nervus trigeminus og fossa pterygopalatinum

nervus trigeminus 

og 

fossa pterygopalatinum

hængeparti

nucleus 

n. trigemini 

(sort) 

(fra 5) 

nucleus 

tractus solitarii 

(rød) 

(fra 7+9+10) 

nucleus 

vestibularis 

(gul) 

(fra 8 - ligevægt) 

nucleus 

cochlearis 

(blå) 

(fra 8 - hørelse)

• n. vestibulo-cochlearis har apparent udspring i furen mellem pons 

og medulla oblongata

n. facialis 

n. vestibulo-cochlearis 

n. glossopharyngeus og 

n. vagus

• nerven løber fra udspringet lateralt til porus acusticus interna og 

videre i meatus acusticus interna - 

• - for til sidst at nå det indre øre

• det indre øre befinder sig i pars petrosa ossis temporalis 

• den benede del af høre-/ligevægtsorganet, indeholder den 

membranøse del 

• receptororgan for hørelse og ligevægt sidder i vævet i den 

membranøse del

eceptororganer for ligevægt 

og hørelse innerveres 

sensorisk af 

• n.vestibulococlearis = 

n. vestibularis og 

n. cochlearis (gul) 

(8. hjernenerve) 

Det indre øre gennemløbes 

desuden af 

• n. facialis (hvid) 

(7. hjernenerve) 

N. facialis fortsætter igennem 

pars petrosa og ud af foramen 

stylomastoideum på basis 

cranii ext.

canales 

semicirkulares 

(benede buegang) 

med perilymfe 

ductus semicirculares 

(membranøse buegang) 

med endolymfe 

• Forgårdssækkene – utriculus og sacculus - indeholder hårbærende sanseområder – macula – 

hvorfra nervetråde til n. vestibularis sender besked til hjernen om hovedets stilling. 

• Ampullae, ved de membranøse buegange, har sanseepithel hvorfra nervetråde til n. vestibularis 

sender besked til hjernen om hovedets bevægelser

• trofisk centrum for nervetråde fra buegange og forgårdssække er 

nerveceller i ganglion vestibulare (A) i meatus acusticus interna 

A 

A

• nervetråde fra ganglion vestibulare går via n. vestibularis til 

terminalkerner (vestibularkerner) i medulla oblongata 

• fra vestibularkernerne går fibre til ligevægstcentre i cerebellum 

(archi-cerebellum ved A) 

A

• receptororgan for hørelse er nerveceller i det cortiske organ (B) 

• trofisk centrum er nerveceller i ganglier i sneglen (A) 

A A 

B 

A

• nervetråde fra ganglierne i chochlea går via nervus cochlearis til 

nucleus cochlearis i hjernestammen 

• nervetråde fra nucleus cochlearis går til corpus geniculatum 

mediale i thalamus 

• - derfra videre til hørecentret (area 41) i temporallappen 

.

n. olfactorius I 

n. opticus II 

n. oculomotorius III 

n. trochlearis IV 

n. trigeminus V 

hjernenerver 

n. abducens VI 

n. facialis VII 

n. vestibulo-cochlearis VIII 

n. glossopharyngeus XI 

n. vagus X 

n. accessorius XI 

n. hypoglossus XII

ansigtshud 

orbita 

sensorisk 

cavitas nasi 

cavitas oris 

n. trigeminus 

tænder 

tyggemuskler 

motorisk 

mundbundsmuskler 

ganemuskel 

muskel i indre øre

nucleus 

n. trigemini 

(sort) 

Terminalkerne for 

sensoriske 

nervetråde fra 

ggl. trigeminale

lå kerner = 

autonome, 

parasympatiske 

røde og gule 

kerner = 

motoriske 


(hvide tråde) 

Udspringskerne 

for motoriske 

nervetråde

Apparent udspring på forsiden af pons 

(blå ringe). 

Nerven består af to nervebundter 

(et sensorisk og et motorisk)

Fra det apparente udspring på forfladen 

af pons, løber de to nervebundter 

(radix sensoria, og radix motoria) 

fremad og lateralt til området nær 

spidsen af pars petrosa

Radix sensoria svulmer op til 

ggl. trigeminale, som ligger i 

impressio trigemini i basis cranii med.

Radix motoria indgår ikke i 

ggl. trigeminale, men fortsætter fremad, 

under gangliet

• 1. gren 

n. ophtalmicus (fissura orbitalis sup) 

• 2. gren 

• n. maxillaris (foramen rotundum) 

• 3. gren 

• n. mandibularis (foramen ovale)

ansigtshud 

n. ophtalmicus sensorisk 

orbita 

cavitas nasi

N. ophtalmicus 

deler sig i 

• n. frontalis, 

• n. lacrimalis 

• n. nasociliaris

N. frontalis – 

løber i loftet af orbita. 

Bliver til n. supraorbitalis, efter udløb af 

aditus orbitalis. 

Innerverer : 

• huden på øvre øjenlåg, og panden, 

• conjunctiva 

• slimhinde i pandehulen (sinus 

frontalis)

N. lacrimalis - 

løber langs orbitas 

lateralvæg, og ud af aditus 

orbitalis til huden 

Inden da afgives sensoriske 

tråde til gl. lacrimalis, 

conjunctiva og øvre øjenlåg

ggl. ciliare 

• knyttet til n. ophtalmicus med 

sensoriske tråde fra 

n. nasociliares 

(nerve overskåret – brun ring) 

• parasympatiske tråde fra 

n. oculomotorius inf. ( sort ring) 

til øjets egne muskler

N. nasociliaris – løber langs 

orbitas medialvæg og ud af 

aditus. 

Innerverer forreste del af 

næsehule og hud på næse

Alle tre nervegrene fra 

n. ophtalmicus 

passerer 

aditus orbitae. 

N. supraorbitalis (lys-blå) 

er længst, idet den fortsætter over 

panden til vertex. 

N. nasociliares – rød 

og n. lacrimalis – blå

ansigtshud 

cavitas nasi 

n. maxillaris sensorisk 

cavitas oris 

tænder

n. maxillaris

Fra ggl. trigeminale går n. maxillaris 

igennem foramen rotundum og ind i 

fossa pterygopalatina (F).

foramen rotundum 

(i os spenoidale), ligger lige 

bag ved/under den mediale 

del af øvre øjenhulespalte 

(fissura orbitalis sup.).

maxilla lamina lateralis, processus pterygoideus, ossis spenoidalis 

fissura pterygopalatinum (åbningen) - fossa pterygopalatinum (hulrummet)

• medialvæg - vertikale plade af os palatinum

maxilla 

processus 

pterygoideus 

vertikale plade af 

os palatinum

vertikale plade af os palatinum 

(her set fra cavitas nasi), 

danner mediale væg i 


foramen spenopalatinum 

(åbningen ses fra cavitas nasi) 

dannes af os 

palatinum/vertikale plade - 

og os spenoidale

fossa pterygopalatinum ligger 

på lateralfladen af verikale 

plade af os palatinum

vertikale plade af 

os palatinum 

ses her bagfra og 

lateralt, gennem 

bageste 

næsehuleåbning

foramen 

sphenoipalatinum

foramen 

sphenoipalatinum 

ses her lateralt fra, 

gennem åbningen 

mellem lam. lat. proc. 

pterygoid. og bagsiden 

af maxilla

• medialvæg - vertikale plade af os palatinum 

• loft - corpus ossis sphenoidalis

underside af corpus os spenoidale, 

danner loft i regionen


• loft - corpus ossis sphenoidalis 

• bagvæg - processus pterygoideus og os spenoidale

2 

A 

2 

A 

processus pterygoideus 

canalis palatinus major 

(indh. n. palat. major og 

blodkar)

3 

B 

A 

processus pterygoideus (A), 

og lidt af os spenoidale (B), 

danner 

bagvæg i regionen (A+B) 

3 

A



• bagvæg - ala major ossis spenoidalis (over processus pterygoideus) 

• forvæg - facies infratemporalis på corpus maxillae

facies infratemporalis 

corpus maxillae danner 

forvæg i regionen




• forvæg - facies infratemporalis på corpus maxillae 

• lateralt - åbningen mod regio infratemporalis

åbningen mod regio 

infratemporalis danner 

lateral-afgrænsning af 





• forvæg - facies infratemporalis på corpus maxillae 

• lateralt - åbningen mod regio infratemporalis 

• bund - mødested mellem proc. pterygoideus og maxilla

proc. pterygoideus og maxilla 

mødes i 

nedre afgrænsning 

af regionen

Fossa pterygopalatinas har via 

hullerne forbindelse til : 

- øjenhulen gennem 

fissura orbitalis inf. 

- næsehulen via 

foramen spenopalatinum 

(ved de to sorte pile.) 

- mundhulen gennem 

foramen palatinum majus 

- og opad-bagud forbindelse til 

fossa cranii media gennem 

foramen rotundum

canalis sphenopalatinum 

(dannes mellem os palatinum og 

os spenoidale) 

Indeholder: 

• rami nasales 

• blodkar

• n. maxillaris (1), går fra foramen ovale (2) til fissura orbitalis inf.(3) 

• ganglion pterygopalatinum (4) 

• nedadgående nervegrene fra n. maxillaris og ganglion pterygopalatinum (5) 

3 

1 

4 

2 

5




• a. maxillaris (6) 

3 

1 

2 

6 

4 

5




• a. maxillaris (6) 

• plexus pterygoideus (vene-plexus) (7) 

3 

1 

4 

2 

6 

7 

5

P a u s e

... fortsættelse

ggl. pterygopalatinum (GS), 

tilknyttet n. maxillaris.

Gangliet modtager sensoriske 

tråde fra - 

n. maxillaris. 

– og parasympatiske tråde fra 

n. facialis

Rami nasales 

med tråde fra n. maxillaris via 

ganglion pterygopalatinum, går igennem 

foramen sphenopalatinum (S) til 

næsehulen. 

• laterale grene forsyner bageste, laterale 

væg af næsehulen 

• mediale grene forsyner næseskillevæggen 

• den længste gren, 

n. nasopalatinus, 

løber medialt og fremad til 

canalis incisivus

n. nasopalatinus kommer ud i ganen gennem foramen incisivus

N. nasopalatinus innerverer 

• den palatinale gingiva ud for 

fortænderne i overkæben 

• slimhinden på den hårde gane, 

foran en linie mellem 

hjørnetændernes mesiale flader.

N. palatinus major 

forsyner den hårde ganen med 

sensoriske tråde fra n. maxillaris 

(via ganglion pterygopalatinum) 

Nervegrene går ned i ”bunden” af 

fossa pterygopalatina (ved G) 

og ind til ganen via 

foramen palatinum majus

n. palatinus major (til hårde gane) 

via foramen palatinum majus 

og 

nn. palatini minores (til bløde 

gane) 

via foramina palatini minora

• N. palatinus major (M) løber fra 

foramen palatinum majus frem på 

den hårde gane til linien mellem 

hjørnetænderne, hvor den 

anastomoserer (A) med n. 

nasopalatinus (N). 

• Nn. palatini minores (i) går 

bagud til den bløde gane.

Fra rami alveolares sup. post (B) 

B 

går 

rami gingivales (C) til den faciale 

gingiva ud for molarerne i 

overkæben. 

C

ami alveolares superiores posteriores (B) 

B 

Nerverne løber ned over bagsiden af 

maxilla (facies infratemporalis maxillae) 

- og går igennem 

foramina alveolaria på bagfladen af 

maxilla, og ind i kæbehulens bagvæg 

ved (A). 

Nerverne indgår i dannelsen af plexus 

dentalis superior. 

Nerverne innerverer molarer i overkæben.

n. maxillaris 

rami alveolares 

superiores 

posteriores

N. maxillaris løber fremad i 

fossa pterygopalatina 

- og ind i cavitas orbitalis gennem 

fissura orbitalis inferior (ved O), 

- og bliver til 

n. infraorbitalis

n. infraorbitalis (grøn tråd) 

løber fremad i bunden af orbita 

(i sulcus infraorbitalis)

Inden n. infraorbitalis forlader orbita 

afgives 

rami alveolares superiores med. 

og rami alveolaris sup. ant (Q), 

der følger kæbehulens vægge og 

som indgår i plexus dentalis 

superior. 

Nerverne innerverer præmolarer, 

hjørnetænder og fortænder.

n. infraorbitalis

Fra n. infraorbitalis udgår 

rami labiales superiores (I) 

efter udløb fra 

canalis infraorbitalis 

gennem 

foramen infraorbitale

Rami labiales superiores innerverer: 

• faciale gingiva 

ud for fortænder, 

hjørnetand og 

præmolarer 

•





præmolarer 

• overlæbens slimhinde





præmolarer 

• overlæbens hud 

• overlæbens slimhinde

ansigtshud 

sensorisk 

cavitas oris 

tænder 

n mandibularis 

tyggemuskler 


motorisk 

ganemuskel 

muskel i indre øre

N. mandibularis, 

indeholder både sensitive og 

motoriske tråde 

De sensitive tråde kommer fra 

sensitive n. trigeminustråde via 

ggl. trigeminale (gul og Y), 

og de motoriske tråde kommer fra 

radix motoria nervi trigemini fra 


(rød og X). 

Radix motoria indgår ikke i 

ggl. trigeminale, men løber fra 

n. trigeminus fremad, under gangliet

Nerven kommer via foramen ovale ud i 

spatium lateropharyngeum, lige bagved 

pterygoidermuren, ud for 

m. pterygoideus lateralis. 

(her set bagfra).

Foramen ovale, 

ligger bag og lateralt for foramen 

rotundum i fossa cranii media. 

Foramen ovale er det første 

hjernenervehul som udmunder på 

basis cranii ext. 

Hjernenerve nr. 5, tredje gren (n. 

mandibularis) 

løber gennem hullet og direkte ud 

i spatium latero-pharyngeum. 

Foramen ovale (i os spenoidale) 

er en del af loftet i spatium 

lateropharyngeum

N. mandibularis deler sig i 

spatium lateropharyngeum. 

Nervegrene går fremad gennem 

pterygoidermurens spalter

ansigtshud 

n. mandibularis sensorisk 

cavitas oris 

tænder

n. alveolaris inf.

N. alveolaris inferior (brun ring) 

Nerven forlader regio infratemporalis 

gennem foramen mandibulae på 

indsiden af ramus mandibulae 

(ramus er fjernet), 

- for derefter at løbe gennem 

canalis mandibulae. 

Underkæbens tænder innerveres af 

nerven

n. alveolaris inf. 

i canalis 

mandibulae 

innerverer alle 

tænder i 

underkæben

n. mentalis 

ud af 

foramen mentale

N. mentalis innerverer 

- den faciale gingiva ud for 

• fortænder 

• hjørnetænder 

• - og præmolarer i underkæben. 

• Underlæbens hud 

• samt.......

• Underlæbens slimhinde. 

• Hagens hud

N. lingualis 

går fra 

spatium lateropharyngeum 

gennem pterygoider-muren 

til 

regio infratemporalis

N. lingualis 

går fra 

regio infratemporalis 

til 

trigonum submandibulare 

ved forkanten af 

m. pterygoideus medialis

N. lingualis (blå ring) 

gennemkrydser regio infratemporalis 

på lateralsiden af 

m. pterygoideus medialis 

og forlader regionen igen ved 

forkanten af musklen 

for at gå ind i trigonum 

submandibulare

N. lingualis 

går fra 

trigonum submandibulare 

fremad over 

m. mylohyoideus 

og ind i 

regio sublingualis

N. lingualis 

innerverer slimhinden : 

• på den forreste 

2/3- del af tungen, 

• i mundbunden 

• på orale gingiva i 

underkæben

N. lingualis 

medfører autonome 

tråde fra n. facialis via 

corda tympani

Ganglion submandibulare (23): 

• parasympatisk ganglion 

under n. lingualis i trigonum 

submandibulare – 

med autonome tråde fra 

n. facialis (via chorda tympani) 

gennem n. lingualis 

til gl. submandibulare (25) og 

gl. sublingualis (24)

n. auriculotemporalis. 

- går i modsætning til de tre foregående 

nerver ikke igennem pterygoidermuren, 

men følger bagfladen af muren til 

gl. parotidea som den løber igennem 

Nerven afgiver parasympatiske/sekretoriske 

nervetråde til gl. parotidea/ørespytkirtlen 

Når nerven kommer ud af kirtlen ved (N) 

bøjer den op i 

regio temporalis. 

Den innerverer sensorisk den øverste del af 

øret og kæbeledet, samt den midterste del 

af regio temporalis.

Ganglion oticum (A): 

A B 

• parasympatisk ganglion 

medialt/bag 

n. mandibularis i 

spatium lateropharyngeus, 

lige under foramen ovale 

med autonome tråde fra 

n. glossopharyngeus (ses ikke) 

til gl. parotidea (P) via 

n. auriculotemporalis (B)

n. auriculotemporalis.

n. buccalis 

Innerverer 

kindens slimhinde 

og hud, 

samt faciale 

gingiva ud for 1. 

molar

N. buccalis (hvid ring) 

Krydser pterygoidermuren 

og løber derefter fremad over 

lateralfladen af m. buccinator for at 

ende i regio buccalis. 

(m. buccalis er en mimisk muskel som 

innerveres motorisk af n. facialis – se 

senere)

1.trigeminusgrens hudområde( blåt) innerveres af 

grenene 

• n. frontalis 

• n. lacrimalis 

• n. nasociliaris 

2.trigeminusgrens hudområde (grønt), innerveres af 

grene fra 

• n. maxillaris 

• n. infraorbitalis

3. trigemiusgrens hudområde (rødt) innerveres af 

grene fra 

• n. mentalis 

• n. buccalis 

• n. auriculotemporalis

Det gule område innerveres af 

cervicalnerver.

• Regio temporalis' hud forsynes af 3 

nerver: 

• forrest: n. maxillaris, 

• (n. frontalis, n. lacrimalis, n. nasociliaris) 

midterst: n. mandibularis 

(n. auriculotemporalis) 

bagest: 

cervicalnerver.

tyggemuskler 


n. trigeminus motorisk 

ganemuskel 

muskel i indre øre

Nerven med 

motoriske tråde til m. masseter 

forlader spatium lateropharyngeum 

gennem spalte i pterygoidermuren 

Fra regio infratemporalis passerer den 

lateralt over incisura mandibulae. (Q) 

Derefter befinder den sig i 

regio masseterica.

De profunde motoriske nerver til 

m. temporalis 

(nn. temporales profundi) 

går gennem pterygoidermuren 

(her set lateralt fra efter fjernelse af 

forreste del af ramus mandibulae)

A 

C 

B 

regio infratemporalis, set mod 

bagvæggen (pterygoidermuren) 

• De motoriske grene (nn. temporales 

profundi) til m. temporalis (A) 

• bøjer opad og går gennem den store 

åbning, der ligger medialt for arcus 

zygomaticus (B). 

• De fortsætter herefter i 

regio temporalis 

• og ind i m. temporalis (C) 

•

n. pterygoideus lateralis (I) til 

m. pterygoideus lateralis 

går direkte ind i musklerne fra 

spatium lateropharyngeum.

De motoriske tråde til 

m. pterygoideus medialis 

(n. pterygoideus medialis (I) ) 

går direkte fra regio lateropharyngeus 

ind i musklen

n. pterygoideus 

medialis 

innerverer: 

• m. pterygiodeus 

medialis 

- grene videre til 

• m. tensor 

tympani 

• m. tensor veli 

palatini

m. tensor tympani 

innerveres af grene fra 

n. pterygoideus medialis 

Musklen befinder sig i det 

indre øre, spænder 

trommehinden

1. m. tensor veli palatini 

(fra basis cranii externa til mellemsene, som 

drejer om hamulus pterygoideus. Herfra videre 

ind i aponeurosis veli palatini = senestrøg i ganen) 

2. m. levator veli palatini 

3. m. palatoglossus 

4. m. palatopharyngeus 

5. m. uvulae 

- disse ganemuskler innerveres af n. vagus

Ved forkanten af 

m. pterygoideus medialis (Æ) 

- går 

n. mylohyoideus 

ind i 

trigonum submandibulare, 

- hvor den ligger i 

sulcus mylohyoideus 

på indsiden af mandibula.

n. mylohyoideus 

innerverer 

• m. 

mylohyoideus 

• venter ant. m. 

digastrici

n. mylohyoideus (gul ring) 

innerverer motorisk 

m. mylohyoideus 

(gult mærke) 

venter anterior musculus 

digastrici 

(blåt mærke)

• Christophersen og Løvschall, Anatomiatlas 

2012 

• Anatomiske billeder fra 

http://www.tand.au.dk/anatomi/ 

• Nielsen og Springborg, Anatomi og Fysiologi 

• Flemming Kemner

nervus trigeminus og fossa pterygopalatinum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?