journalistisk objektivitet er en illusion - Dansk Kommunikationsforening

George Lakoff
Journalistisk
objektivitet
er en illusion
Kommunikatører narrer sig selv, hvis de tror, at medierne fungerer som relative
objektive formidlere. Og endnu værre hvis de samtidig tror at sproget er en neutral
bærer af budskaber. Kun ved at forstå, hvordan journalister bevidst eller ubevidst
framer de politiske budskaber, kan man ændre mediernes ensidige sprog
Af Kerstin Riber, kommunikationsmedarbejder
i Tænketanken Cevea
Det bliver ofte sagt, at journalisternes
vigtigste opgave er at være objektive
og neutrale observatører. Det er en af
de første ting, man lærer rundt omkring
på landets journalistuddannelser.
Ifølge den verdenskendte professor i
lingvistik, George Lakoff, så er det en
naiv opfattelse, og langt fra hvad der
egentlig foregår rundt omkring på redaktionerne.
For sprog er aldrig neutralt.
Uanset om det er bevidst eller ej,
så er brugen af bestemte ord med til
at definere den vinkel, som journalisterne
formidler til læserne.
Ensidigt sprog hos journalisterne
Professor George Lakoff har fornyligt
gæstet Danmark i forbindelse med
række oplæg for meningsdannere,
politikere og rådgivere, som Tænketanken
Cevea havde arrangeret. Der
bidrog han bl.a. med en analyse af de
danske medier, der, ifølge ham, benytter
et mere og mere ensidigt konservativt
sprogbrug.
- Ord som fx ’skattelettelser’ er vidt
brugt på tværs af politiske skæl, da
det for venstreorienterede er et fagligt
neutralt udtryk, som de har lært, da
de læste statskundskab på universitetet.
For højreorienterede er brugen af
det ord med til at styrke en frame. Ved
at bruge ordet skattelettelser, bliver
skat noget negativt, det bliver noget,
vi skal lettes og befries fra for at være
frie. Derfor bliver de borgerlige ’skattelettere’
også en slags befriere og helte.
Når medierne reproducerer politisk ladet
termer, så er de med til at fremme
et konservativt politisk budskab. Og
mange af dem gør det uden, at de
selv er klar over det, siger Lakoff.
Kø ved den retoriske kopimaskine
For professor Lakoff er der ikke tale
om nogen form for højreorienteret
konspiration fra mediernes side. Derimod
er der netop tale om et sprogbrug
og en retorik, som alle fra
kommunikatører, embedsmænd, politikere
og medier kopierer fra hinanden
og tilsammen skaber det en selvforstærkende
effekt. En effekt der de
sidste 25 år har været konservativ,
fordi disse har været bedre til at italesætte
deres værdier.
- De sidste ti år har man i Danmark
haft en højreorienteret regering, der
har sat dagsordenen. Det har de været
rigtig gode til, og derfor har medierne
adopteret en højreorienteret retorik
og sprogbrug. Det er blevet
kopieret, så også de socialistiske partier
og eksterne kommunikatører accepterer
en retorik, der tidligere kendetegnede
konservative, men nu
bruges af flertallet. Det etablerede
sprog kan udnyttes i en politisk hensigt,
forklarer Lakoff.
Da vi alle er med til at skabe denne
effekt, så er det også muligt at
ændre den.
Alle framer historier
Men fordi det konservative sprog er så
forankret i de flestes bevidsthed, gør
det arbejdet mere udfordrende for de
kommunikatører, der ønsker, at medierne
skal bruge et andet sprog. Det kræver
nemlig også, at kommunikatørerne
selv ændrer adfærd og arbejdsmetoder.
Hver eneste gang, at man kontakter en
journalist, så bidrager man nemlig også
til at frame sin historie.
20
Kommunikatøren l Juni 2012

- Man skal bare blive ved med at gentage historien, indtil den hænger
ved, forklarer George Lakoff.
Hvem er George Lakoff?
George Lakoff er født 24. maj 1941 og er
professor i lingvistik på University of California,
Berkeley, hvor han har undervist siden
1972.
Lakoff er især blevet et kendt navn i
USA og til dels i resten af Verden i kraft af
sine bøger om politisk framing. Det er
især bogen ’Don’t Think of an Elephant’,
der har gjort Lakoff til en kendt stemme i
den amerikanske debat
Lakoff har et eksplicit tilhørsforhold til
demokraternes venstrefløj, og de fleste af
hans bøger, især bestsellerne, er skrevet
netop til demokraterne med det formål at
matche republikanernes - ifølge Lakoff -
dygtige og koordinerede brug af rammer i
den offentlige debat. (kilde: Wikipedia
2012)
Læs mere om professor Lakoffs tanker
i bogen ‘Political Mind – Why you Can’t
Understand 21st.-Century American Politics
with an 18th-Century Brain’ eller den
kommende instruktionsbog ‘The Little Blue
Book’.
- Før man overhovedet skal prøve
at sælge sin historie, så foregår der
en udvælgelsesproces, hvor man går
sit netværk igennem og finder ud af,
hvilke journalister man vil kontakte.
Hvis man vil skabe fokus omkring
nedskæringer og forringede arbejdsforhold
på en fabrik, så skal man ikke
ringe til de journalister, der skriver om
erhverv. I stedet skal man fx ringe til
dem, der skriver om ulighed, siger
Lakoff.
På den måde har den enkelte
kommunikationsmedarbejder ofte en
stor rolle at spille på trods af, at man
ikke altid har indflydelse på det budskab,
som vi skal ud med.
Men det at frame en debat er ikke
noget, som gøres overnat. Derfor er
professor Lakoffs råd til alle kommunikationsrådgivere
også at have tålmodighed
og hele tiden fokusere på
den historie, som man ønsker at fortælle.
Den vil oftest være ukendt for
journalisterne.
- Det er kommunikatørens opgave
at tilbyde nye vinkler og historier. Dog
fortalt i et andet sprog. Det er ikke
nødvendigt at opfinde den dybe tallerken.
Man skal bare blive ved med
at gentage historien indtil den hænger
ved, forklarer George Lakoff til
slut til Kommunikatøren.
DKF kurser
Spin, lobbyisme og politisk kommunikation
August i Hellerup og Vejle
Læs mere om kurset her
‘[…] sprog er aldrig neutralt. Uanset om det er
bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord
med til at definere den vinkel, som journalisterne
formidler til læserne‘
Få styr på det journalistiske håndværk
To dage i august og september i
Hellerup og Vejle
Læs mere om kurset her
George Lakoff
Kommunikatøren l Juni 2012 21