3 - Byforeningen for Odense

3 

august 2013 

37. årgang 

ODINPRISEN 23. august side 2 

MØNTERGÅRDEN 03. oktober side 8 

ODINS BRO ikke fastlagt side 14 

ODENSE IDRÆTSPARK 12. september side 15 

DEBATMØDE 4. november side 18 

WWW.ODEN SEBYFORENING.DK

BAG OM BYFORENINGEN 

VELKOMMEN TIL 

PRISUDDELING 

BYFORENINGEN FOR ODENSE 

Forsidefoto: Bebyggelsen SKOVBRYNET af Flemming Wedell 

FORMAND: 

Bo Vietz 

Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M 

Tlf.: 66 14 67 25 

E-mail: bovietz@gmail.com 

NÆSTFORMAND: 

Jarl Abrahamsen 

Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV 

Tlf.: 25 54 43 86 

E-mail: jarlabrahamsen@hotmail.com 

SEKRETÆR: 

Birte Landorph 

Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV 

Tlf.: 66 13 11 75 

E-mail: b.d.landorph@post.tele.dk 

KASSERER: 

Søren Michael Nielsen 

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C 

Tlf.: 65 91 01 42 

E-mail: kasserer@odensebyforening.dk 

REDAKTØR: Blad og hjemmeside 

Lennart Greig 

Tlf.: 98 38 30 49 

E-mail: lennart@greig.dk 

ØVRIGE BESTYRELSE: 

Andreas Isager 

Thorslundsvej 6, 5000 Odense C 

Tlf.: 66 13 92 10 

E-mail: ai@isagerarkitekter.dk 

Viggo Johannsen 

Filosofgangen 9, 3.th, 

Tlf.: 21 16 12 09 

E-mail: viggo.johannsen@hotmail.dk 

SUPPLEANTER: 

Flemming Wedell 

Tlf.: 66 14 18 14 

E-mail: fw@fwfoto.dk 

Helga Brøndum 

Tlf.: 66 11 68 18 

E-mail: h.broendum@gmail.com 

Odinprisen 2012 uddeles fredag den 

23. august klokken 13.00! 

Alle er velkommen - gratis og ingen 

forudgående tilmelding. 

Det bliver som sædvanlig en hyggelig 

begivenhed med taler og musik mm. 

Stedet er SKOVBRYNETs fælleshus 

på Kranvejen 37, 5000 Odense C 

Kranvejen kommer man til fra den 

nordlige del af Skibhusvej via sidevejen 

Skibhusengen. Det er området 

bag Rema1000 (Sandhusvej), når 

man kommer inde fra byen. 

På de følgende sider kan du læse om 

den spændende bebyggelse, som er 

en afdeling af Fyns Almennyttige Boligselskab. 

Der var ingen Odinpris 2011, men 

året før blev den tildelt Odense nye 

Silopakhus ved byggeselskabet Olav 

de Linde. Byforeningens plakette kan 

ses indmuret ved hovedindgangen 

Sverigesgade 5. 

Plaketterne til Odinprisen 2008, der 

gik til Saabyes Stryg og Center for 

Rygkirurgi, kan ses henholdsvis på 

en granitsøjle på selve broen i Munke 

Mose og på Centeret ud mod Pantheonsgade. 

2


ODINPRISEN 2012 - SKOVBRYNET 

af Lennart Greig - fotos: Flemming Wedell 

ODIN-prisen er indstiftet af Byforeningen 

for Odense i 1985 og blevet uddelt hvert 

år siden, hvis der ellers har været værdige 

modtagere. 

ODIN-prisen gives til en bygherre, der har 

udvist initiativ, virkelyst og økonomisk 

offervilje - samt vist sans for kvalitet i 

forbindelse med et bevaringsværdigt eller 

nyt hus i Odense. 

Prisen er fra 2009 en plakette til indmuring 

udført af kunstneren Eiler Madsen, 

Odense. Tidligere var det en lille Odinfigur 

i keramik udført af keramikeren 

Kirsten Emilie Petersen, Bregnemose. 

Bestyrelsen er derfor altid på jagt efter 

potentielle kandidater til ODINPRISEN. 

Gennem hele 2012 har flere gode projekter 

været i søgelyset, og den største 

opmærksomhed har helt afgjort været 

knyttet til den nu valgte prismodtager. 

SKOVBRYNET - tæt på Skibhusskoven - 

er navnet på bebyggelsen, og det er en 

afdeling under Fyns Almennyttige Boligselskab. 

Den består af 12 rækkehuse og 44 lejligheder 

på Kranvejen - også 12 rækkehuse 

på Skibhusvej hører med. Hertil 

kommer et yderst flot og rummeligt 

fælleshus med en spændende tagetage 

med bænke. 

Bygherren er som nævnt FAB, men med 

assistance fra Arkitekt Pluskontoret 

A/S, Oluf Jørgensen Ingeniører A/S og 

rådgiver Dansk Boligbyg. 

WWW.ODENSEBYFORENING.DK 

3


Vi har ikke været ene om at være begejstret 

for dette bemærkelsesværdige 

byggeri. 

Odense Kommune præmierede i foråret 

2013 bebyggelsen for: ’Godt og smukt 

byggeri’. Dommerkomiteen begrundede 

valget med: 

Skovbrynets 56 almene boliger, der er 

fordelt på 4 boligtyper i 1-3 plan, er opført 

i mindre blokke, der skaber rumlig 

variation og trækker landskabet ind i 

bebyggelsen og således på forbilledlig 

vis udnytter nærheden til Skibhusskoven 

som et allestedsnærværende motiv. 

De enkelte boliger lader sig genkende 

i bygningernes arkitektoniske udtryk, 

hvorved skabes en variation, der peger 

på hver enkelt boligs betydning i helheden, 

der overalt opleves helstøbt. Oplevelsen 

af at føle sig hjemme får man første 

gang, man besøger Skovbrynet. 

Det er en sjælden kvalitet, der knytter 

sig til oplevelsen af den omhu, hvormed 

arkitektur og landskab er realiseret med 

blik for skala, rumlig vekselvirkning, lys 

og skygge samt materialesammenstillingen 

mellem tegl, zink og træ. Bebyggelsen 

fungerer som en lille by, hvor fælleshuset 

er integreret og skaber rammer 

om fællesskab ude og inde, side om side 

med private aktiviteter. 

Bebyggelsen er opført i lavenergiklasse 

1 og forener rationelt byggeri, genbrug 

samt godt indeklima i en bæredygtig 

profil, der rækker ud over bebyggelsen 

som et eksempel til efterfølgelse. 

Dette er en meget fin karakteristik af 

bebyggelsen, som nok ikke kan gøres 

meget bedre. Forud for valget til Odinpris 

havde bestyrelsen været på besøg 

på stedet, hvor 3 familier i hver sin boligtype 

på fornemste vis havde åbnet 

dørene for os til deres private hjem. Det 

var en stor oplevelse, og vi er dem tak 

skyldig. De kendte end ikke den egentlige 

grund til vort besøg. 

http://skovbrynet-fab.dk/ 

4


GENERALFORSAMLING 2013 

Torsdag den 18. april på soldaterhjemmet Dannevirke 

Referat af 

Birte Landorph, sekretær 

1. Valg af dirigent; 

Erik Hansen valgtes til dirigent og konstaterede 

straks, at generalforsamlingen 

var indkaldt rettidigt. Herefter gav 

han ordet til formanden. 

2. Bestyrelsens beretning: 

Formandens beretning var ledsaget af 

en PowerPoint præsentation med billeder 

fra årets aktiviteter. 

Foreningen har 275 medlemmer. 

Bestyrelsen har afholdt 11 bestyrelsesmøder 

i det forløbne år. 

Der er afholdt 18 arrangementer, hvoraf 

2 var gentagelser. 

Et enkelt arrangement måtte aflyses. 

Der har været i gennemsnit 36 deltagende 

medlemmer pr. arrangement. 

Der blev i 2012 udgivet 4 medlemsblade. 

Foreningens hjemmeside opdateres 

løbende takket være redaktør Lennart 

Greig. 

Formanden rettede en tak til medlemmer, 

som bidrager med egne fotooptagelser. 

Formanden opfordrede medlemmerne 

til at meddele E-mail adresser. Det vil 

sikre hurtig information f.eks. ved aflysninger 

eller ekstra arrangementer, som 

kommer på programmet efter bladet er 

udkommet, f.eks. arrangementer som 

sker i samarbejde med IDA. 

I 2011 blev der ikke fundet værdige 

modtagere til Odinprisen, hvorfor der 

ikke var nogen prisuddeling i 2012. 

Vedrørende lokalplaner har Byforeningen 

kommenteret planerne for Rikkesminde, 

som blev reddet i denne omgang. 

Formanden har deltaget i høring og 

kommenteret planerne for en motocrossbane 

ved Sanderumgård. 

Byforeningen har kommenteret lokalplanen 

for området Seden Nord med nyt boligområde, 

ligesom foreningen har kommenteret 

planerne for en nedrivningssag 

ved Kærbygade 10 ved Agedrup. 

Bestyrelsen følger løbende udviklingen 

omkring Ths. B. Thrigesgade, idet formanden 

påpegede, at foreningen støtter 

lukningen af gaden. Foreningen har en 

god kontakt til Bystrategisk Stab. Planerne 

for en evt. kommende letbane er 

også et emne, bestyrelsen nøje følger. 

Foreningen har søgt Odense Kommunes 

forstadspulje for 2013 om midler til 

etablering af to projekter Kunst og Kanal 

og Næsbyhoved Slotsbanke, desværre 

uden at vi kom i betragtning. 

Byforeningen er medlem af KREPO, som 

holder til i Seniorhus Odense, hvor bestyrelsesmøderne 

også afholdes. 

Byforeningen er medlem af DANNEVIR- 

KE og deltog i Dannevirkes 100 års jubilæum 

i december 2012. 

Byforeningen er medlem af BY og LAND. 

Kassereren har deltaget i årsmødet, 

som blev afholdt i Fredensborg 11-13 

maj 2012. 


5


Formanden og bestyrelsesmedlem Viggo 

Johannsen deltog i debatmøde arrangeret 

af landsforeningen om solceller i 

oktober 2012. 

Af emner, som bestyrelsen nøje vil følge 

i kommende år, er bl.a. nyt bycenter 

VIVA, det kommende nye OUH, Kunst- og 

musikhus, samt kommende trafikplaner, 

ny placering af centralbibliotek inkl. 

musikbibliotek og solceller på byens 

gamle tage. 

Formandens beretning blev godkendt. 

3. Regnskab 2012 

Kassereren gennemgik årets regnskab, 

som udviste et beskedent overskud på 

ca. 1.600,- kr. 

Regnskabet blev godkendt. 

4. Indkomne forslag. 

Der var intet under dette punkt. 

5. Budget 2013 

Kassereren gennemgik budgettet for 

2013. 

Budgettet blev godkendt. 

Kontingentsatserne fastholdes i 2014. 

Kassereren opfordrede medlemmerne 

til at indbetale kontingent rettidigt. Det 

vil spare tid og udgifter til udsendelse af 

rykkerskrivelser! I 2012 var det nødvendigt 

at udsende 60 rykkerskrivelser! 

6. Valg til bestyrelsen 

På valg var Bo Vietz, Birte Landorph, Søren 

Michael Nielsen og Jarl Abrahamsen. 

Der var ikke andre forslag fra forsamlingen. 

Alle blev genvalgt. 

Suppleanterne Flemming Wedell og Helga 

Brøndum blev genvalgt. 

Revisorerne Lis Andreasen og Erik Clemmensen 

genvalgtes ligeledes. 

7. Eventuelt 

Med henvisning til formandens beretning 

bemærkede et bestyrelsesmedlem, 

Viggo Johannsen, at formandens oplysning 

om, at foreningen står fast på, 

at Ths. B. Thrigesgade skal lukkes, forekommer 

kontroversiel, da det ikke synes 

at stå helt klart, om og hvornår denne 

beslutning er truffet. Der refereredes til 

tidligere udmeldinger om, at foreningen 

er imod lukning og trafikomlægning og 

foreslår en boulevardløsning. Disse udmeldinger 

er angiveligt ikke dementeret 

eller erstattet af andre. 

Viggo Johannsen oplyste, at gadelukningen 

ikke har været på dagsordenen 

på bestyrelsesmøderne i det forløbne år. 

Han er af den opfattelse, at der i bestyrelsen 

ikke er enighed om at bakke op 

om gadelukningen. Viggo Johannsen udtrykker 

samtidig tvivl om, hvorvidt der er 

flertal for eller imod gadelukningen hos 

6


foreningens medlemmer, og han opfordrede 

til udtalelser fra forsamlingen. 

Foreningens tidligere formand Frede 

Madsen redegjorde for de tidligere udmeldinger 

og henviste til bestyrelsens 

deltagelse i workshops om byudvikling 

samt i borgermøder bl.a. om mobilitetsplanen, 

men kommenterede ikke de 

aktuelle oplysninger fra den nuværende 

formand. 

Formanden henviste til foreningens høringssvar 

til Odense Kommune, hvori 

man påpeger, at foreningen gerne ser, 

at det fortsat vil være muligt at køre under 

gaden og på den måde sikre, at trafikken 

kan afvikles på god vis. 

Flere medlemmer udtrykte bekymring 

over, at formanden ville bakke op om bebyggelser, 

hvis udformning ikke kendes, 

på så centralt et sted i byen. 

Et medlem fremførte således, at han 

ikke kunne se, at Byforeningen kunne interessere 

sig for noget, som man endnu 

ikke ved, hvad er eller bliver. Vedkommende 

så gerne en boulevardløsning. 

Et medlem nævnte den nye plads på 

Grønnegade og spurgte, om man fandt 

pladsen køn, og om man kunne tænke 

sig, at Ths. B. Thrigesgade endte med at 

få samme stil? 

Formanden mente ikke, spørgsmålet 

kunne besvares på nuværende tidspunkt, 

men måtte afhænge af de krav, 

Odense Kommune stiller til området. 

Formanden kunne således oplyse, at 

på nuværende tidspunkt ligger det kun 

fast, hvilke højdekrav der stilles til eventuelt 

kommende byggerier. Formanden 

nævnte, at han personligt gerne så en 

slags ”Covent Garden” miljø i forbindelse 

med løsning af Ths. B. Thrigesgade 

problematikken. 

Et medlem gjorde opmærksom på en 

nyligt udkommet bog Odense i Forvandling. 

Det er ti fortællinger om skabelsen 

af det moderne Odense - om den 

grønne by, cyklisternes by, butikkerne, 

forstæderne, havnen og Ths. B. Thrigesgade. 

Forfatterne kommer fra Odense 

videns- og kulturinstitutioner samlet 

af MASKOT-samarbejdet mellem Syddansk 

Universitet, Odense Bys Museer, 

Odense Stadsarkiv og Landsarkivet for 

Fyn. 

Ordstyreren takkede for god ro og orden 

og aftenen sluttede med kaffe, the og 

snitter samt et foredrag af stadsarkivar 

Jørgen Thomsen, som i vanlig munter 

tone fortalte om transport til og fra 

Odenses forlystelsessteder gennem tiderne. 


7

KOMMENDE AKTIVITETER 

MØNTERGÅRDEN 

ved museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen 

foto: Møntergården 

tid > Torsdag den 3. oktober klokken 17.00 og evt. igen 18.30 

sted > Møntergården, Overgade 48 

tilmelding > Mail: lennart@greig.dk eller 

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 

mødegebyr > 20 kr. - max. 30 deltagere pr. gang 

I september 2012 besøgte vi Møntergårdens 

nye tilbygninger under opførelse. 

Nu har vi fået muligheden for at se 

den enestående åbningsudstilling. 

Udstillingen ”Fyn - midt i verden” trækker 

tråde fra den første fynbo, der levede 

for 10.000 år siden, til nutidens 

moderne menneske. Det bliver fortællingen 

om en ø, hvor naturens vilkår 

sammen med religion, krige og globale 

forandringer har formet indbyggernes 

liv. Fra istiden til jernalderen, hvor Gudme 

var en af Danmarks rigeste byer, til 

svenskekrigene, guvernørtiden og frem 

til nutiden, hvor det at være fynbo har 

ændret sig markant. 

Udstillingen vil fortælle om de begivenheder 

og personer, der har sat deres 

præg på Fyn og den fynske identitet. 

Kong Knud den Hellige, entreprenøren 

Thomas B. Thrige og komponisten Carl 

Nielsen er blot nogle få af de skikkelser, 

der har sat Fyn på verdenskortet. 

”Fyn - midt i verden’” vil give et tankevækkende 

blik på Fyn og fynboerne i et 

smukt scenograferet rum med hundredvis 

af unikke genstande fra museets 

samlinger, fortæller Møntergårdens 

hjemmeside: 

http://museum.odense.dk/museer/moentergaarden/udstillinger/fyn-midt-i-verden. 

aspx 

8

ARTIKEL 

ODENSE OG FAMILIEN KLINT 

Af Lennart Greig 

Hvem er familien Klint? Mange odenseanere vil nok straks tænke 

på arkitekten, som tegnede og byggede Fredens Kirke og KFUMbygningen 

på Klosterbakken - Andre vil måske tænke på Le Klint 

lampeskærme, som fabrikeres i Næsby. 

Hvem var egentlig denne Klint-familie, og hvad havde de egentlig 

med Odense at gøre! 

P.V. Jensen-Klint 

Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint 

blev født d. 21. juni 1853 på Minelyst 

under Holsteinborg Gods ved Skælskør. 

Faderen var mejeriforpagter Christen 

Jensen og moderen Johanne Andersdatter, 

men hvor kom navnet Klint egentlig 

fra? I den gamle kirkebog fra Holsteinborg 

sogn kan man se, at Peder Vilhelm 

ikke er døbt Klint. Her fremgår det derimod, 

at han var en tvilling, og at tvillingbroderen 

var dødfødt. 

I Gyldendals Danske Biografi Leksikon 

kan man så læse, at Peder Vilhelm Jensen 

ved bevilling af 10.11. 1893 fik tilladelse 

til at føre navnet Jensen-Klint. 

Navnet var valgt af kærlighed til de mange 

klinter på fødeegnen. Pudsigt nok var 

hans 3 børn på dette tidspunkt allerede 

navngivet Klint. 

Han blev uddannet civilingeniør fra Polyteknisk 

Læreanstalt i København, men 

arbejdede på mange fronter bl.a. som 

underviser, billedkunstner, møbeldesigner 

m.m. Det var imidlertid først, da han 

var i fyrrerne, at han begyndte at virke 

som arkitekt. 

Med hustruen Mathilde Caroline Pedersdatter 

Markussen fik han børnene: Tage 

(1884) , Helle (1887) og Kaare (1888). 

Klint var kendt for at være en idealist og 

også perfektionist. Man kan læse i flere 

kilder, at han var en skræk for mange 

håndværkere at arbejde sammen med. 

Grundtvigskirken på Bispebjerg i Københan 

blev hans hovedværk. I. Hanne Hansens 

udmærkede bog om bygmesteren 

fortæller hun, at han var 60 år, da kirken 

blev til i hans sind, og næsten 70, 

da grundstenen blev nedlagt, og at han 

døde i 1930, før kirken var færdig. 

Skønt det var ret sent, inden han begyndte 

som arkitekt, nåede han alligevel 

at bygge mange kirker og andre markante 

bygninger i sin levetid. 

Fredens Kirke på Skibhusvej i Odense er 

således et forstadie til giganten Grundtvigskirken 

i København. 

Egentlig var den tegnet til en konkurrence 

om en kirke i Århus, men skønt den 

var det bedste forslag, ønskede folkene i 

komitéen ikke at samarbejde med Klint. 

Odense overtog så projektet, hvor den 

flotte kirke iflg. arkitekten skulle hedde 

”Skt. Hans Tveje” - Skt. Hans var det oprindelige 

landsogn og ”Tveje” efter kirkens 

tredelte tårn. 


9

ARTIKEL 

Grundstenen blev nedlagt d. 4. juni 

1918, og kirken blev indviet d. 26. september 

1920, hvor den fik navnet Fredens 

Kirke i anledning af fredsslutningen 

for 1. Verdenskrig. 

Da Fredens Kirke i 1970 ved 50-års jubilæet 

skulle erstatte de gamle kirkebænke, 

blev det stole i lyst egetræ og med 

blå polstrede sæder designet af barnebarnet 

arkitekten Esben Klint, som kom 

ind i stedet. 10 år tidligere var de oprindelige 

lysekroner i kirken blevet erstattet 

med nye lamper, ligeledes tegnet af 

Esben Klint. 

KFUM-bygningen på Klosterbakken blev 

derefter opført i perioden 1921-23 af 

P.V. Klint, og den var i mange år en statelig 

bygning, der på fineste måde var 

med til at præge kvarteret omkring Skt. 

Knuds Kirke. 

I 1969 måtte bygningen lade livet, da 

Fyns Kommunale Telefonselskab gjorde 

krav på en udvidelse af nabohuset. 

Tiderne har ændret sig, og i dag har teleselskabet, 

nu TDC vel næppe brug for 

denne udvidelse. Stor synd at KFUM-bygningen 

ikke fik lov til at blive stående! 

Af børnene er Kaare Klint nok den mest 

kendte, han fortsatte direkte i sin faders 

fodspor som arkitekt, kunstner og designer 

m.m.. 

Datteren Helle Klint blev billedhugger og 

forøvrigt gift med den meget fremtrædende 

arkitekt, Ivar Bentsen, som faderen 

arbejdede sammen med på den tid. 

Klint familien samlet hos forældrene i hjemmet på fjerde sal, Pilevænget 17A på Fredriksberg. 

Øverst fra venstre: 

Tages ældste søn Jan - sønnen Tage Klint - moderen Marthilde - datteren Helle Klint - Kaares søn, Naur - sønnen Kaare Klint. 

På gulvet fra venstre: 

Kaares søn Esben - Tages datter Le - Helles søn Peder Vilhelm -Tages søn Sejr - Kaares søn Morten. 

Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint har fotograferet og er derfor ikke med på billedet! 

10

ARTIKEL 

P.V. Jensen-Klint 

1853 - 1930 

Tage Klint 

1884-1953 

Den ældste søn Tage ønskede, i modsætning 

til sine søskende, ikke at beskæftige 

sig med det kunstneriske. Han 

ville være forretningsmand, men blev i 

første omgang uddannet landinspektør. 

Thomas B. Thrige hentede Tage Klint til 

Odense, hvor han blev direktør for De 

forenede Automobilfabrikker (1918 - 

1933). Det var 3 mindre bilfirmaer, der 

blev slået sammen til ”Triangel”, som lavede 

omnibusser, lastvogne og motortog 

til private jernbaner. 

Tage Klints lillebror Kaare fik også en 

tjans med på ”Triangel”, idet han blev 

inddraget i flere design- og reklameopgaver. 

Automobilfabrikken havde til huse i 

”Rytterkasernen”, hvor også Tage Klint 

og hustruen Elisabeth Søe boede i en 

lejlighed sammen med deres 3 børn: Jan 

Tavsen Klint (1910), Sejr Tavsen Klint 

(1918) og Lise Le Charlotte Klint (1920). 

I årene 1933 - 42 var Tage Klint salgsdirektør 

hos Munke Mølle. Han etablerede 

virksomhederne Lactosan og Sanovo 

samt en ostefabrik i Ringe. Mest kendt 

er han vel nok for at grundlægge lampeskærmsfabrikken 

”Le Klint” i 1943. 

Han bestred derudover en lang række 

tillidsposter: formand i bestyrelsen for 

A/S Bolbrogaarden, Odense, medlem af 

Kaare Klint 

1888-1954 

Lise Le Charlotte Klint 

1920-2012 

besty relsen for A/S Munke Mølle, ejendomsaktieselskaberne 

Sct. Anne og Folkebo, 

A/S Odense Omnibusselskab, A/S 

Hagen & Sivertsen og A/S Lactosan, 

Odense. Han var vicekonsul for Estland 

1926-36 og formand for Landsforeningen 

Dansk Motorkøretøjsindustri til 

1927. 

Tage Klint var altid på udkig efter nye 

forretningsområder. Hans far havde engang 

foldet en papirskærm i karduspapir 

til en petroleumslampe i keramik, 

Den var lavet til alteret i Grundtvigskirken. 

Her var måske et nyt forretningsområde! 

Efter nogle forsøg med at folde skærme 

af hvidt papir i god kvalitet, overlod han 

det trælse arbejde til sin dengang 17-årige 

datter, Le. 

Le - navnet havde hun fået efter Kaare 

Klints første kone Magdalena kaldet 

Le, som var død 2 år tidligere af spansk 

syge, 

Le beretter i sin bog ”Erindringstråde”om 

forløbet: 

Der var over to tusind små streger, der 

skulle ridses, før skærmen kunne foldes. 

Det tog hen ved et par timer at lave bare 

en enkelt lampeskærm. 

Hun fortæller også, at de havde en elektriker 

til at arbejde for sig. Han gav faderen 

idéen til, at ridsningerne kunne 

gøres maskinelt. 


11

ARTIKEL 

Idéen bestod i, at man i en vridemaskine, 

som man brugte ved tøjvask, kunne 

erstatte den øverste rulle med en tilsvarende 

af gummi og den underste rulle 

med en kobbervalse, hvor mønstret var 

præget i. 

Herefter kunne arbejdet reduceres til 2 

minutters prægning af papir og 10 minutters 

manuel foldning, hvilket muliggjorde 

en egentlig produktion. 

Le arbejdede videre med skærmene og 

forbedrede produktet. Ønsket fra hendes 

side var at få patent på sin del af 

arbejdet. Hun må have gjort det godt, for 

pludselig fremlagde faderen hende et 

dokument, som hun måtte skrive under 

på helt ubeset. 

Med sin underskrift fraskrev hun sig reelt 

enhver rettighed og indflydelse på 

lampeskærmene, som faderen opkaldte 

efter hende - dog ville hun få en månedlig 

livslang og ureguleret ydelse på 850 

kr. 

Om det var hende eller faderen, som 

udtænkte den geniale selvsnappende 

krave på skærmene, hvor man ellers 

have været henvist til at sy skærmen 

foroven til indgreb på lampestativet, har 

jeg ikke kunnet finde oplysning om på 

noget sted, men faderen udtog patentet. 

Lise Le Charlotte Klint måtte bogstaveligt 

talt i resten af sit liv leve i skyggen 

af de lampeskærme, som bar hendes 

navn. 

Udelukket fra firmaet og familien levede 

hun en traumatisk og nærmest nomadeagtig 

tilværelse herhjemme og i udlandet. 

Hun døde 92 år gammel i september 

sidste år i sit hus på Tåsinge. 

Tv2/Fyn havde d. 28. august 2010 en 

udsendelse: ”På job hos Le Klint”. 

Udsendelsen giver en fint indblik i fremstillingen 

af Le Klint lamper og lampeskærme. 

Udsendelsen kan stadig ses på 

nettet: 

www.tv2fyn.dk/article/230198:Paa-job- 

24---Le-Klint/ 

Kilder: 

’Erindringstråde’ og 

’Min tid som fårehyrde og andre erindringer.’ 

Af Le Klint, Forlaget Vindrose. 

’P.V. Jensen Klint Grundtvigskirkens Bygmester ’ 

af Hanne Hansen, Forlaget Bonnie 

’Le Klint Design - Håndværk - Historie’ 

af Mette Strømgaard Dalby, KreativGrafisk Forlag 

’Som i ét stof’ 

af Anne-Marie Steen Petersen, Gyldendals forlag 

Wikipedia, den frie encyklopædi m.fl. 

Mange designere har i tidens løb lavet 

nye skærmtyper for firmaet Le Klint - 

også Kaare Klint har deltaget markant. 

På firmaets hjemmeside: www.leklint. 

dk kan man se de mange flotte modeller 

og deres designere. 

Da Tage Klint døde overtog sønnen Jan 

bedriften. Jan overlod i 1972 den blomstrende 

virksomhed i Næsby til et fond. 

Le Klint lampeskærm model 1 (1942) gennemskåret for at 

vise den unike gribekrave 

12

ARTIKEL 

foto: Odense Bys Museer 

foto: Odense Bys Museer 

Postkort, farvelagt, KFUM bygningen set fra Klosterhaven ca. 1930 

Arkitekt Peder Vilhelm Jensen-Klints 

flotte bygninger i 

Odense: 

Til venstre Fredens Kirke, 

Skibhusvej 162, fotograferet 

af Arne Dydensborg i 1958 - 

bemærk også trolleybussen. 

Grundstenen til kirken blev 

nedlagt 4. juni 1918, og kirken 

blev taget i brug 26. september 

1920 - pris: 250.000 

kr. 

Øverst KFUM-bygningen på 

Klosterbakken 3 - fotograf 

ukendt. Det var før Telefonbygningen 

og Svømmehallen 

kom til. 

P.V.Jensen-Klint tegnede også 

et hus på Sadolinsgade nr. 54 


13


ODINS BRO 

Svingbroen hejses på plads 

foto:Lennart Greig 

tid > August /september - hold øje med hjemmesiden! 

sted > Havnegade/Noatunvej 



mødegebyr > Afhængig af arrangementet. 

Tanken var, at vi skulle have et arrangement, 

når svingbroen blev hejst på plads 

på betonkonsollerne. Det var værd at se 

på! 

Imidlertid har det været yderst svært at 

få at vide, hvornår brofagene ankommer 

fra Asien. 

Måske er der fuld offentlighed, når det 

så endelig sker og derfor ingen decideret 

Byforeningstur. 

Ved redaktionens slutning arbejdes på 

flere ideer til et arrangement i forbindelse 

med broens etablering. 

Drejebroen bliver meget markant med 

sine 2 store trekantede bærerammer, 

som bærer de to ender af hvert brofag. 

Når broen skal åbne, løftes brofaget fri 

af lejerne, og 2 store hydrauliske stempler 

åbner broen. 

Det tager ca. 2 minutter at åbne broen, 

men den samlede tid, hvor der vil være 

spærret for trafik, vil være omkring 10 

minutter. Det skyldes, at der først skal 

spærres for trafikken og broen skal rømmes, 

inden den kan åbne, og skibet kan 

passere. 

Er du interesseret i et evt. kommende 

arrangement, kan du enten holde øje 

med hjemmesiden eller tilkendegive din 

interesse og få besked direkte, når der 

foreligger noget konkret. Det kan gøres 

på sædvanlig måde enten som mail eller 

ved telefonisk henvendelse. 

14


ODENSE IDRÆTSPARK 

ved idrætsparkleder Søren Damgaard 

foto: Odense Idrætspark 

tid > Torsdag den 12. september klokken 19 00 - ca. 21 00 

sted > Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, 5200 Odense V 



mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere 

Den kommunale ”Odense Idrætspark” 

består af: Atletikstadion, Cricketstadion, 

Cyklebanen, Gymnastikhallen, Idrætshallen, 

Isstadion og Fodboldstadion. 

Organisatorisk hører de 5 svømmehaller 

og Friluftsbadet også med. 

I begyndelsen af 2012 havde vi 2 flotte 

besøg i den nyrenoverede svømmehal 

på Klosterbakken. Idrætsparkleder Søren 

Damgaard lovede os ved den lejlighed 

et besøg i Idrætsparken i Bolbro, og 

det er dette besøg vi tager hul på nu. 

Det er et meget stort område med meget 

at se på, og besøget er nok ikke egnet 

for gangbesværede. 

Med et stort udvalg af idrætsanlæg er 

Odense Idrætspark stedet, hvor idræt 

under enhver form kan udfolde sig. 

Udover at være Odense Kommunes opvisningsanlæg, 

benyttes de forskellige 

anlæg til træning for såvel eliteidrætten 

som breddeidrætten. 

Odense Isstadion anvendes desuden til 

offentligt skøjteløb. 

Odense idrætshal blev i 2007 fuldstændig 

nyrenoveret. Den både lyse og venlige 

opvisningshal har en glimrende 

akustik og egner sig især godt til mellemstore 

koncerter. 


15

ARTIKEL 

FACADEMISBRUG 

af Viggo Johannsen, bestyrelsesmedlem 

fotos: Flemming Wedell 

Hvor er det dog ærgerligt at se nogle 

af byens store, flotte gavle og facader 

forurenet med uvedkommende 

reklamebannere/-duge med tilbud af 

forskellig art. 

Smukke, gedigne teglgavle misbruges 

til skæmmende og visuelt ødelæggende 

plamager, og det er en uskik. 

Antageligt skal kun fastmonterede skilte 

byggesagsbehandles, så mon ikke disse 

blafrende bannere, der er fastgjort med 

gummistropper eller lignende, luskes 

uden om godkendelsesprocedurer mv. 

Odenses Lokalplan 0-548 angiver, at 

skiltning kun må finde sted med baggrund 

i et firmas fysiske tilstedeværelse 

på den pågældende ejendom, at skiltning 

over stueplan skal have relation til 

den aktuelle etages funktion og at skiltning 

over stueplan skal udføres afdæmpet 

og diskret. Det er noget at leve op til! 

Skrevet står, at bannere kan godkendes 

i afgrænsede perioder i forbindelse med 

kulturelle arrangementer, fremstød o.l., 

og dette må fortsat være en gældende 

begrænsning. 

16

ARTIKEL 

Endvidere kan læses, at skiltning i boligområder 

skal udføres diskret, og det må 

så sandelig også gælde i boligområder 

i city. 

Beklageligt, at det ikke kun er erhvervsdrivende 

virksomheder, der skilter på 

denne ’smarte’ måde, for efterhånden 

kan manien også ses på bygninger til 

undervisning, kulturaktiviteter o.l. 

I forbindelse med opførelsen af mediehuset 

til Fyens Stiftstidende i 2004 

havde Miljø- og Teknikudvalget sammen 

med byplanarkitekterne og byrådet en 

omfattende sagsbehandling og debat 

vedrørende lysavisen, der som det kan 

ses resulterede i, at denne blev tilladt. 

Forvaltningen vurderede, at nærmiljøet 

godt kunne tåle en lysavis. I dag er lysavisen 

en fin, velplaceret og tiltalende 

by-detalje, som næppe generer nogen 

(på det sted). 

Selv om lokalplanteksten er klar nok, 

har der gennem årene været udarbejdet 

og vedtaget ’retningslinier’ og revision 

af disse, hvilket nok har skabt nogen 

tvivl, men som også har fastlagt rammer 

for fortolkning af bestemmelserne. For 

eksempel har Magasin og Symfoniorkesteret 

fået tilladelse til midlertidig opsætning 

af facadebannere i forbindelse 

med egne kampagner og lignende. Måske 

har disse to lovlige bannere forledt 

andre (rådhuset?) til at gøre ligeså. 

Slottets embedsfolk foreslås en bytur og 

en lovliggørelseskampagne. 

Noget ganske andet er det med malede 

gavlreklamer, der traditionelt har haft 

kunstneriske og æstetiske kvaliteter – 

og som i hvert fald tidligere altid har været 

ansøgt godkendt af embedsfolket. 

Der kan i dag heldigvis stadigvæk ses 

eksempler på disse gedigne gavlmalerier, 

og denne form for reklamer bør absolut 

bevares. 


17


DEBATMØDE: BYGNINGSBEVARINGER I ODENSE 

ved Torben Lindegaard og Bo Vietz 

baggrundsfoto: Historiens Hus 

tid > Mandag den 4. november klokken 19 00 - ca. 21 30 

sted > Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense 



mødegebyr > 20 kr. - max. 50 deltagere 

Byforeningen har fået Torben Lindegaard 

Jensen fra Landsforeningen for 

Bygnings- og Landskabskultur til at gennemgå 

og uddybe følgende emner med 

efterfølgende debat. Emnerne er som 

følger: 

Fredede bygninger: 

Hvor mange fredede bygninger er der? 

Hvordan finder man ud af, om en bygning 

er fredet? 

Hvad betyder en fredning ? 

Hvilken myndighed sorterer bygningsfredning 

under? 

Bevaringsværdige bygninger: 

Hvad er definitionen på en bevaringsværdig 

bygning? 

Hvordan finder man ud af, om en bygning 

er erklæret for bevaringsværdig? 

Hvad er konsekvenserne af, at en bygning 

er bevaringsværdig? 

Hvilken myndighed sorterer bevaringsværdige 

bygninger under? 

Lokalplaner: 

Hvad er en lokalplan? 

Hvordan skaffer man sig viden om, hvorvidt 

en bygning/et område er omfattet 

af en lokalplan? 

Borgerens muligheder: 

Hvis en borger ønsker at få indflydelse 

på bestemmelser i en lokalplan, eller 

mener at have konstateret brud på en 

lokalplan (ulovligt byggeri, misligeholdelse 

o.l.), hvad kan borgeren da gøre? 

Med ovennævnte dagsorden for dette 

møde håber foreningen, at der kommer 

en god debat. 

18

ARTIKEL 

ENFAMILIEHUSET I BOGENSE - 

Et hus tegnet af Kristian Eistrup - af Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell 

ved Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell 

Huset blev tegnet i juli 1975 og opført i 

1977 i yderkanten af Bogense by. Nabohusene 

er opført i samme periode. 

Huset, som ligger på Stegøvej, er et hus 

med et ydre, der fortæller noget om arkitekt 

Eistrup. Det markerer sig ved stor 

enkelthed. Et stramt hus i røde tegl og 

halvt valmet tegltag. Indervægge og 

skillerum er udført som murede vægge. 

En del gulve i huset er udført med tegl 

fra Petersminde Teglværk. 

Bygherre på huset var Ølholm Larsen, 

som ønskede sig et hus, der kunne være 

den ideelle ramme for familien, der var 

på vej mod pensionsalderen. 

I forbindelse med dette og andre byggerier 

skabte Eistrup et samarbejde med 

det nu tidligere Veflinge Savværk, hvor 

savværksejer Gotfred Nicolaisen havde 

gode relationer til Langesø Skovene. 

Således udså Kristian Eistrup og Gotfred 

Nicolaisen sig de rette træer i skoven. 

Efterfølgende var Kristian med, når de 

store bjælker og planker skulle opskæres 

på savværket. 

Nicolaisen fik tømrer- og snedkerarbejdet 

på huset i Bogense. Detaljerne og 

arbejdet blev fulgt nøje af både Kristian 

og bygherren Ølholm Larsen. 

Familien Ølholm Larsen boede i huset 

i 25 år. Den nuværende ejer Henrik 

Nørgaard Petersen har ejet huset siden 

2002. 


19

ARTIKEL 

Toilet/bad med bræddeloft, klinkegulv 

og vandskurede vægge. 

Entre, som et centralt rum i huset, med trappe til 1. sal. 

Trætrappen er udført med detaljer, der er simple og enkle. 

Stort opholdsrum på 1. sal 

med udsigt til stranden og 

Æbleø i det fjerne. 

. 

20

ARTIKEL 

Facade mod vejen og stranden 

Opholdsstue i gavl mod haven. Stuen er med markant synligt bjælkeloft, som Eistrup plejer at få det udført. 


21

ARTIKEL 

DET ULTRASMALLE HUS, SOM ALDRIG BLEV OPFØRT. 

foto:Bo Vietz 

Arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011) 

Kristian Eistrup var på udkig efter et ældre 

hus i nærheden af Helgavej 15. 

I huset skulle der være plads til Kristian 

og hans mor Anna samt en person mere, 

da Anna gerne ville have lidt mere liv i 

huset! 

Det ældre hus fandt Kristian på Poppelvej 

nr. 3, hvor Kristian og hans mor 

flyttede ind og straks begyndte at sætte 

deres præg. 

Der var et forholdsvis stort grundtilliggende, 

som Kristian nok mente, kunne 

bruges til et nyt nabohus. I forvejen 

havde han jo bygget det smalle hus på 

Helgavej nr. 15. 

I tegningsmaterialet til det planlagte 

hus har jeg i Kristians dødsbo fundet 

plan og længdesnit samt skitsetegning 

over et hus som skulle være 22 meter 

langt og 3,70 meter bredt. 

Et hus i to etager, som lige ville kunne 

presses ind på grunden ved siden af det 

eksisterende hus på Poppelvej nr. 3. 

Det fremgår af blyantskitsen, hvilke tanker 

og god fornemmelse Kristian havde, 

når det handlede om rumvirkninger, lysindfald, 

buede lofter og skrå eller runde 

vinduesfalse. Indervæggene var tænkt 

opmuret med teglsten. 

Meget karakteristisk er også detaljer 

omkring de skjulte karme på udvendige 

døre og dørpartier samt omkring vinduer. 

I tagkonstruktionen er markeret bærende 

bjælker og ovenlys, da naboerne 

jo ville være tæt på. 

Alt sammen tanker fra skitsepapiret, 

som kunne være ført ud i livet, men forblev 

ved tankerne. 

Se skitsetegningerne på: 

www.odensebyforening.dk/eistrup 

22

MEDLEMSSKAB 

UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB 

reg nr. 1551 kontonr. 555 4985 

NAVN 

enkelt medlemsskab 

250 kr./år 

VEJ 

husstand 

300 kr./år 

POSTNUMMER/BY 

ønsker ikke tidsskriftet 

By & Land 

kontingentet reduceres 

50 kr./år 

E-MAIL 

Eventuelt indmeldt af 

UNDERSKRIFT/DATO 

Blanketten sendes til: 

Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen 

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C. 

 

TILMELDING TIL ARRANGEMENTER 

Stort set virker vores tilmeldingssystem 

godt - der er fuld tryk på i dagene efter 

at bladet er sendt ud. Nogle arrangementer 

må hurtigt melde udsolgt. 

Ofte lykkes det så alligevel at få pladser 

til folk, der er havnet på ventelister. 

Af og til kan der også arrangeres et ekstra 

besøg - men det er ikke altid muligt 

Byforeningens oktobernummer afleveres 

til postvæsenet den sidste fredag i 

september måned, og dagen efter Lørdag 

d. 28. september er der åbent for 

tilmeldinger til nye arrangementer, som 

samme dag vil kunne ses på vor hjemmeside: 

www.odensebyforening.dk. 

Benyt hjemmesiden til at være hurtigt 

ude og få plads,, selvom Postvæsenet 

ikke har nået at levere bladet. 


23

BLIV MEDLEM! 

Ønsker du at modtage bladet fast eller 

deltage i foreningens aktiviteter, kan 

du rekvirere yderligere materiale ved at 

kontakte et medlem af bestyrelsen. 

(Kontaktinformationer på side 2). 

PISSOIR DOWNTOWN 

af Viggo Johannsen 

I København findes Pisserenden, der er 

betegnelsen for kvarteret omkring Larsbjørnsstræde 

i den inderste del af det 

gamle Nørre Kvarter. Navnet stammer 

fra tidligere tider, hvor gaderne angiveligt 

flød med urin og andre efterladenskaber. 

Nogle af de lokale butikker og 

cafeer vil dog nu hellere bruge den spøjse 

betegnelse Rue des Tisserands. 

Odense vil jo gerne signalere storby, så 

vi måtte også have en Pisserende - i den 

overdækkede passage mellem Magasin 

og det tidligere Irma, ved Platanpladsen. 

Hvor er den dog uhumsk, og der er ofte 

en frygtelig stank af .... 

Fodtøj, barnevogns-/rollatorhjul o.l. bliver 

befængt med det værste skidt, inden 

man går eller triller ind i butikkerne. 

Irmas frugt og grønt blev udstillet i passagen 

på vogne lige oveni nattens urin 

– ! 

Angiveligt bliver fliserne kun spulet en 

gang ugentligt - efter syv nætters ”trafik”. 

tegning: Martin Marker / Copenhagen Food 

På sin vis kan man godt forstå, at nogle 

af nattens bygæster sniger sig til at strinte 

lidt i skjul, for det koster jo kassen at 

blive grebet i at ”tisse i det åbne rum”, 

som det hedder. 

Ved besøg i blandt andet en del sydeuropæiske 

storbyer, f.eks. Barcelona, kan 

observeres en særdeles effektiv renholdelse. 

Fortove, rendestene, pladser og 

gågader fejes og vaskes tidligt hver morgen, 

og butiksdrivende starter hver dag 

med rengøring og vask af egen facade 

og eget indgangsområde. 

Der er forståelse for krise-/sparetidernes 

konsekvenser, men mange arbejdsivrige 

mennesker venter forgæves på et 

godt jobtilbud. 

Nu mister Odense måske sin pisserende, 

for Magasin vil inddrage passagen til butiksarealet 

– dog med fortsat gennemgang 

som nu, men selvfølgelig lukket 

om natten. 

Nattestrinterne må så nøjes med trappenedgangen 

til parkeringskælderen, så 

der bliver nok trængsel. 

Som gevinst får vi forhåbentligt venlige 

udstillingsvinduer i stueetagen i stedet 

for Irmas mørkelægningsfolie, og om alt 

går vel, kan vi måske også slippe af med 

de uvedkommende, heldagsparkerede 

”håndværker”-biler ved østfacaden ud 

mod Platanpladsen. 

WWW.ODEN SEBYFORENING.DK

3 - Byforeningen for Odense

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?