Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Men det første gennemgående kendetegn, der kan spores i Graven 18-20 er,
at ejendommen har været brugt til at huse soldater. I de brandtaksationer, vi
har kigget på, er der første gang i 1781 bevis for, at der har boet soldater.
Igen i 1791 er det angivet i brandtaksationerne, at der boede soldater. Brandtaksationerne
fra 1761 nævner ikke noget om, hvorvidt der har boet soldater,
så det er i perioden mellem 1761-1781, at man er begyndt at bruge ejendommen
til dette. Den ældste kilde, vi har efter 1791, er fra 1834 10 og viser,
at man ikke længere brugte adressen til at huse soldater. Så det er altså i
perioden 1791-1834, at man er stoppet med det.
I Jeppe Norskovs og Jens Toftgaard Jensens bog ”Købstadens Metamorfose”
ses det på et kort, at der boede officerer i Graven 18-20 i 1801. 11 Norskov og
Toftgaard Jensen skriver, at det først er i perioden 1845 til 1880, at der sker
fundamentale ændringer i indkvarteringen af soldater i Århus, hvor de bl.a.
rykkes til kaserner 12 . Så man kunne forestille sig, at der har været indkvarteret
soldater ind til 1834. Hvis det er sandt, har der muligvis boet soldater i
ejendommen fra ca. 1781 til 1834, i næsten 55 år.
Af folketællingerne og mandattallene kan man se, at man fra 1834 brugte
ejendommen til avlsbrug. Landbrug på ejendommen kan sidste gang spores af
kreditforeningsarkivalierne i 1892. Altså har Graven 18-20 i mindst 58 år været
brugt til avlsbrug. Fra 1895 kan det læses af formue- og lejlighedsskatten,
at ejendommen ikke længere bliver brugt til landbrug. I 1800-tallet begyndte
de hidtidige bylandbrug i højere grad at flytte ud af byens rum og til de nærliggende
landbrugsområder. Det samme skete i Graven 18-20.
Næringsfrihedsloven fra 1857 og håndværkets industrialisering, samt det voksende
indbyggertal i byerne i anden halvdel af 1800-tallet betød en stigende
og skiftende mængde håndværksvirksomheder i Århus og andre danske byer.
Det kan også aflæses af erhvervsbruget i Graven 18-20 fra 1895, muligvis
også tidligere, men dette år sætter vores kildemateriale ind igen. Der forefandtes
i perioden 1895 og frem en del forskellige små virksomheder i ejendommen,
også samtidigt 13 . Efter to perioder over tilsammen ca. 100 år med
et entydigt erhvervspræg med soldaterindkvartering og avlsbrug, fulgte således
15-20 år henover århundredeskiftet med skiftende erhverv uden nogen
bestemte, vedvarende erhvervstyper. Fra 1895-1910 blev der både samtidig
og skiftevis drevet skomageri, bogbinderi, korkvarefabrikering, samt drejeværksted,
kulhandel og kurvemagerværksted. 14 Et billede fra Lokalhistorisk
Samling viser desuden, at der i 1907 fandtes en låsefabrik på grunden.
Der har også i disse perioder været drevet mindre erhverv ved siden af hovederhvervet
på ejendommen. I perioden med avlsbrug var der også tilknyttet
vognmandsforretning, som kan spores i 1834 15 , 1876 16 og 1877. 17 Desuden
var der en skomager i 1885. 18 Det er sandsynligvis ikke den samme som
i 1895, da der ikke er nævnt noget om nogen skomager i 1890 i formue- og
lejlighedsskatterne og heller ikke i 1892 i kreditforeningsarkivalierne.
10 Folketællinger og mandattal.
11 Toftgård Jensen og Norskov: side 132.
12 Toftgård Jensen og Norskov 135-136.
13 Se Tabel 2.
14 Kilde: Formue og lejlighedsskatten, avisartikler og vejviseren.
15 Kilde: Folketællinger og mandattal.
16 Kilde: Avisartikler.
17 Kilde: Formue og lejlighedsskat. Se også Tabel 1.
18 Formue og lejlighedsskat.
24