oktober 2012 36. årgang - Byforeningen for Odense

byforeningenforodense.dk

oktober 2012 36. årgang - Byforeningen for Odense

4 oktober 2012 36. årgang BYVANDRING I CENTRUM 11. oktober side 5 FYENS STIFTSTIDENDE 14. november side 11 DET NYE HAVNEKONTOR 20. november side 13 BONDESTUEN 27. november side 19 WWW.ODENSEBYFORENING.DK


Forsidefoto: Sommerens underholdning ved H.C. Andersen Paraden i Lotzes Have fanget af Flemming Wedell BAG OM BYFORENINGEN 2 BYFORENINGEN FOR ODENSE FORMAND: Bo Vietz Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M Tlf.: 66 14 67 25 E-mail: bovietz@gmail.com NÆSTFORMAND: Jarl Abrahamsen Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV Tlf.: 25 54 43 86 E-mail: jarlabrahamsen@hotmail.com SEKRETÆR: Birte Landorph Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV Tlf.: 66 13 11 75 E-mail: b.d.landorph@post.tele.dk KASSERER: Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C Tlf.: 65 91 01 42 E-mail: stoksted.nielsen@youmail.dk REDAKTØR: Blad og hjemmeside Lennart Greig Tlf.: 98 38 30 49 E-mail: lennart@greig.dk ØVRIGE BESTYRELSE: Andreas Isager Thorslundsvej 6, 5000 Odense C Tlf.: 66 13 92 10 E-mail: ai@isagerarkitekter.dk Viggo Johannsen Filosofgangen 9, 3.th, Tlf.: 21 16 12 09 E-mail: viggo.johannsen@hotmail.dk SUPPLEANTER: Flemming Wedell Tlf.: 66 14 18 14 E-mail: fw@fwfoto.dk Helga Brøndum Tlf.: 66 11 68 18 E-mail: h.broendum@gmail.com BESTYRELSESMØDER Bestyrelsen mødes typisk en gang om måneden, hvor også foreningens suppleanter deltager. Møderne har været afholdt skiftende steder f.eks. privat, Kulturmaskinen, Bolbro Medborgerhus, og synes nu at have fundet det rette sted i Odense Seniorhus. Hver gang udsendes forud en agenda pr. e-mail. Denne følges nøje ved møderne, så der er en vis systematik i tingene. Første punkt på dagsordenen er godkendelse af mødereferat for seneste møde, der ligeledes har været udsendt pr. portobesparende mail. Derpå drøftes bladet med forslag til indhold, herunder arrangementer. Oftest debatteres ikke blot næste blad, men også næste blad igen og måske endnu et blad længere fremme. Evaluering af afholdte arrangementer er også et fast punkt - hvad var godt, og hvad kunne eventuelt have være gjort bedre. Nyeste lokalplaner og andre aktuelle sager drøftes, og kommentarer aftales eller uddelegeres. Som regel er det så tiden, at kaffen og ostemaden kommer på bordet. Der tales om løst og fast under Eventuelt, hvor også datoer for de næste møder aftales. Slut så og flere opgaver med hjem!


WWW.ODENSEBYFORENING.DK EN FUGL I HÅNDEN ER BEDRE END TI SOLCELLER PÅ TAGET. af Viggo Johannsen, medlem af bestyrelsen Vores by bliver nu belastet med den hastigt omsiggribende solcelleforurening, og det er ganske bekymrende. Der er på godt og ondt sagt og skrevet meget om bæredygtighed, grøn energi, krisetider mv, men på landsplan produceres angiveligt centralt grøn, bæredygtig el-energi i tilstrækkelig mængde, så man må ikke forledes til at tro sig mere frelst, samfundsnyttig og miljøbevidst ved at etablere egen elforsyning fra solceller. De solcellepaneler, der findes på markedet i dag, er et meget synligt fremmedelement, der er særdeles skæmmende, ARTIKEL især på smukke tage ”i øjenhøjde”. De kan for så vidt uden visuelle gener blive anbragt på tagflader udenfor almindeligt synsfelt, og de kan tolereres i industrikvarterer på større produktions- og lagerbygninger, eller i større nybyggerier, hvor panelfladerne i projektfasen bliver indarbejdet arkitektonisk i bygningernes udformning. Montering af solcellepaneler på eksisterende tagflader indebærer ukendte risici ved øget sneophobning og –belastning samt tøvejrs-vandskader, og informationer om dette er endnu mangelfulde eller ikke-eksisterende, hvilket selvsagt er bekymrende. 3 foto:By&Land


foto:Per Gotfredsen, By & Land ARTIKEL Derudover kan der forekomme gener ved blændende genskin og vindstøj, som også naboer m. fl. må affinde sig med. Her og nu kan man i nogle situationer opnå en mindre besparelse ved at hoppe med på solcelle-bølgen, men heldigvis lader vi som bekendt ikke ubetinget økonomien styre alt i vores hverdag. De fleste af os vil gerne ofre lidt på en præsentabel fremtoning, en ordentlig påklædning og en pæn bolig, så hvorfor i al verden skal muligheden for en beskeden besparelse dog have lov til at spolere vores bygninger med fremmed, malplaceret isenkram. Den aktuelle situation med ukritisk påklistring af blanke solcellepaneler minder meget om de omfattende vinduesudskiftninger for ca. 40 år siden, hvor talrige flotte dannebrogsvinduer brutalt blev erstattet af skæmmende, store isoleringsvinduer. Bagefter var der stor enighed om, at det var en ærgerlig og forhastet ”energimodernisering”. Lad dog nu fornuften råde denne gang! Problematikken kan sammenlignes med de diskussioner og tiltag, der i de senere år har været i forbindelse med vindmøller. De gener, disse påvirker omgivelserne med, har medført, at der nu primært etableres vindmøller samlet i ”parker” 4 udenfor lands lov og ret. Såfremt der reelt er en økonomisk gevinst ved udnyttelse af solcelle-energi, kan der måske anlægges tilsvarende ”panel-ørkener” i øde egne uden natur- og kulturværdi. Godkendende myndigheder står endnu svagt og er i bekymrende vildrede ved godkendelse af solcelleanlæg, for alle vil jo gerne være miljøbevidste. I denne sammenhæng er miljøbevidstheden dog tvivlsom og fejlagtig. Det visuelle miljø er af stor betydning, men ikke målbart, og det grønne miljø bliver ikke tilgodeset væsentligt ved installering af små, lokale solcelleanlæg, for den el-energi, vi i dag får leveret i det nuværende forsyningsnet, er ikke i nævneværdigt omfang produceret miljøbelastende. Tilskudsordninger kan således forekomme ganske uforståelige og fejlagtige, og denne miljøforurening bør standses politisk hurtigst muligt. Forhåbentligt kan miljø- og kulturbevidste personer, foreninger og organisationer nå at påvirke de ansvarlige instanser til at neddrosle denne ødelæggende kultur-, arkitektur- og designforurening, så skaderne begrænses.


WWW.ODENSEBYFORENING.DK KOMMENDE AKTIVITETER EN VANDRING I EN BY UNDER ÆNDRING! ved tidligere museumslærer Frede Madsen tid > Torsdag den 11. oktober klokken 15 00 - ca. 17 00 sted > Ulsteds Hjørne, Vestergade 1 tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere I centrum af Odense by er der stadig ganske mange interessante steder, der vidner om byens udvikling. Stederne er der! - Ikke alle fremtræder, som de gjorde engang. Tidens tand, ejendommenes besiddere og byens planlæggere har justeret, ombygget, ændret eller forbedret gadeforløb, huse, broer, bevoksning og vandløb m.v. så den uundgåelige udvikling ikke altid kan ses - men må fortælles! Vi har henvendt os til Frede Madsen, hvis arbejde det har været at fortælle de små og store historier, der knytter sig til byens centrale kvarterer. Han har lovet at forestå en byvandring i Odense Centrum Øst, så vi kan bese stederne og høre historierne. Med lidt fantasi kan vi forsøge at følge og forstå byudviklingen - ikke bare gennem de sidste årtier, men gennem de sidste århundreder. Af hensyn til solnedgangen denne dag kl. 18,17 er byvandringen sat til kl. 15 - ca. 17 5 foto:Lennart Greig


foto: Flemming Wedell ARTIKEL 6 EN SOMMERUDFLUGT MED ÅFARTEN TIL LANGELINIE NR. 15 - af Birte Landorph, sekretær Når man i april måned planlægger en sommerudflugt, som skal løbe af stabelen i august, så er det altid med vejret som den ”ubekendte”. Men mandag den 20. august smilede vejrguderne til os. Det blev en strålende dag med sol fra en skyfri himmel. Der var fin stemning allerede fra starten af udflugten, hvor medlemmer af Byforeningen for Odense mødtes i Munke Mose og gik ombord i båden, som sejlede os op ad åen til vendepladsen ved Erik Bøghs sti, og som på tilbagevejen lagde til ved huset Langelinie nr. 15. Dannebrog var hejst og vajede blidt i vinden mod en blå himmel, og de blå På vej mod Fruens Bøge hilser vi på værtsparret første gang hortensiaer i store krukker hilste os velkommen sammen med værtsparret, foreningens tidligere mangeårige formand og æresmedlem Poul Karmdal og hans hustru Hanni, som stod og tog imod, da selskabet gik fra borde med de medbragte madkurve. Hanni og Poul havde sørget for, at der var siddeplads til alle på plænen. Og med farverige duge på bordene og en have i fuldt flor i sommersolen, kunne alle nyde de medbragte klemmer og kaffen, hvortil Hanni havde bagt ”Lille Bakkehus” kagen, som alle nød, mens Poul gik i gang med sin beretning om huset og dets farverige historie.


foto: Jens Amtoft Poul Karmdal fortæller Gaden, som oprindelig hed Elme Allé og fulgte åen fra Mosen (Munke Mose), ændrede navn til Langelinie omkring år 1905, hvor byen begyndte at vokse sydpå langs åen. Ved hoveddøren til nr. 15 mødes man af 2 indmurede relieffer udført af Thorvald Bindesbøll (21.07.1846 - 27.08.1908). Det har givet anledning til gisninger om arkitekt/bygherre. Opførelsen af det oprindelige hus fortoner sig i det uvisse, men Hanni og Poul er helt sikre på, at de ved en til stadighed ihærdig efterforskningsindsats nok skal få indkredset hvem og hvornår! Men at der er en forbindelse til familien Bindesbøll er sikkert. Byggestilen stemmer overens med tegninger af arkitekt M. G. Bindesbøll i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger på Charlottenborg. Især er bindingsværket og vinduesfagene identiske med Damebadeanstalten og det gamle lyststed ”Christiansro”. WWW.ODENSEBYFORENING.DK ARTIKEL Hanni og Poul har set de to bygninger, som stadig eksisterer i Taarbæk nord for Dyrehaven, og de ligner huset på Langelinie nr. 15. Modulopdelingen er også den samme. Tidligere lå i Dyrehaven en klynge lignende, men nu nedrevne huse med tilnavnet ”Cottageparken”. Byggestilen var nøjagtig som i nr. 15. Poul og Hanni’s ihærdige efterforskningsarbejde har været lidt af en oplevelse, idet arkiverne har afsløret, at ejendommen har haft mange ejere, og at den bl.a. har været udlejet til restauratører. Tidligere havde huset nemlig svalegang hele vejen rundt på 1. sal, hvor byens borgere kunne sidde og nyde søndagskaffen, når de var kommet sejlende inde fra byen. I 1889 køber tandlæge Viggo Christiansen, som havde sin praksis i Vestergade 61, huset for den nette sum af 8.000 kr. Heraf for løsøre 700 kr. og 4.000 kr. til Fyens Stifts Kreditforening 4 ½ %. I skødet nævnes bl.a., at købet omfatter hus med indbo, kakkelovne, komfur, træer og buske + lysthus i haven og 1 båd. Vilkår, - at ejendommen udstykket fra matr. nr. 4 a. I 1904 sælges huset til dekoratør Henrik Eduard Madsen. Her benævnes huset ”Villa Sommerly”. I 1907 sælges huset til købmand Hinke Nielsen. I 1915 sælges huset igen. Denne gang til restauratør Peter Jørgensen. Købesum 8.000 kr. !! 7


foto: Flemming Wedell ARTIKEL En lejer er resitator ( trafikassistent), en er gæstgiver og en anden er repræsentant. Undervejs støder Hanni og Poul på andre oplysninger bl.a., at der i 1900 afholdes den 18. Landsforsamling, - Landbrugsudstilling – fra den 28. juni til den 18. juli. Udstillingen dækker 60 tønder land ved Sdr. Boulevard. Dens kasserer er forlagsboghandler Chr. Milo, som også er godsejer. Han opførte slottet Hesbjerg. Han blev bl.a. valgt til kasserer for foreningen Dannevirke, som i år kan fejre 100 års jubilæum. På side 44 i Fører til Landsbrugsudstillingen står: ”Muligt er det Overflødigt, men forinden denne Afhandling afsluttes, må det dog bemærkes, at de givne Oplysninger selvfølgelig ikke må gjøre Fordring på at være udtømmende!” Det gælder også nærværende. Man nød det i det gode sensommervejr 8 Gamle kort og skitser viser sig ofte misvisende. Således omtales huset flere gange som Eremitagen og er forkert placeret på de gamle bykort. Sidst i 1930’erne ejes huset af maler- mester Gierahn, som tillige har sit værksted her. I 1961 får Poul’s far Aage Jensen, der er adm. direktør i Fyens Stifts Kreditforening, besøg af malermesterens døtre, som gerne vil have et godt råd. Deres far var død og huset skulle sælges, men ejendomsmægleren sagde, at de forlangte for meget for huset! Deres far havde altid sagt til dem, at de trygt kunne henvende sig til Aage Jensen, hvis de manglede hjælp, for han var til at stole på. Mægleren ville sætte prisen betydeligt ned, for huset kunne ikke sælges. Hvad ville Aage Jensen råde dem til?


foto: Jens Amtoft Aage Jensen kiggede på huset og men- te, at prisen tværtimod skulle op. Da mægleren hørte det, sagde han, at det havde Aage Jensen ikke forstand på. Hertil svarede Aage Jensen, at han satte værdien, som han selv ville betale som ansvarlig køber! Jamen om han da ville købe huset ? - Dermed var Aage Jensen blevet ejer af Langelinie 15. Med en dispensation fra Boligministeriet blev værkstedet og gården (1 meter og 60 cm bred) til køkken og spisestue. Husets forside mod Langelinie vises frem. WWW.ODENSEBYFORENING.DK ARTIKEL Nogle skillerum blev fjernet og varme indlagt. Og når man nu havde åen så tæt på, ville Aage Jensen også gerne kunne se den. Så Poul blev sat til at grave en rende, så hans far kunne se åen, når han sad i stuen og nød søndagscigaren. Så blev jorden jævnet ud til siderne og græsset sået! Aage Jensen døde i 1972, og i 1999 arvede Poul huset og kunne for anden gang bygge om og til. Poul og Hanni nyder huset det historiske hus, hvor døren altid er åben for familie og venner, og som beskrevet også for Byforeningen for Odense den smukke mandag i august, hvor mere end 40 medlemmer bl.a. kunne nyde ”Lille Bakkehus” kagen, som vi hermed giver opskriften på. 9 foto: Jens Amtoft


foto: Jens Amtoft ARTIKEL ”Lille Bakkehus” kagen Ingredienser: 300 gram margarine 500 gram sukker 350 gram hvedemel 4 æg 75 gram kakao 2 tsk. bagepulver 2 tsk. vaniljesukker 1 ½ dl sødmælk 1 dl kogende vand Revet skal og saft af 1 stor appelsin (ca. 1 dl. saft) 1 kop grovhakkede nøddekerner (ca. halvdelen i dejen) samt lidt perlesukker 10 Fremgangsmåde: Rør margarine med sukker og tilsæt æggene et efter et. Mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao røres i skiftevis med mælken. Den ene halvdel af nødderne samt skal og saften af appelsinen tilsættes. Til sidst røres det kogende vand i dejen, som fordeles i 2 springforme, der er drysset med rasp (vigtigt). Dejen overdrysses med perlesukker og resten af de hakkede nødder. Bages i ovnen ved 175 grader i ca. en time. Jeg tror, det er første gang at Byforeningens for Odense’s blad indeholder en kageopskrift, men tro mig, den er værd at prøve. God fornøjelse. Folk lyttede andægtigt Så er der afgang mod Munke Mose foto: Jens Amtoft


BESØG PÅ FYENS STIFTSTIDENDE ved ansvarshavende chefredaktør, direktør Per Westergård WWW.ODENSEBYFORENING.DK KOMMENDE AKTIVITETER tid > Onsdag den 14. november klokken 19 00 - ca. 21 00 sted > Banegårdspladsen , Odense, hovedindgangen tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 mødegebyr > 20 kr. - max. 50 deltagere ’Fyens Stiftstidende er Danmarks tredjeældste avis og er udkommet uafbrudt siden grundlæggelsen i 1772. Grundlæggeren var Christian Gormsen Biering, der oprindeligt stammede fra Hjallese, men som først og fremmest lærte sit kommende fag i København, hvor han arbejdede som fuldmægtig for Hans Holck, der udgav en adresseavis, og som også var ophavsmand til den københavnske vejviser. Tilbage i Odense udsendte Biering den 3. januar 1772 avisens første nummer med otte sider i det lille oktavformat, og avisen kom i begyndelsen først en gang om ugen, senere med stigende hyppighed’ beretter stadsarkivar Jørgen Thomsen på www.historienshus. dk. Byforeningen har tidligere besøgt bladhuset på Banegårdspladsen senest i februar 2006, og det er lykkedes at arrangere en helt ny tur. Chefredaktør Per Westergård har lovet selv at være vært for et oplæg og en diskussion om avisen, så det lover godt. Stiftstidende giver også en kop kaffe med kage til. Book i god tid - der bliver rift om pladserne. 11 foto: Lennart Greig


ARTIKEL 12 NOGLE NOTER TIL UDFLUGTEN TIL HANNI OG POUL KARMDALS HAVE VED ODENSE Å. ved Niels Chr. Lind, tidligere formand Åen passerer på sin vej mod Odense Fjord gennem Odense, der indtil 1870erne, stort set, havde Åen som sydgrænse. Møllebroen, i 1844 ombygget til den af Allerups Jernstøberi fremstillede støbejernsbro, kaldet Frederiksbroen (Kong Frederik d. VII), var den eneste bro over Åen. Albanibroen/-gade anlægges i 1870erne og kvarteret udbygges (Senere følger Klaregadebroen). Vandkraften i Åen udnyttes af Munke Mølle fra 1100tallet indtil møllens flytning til Odense Havn i 1906. Herefter opfyldtes møllekanalen med jord fra bl.a. vikingeborgen på Nonnebakken, og Filosofgangen blev skabt… Vandkraften og vandet udnyttedes fra 1870 af Dalum Papirfabrik, også Odense Kamgarnsspinderi blev storforbruger af Åens vand til vask og farvning af garner. Overskydende farve sås tydeligt i skyllevandet. Ejby Mølle omdannes tidligt i 1900tallet til et af Danmarks første spildevandsrenseanlæg. Åen brugtes også i nogen grad som spildevandsmodtager, selvom der var badeanstalt i mange år udfor Allerups Jernstøberi. Skovforeningen Fruens Bøge af 1839 øgede odenseanernes lyst til at besøge skoven. Flere gæstgiverier, pavilloner og dansesteder opstod. Transporten til skoven var til fods eller hestevogn (kapervogn). Svendborgbanen åbnedes i juli 1876, det gav nem transport til og fra Fruens Bøge, sommersøndage kørtes flere særtog ud over de ordinære tog. Passagerantallet var betydeligt. 1881 åbnedes dampskibstrafikken på Åen, der straks blev populær hos odenseanerne. Sangen ”Sejle op ad Åen” hører til Odense Å. Sunget på Odense Sommerteater 1895. Tekst af Lauritz Steffen Petersen (kaldte sig Lauritz Stephan). Melodi af Emilius Wilhelmini (kapelmester ved Odense Teater). Tekst og melodi anvendes fortsat med stor fornøjelse i festligt lag. I 1970erne berettede en ældre herre for mig om sit sommersøndagsarbejde med Åfartens skibe: Klargøring, opfyring, servicering af publikum, pasning af ror på båd i slæb efter dampskibene. Dette skete i årene efter 1. Verdenskrig. Sent søndag aften blev lønnen udbetalt: 4 kroner, der var en flot betaling, efter beretterens erindring. Åfartens skibe placeres i vinterhalvåret på pladsen tæt ved Kastanievejsbroen. Nutildags sker dette ved hjælp af lastbilkran, tidligere ved hjælp af beddingsvogn på skinner helt ud i Åen. Sejladsen på Åen er fortsat et udflugtsmål til Odense Zoo og skoven ved Erik Bøghs sti. Sejlturen burde forlænges til Engen ved Skovalléen. Et stridspunkt om fisk/fiskeyngel og lystfiskeri har indtil videre hindret dette. 1903 – 1905 kørtes hesteomnibus til Fionia etablissementet på Hunderupvej, herfra var der et stykke vej til skoven. Fra 1911 kørte Odense Sporveje til Gustav Johannsensvej og til Bülowsvej, 1924 til Hunderup Skov. Gode trafikmuligheder til skoven. Åløbet nedenfor slusen ved Ny Vestergade blev besejlet med rojoller helt til Ejby Mølle, joller udlejedes f.eks. af Jolle Mads ved Frederiksbroen.


foto:Lennart Greig BESØG PÅ DET NYE HAVNEKONTOR ved havnedirektør Carsten Aa Odense Havn opfører en ny administrations- og servicebygning. Bygningen opføres i forbindelse med kanalforbindelsen over Odense Kanal. Den nye bygning skal huse Odense Havns nuværende funktioner i Londongade 1 og Havnegade 13. Bygningen skal desuden indeholde brovagtfunktionen for kanalforbindelsen. Den 9. september 2009 blev det besluttet, hvilket forslag til bro og administrationsbygning der skulle opføres, og dermed hvilken tilbudsgiver der tegnedes kontrakt med. WWW.ODENSEBYFORENING.DK KOMMENDE AKTIVITETER tid > Tirsdag den 20. november klokken 15 00 - ca. 17 00 sted > Havnegade ved Kanalforbindelsen (Noatunvej 2) tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere Mågebroen med tilhørende bygning, der er udarbejdet af ISC Rådgivende Ingeniører A/S, Bystrup, Orbicon og BVK, blev valgt. Opførelsen af huset startede umiddelbart efter kontraktskrivningen med entreprenøren, således at byggeriet startedes primo maj 2011. Det forventes at bygningen står færdig i efteråret 2012. Byforeningen har fået mulighed for at besøge den spændende bygning tirsdag d. 20. november kl. 15. 13


ARTIKEL ENFAMILIEHUSET I MORUD ved familien Larsen, Jørgen Hartvig og Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell Indkørsel og indgang i underetagen I serien om arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011) er vi denne gang nået til det spændende hus i Morud. Familien Larsens ønske var at bygge eget hus på en byggegrund med en del terrænforskydninger. Grunden lå 100 meter fra Langesø skoven, og kontakten til Kristian Eistrup blev skabt gennem bekendtskaber i Læseforeningen. Der blev sat fokus på de to huse, som lå på Hjallesegade i Odense, som Kristian allerede havde færdiggjort. Familien var begejstret. Det var det enkle udtryk, de rene linier og de sunde materialer, som skabte det positive indtryk. Det var et helhedssyn, ja vel næsten et livssyn, der var afgørende for familien Larsens valg, som nu målrettet kunne arbejde med de detaljer i en bolig, som i sig selv skulle kunne give familien et beriget dagligliv. 14 Kristian så på byggegrunden og efterfølgende kom der gang i skitsepapir og blyant. Det var familiens ønske, at stue og køkken kom til at ligge i tilknytning til et værkstedsrum, hvor der kunne arbejdes med grafik. Der skulle samtidig være plads til en stor, litografisk presse. Desuden var det et krav, at der skulle være masser af dagslys fra et stort lys- indfald. I 1972 var huset tegnet færdigt, og det kunne afsættes på grunden. Der var gode håndværkertraditioner i familien Larsen, som således selv deltog i en del af byggeprocessen. En lokal murermester blev sat på opgaven med at afsætte og opmure hjørner og andre mere komplicerede opgaver.


Indgang med tilbageliggende hoveddør og skjult dørkarm. Brostensbelagt indkørsel WWW.ODENSEBYFORENING.DK ARTIKEL Familiemedlemmer murede så mellem hjørnerne. På den måde blev alle inddraget i arbejdet og fik på den måde forståelse for byggeriets finurligheder. Kristian kom ind imellem på cykel fra Odense for at følge byggeriet. Når han kom, tog han selv del i det praktiske arbejde. Han kunne lide at mure og glædede sig over nyt og godt murværk, og han holdt af at indsnuse duften af frisk kalkmørtel. I oktober 1974 stod huset færdigt og familien Larsen kunne flytte ind i en bolig, de kendte særdeles godt. De havde lært at forstå samhørigheden mellem landskab, bygning og funktion, men også at værdsætte detaljerne i den bolig, som stadig er rammen om familien Larsens dagligdag. Og så havde de fået en god ven i arkitekt Kristian Eistrup. 15


ARTIKEL Litografisk værksted Et sigt gennem huset fra værksted til vindue i gavlen Åbent ildsted i køkken i forbindelse med spiseplads.Båndsavs skårne loftsbrædder stramt tilpasset krumme og lige vægge. 16 Indgang til badeværelse med murede, kalkede indervægge og loft stramt tilpasset væg. Der findes ikke skygge-/tilpasningslister i dette hus.


Opholdsstue med bred gennemgående muret hylde/vindueskarm,en rigtig Eistrup detalje. Udgang til køkkenhaven gennem meget bred dør. WWW.ODENSEBYFORENING.DK ARTIKEL 17


ARTIKEL Vindue ved køkken/spiseplads Vindueskarm som siddeplads. Havefacade med indbygget overdækket spise- og opholdsplads 18 Udvendig dør til terrasse udført med skjulte karme


JULEARRANGEMENT PÅ BONDESTUEN WWW.ODENSEBYFORENING.DK KOMMENDE AKTIVITETER tid > Tirsdag den 27. november klokken 19 00 - ca. 21 00 sted > Bondestuen, Søndre Boulevard 85 tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 mødegebyr > 120 kr. - forud inden 15. nov. - bindende - max. 40 deltagere Restaurant Bondestuen er rammen om årets sidste arrangement og julehygge. På de følgende sider kan man læse lidt om stedet. Traktementet ved julehyggen omfatter 3 små snitter, kaffe og småkager samt 1 øl eller vand, og er inkluderet i mødegebyret. Hvad der ellers skal ske, når vi mødes, arbejdes der på i skrivende stund. Vi håber, at vi ligesom sidste år hos Mime Gert kan få nogle hyggelige timer sammen. Arrangementet afholdes, som nævnt, sidst i november måned, idet julemåneden er en travl tid, som erfaringsmæssigt bør friholdes for arrangementer i foreningen. Bindende tilmelding med betaling senest 15. november til foreningens konto: reg.nr.: 1551 kontonr.: 555 4985. 19 foto:Lennart Greig


foto:Lennart Greig ARTIKEL TRAKTØRSTEDET BONDESTUEN ved Lennart Greig Bondestuen, Søndre Boulevard 85 Man kan næsten se det for sig! Sommersøndage med godt vejr og det bedrestillede borgerskab i Odense på udflugt til det skønne Fruens Bøge i kapervogn for at promenere i den grønne skov, hygge sig og måske få sig en svingom senere på dagen. Nu var kapervognen ikke den eneste mulighed - turen kunne også gøres til fods, eller man kunne sejle derud på Odense Å. Fruens Bøge var et attraktivt udflugtsmål! I 1876 kom Odense-Svendborgbanen og i 1911 sporvognen, så det blev på sin vis nemmere at komme frem og tilbage. 20 Når man havde nydt den grønne og fredfyldte skov, kunne man få sin tørst og sult stillet i et af de små traktørsteder, som efterhånden var skudt op, fordi her var penge at tjene. Skønt Bondestuen langfra var det første sted, er den det ældste, som eksisterer i dag. Det stråtækte bindingsværkshus med storkereden på taget har oprindeligt ligget idyllisk i skovkanten ved vejen fra Odense til Dalum. Huset er bygget i 1856 og har været traktørsted siden 1908. I 1930 åbnede Dyrehaven skråt overfor, som fra en beskeden start udviklede sig til den senere Odense Zoologiske Have.


Mange restauratører har igennem årene drevet Bondestuen. I dag er det Michelle Hagerup Lønfeldt, som viderefører traditionerne på stedet. Hun overtog forpagtning fra sin broder Henrik Hagerup i december 2008 og er ikke helt ukendt med faget, idet hun er datter af Bente og Victor Hagerup, som har Air Pub i Kongensgade. Hendes tidligere beskæftigelse har imidlertid været at sælge fly- og helikopterreservedele i mange år. Bondestuen omfatter en hyggelig krostue, billardstue, to opdaterede møde- og festlokaler samt et moderne industrikøkken. Værtinden Michelle Hagerup Lønfeldt WWW.ODENSEBYFORENING.DK ARTIKEL Stedet tilbyder god mad og drikke samt kan huse selskaber op til 70 personer. Man kan også købe smørrebrød ud af huset. Flotte stykker á kr. 22 tilbyder ”Misse Smørrebrød” - Misse er et kælenavn for værtinden. Bondestuen har Elite-smiley, så det er jo også en fin anbefaling. Byforeningen besøger det spændende sted som julearrangement d. 27. november. Hjemmeside: www.bondestuen-odense.dk 21 foto:www.bondestuen-odense.dk


ARTIKEL TÅRNET, DER BLEV VÆK af Richard G. Nielsen i ’ODENSE træd varsomt’ Byforeningen for Odense 1982 Under opførelsen af et nyt rådhus i Odense efter tegninger af arkitekterne Herholdt, København og C. Lendorf, Odense skete det beklagelige, at tårnet revnede og måtte nedbrydes, inden byggeriet kunne afleveres og indvies. Man tillagde den pinlige affære, at arbejdet havde været forceret, og at konstruktionerne var for spinkle. Beretninger fra den tid vil vide, at murermesteren, Poul Hansen forinden opførelsen af tårnet havde sagt til arkitekten: »Det går aldrig«, hvortil svaret lød: »De er blevet for gammel, Poul Hansen«. 22 Da tårnet senere begyndte at revne, blev gode råd dyre. Nu spurgte arkitekten murermesteren, hvad der så var at gøre. Hertil svarede den gamle håndværker: »Jeg er blevet for gammel, hr. arkitekt«. Det første tårn blev nedbrudt og erstattet af et andet, sikret på alle måder. Derefter kunne det efter tidens forhold imponerende rådhuskompleks i italiensk-gotisk stil tages i brug i 1883. Senere er tårnet igen nedrevet, og tyskerne ødelagde et andet af byens vartegn: Odintårnet. Mon vi nogensinde får et nyt? Eller skal vi stedse nøjes med sparekasse-siloen? Illustration fra ODENSE - træd varsomt


UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB NAVN VEJ POSTNUMMER/BY E-MAIL Eventuelt indmeldt af UNDERSKRIFT/DATO Blanketten sendes til: Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C. INTERNATIONALT MØDE I ODENSE På opfordring af Den Europæiske organisation Heritage Europe sammen med BYFO, By og Land, Forening til Gl. Bygnin- gers Bevaring og Foreningen Stråtag blev der afholdt et internationalt møde den 5. september 2012 med Odense Kommune som vært. Formålet med mødet var at fremme dansk kulturarv - herhjemme og i udlandet - gennem deltagelse i det europæiske samarbejde ”Heritage Europe” skabt i 2000 af Europarådet. WWW.ODENSEBYFORENING.DK husstand 300 kr./år MEDLEMSSKAB reg nr. 1551 kontonr. 555 4985 enkelt medlemsskab 250 kr./år ønsker ikke tidsskriftet By & Land kontingentet reduceres 50 kr./år 23 Heritage Europes medlemmer fordeler sig over 30 Europæiske lande. Medlemmerne er typisk kommuner, organisationer, universiteter og institutioner. Den 5. september sluttede Danmark sig som det 31. land til kredsen og indtil videre varetager Isager Arkitekter i Odense rollen som landskoordinator på vegne af de 4 danske kulturarvsforeninger. Læs mere om Heritage Europe på hjemmesiden www.historic-towns.org


BLIV MEDLEM! Ønsker du at modtage bladet fast eller deltage i foreningens aktiviteter, kan du rekvirere yderligere materiale ved at kontakte et medlem af bestyrelsen. (Kontaktinformationer på side 2). STAUPUDEVEJ 22 ved Bo Vietz Når man bevæger sig rundt i ”yderkant- Odense” kan man registrere, at der stadig er nogle smukke gamle bymiljøer med bindingsværk, strå- eller tegltage og en samhørighed med den verden, som også var der for 50 år siden. Dette kan man fryde sig over. Med dette in mente var det virkelig en negativ øjenåbner at komme forbi Staupudevej 22 ved Aasum by. I foråret 2010 søgte ejeren af ejendommen om at nedrive de tre længer af en firlænget gård. Bygningerne var opført som bindingsværk og med bølgeeternit- WWW.ODENSEBYFORENING.DK tag og delvis brolagt gårdsplads, alt som en del af indkørsel til det gamle Aasum. Byforeningen indstillede 5. februar 2010, under henvisning til ”Lov om bevaring af bygninger og by-miljøer”, at anmodningen om nedrivningstilladelse skulle afvises. De 3 længer burde ikke nedrives, men istandsættes. Hvad ser vi så nu i sommeren 2012? De 3 længer er revet ned, og der er opført et nyt hus med grå stålplader på facader og gavle samt et rødt stålplade- tag. !! foto: www.kulturstyrelsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines