Hygiejne ved urinvejskateterisering - Astra Tech

DIALOGEN
LoFric Dialogen Nr. 1 Juli 2000
Hygiejne ved urinvejskateterisering
Tema
Forstørret blærehalskirtel
(prostata)
Patienthistorier:
Martins store forbedring ved indlæg af protese
Olympiadedeltager og bruger af kateter
5-årige Rinas start med RIK
3

L E D E R
Velkommen til et nyt design på vores Nyhedsbrev,
som fremover vil hedde LoFric ® Dialogen, og som
vil udkomme to gange årligt.
Vi håber med denne nyskabelse at tilgodese de
ønsker og behov, der er fremkommet fra vores
LoFric brugere.
Det er kun dig som bruger, der kan videregive vigtige
informationer, tips og lignende, så jeg opfordrer
til, at du bruger denne mulighed for at skabe
en dialog.
Vi videregiver gerne dine ideer og ønsker, så du
kan naturligvis blot ringe til os, og vi vil sørge for,
at informationerne kommer i bladet. Du er også
velkommen til at skrive til os eller få besøg af en
special-konsulent, der kan drøfte tingene igennem
med dig.
Lene Kruse
God fornøjelse
Chefredaktør:
Lene Kruse
Redaktionssekretær:
Anne Textor
Layout og produktion:
Machholm AS
Grafik og It
Anne Textor
Redaktion:
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup
Tel: 4371 3377 Fax: 4371 7865
www.astratech.dk
LoFric ® Dialogen
Vandladningsproblemer kan ramme alle uanset alder og
køn, og der kan være mange forskellige årsager til dette,
så det gør det meget vanskeligt at bringe artikler og
indlæg, der har alles interesse.
Vi har derfor valgt, at hvert nummer skal have et mere
generelt tema, samtidig med at vi bringer indlæg fra
brugerne.
Temaet i dette nummer handler om forstørret blærehalskirtel
(prostata). Et problem for mange mænd i en
moden alder.
Nu, hvor sommeren står for døren, vil jeg gerne henlede
opmærksomheden på vort ”rejsekateter“ LoFric ®
Hydro-Kit – katetersættet der indeholder: kateter,
opsamlingspose og vand. Dette kateter har løst mange
problemer for brugere, der har været på rejse og oplevet,
at toiletforholdene ikke altid er helt optimale for en
person, der kateteriserer sig.
Vort nye miljøvenlige kateter LoFric ® Plus er ved at vinde
indpas som et godt alternativ til LoFric. Det har været
vanskeligt for mange ”garvede“ brugere at vænne sig
til dette mere fleksible kateter, hvorimod nye brugere
oplever kateteret som lækkert blødt og glat.
For at højne vores service
har vi ansat Kiss Jensen
som kundeservicechef.
Kiss Jensens opgaver er
at fokusere på service i
ordremodtagelsen
og distributionen.
Kiss Jensen er endvidere
ansvarlig for
eventuelle reklamationer
vedrørende
produkter, ordremodtagelse
og distribution.
Hun står derfor
til disposition for dig,
når du har brug for det.
I salgs- og marketingafdeligen
har vi daglig kontakt med brugere og registrerer derfor
hurtigt, hvis noget er gået galt, men det kan være vanskeligt
at trænge til bunds i problemerne - vi gør vores
bedste, men satser på at blive bedre!
Vi har en løbende dialog med personalet på sygehusene
om behovet for servicetiltag over for nye brugere. Vi har
foretaget spørgeskema undersøgelser blandt vore brugere,
hvor vi blandt andet har spurgt om behovet for
informationsmateriale i forbindelse med RIK oplæring
samt hvilke ekstra hjælpemidler, der skal være tilgængelige.
Dette har medført, at vi i samarbejde med specialuddannede
urologiske sygeplejersker fra amtets sygehuse
har udviklet et mere tidssvarende servicekoncept
til nye brugere.
1

Hygiejne ved ren og steril intermitterende
urinvejskateterisering
af Amtshygiejnesygeplejerske Conni Ehlert
Der vil altid være en risiko for at pådrage sig en urinvejsinfektion,
når urinblæren ikke tømmes helt. Desuden
vil der ved instrumentering i urinvejene, i dette
tilfælde gentagne kateteriseringer, være risiko for at
indføre bakterier samtidig med, at kateteret føres gennem
urinrøret og op i blæren. Bakterier kan formere sig
i den urin, der står i blæren, og resultatet vil være en
urinvejsinfektion.
En omhyggelig hygiejne, i forbindelse med at der kateteriseres,
er derfor absolut påkrævet, hvad enten man
kateteriserer andre eller sig selv.
Intermitterende kateterisering kan udføres sterilt (aseptisk)
eller rent. Steril intermitterende kateterisering - SIK
- anvendes af sundhedspersonalet på sygehus, plejehjem
og i hjemmesygeplejen, mens ren intermitterende
kateterisering - RIK - udføres af f.eks. ægtefælle, forældre,
personlig hjælper, børnehavepædagog eller dagplejemor.
I det følgende gennemgås nogle forebyggende hygiejniske
tiltag i forbindelse med intermitterende kateterisering.
Valg af urinvejskateter
1. Urinvejskateteret skal altid være sterilt.
De sterile katetre opbevares derfor bedst i
et skab, så indpakningen er støvfri og
intakt, når et kateter skal bruges.
2. Kateteret skal være let at indføre,
dvs. kateteret skal gøre så lidt
modstand som muligt
under indføringen i
urinrøret, så urinrørets
slimhinde
ikke læderes.
Der findes både
hydrofile og hydrofobe
urinvejskatetre. Det hydrofile
kateter må kun bruges til
intermitterende kateterisering.
Det er nemt at bruge og meget
skånsomt for urinrørets slimhinde.
Ca. et minut efter, at vandet er hældt i
kateterpakningen, er kateterets overflade
blevet meget glat, nogenlunde af samme konsistens
som våd husblas, og glider let igennem urinrøret.
Som tidligere nævnt udføres SIK af sundhedspersonalet.
Ved SIK hældes sterilt vand/saltvand ned omkring kateteret
i kateterpakningen, så kateteret forbliver sterilt.
Hvis der udføres RIK, bruges der vand af en kvalitet, der
svarer til rent drikkevand, dvs. der skal være under 100
kim/ml. Hvis vandkvaliteten ikke er i orden, koges og
afkøles vandet, inden det bruges. På sygehusene kan
vandet i vandhanerne indeholde millioner af bakterier.
Dette kan også være tilfældet på nogle institutioner,
f.eks. større plejehjem. Her bør der derfor bruges sterilt
vand.
2
Håndhygiejne
I løbet af dagen berøres mange ting med hænderne,
som derved bliver forurenede med millioner af bakterier.
Hænderne skal derfor altid vaskes omhyggeligt med
vand og sæbe før og efter kateteriseringen. Når der
udføres RIK, anvendes der rene handsker. Rene handsker
opbevares ofte i en karton med f.eks. 100 stk. For
at undgå at forurene handskerne og også for at undgå,
at handskerne mørner, dvs. let går i stykker, skal de
opbevares i et skab, hvor der er mørkt. Hvis man kateteriserer
sig selv, er det tilstrækkeligt med en omhyggelig
håndvask. Man behøver ikke bruge handsker.
Ved SIK bruges der sterile handsker for at undgå at forurene
kateteret med uønskede bakterier, før det indføres
i urinblæren.
Intimtoilette (nedre toilette)
Behovet for at udføre intimtoilette er forskelligt fra det
ene menneske til det andet. De fleste mennesker kan
nøjes med at vaske sig en gang om dagen, så de bakterier,
der naturligt forekommer i området som
følge af toiletbesøg mv., fjernes. Lugtgener
mindskes samtidigt. Intimtoilettet foretages
mest praktisk i forbindelse med det
daglige (bruse) bad, dvs. om morgenen
eller om aftenen. Individuelt kan der
være brug for at vaske sig flere gange, f.eks.
ved menstruation, diarre og urininkontinens.
Intimtoilettet må foregå på en sådan måde, at der
ikke trænger bakterier op i urinrør og blære. En ren
vaskeklud gøres våd, og der kommes eventuelt ganske
lidt mild sæbe på. Der vaskes først forsigtigt omkring
urinrørsåbningen og bagefter vaskes øvrige genitalia.
Sæben skylles omhyggeligt af for at undgå irritation af
slimhinderne og hud. Sæben undlades, hvis der er
behov for intimtoilette flere gange i løbet af dagen. Til
sidst tørres der fra urinrørsåbningen og bagud med et
rent håndklæde.
Blæretømning
Blæren skal tømmes fuldstændigt hver gang, der kateteriseres,
så muligheden for opformering af bakterier
(der bliver flere) i en urinrest i blæren mindskes. Når der
kateteriseres, er det bedst, hvis det kan foregå siddende,
idet urinblæren tømmes bedst på denne måde.
Der kan således kateteriseres, mens personen sidder på
toilettet. Urinen bortskaffes derved på sædvanlig måde,
uden at det bliver til unødigt besvær. Hvis det er nødvendigt
at kateterisere, mens personen ligger ned, trykkes
der let på blæren med hånden, lige over symfysen
(skambenet), inden kateteret fjernes. Urinen kan da
opsamles i en pose, der kobles til kateteret, eller i en
beholder (kolbe, glas o.l.), der rengøres i sæbevand
efter brug.
Fjernelse af kateter
Kateteret trækkes langsomt ud af urinrøret, når der
ikke kommer mere urin. Kateteret lægges straks i
affaldsposen og sendes til forbrænding sammen med
anden almindelig dagrenovation. Som altid efter toiletbesøg
vaskes der hænder til sidst.
Vurdering af urinmængde pr. døgn
Især når intermitterende kateterisering påbegyndes, er
det vigtigt at vurdere (måle) urinmængden for at konstatere,
om kateteriseringshyppigheden er i orden, og

om væskeindtagelsen er tilstrækkelig. Der kan med fordel
anvendes et væskeskema, hvor tidspunkter og den
mængde væske, der indtages, samt tidspunkt og urinmængde
ved hver kateterisering, noteres. Kateteriseringshyppigheden
tilrettelægges individuelt. Almindeligvis
er der vandladningstrang, når urinblæren
indeholder ca. 300 ml. Blæren tømmes 5-6 gange i døgnet,
men der kan være variationer herfra.
Procedurebeskrivelse
Den, der skal kateterisere, skal være oplært i at kateterisere,
så hygiejnen holdes i top, og der ikke påføres
infektion. Hvis personalet, pårørende eller andre skal
kateterisere, vil det være en fordel, om det er den samme
person, der udfører kateteriseringen hver gang, idet
rutinen gør udførelsen nemmere, og begge parter bliver
trygge ved situationen. For at metoden er ens også
i ferieperioder, udarbejdes en beskrivelse af, hvordan
kateteriseringen foregår.
Tvivlsspørgsmål vedr. infektionshygiejne
Ved urinvejsinfektion kontaktes egen læge. Hvis der
opstår gentagne urinvejsinfektioner, skal fremgangsmåden
evalueres. Amtets hygiejnesygeplejerske kan med
fordel inddrages både ved almene spørgsmål vedr. hygiejnen
og ved infektionshygiejniske problemer.
Forstørret prostata
af Overlæge, dr.med. Hans Colstrup,
K.A.S. Gentofte, Urologisk afdeling
Hvad er prostata?
Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen. Det er en
kirtel, der dels laver hormoner til blodbanen, dels sekret
af betydning for sædvæsken. Prostata sidder lige under
blærehalsen og den første del af urinrøret går midt
igennem prostata. Ved puberteten vokser den fra 5 g til
15-20 g. Resten af livet foregår der en normal vækst af
prostata, men også egentlige sygdomme kan forårsage,
at prostata vokser. Ved vækst kommer kirtlen på grund
af sin beliggenhed til at afklemme urinrøret og kan derfor
give anledning til vandladningsproblemer.
Forstørret prostata
Der findes godartet og ondartet forstørrelse af prostata,
begge dele er meget almindeligt forekommende.
Godartet forstørrelse af prostata vil blive et problem for
et sted mellem 10 - 25% af den mandlige befolkning,
når de kommer op i årerne. Forstørrelsen skyldes en
vækst i kirtelvævet, som sker hos 75% af mænd. Det er
imidlertid kun hos under halvdelen, at det forårsager
vandladningsproblemer.
Vandladningsproblemer
på grund af forstørret prostata
Når prostata klemmer på urinrøret, opstår der to slags
vandladningsforstyrrelser, den ene type skyldes den
øgede modstand mod, at urinen kan passere, og forårsager
slap stråle, problemer med at komme i gang med
vandladningen, problemer med at tømme blæren.
Den anden type skyldes, at den besværede afgang af
vand efterhånden irriterer blæren og blærehalsen. Der
kommer for høje tryk på under vandladning og imellem
vandladninger. Det typiske er, at man får hyppig vandladningstrang,
og at det er svært at styre vandladningstrangen,
når først den kommer. Man har kun
ganske få minutter til at finde et toilet. Ellers kan man
blive udsat for, at man ikke kan holde på vandet. Også
om natten er der problemer med, at man skal af med
vandet, i nogle tilfælde mange gange i løbet af natten.
Hvis man har dårlig blæretømning og dårligt afløb fra
blæren, kan der komme øgets tendens til urinvejsinfektioner,
hvilket øger irritationen af blæren, dermed øges
sværheden af symptomerne.
Man kan i visse tilfælde på grund af den manglende
blæretømning udvikle blæresten.
Ondartet forstørrelse af
prostata er prostatakræft
Kræftceller kan findes i vævsprøver fra mænd fra 40-50
års alderen og opefter i tiltagende hyppig grad, men
egentlig prostatakræft som årsag til vandladningspro-
3
blemer er meget sjældnere end den godartede
prostataforstørrelse.
Man bør dog altid tænke på prostatakræft og få dette
udelukket ved en blodprøve, og en undersøgelse af
prostata, hvis der er vandladningssymptomer.
Prostatakræft udvikler sig langsomt, og hos langt de
fleste mennesker vil en skjult prostatakræft aldrig give
sig til kende.
Betændelsestilstande i prostata. Udover de ovennævnte
findes der også en betændelsestilstand i prostata, som
kan være svær at komme til livs, den er ufarlig men kan
give mange vandladningsproblemer. Er i forhold til de
andre lidelser sjælden.
Hvornår skal man kontakte en læge
Man bør gå til læge, hvis ens vandladning generer en,
eller hvis der kommer blod i urinen, eller hvis man har
hyppige urinvejsinfektioner. At man skal op nogle
gange i løbet af natten, og at ens urinstråle er slap
behøver ikke at være farligt, men man bør undersøge,
om det kunne være udtryk for ondartede sygdomme i
prostata, og om det påvirker nyrens funktion. Dette kan
ske ved undersøgelse hos egen læge.
Hvad kan der gøres ?
Et lille undersøgelsesprogram bestående af en udspørgen
om symptomer evt. i form af, at man udfylder et
såkaldt vandladningsskema samt en undersøgelse af,
hvor kraftig urinstrålen er, og hvor god man er til at
tømme blæren, vil sædvanligvis være de indledende
undersøgelser. Sammen med dette hører en blodprøve,
der undersøger nyrens funktion, og en som viser, om der
kunne være mistanke om prostatakræft. En urinprøve
kan afsløre, om der er blod i urinen, og om der er tegn
på infektion.
Behandling
Der findes både medicinsk og kirurgisk behandling af
forskellig art for godartet forstørrelse af prostata.
Den medicinske behandling består enten i at give et
stof, der får de glatte muskler i prostata til at slappe af,
en såkaldt Alfablokker. Derved lettes det tryk, som
prostata giver på urinrøret. Eller i at der gives medicin,
som får prostata til at skrumpe, idet man påvirker
cellernes evne til at formere sig ved hjælp af en hormonblokade,
det sidstnævnte stof kaldes en Alfareduktase
og sælges under navnet Proscar. De medicinske
behandlinger er bedst til mildere tilfælde.
Af de kirurgiske behandlinger er der forskellige
sværhedsgrader. Den mest skånsomme er varmebehandling
af prostata, ved hjælp af mikrobølger eller
radiobølger. Der kan gives varmebehandling i prostata
ved laserteknik. Disse behandlinger er endnu ikke fuldt

etableret, men anvendes mange steder i Danmark,
nogen steder som led i en afprøvning af disse nye
metoder. Den egentlige kirurgiske prostatabehandling
består i, at man gennem urinrøret skræller
prostatakirtlen ud ved hjælp af en elektrisk slynge.
Spånerne skrælles af i størrelser på ca. 1 /2 cm 3 , og ved
hjælp af et skyllesystem bringes
spånerne op i blæren. Når skrælningen
er færdig, tømmes blæren
for spåner. En sådan behandling
giver blødning i de første dage og
kræver derfor en indlæggelse på
3-5 dage. Efter udskrivelse kan der
3-4 uger være problemer med
blødning i mindre eller større
grad. Vandladningen bliver sædvanligvis
bedre i de første dage,
men normaliseres først helt i løbet
af de næste 3-6 måneder.
I enkelte tilfælde, hvor prostata er
meget stor, kan man vælge at lave
en regulær åben operation, hvor
man gennem bugvæggen åbner til
blæren, og gennem blæren fjerner
prostata. En operation af denne
art kræver sædvanligvis omkring 1
uges indlæggelse.
Ved behandling af forstørret
prostata kan man i nogle tilfælde
se, at problemerne efter nogle år kommer tilbage med
de samme symptomer, som inden man blev opereret.
Der findes ved godartet forstørrelse af prostata kun
sjældent tvingende grund til at behandle for lidelsen.
Det drejer sig om at behandle et ubehag, men sædvanligvis
er nyrefunktionen upåvirket, og tilstanden er derfor
sjældent livstruende. Hvis der er svære infektioner,
og hvis nyrernes funktion lider, er man nødt til at blive
behandlet. I alle andre tilfælde bør behandling ske på
baggrund af en aftale mellem patient og læge, om hvor
langt man ønsker at gå. Man kan således aftale at se
tiden an, idet man observerer, hvor store gener der er,
idet man holder øje med nyrefunktionen, og om der
kommer urinvejsinfektioner.
Endvidere om man har indtryk af, at blærens funktion
tager skade af at arbejde mod den øgede modstand,
som prostata giver mod udløb.
Hvis der er total stop for afløb af urin, kan man midlertidigt
oplægge et rør i blæren, et såkaldt kateter, dette
er et lille rør, der holdes fast i blæren ved hjælp af en
ballon. Sædvanligvis vil dette være en midlertidig
behandling, men det kan også være hensigtsmæssigt at
lade denne behandling være permanent.
En anden måde at tømme blæren på ved hjælp af
kateter, er ved at lære patienten selv at oplægge
kateter 2-4 gange i døgnet
og derved tømme sin blære.
Dette forekommer de fleste
patienter meget uoverskueligt,
når man indleder
Nyre
behandlingen, men viser sig
for mange at være en
meget tilfredsstillende løsning.
Mange patienter
Urinleder
ønsker herefter ikke at blive
opereret, fordi løsningen er
så bekvem, at de ikke har
Urinblære noget problem med at leve
med den.
Blærehals
Prostata
Urinrør
Man kan i udvalgte tilfælde,
hvor man skønner, at folk
ikke tåler at blive opereret
for en svær afløbshindring,
oplægge en såkaldt spiral.
Denne indlægges i selve
prostata lige overfor
lukkeapparatet, således at
prostata holdes åben, og man derefter kan kontrollere
vandladningen ved hjælp af lukkemusklen. Dette er for
mange en god løsning, men som for alle behandlingerne,
er også denne forbundet med visse problemer.
Som en sidste udvej kan man hos nogle, hvor der er konstant
siven af urin, vælge at behandle med permanent
ble. Dette opfattes af nogle patienter som en mere
komfortabel løsning end f.eks. permanent kateter.
Der er således et stort spekter af behandlingsmuligheder,
og det gælder om for læge og patient at finde frem
til den, der lige netop egner sig bedst til den enkelte
patient. Dette har meget at gøre med, hvor gammel
man er, hvor seksuel aktiv man er, og hvor mobil man er,
og hvor godt ens helbred i det hele taget er.
Hvis løsningen på ens problemer bliver en eller anden
form for hjælpemiddel: kateter, ble, uridom, éngangskateter
eller lignende har man ret til at få disse
hjælpemidler betalt af det offentlige. Dette sker via
kommunernes hjælpemiddelcentraler.
Martins store forbedring ved indlæg af protese
Martin er en snart 13-årig dreng. Han blev født i 1987,
og ved fødslen viste det sig, at han havde et meget stort
rygmarvsbrok, som ikke var blevet opdaget ved de
almindelige scanninger, man som gravid udsættes for.
Han blev derfor opereret umiddelbart efter fødslen, og
efter 14 dage fik han indlagt en ventil i hovedet, fordi
han udviklede forhøjet tryk i hjernen. 3 uger gammel
blev han udskrevet.
Han udviklede sig godt og er i dag en dejlig dreng/ung
mand, der klarer sig godt i skolen med kammeraterne,
og han virker glad og tilfreds med sit liv.
Han har selvfølgelig følger af sit rygmarvsbrok. Han går
med skinner og har en delvis parese/lammelse af både
4
blære og tarm. Dette medfører, at han ikke tømmer
blæren ved normal vandladning, og at han ikke kan
holde på urin og afføring.
For at undgå tilbagevendende urinvejsinfektioner lærte
vi ham i 4-5 års alderen at kateterisere sig selv. Det lærte
han hurtigt og er god til at tømme sig. Han bar dog
altid ble, da han ikke var tør mellem kateteriseringerne.
Hans afføringsinkontinens var det største problem. På
trods af ihærdig indsats med toilettræning, fiberrig kost
osv. kunne Martins afføringsmønster ikke reguleres.
Han havde tendens til ”hård mave“ og der kom jævnligt
hårde afføringsknolde i bleen, specielt ved anstrengelser,
som ihærdig gang, slåskampe, klatren i træer og

deslige. Det lugtede ikke godt, og det var tydeligt, at
Martin ikke mærkede, når det skete. Det han reagerede
på, var omgivelsernes reaktion - på lugten.
6 år gammel lærte vi at tømme hans tarm med et vandlavement.
Dette gør vi stadig hver 2. dag, og det gør, at
der ikke er afføring mellem tømningerne. Martin er selv
ved at lære at tømme sig nu. Det er lidt omstændigt,
men han kan selv, når han skal med skolen til Bornholm
efter sommerferien.
Da nu afføringsproblemet var løst, var det selvfølgelig
et stort ønske fra Martin - og os andre - at han kunne
kontrollere sine vandladninger bedre. Han blev derfor
indlagt til en detaljeret udredning af vandladningsproblemets
karakter, og derefter var det klart, at den eneste
måde, dette kunne bedres på, var operativt.
Dette satte mange tanker igang hos os som forældre, da
vi ved, at Martin aldrig bliver helt som andre, og vi
synes, det er vigtigt, at han selv og andre accepterer
ham, som han er. Vi har derfor altid fastholdt, at han var
god og dejlig, som han var, og det skulle der ikke laves
om på, medmindre det var livstruende, da det ville medvirke
til, at han følte sig forkert. Men det er helt sikkert,
at når man når over 7-års alderen, er det at tisse i bukserne
et meget stort handicap, så derfor skulle Martin
selvfølgelig opereres, selv om vi godt ved, at ”træerne
ikke vokser ind i himmelen“, og at man ikke kunne love
Martin, at han blev 100% tæt.
Efter mange samtaler med den opererende overlæge
om, hvilke former for operationer, der kunne afhjælpe
problemet, besluttede vi (hans far, mor og overlægen),
at det skulle være den operation, hvor man indlagde en
protese, der fungerer som lukkemuskel. Protesen klemmer
urinrøret sammen, og protesen åbnes ved et tryk på
en lille pumpe. Herefter kan Martin indføre et blærekateter
og tømme sin blære. (Han har ikke en tilstrækkelig
sammentrækning af sin blærehalsmuskulatur til at
lade vandet selv, når protesen åbnes).
Konkret betyder det, at Martin går på toilettet som alle
andre børn, og at han i stedet for at gå med en stor ble,
der er synlig for alle, kan klare sig med et drypbind. Dette
oplever han selv som en meget stor forbedring af sin
livskvalitet. Det er dejligt, at man ikke kan se en ble, når
man skal bade til gymnastik, når man skal i svømmehal
eller til ungdomsfest.
Han kunne klare sig med et par underbukser med et
indbygget sugende indlæg, men efter mange år med
ble, og en eller anden skræk for at gøre naboens møbler
våde, synes han, det er bedst med en lille Tena-ble.
Det kan være, at modet til at smide den, kommer med
tiden.
For os som familie er det en stor lettelse ikke at være
nervøs for, at han glemmer at skifte en ble og derfor bliver
våd og flov over det. Det er altså ikke smart at sidde
i kammeratens forældres dejlige uldne sofa og pludselig
have glemt at skifte ble, fordi man var optaget af noget
andet. Der er ikke noget at sige til, at de, der ejer sofaen,
er trætte af det, vel ?
Med den indlagte pumpe skal Martin selvfølgelig huske
at gå på toilettet og tømme sig, men hvis han glemmer
det i en time, bliver han ikke våd, der er bare mere urin
at tømme ud, når han lægger kateteret næste gang.
Vi oplever en meget stor forbedring af Martins og familiens
livskvalitet i forbindelse med, at protesen er indlagt.
Olympiadedeltager, og bruger af kateter
Jeg er en kvinde på 43 år, gift og mor til 3 børn på henholdsvis
23, 21 og 14 år og mormor til et par børnebørn.
Vi bor på et nedlagt landbrug, og til daglig arbejder jeg
nu på arbejdsformidlingen. Mine interesser har altid
handlet meget om heste og ridning, og det var da også
en rideulykke, som gav mig mit handicap. Jeg er delvis
lammet med nedsat kraft i benene og føleforstyrrelser
fra lænden og nedefter, hvilket
betyder, at jeg ikke selv kan registrere/kontrollere,
hvornår jeg skal på
toilettet. Altså er jeg blevet RIK-bruger
- kateteriserer mig selv. Jeg havde,
i årene op til ulykken i 1990,
ikke redet særligt intensivt, hvilket
dog er kommet siden hen.
Det første år efter ulykken gik
meget med optræning i Viborg
og omstilling til et anderledes
liv. Men jeg fandt hurtigt ud af,
at jeg ville ride igen, så jeg
begyndte at ride igen i 1991, dels
på egen og dels på lånt hest. Det er
siden blevet til mange og store oplevelser:
Hollandsk mester, 3 Nordiske stævner,
VM i 1994 og 1999, Olympiade i 1996. Lige
nu er der udtagelser til VM 2000.
Med hensyn til det at RIKKE fik jeg god støtte og
oplæring i Viborg og går nu til kontrol en gang årligt på
urologisk ambulatorium. Da jeg ikke kan lade vandet
selv, RIKKER jeg ca. 5 gange dagligt og bruger altid
5
spejl, da jeg ikke kan føle noget. Det fungerer meget
fint i hverdagen, men kan være svært at huske i weekenderne,
hvor der ikke er en fast rytme.
Jeg sætter stor pris på Astra Tech’s LoFric Linie, hvor jeg
kan få råd og vejledning om LoFric kateteret. To gange
årligt modtager jeg Nyhedsinformation, her får jeg
gode råd og vejledning samt holdes orienteret
om nyheder.
Jeg har ind imellem haft det problem, at
katetrene har været for bløde. Det har
specielt været et problem, når jeg
har opholdt mig i varme lande,
hvor der ikke har været adgang til
koldt vand. Dette problem er nu
løst med det nye LoFric Plus
kateter, da det er fremstillet af
et materiale, som ikke påvirkes
af varme eller kulde. Materialet
er desuden mere miljøvenligt, da
det ikke indeholder PVC.
En anden og meget spændende
nyhed har været LoFric Hydro-Kit,
”alt i et sættet“, der er beregnet til
at have med i byen og på ferie. Når jeg
rejser rundt i hele verden til stævner, har
jeg ikke altid lige nemt ved at skaffe vand til
katetrene og finde et toilet af en ordentlig standard.
Det problem er nu løst med Hydro-Kit, nu kan jeg
når som helst og hvor som helst. Men da jeg sidder ned
og kateteriserer, fungerer det bedst for mig med det lidt
længere kateter, som er beregnet til mænd.

5-årige Rinas start med RIK
Rina er født med rygmarvsbrok og er inkontinent med
både urin og afføring. Der har ikke været problemer
med urinvejsinfektioner og der har ikke været fare for
hendes nyrer, så vi har ikke RIKKET hende fra fødslen af.
I efteråret 1999 tog vi beslutningen om, at nu var tiden
kommet til, at der skulle ”gøres noget“. Det var ikke
længere socialt acceptabelt at gå med ble. Det medførte,
at hun tit i rollelegene blev bedt om at være baby, og
børnene respekterede hende ikke som en af de ”store“.
Vi tog kontakt til Rigshospitalet og fik aftalt at blive
dagpatient og komme til en samtale og oplæring i et
tømningsregi. Vi havde en snak med en uroterapeut om
de muligheder, der var. Jeg mente, at vi skulle have styr
på både urin og afføring på én gang, så der blev talt
om RIK og afføringsmiddel, der skulle indføres
med en sonde. Med det kendskab, de havde
til Rina´s blærefunktion, anbefalede
de, at vi RIKKEDE hende hver 3. time
og hjælp til afføring skulle foregå
hver morgen.
Rina var meget opsat på at komme
i gang med det, så hun kunne
blive fri for bleen. Det var en
stor gulerod for hende, at hun
kunne blive fri for at gå med
ble. Jeg var også utrolig positiv
over at skulle i gang, selvom
det egentlig var nemmere
med bleen end at skulle være
afhængig af hver 3. time at
skulle RIKKE. Jeg blev meget
hurtigt lært op, faktisk så gik
det fint lige fra første forsøg.
(Jeg ville dog ønske, at Rigshos -
pitalet havde foreslået mig at bruge
en fryseklemme til at holde
kateteret med, da der er meget mere
styr over det, og man undgår berøring
af det sterile kateter. Dette fif fik jeg af
Astras Techs konsulent på en foredragsaften
om inkontinens på Rigshospitalet).
Rina var dagpatient i 3 dage i forbindelse med oplæringen,
og vi syntes, det gik rigtig godt med RIKningen.
Rina lå på et leje/puslebord, mens jeg RIKKEDE hende.
Derimod gik det ikke så godt med afføringen. Under
den løbende dialog med uroterapeuten fik jeg det indtryk,
at det ikke var noget problem at få RIKningen til at
fungere i dagtimerne i børnehaven, men jeg blev klog -
ere.
Jeg tog en snak med pædagogerne på Rina´s stue i børnehaven
og forelagde dem situationen. Jeg havde
nævnt, til en forældrekonsultation en måneds tid før, at
jeg havde brug for pædagogernes deltagelse i RIKningen
og dengang fik jeg en tilkendegivelse, at de ikke
var afvisende over for at deltage. Da jeg så tog en snak
med pædagogerne, efter vi var lært op, ændrede situationen
sig kraftigt. Alle pædagogerne holdt et møde og
blev enige om, at de ikke ville deltage i RIKningen af
”personlige“ årsager. Der stod jeg så med al min positivitet
og et motiveret barn, men ingen til at RIKKE hende.
Jeg havde endda fået tilbud fra både en sygeplejerske
og en uroterapeut fra Rigshospitalet om, at de
gerne ville komme ud i børnehaven og fortælle om det
at RIKKE og evt. vise pædagogerne det. Det tilbud
ønskede pædagogerne ikke at tage imod. Jeg blev
6
meget frustreret, fordi de tog en beslutning uden at
have kendskab til emnet, og fordi jeg ikke havde forudset,
at det ville blive et problem. På daværende tidspunkt
kunne jeg ikke acceptere kommunens forslag om,
at lade 4 forskellige sygeplejersker klare RIKningen i
institutionen, da jeg mente, at den situation var alt for
utryg for Rina. Det hele slog mig så meget ud, at jeg
opgav RIKningen, for jeg kunne ikke se nogen værdi af
at gøre det hjemme, når det ikke kunne foregå i institutionen.
Efter en periode og efter at havde talt med forskellige
personer på Rigshospitalet besluttede jeg mig for at
give det en chance. Jeg startede derfor igen i januar.
Løsningen i dagtimerne er blevet, at Rina´s støttepædagog,
som er deltidsansat, RIKKER hende en gang
om formiddagen, og der kommer så 4 forskellige
sygeplejersker på skift og gør det
om eftermiddagen.
Jeg synes stadig, det er meget utilfredsstillende,
at der er så mange forskellige
personer, der skal involveres
i noget så privat som at gå på
toilettet, og det mindsker jo ikke
risikoen for infektion. Det er også
et problem, at vi ikke RIKKER på
samme måde, så der er mest
mulig tryghed om situationen.
Jeg har lært at RIKKE Rina, mens
hun sidder på toilettet, men det
kan sygeplejerskerne ikke finde
ud af. Desuden har den sygeplejerske,
der kommer, altid ”vagten“,
dvs. at hun har en mobiltelefon
på sig, som skal være åben,
så hun kan modtage nødkald. Det
sker dagligt, at telefonen ringer,
mens hun er igang med RIKningen og
det gør ikke situationen mere tryg for
Rina eller mindsker infektionsrisikoen.
Indtil videre lever vi med situationen, som den
er, udelukkende fordi Rina tilsyneladende accepterer
den. Hvis hun begynder at protestere eller blive
ked af det, må jeg overveje, om jeg vil kæmpe for en
ekstra støttepædagog til om eftermiddagen, eller om
jeg skal bede om fri til at gå fra mit arbejde 1 times tid
hver eftermiddag.
Rina har lige skiftet stue i børnehaven og jeg har valgt
at skrive et brev til forældrene om, hvad Rina´s handicap
betyder i dagligdagen og bedt dem om deres støtte til
at undgå drilleri ved f.eks. at tale med deres børn, hvis
de hører ”snak“ om Rina. Det har jeg fået mange positive
tilkendegivelser på fra forældrer.
Jeg vil gerne give følgende råd til andre forældre, som
skal igang med RIK:
• Få styr på hvordan det kan gøres i daginstitutionen,
inden I går i gang med oplæringen.
• Brug en fryseklemme til at holde kateteret med.
Det er nemmere at håndtere og det bevares
mere sterilt.
• Fortæl alle forældrene, hvis børn jeres barn leger
med, hvad RIK er og bed om deres støtte for at undgå
drilleri.

TM
LOFRIC ® HYDRO-KIT
LoFric ® Hydro-Kit er et katetersæt med alt, hvad du
behøver – også vand. Det hygiejnisk lukkede system
har den fordel, at brugeren aldrig rører ved kateteret eller
vandet – sikkert og let at anvende – giver brugeren
fuld frihed.
LoFric ® Hydro-Kit er et eksempel på Astra Tech´s
investering i at integrere medicinsk forskning med
moderne teknologi. Gennem målrettet tværfaglig forskning
udvikler Astra Tech sofistikerede unikke éngangsprodukter
til sygehussektoren. Produkterne er skabt ud
fra en fælles målsætning om at forbedre behandlingen for
patienterne, forenkle arbejdsprocessen for personalet
samt nedsætte sygehusudgifterne.
machholm.dk 2000
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup, Tel: 4371 3377
www.astratech.dk
A company in the
AstraZeneca Group

Navn:
Adresse:
Postnr.:
By:
Telefon:
E-mail:
❏ Jeg ønsker yderligere information
om LoFric ® sortimentet og LoFric ®
hjælpemidlerne.
Hvad synes du om vort nye blad LoFric ® Dialogen?
Dækker den dit behov for information ?
❏ ja ❏ tildels ❏ nej
Forslag til fremtidige emner:
Hvad synes du generelt om bladet ?
❏ godt ❏ mindre godt ❏ dårligt
Ved at indsende svarkortet deltager du i lodtrækningen
om 10 Rosendahl ® bordskånere.
Kortet skal være os i hænde senest d. 1. august
2000. Vinderne får direkte besked.
Udfyldes af nye læsere:
❏ Ja tak, jeg ønsker fremover gratis at modtage
LoFric ® Dialogen.
Svarkortet kan indsendes, uanset hvilket katetermærke
du anvender.

Astra Tech A/S
+++ 3510 +++
Husby Allé 19
2630 Taastrup