Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 10 Ældres ulykker
Skadet kropsregion og læsionstype
En betydelig andel af de 75-84 årige (19%) og de 85+ årige (29%) kommer til skade med
hoften (figur 10.2.3), hvilket skyldes den stigende andel af fald i disse aldersgrupper. I den
yngste gruppe er skader på fødder/tæer og fingre langt større end blandt de øvrige aldersgrupper,
hvilket formentlig er et udtryk for at denne aldersgruppe er mere aktive og derfor i
højere grad kommer til skade med disse kropsdele. De 65-74 årige har bl.a. en del flere gørdet-selv-relaterede
skader, der går ud over hænder og fingre. Ved faldulykker når de yngste
ældre også i højere grad at tage fra med hænderne og har derfor en større andel finger- og
håndskader end blandt de ældste tilskadekomne.
Figur 10.2.3 Skadestuekontakter efter hjemme-fritidsulykker, gennemsnit af
2007-2009, fordelt på aldersgrupper og skadet kropsdel. Procent
65 - 74 år 75 - 84 år 85 år +
Hjerne og kranie
Øre, øjne og næse
Ansigt (kæbe, tænder, mund)
Brystkasse og ryg
Skulder og arm
Hånd og håndled
Fingre
Hofte
Knæ
Ben
Fod og tæer
Ørvrige regioner
0 5 10 15 20 25 30 35
Procent
Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
10.3 ÆLDRES HOFTENÆRE FRAKTURER
Tallene for hoftenære frakturer i figur 10.3.1 og 10.3.2 dækker over antallet af personer,
behandlet på sygehus det angivne år. En person er altså kun talt en gang pr. år, for at undgå
dobbelttællinger pga. genindlæggelser. Der kan dog være personer med flere hoftenære
frakturer et givet år – disse er ikke talt med. Personerne er medtaget uanset den ydre årsag
til frakturen. Denne vil typisk være et fald, men for personer med osteoporose skal der ofte
meget små påvirkninger til for at forårsage en fraktur.
Begge figurer viser et fald, både for det totale antal (figur 10.3.1) og for antallet pr. 1000
ældre mænd og kvinder, aldersjusteret (figur 10.3.2). Især er forekomsten for kvinder faldet,
men den ligger dog stadig dobbelt så højt som for mændene.
Faldet i forekomsten skyldes sandsynligvis mange forskellige faktorer. Blandt disse kan nævnes
udvidet brug af hoftebeskyttere, medicinsanering, træning, faldforebyggelse samt forebyggelse
og behandling af knogleskørhed (D-vitaminer+calcium, bisfosfonater). Samtidig har
det formentlig også en betydning, at ældrebefolkningen generelt er blevet sundere og dermed
mere modstandsdygtige, også når de falder.
104