Hygiejne ved urinvejskateterisering - Astra Tech

Hygiejne ved ren og steril intermitterende
urinvejskateterisering
af Amtshygiejnesygeplejerske Conni Ehlert
Der vil altid være en risiko for at pådrage sig en urinvejsinfektion,
når urinblæren ikke tømmes helt. Desuden
vil der ved instrumentering i urinvejene, i dette
tilfælde gentagne kateteriseringer, være risiko for at
indføre bakterier samtidig med, at kateteret føres gennem
urinrøret og op i blæren. Bakterier kan formere sig
i den urin, der står i blæren, og resultatet vil være en
urinvejsinfektion.
En omhyggelig hygiejne, i forbindelse med at der kateteriseres,
er derfor absolut påkrævet, hvad enten man
kateteriserer andre eller sig selv.
Intermitterende kateterisering kan udføres sterilt (aseptisk)
eller rent. Steril intermitterende kateterisering - SIK
- anvendes af sundhedspersonalet på sygehus, plejehjem
og i hjemmesygeplejen, mens ren intermitterende
kateterisering - RIK - udføres af f.eks. ægtefælle, forældre,
personlig hjælper, børnehavepædagog eller dagplejemor.
I det følgende gennemgås nogle forebyggende hygiejniske
tiltag i forbindelse med intermitterende kateterisering.
Valg af urinvejskateter
1. Urinvejskateteret skal altid være sterilt.
De sterile katetre opbevares derfor bedst i
et skab, så indpakningen er støvfri og
intakt, når et kateter skal bruges.
2. Kateteret skal være let at indføre,
dvs. kateteret skal gøre så lidt
modstand som muligt
under indføringen i
urinrøret, så urinrørets
slimhinde
ikke læderes.
Der findes både
hydrofile og hydrofobe
urinvejskatetre. Det hydrofile
kateter må kun bruges til
intermitterende kateterisering.
Det er nemt at bruge og meget
skånsomt for urinrørets slimhinde.
Ca. et minut efter, at vandet er hældt i
kateterpakningen, er kateterets overflade
blevet meget glat, nogenlunde af samme konsistens
som våd husblas, og glider let igennem urinrøret.
Som tidligere nævnt udføres SIK af sundhedspersonalet.
Ved SIK hældes sterilt vand/saltvand ned omkring kateteret
i kateterpakningen, så kateteret forbliver sterilt.
Hvis der udføres RIK, bruges der vand af en kvalitet, der
svarer til rent drikkevand, dvs. der skal være under 100
kim/ml. Hvis vandkvaliteten ikke er i orden, koges og
afkøles vandet, inden det bruges. På sygehusene kan
vandet i vandhanerne indeholde millioner af bakterier.
Dette kan også være tilfældet på nogle institutioner,
f.eks. større plejehjem. Her bør der derfor bruges sterilt
vand.
2
Håndhygiejne
I løbet af dagen berøres mange ting med hænderne,
som derved bliver forurenede med millioner af bakterier.
Hænderne skal derfor altid vaskes omhyggeligt med
vand og sæbe før og efter kateteriseringen. Når der
udføres RIK, anvendes der rene handsker. Rene handsker
opbevares ofte i en karton med f.eks. 100 stk. For
at undgå at forurene handskerne og også for at undgå,
at handskerne mørner, dvs. let går i stykker, skal de
opbevares i et skab, hvor der er mørkt. Hvis man kateteriserer
sig selv, er det tilstrækkeligt med en omhyggelig
håndvask. Man behøver ikke bruge handsker.
Ved SIK bruges der sterile handsker for at undgå at forurene
kateteret med uønskede bakterier, før det indføres
i urinblæren.
Intimtoilette (nedre toilette)
Behovet for at udføre intimtoilette er forskelligt fra det
ene menneske til det andet. De fleste mennesker kan
nøjes med at vaske sig en gang om dagen, så de bakterier,
der naturligt forekommer i området som
følge af toiletbesøg mv., fjernes. Lugtgener
mindskes samtidigt. Intimtoilettet foretages
mest praktisk i forbindelse med det
daglige (bruse) bad, dvs. om morgenen
eller om aftenen. Individuelt kan der
være brug for at vaske sig flere gange, f.eks.
ved menstruation, diarre og urininkontinens.
Intimtoilettet må foregå på en sådan måde, at der
ikke trænger bakterier op i urinrør og blære. En ren
vaskeklud gøres våd, og der kommes eventuelt ganske
lidt mild sæbe på. Der vaskes først forsigtigt omkring
urinrørsåbningen og bagefter vaskes øvrige genitalia.
Sæben skylles omhyggeligt af for at undgå irritation af
slimhinderne og hud. Sæben undlades, hvis der er
behov for intimtoilette flere gange i løbet af dagen. Til
sidst tørres der fra urinrørsåbningen og bagud med et
rent håndklæde.
Blæretømning
Blæren skal tømmes fuldstændigt hver gang, der kateteriseres,
så muligheden for opformering af bakterier
(der bliver flere) i en urinrest i blæren mindskes. Når der
kateteriseres, er det bedst, hvis det kan foregå siddende,
idet urinblæren tømmes bedst på denne måde.
Der kan således kateteriseres, mens personen sidder på
toilettet. Urinen bortskaffes derved på sædvanlig måde,
uden at det bliver til unødigt besvær. Hvis det er nødvendigt
at kateterisere, mens personen ligger ned, trykkes
der let på blæren med hånden, lige over symfysen
(skambenet), inden kateteret fjernes. Urinen kan da
opsamles i en pose, der kobles til kateteret, eller i en
beholder (kolbe, glas o.l.), der rengøres i sæbevand
efter brug.
Fjernelse af kateter
Kateteret trækkes langsomt ud af urinrøret, når der
ikke kommer mere urin. Kateteret lægges straks i
affaldsposen og sendes til forbrænding sammen med
anden almindelig dagrenovation. Som altid efter toiletbesøg
vaskes der hænder til sidst.
Vurdering af urinmængde pr. døgn
Især når intermitterende kateterisering påbegyndes, er
det vigtigt at vurdere (måle) urinmængden for at konstatere,
om kateteriseringshyppigheden er i orden, og