TraumeManual - Dansk Ortopædisk Selskab

TraumeManual – Endeligt udkast – Version 1.1
Ved behandling af kæbefrakturer er der oftest behov for ventrikelsonde pga. risiko
for efterblødning. Blod i ventriklen udløser ofte kvalme og opkastninger.
18.2 Tiltag under primær gennemgang
Kæbefraktur er sjældent i sig selv livstruende. Visse forhold kan imidlertid kræve
hurtig indgriben.
1. Luftvejsobstruktion
a. Tilbagefald af mandibel/maksil og bløddele (specielt tunge)
b. Fremmedlegemer, f.eks. løse tænder – obs. aspiration
c. Kraftig blødning fra mund og kæberegion
2. Massiv blødning
3. Smertelindring (medikamentelt og ved temporær immobilisering af frakturer)
18.3 Udredning og behandling
Før undersøgelse/behandling af ansigt/hovedlæsioner bør patienten altid
undersøges for evt. brud på halscolumna.
Diagnostik hviler på en kombination af kliniske undersøgelser og røntgenundersøgelse.
Se afsnittet om røntgenundersøgelser.
18.3.1 Mandibelfrakturer
• Malokklusion
• Løshed af mandibel
• Konturspring (herunder spring i tandrækken)
• Sensibilitetsforstyrrelser i underlæben
• Sublinguale hæmatomer, gingivallacerationer
• Nedsat gabeevne
• Ømhed svarende til kæbeleddene
• Krepitation (obs. der ses hyppigt ved collum mandibula fraktur traume
mod øregangens forvæg, som kan medføre blødning, der kan mistolkes
som udtryk for basis cranii fraktur)
18.3.2 Maksilfrakturer
Klinikken er afhængig af frakturniveau (Le Fort I/II/III) og graden af displacering.
Ofte kraftig hævelse og hæmatodannelse. Der kan ses:
• Malokklusion
• Løsning af maksillen
37