

Landskabet er en del af den flade 

moræneslette, Heden, mellem 

København, Roskilde og Køge. Den 

gode jordbund har helt tilbage til 

stenalderen været basis for bosætning 

og dyrkning, altså op mod 

10.000 år. Hertil kommer at egnen har 

været skovløs siden stenalderens 

udbredte skove blev fældet i takt med 

det stadig mere intensive landbrug. I 

stedet er det hegnene og bevoksning 

omkring bebyggelser og langs veje og 

åer, der præger det åbne land i dag. 

Ishøj og Torslunde ejerlav er middelalderlige, 

og skellet mellem de to 

ejerlav følger stadig hegnet i planområdets 

vestlige del. Ejerlavsgrænsen 

mod syd følger Lille Vejleå, og 

Ishøjs jorder strakte sig helt ned til 

Køge Bugt. Hovedgården Benzonsdal 

mod vest blev dannet i 1730 på en 

del af hovedgården Gjeddesdals 

jorder (oprettet i slutningen af 1600- 

tallet), der bl.a. omfattede den 

nedlagte landsby Tordrup syd for 

Torslunde. Ishøjs jorder hørte under 

Benzonsdal, som i starten af 1800- 

tallet frasolgte de fleste gårde i 

landsbyen. Langs Lille Vejleå lå der 

tidligere en række vandmøller, som i 

middelalderen stort set var de eneste 

bebyggelser uden for landsbyerne, 

bl.a. Store Mølle ved Torsbro.Vandværket 

ved Torsbro indvinder drikkevand 

til Københavns Kommune. 

Det blev anlagt i 1906-09 (med 

senere tilføjelser) og er et godt 

eksempel på tidens industriarkitektur. 

Ishøj Landsby har en velbevaret 

struktur som afspejler middelalderens 

landsbyelementer: toftejord, forte og 

veje. Landsbyen ligger omkring 

Baldersbæk og optræder i historiske 

kilder fra 1279 (Ishogh), men der har 

været bebyggelse langt tidligere. 

Landsbyens middelalderlige sognekirke 

- hvis kor og skib er fra 1100- 

tallet - er bevaret. Tårn og våbenhus 

stammer fra omkring 1450. Den 

nuværende skalmuring af kor og skib 

med kalkstenskvadre blev udført i 

1800-tallet. Under de nyere gulve er 

der fundet rester af grøn- eller 

brunglaserede teglfliser fra 1300- 

tallets begyndelse. 

Ishøj Landsby blev udskiftet i 1798 

som en kombineret stjerne- og 

blokudskiftning og var på det tidspunkt 

en stor landsby. I 1787 var der 

12-13, med et højdedrag i områdets østlige del mellem landsbyen og 

Lille Vejleå og med svage fald mod Lille Vejleå mod syd og Baldersbæk 

i nord. Vest for idrætspladsen er der et lavereliggende område 

med vegetation som tyder på at det er vandlidende. Langs Lille Vejleå 

er der navnlig i den østlige del markante skråninger, idet åløbet ligger 

i omtrent kote 8. Mod vest breder åløbets leje sig mere ud i sit løb mod 

Køge Bugt. Langs Lille Vejleå er der (udenfor planområdet) en række 

brønde og pumpeanlæg for indvinding af vand til Københavns Energi, 

som også har to større ledninger der løber gennem den vestlige del af 

planområdet. Fra store dele af området kan man se Ishøj Kirke, og fra 

andre dele ser man desuden kirken i Kildebrønde mod syd. 

BEBYGGELSEN 

Ishøj Landsby ligger på den frugtbare og skovløse moræneflade, der 

kaldes ’Heden’ eller ‘Hedeboegnen’. Landsbyen optræder under navnet 

Ishogh i 1279. Kirken fra middelalderen og de seks bevarede gårde 

udgør nu landsbyens historiske kerne. I nyere tid er byen vokset, bl.a. 

med parcelhusbebyggelse fra 1970’erne mod nord og langs Bygaden. 

Mod vest er den i dag næsten sammenvokset med Vestervang, der 

ligger ved landevejen mellem Taastrup og Køge. Udover boliger er 

der fillial af teknisk skole og materielplads for Ishøj Kommune (Ishøjgård), 

kommuneskole (ældste bygninger fra 1940), skoleidrætshal, 

daginstitution, ældreboliger, filialbibliotek, forsamlingshus og sportsplads 

med klubhus samt et større drivhusgartneri. I Vestervang findes 

en dagligvareforretning (LokalBrugsen). 

Haveforeningen Ishøj Søndergård ligger øst for planområdet. Haveforeningen 

har nu 215 haver, der er anlagt efter Lokalplan nr. 1.03 

fra 1979. Kommuneplanens arealudlæg rummer mulighed for en yderligere 

udbygning mod vest til ialt 600 haver. 

BEVOKSNING 

Det vestlige hegn er oprindelig et ejerlavsskel, som kan stamme tilbage 

fra jernalderen. Det udgør stadig grænsen mellem Ishøj og Torslunde 

Sogn. Hegnet er flerrækket og består overvejende af fuglekirsebær, 

seljerøn og med hvidel som ammetræer samt lave kantplantninger 

af bl.a. ribes og brombær; hegnet har en højde på op til 

ca. fem meter. Det er etableret i 1997. Hegnet der løber ind i planområdet 

syd for idrætspladsen består overvejende af hvidtjørn med 

få forekomster af mirabel og hyld; det har en højde på omkring seks 

meter. 

Plantningerne omkring idrætsanlægget består overvejende af eg 

og ask med el som ammetræer samt seljerøn, fuglekirsebær, tjørn og 

røn; det har en højde på op til ca seks meter. I den sydlige del af det 

vestlige hegn findes der desuden en række popler med en højde på 

ca. 10 meter. Den nordlige del af anlægget anvendes til hundetræning, 

mens den sydlige del anvendes til boldbaner, bl.a. en bane med lysmaster 

i en højde af 15-20 meter. Mellem hundetræningsbanen og 

boldbanerne er der et hegn af seljerøn i fem-seks meters højde, og 

ved klubhuset er der eg, store popler og en hestekastanje. 

Landsbyens afgrænsning mod området består af klippede hække 

ved parcelhusene og grupper af store løvtræer omkring de tidligere 

gårde, bl.a. eg, ask, bøg og hestekastanje. Langs Baldersbæk er der 

4



REDEGØRELSE 

21 gårde og 48 huse. Ved udskiftningen 

fik syv gårde samlet sin jord op til 

landsbyen, bl.a. Gammel Ishøjgård, 

hvis oprindelige tilliggende udgør 

knap halvdelen af lokalplanens 

område. De øvrige gårde måtte flytte 

ud fra byen. En del af husmændene 

blev tildelt jord langs ejerlavsgrænsen 

mod vest. Jorden vest for grænsen 

tilhørte Kanehøj, der var udflyttet fra 

Torslunde og kom til at ligge ved den 

nye landevej mellem Taastrup og 

Køge, der blev anlagt i 1788. 

I 1836 var der 37 gårde og skole samt 

31 huse med jord og 17 huse uden 

jord. Bebyggelsen lå på begge sider 

af Baldersbæk, som nu er rørlagt på 

en del af sit løb gennem landsbyen. I 

dag er der bevaret seks af landsbyens 

gårde samt en del ældre huse i 

landsbyen og gårde uden for landsbyen. 

Fra andelstiden er bl.a. bevaret 

forsamlingshus, mejeri og missionshus. 

Ved landevejen mod sydvest (uden 

for planområdet) findes to karakteristiske 

dobbelthuse (tidligere funktionærboliger 

i tilknytning til vandværket). 

De er i dag moderniseret til 

private boliger. 

Kilder: Kulturhistorisk oversigt, 

Middelalder 1050-1535 og Nyere tid 

153-1997, Københavns Amt 1999- 

2002. Ishøj – den grønne port til 

København, før og nu, Else Trier 

1998. Rekognoscering i området. 

sti og græsarealer langs skolen og dens idrætsarealer. 

Langs med landevejen mod vest er der plantet den del asketræer. 

Ved Kanehøjgård er der en markant skovholm som består af løvtræer 

blandt andet bøg, navr og ask. Mod syd langs Lille Vejleå er der (uden 

for planområdet) markante skovholme, bl.a. med navr, spidsløn, ahorn, 

ask og poppel mod sydvest, og med navr, tjørn, ask, rødel, pil og 

poppel mod sydøst. 

Ved Haveforeningen Ishøj er der markante hegn af hvidtjørn og 

slåen mod nord og øst. Grænsen mod vest er mere tilfældig og præges 

overvejende af de hække der omgiver haverne (klippet avnbøg) 

samt huse og træer i haverne. 

SPOR AF FORTIDEN 

I planområdet er der registreret spor af to overpløjede gravhøje fra 

bronzealderen, Ishøj (Isses Høj) og Lussehøj, lige sydøst for klubhuset 

ved idrætspladsen. Højene er stedfæstet ved hjælp af Museet på 

Kroppedal, og det er hensigten at ’genskabe’ Ishøj i forbindelse med 

virkeliggørelsen af det aktuelle projekt. Desuden er der registreret spor 

af en overpløjet høj i den vestlige del af planområdet. Ved Lille Vejleå 

er der i den sydvestlige del af lokalplanens område fundet spor efter 

fremstilling af flinteøkser. 

Lokalplanens baggrund og formål 

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre etablering af et golfanlæg 

med en 9-hullers bane og en 18-hullers bane samt tilhørende bebyggelse 

i form af klubhus og træningsfaciliteter (bl.a. driving range med 

overdækket udslagssted i en etage) samt tilhørende parkeringspladser 

og mindre bygninger til maskiner mv. Vejadgang skal ske fra Køgevej. 

Der vil være offentlig adgang til området, og der vil blive anlagt 

stier for fodgængere. De eksisterende hegn vil blive respekteret, og 

der vil blive anlagt nye søer. De private ejere af arealet er gået sammen 

om at få udarbejdet et forslag til udformning af anlægget, og 

dette indgår som Bilag 3 til lokalplanen: Retningsgivende illustrationsplan 

(bag i hæftet). 

Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til offentlige 

fritidsformål samt en god landskabelig indpasning af anlægget, herunder 

at fastlægge bestemmelser om placering, omfang og udformning 

af bebyggelse samt at fastlægge vejadgang og parkeringsudlæg. 

Desuden er det målet at reservere arealer til stier med offentlig adgang 

samt at fastlægge retningslinier for bevaring af eksisterende beplantning 

og terræn. 

Mere om det planlagte golfanlæg 

Det åbne landskab er velegnet til golfformål. Det er hensigten med 

planen at fastholde og fremhæve landskabets sletteagtige karakter. 

Ny beplantning vil overvejende komme til at bestå af fritstående solitære 

træer og mindre trægrupper, som fremhæver landskabets åbne 

karakter. Samtidig skal trægrupperne skabe rumvirkninger og fremhæve 

udsigterne til Ishøj Kirke i nord og Kildebrønde Kirke i syd. På 

størstedelen af området vil beplantningen bestå af lette løvtræer som 

eg og ask samt forskellige arter af ahorn, herudover kan der plantes 

lave buske fx tjørn, fuglekirsebær, slåen og hassel. Omkring bygnin- 

5



REDEGØRELSE 

ger og dele af områdets ydergrænser bliver der plantet hestekastanje. 

Det er hensigten at arealerne mellem de enkelte golfhuller (rough’en) 

i størst muligt omfang kan fremstå med græsarter i fuld højde med 

blomstersætning. 

TERRÆNREGULERING 

For at indpasse typiske ‘golfbane-elementer’ og dermed opnå et tilstrækkeligt 

spillemæssigt udfordrende design vil det blive nødvendigt 

med nogle terrænreguleringer af det flade område. Lokalplanen begrænser 

disse til højst +/- 2,5 meter i forhold til eksisterende terræn. 

Terrænreguleringerne skal i størst muligt omfang begrænses til at 

omfatte tee-steder, greens og bunkers. Tee-steder forventes at kunne 

anlægges med en højde på højst 1 meter over eksisterende terræn. 

De større terrænreguleringer vil være knyttet til bunkers og greens. 

FACTS OM DET PLANLAGTE 

GOLFANLÆG 

• 18 hullers bane bestående af to 

loops af 9 huller, begge med 

start og slut ved klubhuset i vest 

og med en samlet længde på 

6.400 meter og en par (idealscore) 

på 72 og med med 2-3 

tee-steder pr. hul 

• 9 hullers bane i den centrale del 

af området med en længde på 

2.350 meter og en par (idealscore) 

på 33 og med med 2-3 

tee-steder pr. hul og med start og 

slut ved klubhuset i vest 

• Ialt 72 tee-steder med en 

gennemsnitlig størrelse på 350- 

500 m 2 

• Ialt 27 greens plus træningsgreens 

med en gennemsnitlig 

størrelse på ca. 500 m 2 

• Ialt 70-100 bunkers med en 

gennemsnitlig størrelse på 30-40 

m 2 

• Tee-steder klippes typisk 3 

gange om ugen 

• Fairways klippes typisk 2-3 

gange om ugen 

• Forgreens klippes typisk 3 gange 

om ugen 

• Greens klippes typisk 6-7 gange 

om ugen 

• Semi-rough klippes typisk 1 

gange om ugen 

• Rough’en klippes typisk 1-2 

gange om året 

NYE VANDOMRÅDER 

Desuden indgår der i planen etablering af seks-syv vandområder i 

terrænets lavtliggende partier. En del af vandområderne vil blive udformet 

så de eventuelt kan anvendes som reservoirer til vanding af 

anlægget. De øvrige vandarealer vil primært indgå som hazards (forhindringer) 

og være en del af golfanlæggets design. Den tilgroede 

mergelgrav i den sydvestlige del af området (som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

kap. 2) planlægges oprenset og inddraget i banens 

design med permanent vandspejl, og således at nordsiden af 

graven holdes fri for bevoksning, mens sydsiden vil blive forsynet med 

yderligere beplantning. 

I forbindelse med udformningen af nye samt eksisterende vandområder 

skal hensynet til flora og fauna tilgodeses. 

NY STIFORBINDELSE OG GENSKABELSE AF GRAVHØJ 

Inden for planområdet anlægges en fodgængersti med offentlig adgang 

på østsiden af det eksisterende hegn i områdets vestlige del på 

hele strækningen gennem området fra nord til syd og giver dermed 

forbindelse til den planlagte regionale natursti langs Lille Vejleå. Den 

overpløjede Ishøj planlægges genskabt i samarbejde med Museet på 

Kroppedal på den oprindelige placering sydøst for idrætsanlægget 

(højen bliver 25 m x 10 m i grundplan og 7,5 m i højden). Der bliver 

adgang til den genskabte høj fra nord-syd gående sti. 

VEJADGANG, PARKERING OG KLUBHUS 

Der bliver vejadgang til parkering og klubhus fra Køgevej nord for 

Kanehøjgård. Der reserveres plads til 250 parkeringspladser, hvoraf 

mindst halvdelen forudsættes anlagt ved ibrugtagning af anlægget. 

Resten skal være anlagt inden tre år fra ibrugtagning. Den største 

belastning forventes på turneringsdage og i weekend’er. 

Klubhuset kan anlægges med en størrelse op til 1.000 m 2 ,(heraf 

200 m 2 til butik) i optil to etager og en maximal højde på 8,5 m. Det 

skal fremstå med blank mur, eller med vandskurede eller pudsede 

facader (ubehandlede eller hvide), og tage skal dækkes med tegl. I 

huset kan der etableres restaurant, samt proshop, med forhandling af 

golfudstyr og andre golfrelaterede produkter, hovedsagelig til klubbens 

brugere. 

6



REDEGØRELSE 

TRÆNINGSANLÆG 

I tilknytning til parkering og klubhus etableres træningsfaciliteter for 

golfanlægget i form af en driving range (til træning af lange slag) samt 

områder til træning af det korte spil, herunder putting-greens. I den 

vestlige del af den kommende driving range planlægges der et overdækket 

udslagssted med ialt 30 udslagsbåse á 3m x 3m i én etage. 

Båsene indbygges i en jordvold mod Køgevejen. Den planlagte driving 

range skal kunne benyttes frem til kl. 22:30 og vil derfor blive oplyst 

efter mørkets frembrud med kunstigt lys. Projektører må ikke have en 

lyspunkthøjde over 8 meter, og de må ikke give blændingseffekt for 

de tilstødende boliger mod nord. 

BANENS UDSTYR 

Baneudstyr og skiltning omfatter bl.a. flag og markeringer af tee-steder, 

papirkurve, bænke, skilte, træningsmåtter og udslagsmåtter. Udstyr 

og skiltning skal være i overensstemmelse med bestemmelserne 

i Bekendtgørelse nr. 676 af 23. august 1999 om opsætning af mindre 

oplysningsskilte samt reklamer på idrætsanlæg mv. i det åbne land. 

Anlægget vil iøvrigt blive anlagt og vedligeholdt i overensstemmelse 

med retningslinier fra Dansk Golf Union (banehåndbog af 10. april 

2003). 

MILJØMÆSSIGE ASPEKTER VED ANLÆG OG DRIFT 

Det er hensigten at der skal være jordbalance i området, sådan at 

overskudsjord fra udgravning af vandhuller mv. vil blive anvendt inden 

for området til opbygning af mindre terrænreguleringer i forbindelse 

med tee-steder, bunkers og greens. Dog vil det herudover være 

nødvendigt at tilføre materialer ude fra til etablering af vækstlag på 

greens og tee-steder, som optimalt skal bestå af lokalt tilpassede blandinger 

af sand, kompost og sphagnum mv. 

Mere intensiv ukrudtsbekæmpelse i form af pletsprøjtning vil være 

nødvendig, navnlig i de første par år efter anlæggets etablering. Herefter 

vil der kun være behov for ekstensiv pletsprøjtning mod mælkebøtte 

og andet enårigt ukrudt. 

Kun greens, forgreens og tee-steder vandes. Det forventede årlige 

vandforbrug pr. år er anslået til højst 14.000 m 3 pr år. 

Gødskningsbehovet vil være størst i de første to år efter etablering 

af anlægget. Herefter er behovet afhængig af vejr, slitage, klippehøjde 

og plejeprogram. På tee-steder er det årlige forbrug anlået til 80-100 

kg natrium, 20 kg fosfor og 40-60 kg kalium pr. ha. På greens forventes 

et årligt forbrug på 40-80 kg natrium, 10 kg fosfor og 40-80 kg 

kalium pr. ha. På fairways og semi-roughs anslås det årlige forbrug 

efter etableringsperioden til 20-40 kg natrium, 10 kg fosfor og 20-40 

kg kalium pr. ha. Forskellige undersøgelser i Skandinavien viser iøvrigt, 

at en fornuftig pleje samt anvendelse af de rigtige græstyper på et 

golfanlæg resulterer i et gødningsforbrug, der kun udgør 25% af hvad 

der i dag anvendes i et gennemsnitslandbrug (som vist i rapporter fra 

fx Foulum,Tjele og Flakkebjerg). 

7



REDEGØRELSE 

Forhold til anden planlægning 

Lokalplanen kan ikke vedtages endeligt, hvis den ikke er i overensstemmelse 

med fx den gældende region- eller kommuneplanlægning. 

I tilfælde af uoverensstemmelse, kan der efter planlovens regler sideløbende 

med lokalplanen udarbejdes tillæg, der ajourfører de overordnede 

planer. 

REGIONPLAN 2001 

I den gældende regionplan ligger lokalplanområdet uden for arealer 

til byformål og regionale friluftsformål, og det ligger uden for kystnærhedszonen. 

Det er ikke udpeget som kulturhistorisk eller landskabeligt 

interesseområde. Uden for de regionale friluftsområder er der mulighed 

for at placere ‘anlæg til organiserede friluftsformål, som af miljøog 

arealmæssige grunde ikke kan placeres i byen eller i de regionale 

friluftsområder.’ Nye golfbaner kan bl.a. anlægges i landområder uden 

naturbeskyttelsesinteresser (5.11.6). Her gælder bl.a., at vilkårene 

for plante- og dyreliv om muligt skal forbedres, at der skal anlægges 

stier, som sikrer offentligheden adgang, at beplantning skal ske i overensstemmelse 

med landskabets karakter samt at området i tilfælde af 

golfbanens nedlæggelse skal ‘tilbageføres til sin oprindelige tilstand 

eller anvendes til almene rekreative formål.’ Lokalplanen er udarbejdet 

i overensstemmelse med denne retningslinie. 

Lokalplanen bevarer området som åbent areal og muliggør kun 

spredt beplantning med solitære løvtræer eller grupper af løvtræer 

samt mindre spredte buskplanter. 

En nord-sydgående hovedsti (prioriteret) og en øst-vest gående 

hovedsti passerer uden for lokalplanområdet. Stireservationerne er 

vist på lokalplanens Bilag 1+2. 

En zone langs Lille Vejleå (vist på lokalplanens Bilag 1) er udpeget 

som spredningskorridor. Her gælder, at eksisterende naturområder 

og småbiotoper skal bevares og evt. genoprettes. 

For Lille Vejleå gælder, at der er en ‘lempet målsætning’ (E) da 

den er påvirket af vandindvinding. 

For hele området er der ‘Særlige drikkevandsinteresser’. Her gælder 

bl.a., at der ikke må åbnes mulighed for ændring til en mere 

grundvandstruende arealanvendelse. Lokalplanen gør det muligt at 

ændre anvendelse fra landbrug til golfbane, hvilket ikke medfører en 

forøgelse af truslen mod grundvandet. For meddelelse af tilladelse til 

vanding af golfbaner gælder følgende enhedsforbrug (6.3.8): Tee-steder 

100 mm/år, Greens 275 mm/år, For-greens 125 mm/år og 0 mm/ 

år for den øvrige del af banen. 

Store dele af planområdet ligger inden for kildepladszoner til vandindvinding. 

Her gælder, at der ikke må etableres nye grundvandstruende 

aktiviteter, virksomheder eller anlæg. Lokalplanen gør det 

muligt at etablere en golfbane, hvilket ikke er en grundvandstruende 

aktivitet. 

Den samlede konklusion er, at Lokalplan 1.43 ikke strider mod bestemmelserne 

i Regionplan 2001. 

KOMMUNEPLAN 1998-2009 

I den gældende kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i 

8



REDEGØRELSE 

rammeområde 5L1. Her gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 

a Anvendelsen skal overvejende fastsættes til jordbrugsformål med 

tilhørende boliger for de beskæftigede. 

b Anvendelsen og etablering af stier, tekniske og rekreative anlæg 

m.v. skal ske i overensstemmelse med regionplanens interesseområder 

for naturbeskyttelse. 

c Boligbebyggelse må ikke opføres med mere end én etage med 

udnyttet tagetage og anden bebyggelse ikke med mere end to etager. 

d Boligbebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. 

e Arealer i transportkorridoren skal reserveres til forsynings- og trafikanlæg 

og friholdes for yderligere bebyggelse, dog undtaget bebyggelse 

som er nødvendig for den landbrugsmæssige drift. 

f 

Ved lokalplanlægning af de bynære, rekreative områder kan åbnes 

mulighed for etablering af fritidsanlæg m.v. efter de retningslinier, 

der er beskrevet i hovedstrukturens afsnit om det åbne land. 

g Der må ikke etableres vindmøller i kommunen som det fremgår af 

afsnittet om Strandparken, de grønne kiler og landområdet. 

Lokalplan 1.43 er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, 

og der er derfor udarbejdet et tillæg, som justerer planens 

rammebestemmelser. Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 1998- 

2009 findes bag i hæftet, og den endelige vedtagelse og realisering af 

Lokalplan 1.43 forudsætter, at kommuneplantillægget kan vedtages 

endeligt samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse. 

LOKALPLANER OG BYPLANVEDTÆGTER 

På lokalplanområdet er der en gældende lokalplan 1.04 fra 1979, den 

omfatter anlægget af en sti gennem den nordlige del af planområdet, 

stiforløbet ændres i nærværende lokalplan og lokalplan 1.04 aflyses 

hvad angår de bestemmelser der gælder inden for nærværende lokalplans 

afgrænsning. 

Området mod øst er i kommuneplanen udlagt til offentlige fritidsformål 

(5F1, kolonihaver). Her gælder Lokalplan nr. 1.03 fra 1979, som har 

dannet baggrund for anlæg af Haveforeningen Ishøj Søndergård. Haveforeningen 

har nu 215 haver, og kommuneplanens arealudlæg rummer 

mulighed for en yderligere udbygning vest for de eksisterende 

haver til ialt 600 haver. Den eksisterende bebyggelse i Ishøj Landsby 

er omfattet af Byplanvedtægt nr. 17 fra 1977. 

JORDBUNDSFORHOLD 

Planområdet har hidtil været anvendt til jordbrugsformål, og Ishøj Kommune 

har ikke kendskab til eventuel jordforurening. Kommunen har 

heller ikke kendskab til eventuelle særlige jordbundsforhold der kan 

nødvendiggøre ekstrafundering ved nybyggeri. 

Tilladelse fra andre myndigheder mv. 

Lokalplanens virkeliggørelse kan være afhængig af, om der kan opnås 

tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. Det gælder fx hvis 

der er tale om arealer med landbrugspligt eller arealer omfattet af 

bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. 

9



Bestemmelser 

I henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 

med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det 

i § 2 nævnte område: 

§ 1 Lokalplanens formål 

Lokalplanen har til formål: 

• at sikre områdets anvendelse til fritidsformål (golfbane med offentlig 

adgang), 

• at sikre en god landskabelig indpasning af anlægget, herunder at 

fastlægge bestemmelser om placering, omfang og udformning af 

bebyggelse og parkeringsanlæg, 

• at fastlægge vejadgang og parkeringsudlæg og reservere arealer 

til stier med offentlig adgang, 

• at fastlægge retningslinier for bevaring af eksisterende beplantning 

og terræn, 

• at åbne mulighed for anlæg af en 18 hullers golfbane og 9 hullers 

træningsbane (Payz Play). 

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus 

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på Bilag 1. Det omfatter matr.nr. 

14e, 14ac, 14dd, 15a, 15b, 15e, 15f, 15l, 15m, 15n, 15o, 15p, 15q, 

15r og 15s, alle Torslunde By, Torslunde og matr.nr. 4e, 4d, 28c, 28g, 

37a, 38a, 39b og 40a, alle Ishøj By, Ishøj, samt del af matr.nr. 4a, 28b 

og 33a, Ishøj By, Ishøj, og arealer udlagt til vej og sti, samt alle parceller 

der efter planens endelige vedtagelse udstykkes fra disse ejendomme. 

2.2 Området er beliggende i landzone og bevarer denne zonestatus. 

§ 3 Områdets anvendelse 

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til fritidsformål (golfanlæg med 

offentlig adgang), herunder én golfbane med 9 huller og én golfbane 

med 18 huller samt tilhørende parkering, materielplads, klubhus (med 

restaurant og proshop) samt træningsanlæg med lysanlæg. Etagearealet 

til butiksformål må ikke overstige 200 m 2 . Herudover kan der 

etableres mindre servicebygninger i terrænet til brug for områdets 

daglige drift og vedligeholdelse. 

3.2 Bebyggelse og anlæg inden for planområdet kan udføres i overensstemmelse 

med lokalplanens bestemmelser uden forudgående tilladelse 

efter planlovens §35, stk. 1 (landzonetilladelse). 

3.3 Hvis arealets anvendelse som golfanlæg ophører eller hvis anlægget 

ikke er etableret inden for 5 år fra lokalplanens endelige vedtagelse , 

skal arealet tilbageføres til den oprindelige anvendelse som landbrugsformål 

eller det skal anvendes til almene rekreative formål på baggrund 

af en nærmere planlægning. 

11



BESTEMMELSER 

§ 4 Udstykninger 

4.1 Udstykning, arealoverførsler og skelændringer må kun gennemføres 

efter godkendelse af Byrådet, og kun hvis de er i overensstemmelse 

med planens intentioner om at skabe et sammenhængende golfanlæg 

med offentlig adgang. 

§ 5 Veje, stier og parkeringsforhold 

5.1 Der etableres vejadgang til området fra landevejen mellem Taastrup 

og Køge, i princippet som vist på Bilag 2. 

FODNOTE: Det er Københavns Amt der som vejbestyrelse bestemmer 

vilkårene for anlæg af vejtilslutningen, herunder den nærmere 

udformning af anlægget. 

5.2 Der udlægges areal til stien a-b, i princippet med en linieføring som 

vist på Bilag 2 og 3, på østsiden af det eksisterende hegn i områdets 

vestlige del. Stien udlægges i en bredde af 1 meter som trampesti. 

5.3 Der udlægges areal til parkering for ialt 250 biler. Når anlægget tages 

i brug skal der være etableret mindst halvdelen af parkeringspladserne. 

Den resterende del skal senest anlægges inden tre år fra ibrugtagning. 

Parkeringspladser skal anlægges i grus eller græsarmering. 

5.4 Der er byggelinier langs Køgevej i en afstand af 25 m fra vejmidte. 

Indenfor byggelinierne må der ikke opføres bebyggelse eller andre 

anlæg der ikke kan fjernes i forbindelse med en vejudvidelse. 

FODNOTE: Køgevej er en amtsvej, og her gælder de til enhver tid af 

Københavns Amt som vejbestyrelse fastlagte byggelinier. 

5.5 Der må inden for lokalplanområdet ikke henstilles eller parkeres lastbiler, 

busser, uindregistrerede biler eller campingvogne, både, pølsevogne 

eller lignende, der efter Byrådets skøn er til gene for de omkringboende. 

FODNOTE: For vej- og parkeringsarealer gælder bestemmelserne i 

færdselsloven og politivedtægten. 

5.6 Eksisterende private fællesveje markeret med ‘X’ på bilag 1 kan nedlægges 

i forbindelse med etableringen af golfanlægget. 

§ 6 Tekniske anlæg 

6.1 Elledninger må kun udføres som jordkabler. Belysning af veje og parkeringsanlæg 

må kun udføres som parkbelysning, med en lyspunkthøjde 

på højst 4 meter eller udføres som vægarmaturer. Der skal 

anvendes lyskilder med en hvid tone. Der må ikke opsættes belysningsarmaturer 

langs stier. 

6.2 Ved golfanlæggets driving range kan der etableres lysanlæg til brug 

efter mørkets frembrud og frem til kl. 21:00. Lysanlægget må ikke 

12



BESTEMMELSER 

have blændingseffekt i forhold til boligerne nord for området, og 

lyspunkthøjden må ikke overstige 8 meter over nuværende terræn. 

6.3 Der må inden for området ikke opsættes net til opfangning af bolde. 

6.4 Eksisterende ledningsanlæg, herunder vandledninger tilhørende Københavns 

Energi, skal respekteres eller omlægges efter ledningsejerens 

anvisninger. 

FODNOTE: Opmærksomheden henledes på gældende servitutter. 

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering 

7.1 Ny bebyggelse og lignende må kun opføres inden for de på Bilag 2 

med skrå skravering viste byggefelter. Herudover må der kun etableres 

mindre servicebygninger i terrænet til brug for områdets daglige 

drift og vedligeholdelse. Etagearealet for disse småbygninger tilsammen 

må ikke overstige 100 m 2 , og hver af disse må højst være på 15 

m 2 . Højden af bygningerne uden for byggefelterne må ikke overstige 

3 meter. 

7.2 Inden for byggefeltet mærket A kan der etableres klubhus med restaurant 

og proshop. Bruttoetagearealet må ikke overstige 1.000 m 2 , 

og bygninger må højst opføres i to etager. Bygningshøjden må ikke 

overstige 8,5 meter. Etagearealet til butiksformål må ikke overstige 

200 m 2 . 

7.3 Inden for byggefeltet mærket B kan der etableres en bygning til vejrligsbeskyttelse 

af udslagssted ved driving range. Bruttoetagearealet må 

ikke overstige 450 m 2 , og bygningen må højst opføres i én etage. 

Bygningshøjden må ikke overstige 4 meter. 

7.4 Inden for byggefeltet mærket C kan der etableres en bygning til brug 

for opbevaring af maskiner til anlæggets vedligeholdelse. Bruttoetagearealet 

må ikke overstige 500 m 2 , og bygningen må højst opføres i 

én etage. Bygningshøjden må ikke overstige 7 meter. 

§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 

8.1 I byggefeltet mærket A på Bilag 2 (klubhus) skal tage dækkes med 

tegl, og facader skal udføres af murværk og fremstå som blank mur 

eller som vandskurede eller pudsede facader. Vandskurede eller pudsede 

facader skal enten fremstå ubehandlede eller hvidmalede. 

8.2 I byggefeltet mærket B på Bilag 2 (udslagssted) skal tage fremstå 

som flade. Anlægget indbygges i en jordvold og skal fremstå med 

pudset murværk i lyse farver eller træ i en farve efter Byrådets godkendelse. 

8.3 I byggefeltet mærket C på Bilag 2 (maskinstation) skal tage fremstå 

med en hældning på højst 30 grader. Tage med hældning skal udfø- 

13



BESTEMMELSER 

res af tegl eller tagpap på lister. Facader skal fremstå som pudset 

murværk i lyse farver eller træ i en farve efter Byrådets godkendelse. 

8.4 Skiltning og reklamering må kun ske ifølge Naturbeskyttelsesloven 

§21 og Bekendtgørelse nr. 840 af 4. september 2000 om opsætning 

af mindre oplysningsskilte samt reklamer på idrætsanlæg mv. i det 

åbne land. 

§ 9 Ubebyggede arealer 

9.1 Den eksisterende beplantning i området (markeret på Bilag 2 med 

særlig signatur) må ikke uden Byrådets tilladelse fjernes eller udsættes 

for væsentlig beskæring. Dog kan der ske en gennembrydning af 

hegn hvor stier går på tværs. 

9.2 Områdets sletteagtige karakter skal bevares og understreges., og der 

må ikke ikke etableres sammenhængende skovplantning. 

9.3 Golfanlægget skal etableres efter en af Byrådet godkendt samlet plan 

for golfbanerne. Planen skal omfatte såvel anlæg som drift af de ubebyggede 

arealer, herunder belægning, beplantning og belysning. Planen 

skal mindst omfatte ni huller markeret med særlig signatur, samt 

træningsfaciliteter. 

9.4 Ny beplantning mellem hullerne (på roughs) skal ske i form af fritstående, 

opstammede, lyse løvtræer (ask og eg), plantet solitært eller i 

mindre grupper. Langs Lille Vejleå skal nyplantninger bestå af pil og 

forskellige arter af Acer (ahorn, spidsløn, navr m.fl.). Omkring bygninger 

og parkeringsanlæg samt i områdets ydergrænser kan der desuden 

plantes hestekastanje. Eventuelle nye levende hegn og krat skal 

bestå af fuglekirsebær, seljerøn, hvidtjørn og slåen. Herudover kan 

der plantes ammetræer i fornødent omfang. 

9.5 Eksisterende terræn skal i videst muligt omfang bevares, og på greens 

og bunkers må der ikke foretages terrænreguleringer større end +/- 

2,5 meter uden Byrådets tilladelse. På tee-steder må der ikke foretages 

terrænreguleringer større end +/- 1 meter uden Byrådets tilladelse 

Ved genskabelse af den overpløjede gravhøj ‘Isses Høj’ kan 

højen dog anlægges med en højde op til 7,5 meter over nuværende 

terræn. 

9.6 Der kan etableres seks-syv vandområder i terrænets lavestliggende 

partier, i princippet som vist på Bilag 3. Den tilgroede mergelgrav i 

den sydvestlige del af området (som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

kap. 2) kan oprenses og inddrages i banens design med permanent 

vandspejl, og således at nordsiden af graven holdes fri for 

bevoksning, mens sydsiden vil blive forsynet med yderligere beplantning. 

9.7 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende 

gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring 

af materiale og lignende skal overholdes. Oplag på grunden af 

14



BESTEMMELSER 

materialer og genstande, som efter Byrådets skøn virker skæmmende, 

må ikke finde sted. 

9.8 Opholds-, færdsels- og adgangsarealer skal udformes med størst mulig 

hensyntagen til synshandicappede og fysisk handicappede, herunder 

kørestolsbrugere. 

FODNOTE: Der henvises i øvrigt til Bygningsreglementets (BR95) bestemmelser 

om adgangs- og tilkørselsarealer samt parkering og Dansk 

Standards ‘Tilgængelighed for alle’ (DS 3028:2001). 

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 

10.1 Anlægget må ikke tages i brug før der er etableret mindst en tredjedel 

af parkeringspladserne som krævet i § 5.3 

10.2 Anlægget må ikke tages i brug, før der er etableret udendørs anlæg i 

overensstemmelse med den for området godkendte samlede plan (jf. 

§ 9.3). 

10.3 Byrådet kan, eventuelt på nærmere vilkår, tillade at beplantning efter 

§ 10.3 først udføres i den førstkommende plantesæson efter områdets 

ibrugtagning. 

§ 11 Ophævelse af lokalplan 

11.1 Lokalplan 1.04 tinglyst 30.oktober 1979 aflyses for ejendommene matr. 

nr. 4a og 5a, Ishøj By, ishøj. 

§ 12 Retsvirkninger 

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen 

må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens §18 kun 

udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med 

planens bestemmelser. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som 

hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af 

de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, 

hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved 

tilvejebringelse af en ny lokalplan. 

Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med 

lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. 

15



BESTEMMELSER 

Vedtagelsespåtegning 

Forslaget er i henhold til § 27 i lov om planlægning vedtaget af 

Ishøj Byråd den 6. april 2004. 

På Byrådets vegne, 

Ole Bjørstorp 

Ole Horskær Madsen 

borgmester teknisk chef 

(sign,) (sign.) 

16



BESTEMMELSER 

17



18

Bilag 1 

19



20

Bilag 2 

21



22

Bilag 3 

23


GOLFBANE SYD FOR ISHØJ LANDSBY Kommuneplantillæg nr. 7 

I henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 

2002 med senere ændringer) fastlægges følgende bestemmelser som 

rammer for lokalplaner, der tilvejebringes inden for det på tilhørende 

kortbilag viste område. 

Området er afgrænset mod nord af Vestervang, Torbens Eje, Ishøj 

Skolehal og Gamle Ishøjgård, mod øst af matrikelskellet til Ishøjgård, 

mod syd af kommunegrænsen til Greve, og mod øst af Køgevej. 

Nedennævnte optages i kommuneplanens rammebestemmmelser: 

OMRÅDE 

Navn 

Fremtidig anvendelse 

Bebyggelsens art 

Max. bebyggelsesprocent - 

Max. antal etager 2 

Max. højde i meter 8,5 

Andet* 

Landzone 

5F3 

Golfbane ved Ishøj Landsby 

Golfbane, jordbrugsformål 

Bygninger knyttet til områdets drift 

*) Anvendelse og etablering af stier, tekniske og rekreative anlæg 

mv. skal ske i overensstemmelse med regionplanens interesseområder 

for naturbeskyttelse. 

Vedtagelsespåtegning 

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 1998-2009 for Ishøj Kommune er i henhold 

til § 11, stk. 3 i Lov om planlægning vedtaget af Ishøj Byråd den 

6. april 2004. 

På Byrådets vegne, 

Ole Bjørstorp 

Ole Horskær Madsen 

borgmester teknisk chef 

(sign,) (sign.) 

24

TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 1998-2009 


Nyt rammeområde 5F3 

Mål 1:15.000 

25

Lokalplan 1.43 - IshÃ¸j Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?