Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 13 Metode
Arbejdsskaderegisteret
Arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere udover tilskadekomstdagen,
skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet udgiver
hvert år statistik over anmeldte arbejdsulykker. Oplysninger der skal indberettes omfatter
bl.a. skadens art og skadet legemsdel, skadelidtes stilling og jobtype samt en beskrivelse af
ulykken.
13.2 DISKUSSION AF DATAGRUNDLAG
Datamaterialet i denne rapport er baseret på registerdata.
Ulykkesdødsfald
Som grundlag for analyserne er for opgørelser over dødsulykker primært anvendt data fra
Dødsårsagsregisteret. Disse data er suppleret med data fra Arbejdstilsynet og Færdselsuheldsstatistiksystemet,
dels fordi Dødsårsagsregisteret ikke indeholder systematisk information
om, hvorvidt der var tale om en arbejdsulykke, dels fordi kvaliteten af data vedrørende
dødsulykker i trafikken er bedre fra Færdselsuheldsstatistiksystemet. Tallene fra Arbejdstilsynet
er fratrukket tallene fra Dødsårsagsregisteret, så dobbelttælling undgås. Kun
dødsulykker, der er sket i Danmark indgår. Desuden er der op til 5% af dødsfaldene, hvor
det trods rykkere ikke er lykkedes at indhente komplette dødsattester. I Dødsårsagsregisteret
registreres den tilgrundliggende dødsårsag, og fortolkningen af dette har ændret sig
noget gennem årene. Der er i perioden 1999-2001 sket en væsentlig ændring i kodningen af
dødsfald som følge af faldulykker i Dødsårsagsregisteret, fra kodning som ’uspecificeret fald’
til i højere grad at blive kodet som ’uspecificeret ydre årsag’. Det kan skyldes en ændring i
definitionen af, hvornår et dødsfald, der tidsmæssigt sker noget tid efter selve faldet, skyldes
faldet, eller de komplikationer der ofte kan støde til efter et fald, ikke mindst ved hoftenære
frakturer. Desuden kan der være tale om, at patienten er fundet liggende på gulvet med en
fraktur, og det ikke er muligt at vide om den er opstået ved et fald. Figur 13.2.5 viser, at
antallet af dødsfald som følge af faldulykker faldt fra ca. 1400 før år 2000 til ca. 300 fra år
2002 og frem. Dette blev til en vis grad modsvaret af en stigning i dødsfald som følge af
”uspecificeret ydre årsag” fra ca. 100 til ca. 700. Det samlede antal dødsfald faldt dog betydeligt
fra 1999 til 2002. Samlet betyder ændringen, at et betydeligt antal dødsfald, som før
2000 blev klassificeret som ulykkesrelateret, ikke ville blive det efter 2002.
For børn 0-14 år benyttes data fra Database over børns ulykkesdødsfald, som vedligeholdes
af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Databasen indeholder oplysninger om børn, der er
døde som følge af en ulykke, baseret på efterkodning af oplysninger på dødsattesterne.
Databasen dækker perioden 1975-2009 med over 1400 tilfælde af fatale ulykker hos børn
under 15 år. Dødsfald sket i trafikulykker er dog først med fra 1994. Data er kodet efter
Nomesko Klassifikationen (ligesom skadestuekontakterne), og derfor opgøres ulykker i trafikken
som færdselsulykker, da de også rummer trafikrelaterede ulykker sket uden for offentlig
gade og vej.
Sygehuskontakter
For skadestuekontakter og indlæggelser er primært anvendt datamateriale fra Ulykkesregisterets
indberettende skadestuer og herefter omregnet til et skøn for forekomsten for hele
landet. Ulykkesregisteret omfatter registreringer på 4-5 sygehuse i Danmark i perioden
1990-2009, repræsenterende i alt ca. 15% af Danmarks befolkning. Disse data er i visse
tilfælde suppleret med de landsdækkende tal fra Landspatientregisteret (LPR), som dog ikke
har samme detaljering og kvalitet som Ulykkesregisterets data. Fra 1. januar 2008 blev der
indført nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter til
LPR. Denne ændring i registreringen af ulykker fra 2008 og frem medførte en lavere registreringsgrad
i Landspatientregisteret. Tallene fra Landspatientregisteret vil derfor generelt være
lavere end Ulykkesregisteret, særligt fra 2008 og frem. Figur 13.2.1 og 13.2.2 viser udviklingen
i forekomsten af skadestuekontakter i forbindelse med ulykker, dels baseret på Ulykkesregisteret,
dels på Landspatientregisteret. Som det fremgår af figurerne, er der nogenlunde
overensstemmelse mellem de to datakilder.
128