4. Kulturen mellem kyst og land
4. Kulturen mellem kyst og land
4. Kulturen mellem kyst og land
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Landsbyer <strong>og</strong> hovedgårde<br />
Fortællinger <strong>og</strong> sagn<br />
På sydsiden af hovedbygningen ses et rundt<br />
muret tårn med kobbertækt spir, et typisk bygningselement<br />
fra renæssancen. Historien lyder,<br />
at Tordenskjold besøgte Høgholt <strong>og</strong> skød til måls<br />
efter vejrhanen. Senere er denne fløj ombygget <strong>og</strong><br />
benævnes i dag Tordenskjoldsfløjen. Gustav Wied<br />
<strong>og</strong> Herman Bang har <strong>og</strong>så besøgt Høgholt.<br />
6.6 Høgholt Hovedgård<br />
Landskabelig beliggenhed<br />
Høgholt er beliggende i Hørmested s<strong>og</strong>n syd for Sindal<br />
ved en bæk der løber til Uggerby Å. Hovedbygningen<br />
er beliggende på et lavt, kvadratisk voldsted. Terrænet<br />
stiger i sydøstlig retning mod moræne<strong>land</strong>skabet.<br />
På kortene ses, at der i området er kommet flere<br />
levende hegn i området omkring Høgholt, der i højere<br />
grad har inddelt <strong>land</strong>skabet i mindre enheder. Den<br />
store mølledam nord for Høgholt, der tidligere var tørret<br />
ud/groet til, er nu delvis genskabt.<br />
Høgholt Hovedgård - set fra luften 2006<br />
Høgholt Hovedgård<br />
Historisk udvikling<br />
Høgholt Hovedgård er kendt tilbage fra 1340 som en<br />
mindre gård. I 1554 byggede Gregers Ulfstrand til Gl.<br />
Estrup gården om til hovedgård. Tiden <strong>mellem</strong> reformation<br />
<strong>og</strong> enevælde regnes for herregårdsbyggeriet<br />
storhedstid.<br />
I Vendsyssel findes få påvirkninger fra denne tid, men<br />
Høgholt regnes for en væsentlig repræsentant for<br />
denne ”gründertid”.<br />
Kort over Høgholt Hovedgård fra 1880’erne, 1960’erne <strong>og</strong> i dag.<br />
Høgholt ligger på et stort kvadratisk voldsted på randen<br />
til de lavtliggende græsningsarealer, hvor datidens<br />
vigtigste indtægtskilde, studene, kunne fodres op.<br />
Bygningsværker <strong>og</strong> -strukturer<br />
Gården består af tre fløje, hvoraf nordfløjen er hovedfløjen<br />
<strong>og</strong> beriget med et tårn midt på gårdsiden.<br />
Bygningerne er blevet ændret betydeligt i årene efter<br />
1886, da de oprindelige bindingsværksmure blev erstattet<br />
med grundmur.<br />
Perspektiviering<br />
Høgholt rummer store muligheder for en øget formidling.<br />
Hovedgårdens beliggenhed tæt på Uggerby Å<br />
giver et spændende potentiale for at formidle historien<br />
<strong>og</strong> knytte hovedgården som et oplevelseselement i en<br />
samlet formidling, f.eks. af en vandrerute lang Uggerby<br />
Å. Den delvist genskabte mølledam nord for Høgholt<br />
har tilført området et <strong>land</strong>skabeligt <strong>og</strong> kulturhistorisk<br />
element, der beriger oplevelsen.<br />
Der er ingen offentlig adgang til Høgholt.<br />
34<br />
<strong>Kulturen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>kyst</strong> <strong>og</strong> <strong>land</strong>
Change language