Analyse af danske musikfestivaler Analyse af danske ... - Kunst.dk

Kendte kunstnere eller særlige festivalidentiteter tiltrækker publikum til festivaler, der så
også præsenterer mindre kendte kunstnere. Publikum kan gennem festivalens musikprogram
og kommunikation stimuleres til en større åbenhed over for musik, man ikke kender i
forvejen. Hvor det er let at vælge mellem flere koncerter på samme tid og sted følger i et
vist omfang en shoppingkultur, hvor publikum kommer og går under koncerterne med
mindre fordybelse som resultat.
På festivaler med meget socialt liv ved siden af musikscenerne er musikken for mange
gæster et element i en større social helhedsoplevelse. Festivalens styrker som social begivenhed
indebærer altså samtidig nogle udfordringer for musikformidling, som festivalerne
håndterer på forskellig vis. Nogle festivaler søger at stimulere nysgerrighed og udfordring
i programlægningen for den enkelte festivalscene. Inden for nicheområder som indierock
og grænsesøgende samtidsmusik mere generelt er der begyndende afsmitning af
den internationale kunstscenes udvikling i retning af mere kuraterede festivaler med et afgrænset
tematisk fokus. Dette sidste giver også publikum et fokus og dermed bedre mulighed
for fordybelse, end når der præsenteres et program med stor spredning eller et program
med en tematisk svagt udfoldet ramme omkring en enkelt komponist, en stilart eller
et land.
Festivaler kan grundlæggende deles op i to typer, nemlig lokalitetsfestivaler og programfestivaler.
Lokalitetsfestivaler er bundet til en klart afgrænset lokalitet (oftest en festivalplads),
hvor aktiviteterne og koncerterne kan foregå på flere scener. De store rockfestivaler
er typiske for denne type, hvor festivalpladsen er med til at skabe et lille samfund i sig
selv med musikken og det sociale som de centrale elementer. Programfestivalen er defineret
af musikprogrammet for en række koncerter, der kan foregå på forskellige lokaliteter.
De store jazz- og til dels klassiske festivaler er eksempler på denne type.
Musikfestivalernes betydninger og værdier skabes grundlæggende i et samspil mellem
følgende fire perspektiver: Et kommercielt perspektiv, et kunstnerisk perspektiv, et underholdningsperspektiv
og et socialt perspektiv. Hvert perspektiv indebærer forskellige værdikriterier,
som bruges til at vurdere den enkelte festival. Musikfestivalerne vægter de fire
perspektiver forskelligt. Direkte spurgt giver de fleste arrangører udtryk for, at de vægter
det kunstneriske perspektiv højt, men de færreste arbejder ud fra et kunstnerisk rationale
om at bidrage til udvikling af musikkultur og udvidelse af publikums musikkendskab. I de
fleste tilfælde er den primære målsætning således at generere overskud til festivalorganisationen
og lokale foreninger.
2.1.1 Genre, publikumstal og acts
De grundlæggende forskelle mellem danske musikfestivaler kan forklares ud fra genre og
størrelse. Festivalerne følger de herskende genreinddelinger i musiklivet og bruger selv
genrebetegnelser i deres markedsføring og i mange tilfælde også i deres navn. Følgende
figur viser fordelingen af danske musikfestivaler fordelt på syv genrer. 5
5 For at skabe det bedst mulige overblik indgår i denne figur undtagelsesvist også musikfestivaler, som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.
NIRAS Analyse & Strategi 3