Kolding Handelsstandsforening - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

(1878-1968), som var formand for Handelsforeningens skoleudvalg gennem 30 år, fik handelsskolen således egen bygning på Haderslevvej i 1927. Konsul Johannes Grønborg (f. 1896) var formand for Kolding Handelsstandsforening 1951— 1964 og meget interesseret i unge handelsfolks uddannelse. Han blev formand for Provinshandelskammerets skoleudvalg 1949— 1954, og i Kolding fik han gennemført rejsningen af en ny handelsskolebygning på Tvedvej i 1964. Samme år kom der imidlertid en lov om, at udgifterne til statskontrolleret prøve ville blive dækket fuldt ud af staten, hvis handelsskolen var selvejende, og den ny formand for Handelsstandsforeningen 1964—1968, konsul J. Borum (f. 1917), måtte derfor foreslå, at handelsskolen blev selvejende. Det ville ellers have betydet en årlig merudgift på 100—150 tusinde kroner, hvoraf staten ganske vist refunderede 85%. Skolen blev derfor selvejende, men Handelsstandsforeningen opretholdt sit skoleudvalg som et kontaktorgan til skolen. Oplandet Handelsforeningens argeste fjende var i mange år brugsforeningerne. En gammel bestemmelse sagde, at i et såkaldt »læbælte« på en mils bredde uden om hver købstad måtte der ikke drives købmandshandel. Men brugsforeninger måtte der nok findes, for de drev ikke handel. De uddelte blot varer til foreningens medlemmer. Denne bestemmelse opnåede Handelsforeningen at få hævet for Koldings vedkommende i 1906, seks år før den almindeligt afskaffedes ved lov. Derefter kunne der åbnes købmandsbutikker i »læbæltet«. Kolding Manufakturhandlerforenings udflugt til Fanø den 1. Aug. 1912 (Strib). I første række ses bl. a. Fru Schultz, Varehuset, fru uldhandler Lars Knudsen, fru A. Jacobsen, fru Peter Munk. Længere tilbage Lars Knudsen, A. Jacobsen, Schultz, Holger Kelstrup, Max Hansen (Crome & Goldschmidt), Axel Hansen (Special), Hr. og fru Chr. Mikkelsen. Kunderne i oplandet interesserede i det hele taget Handelsforeningen meget. Til Kolding førte i begyndelsen af århundredet to baner, Fredericia-Esbjerg og Egtvedbanen. Men der ud over var man indtil 1910 henvist til de otte dagvogne, som kom ind fra oplandet hver tirsdag og fredag og kørte tilbage igen klokken halv fem samme eftermiddag. Tre vogne kørte dog deres rute et par gange mere om ugen. Handelsforeningen støttede derfor planerne om lokalbaner, Sydbanerne i 1911 og Troldhedebanen, der åbnede i 1917. Siden kom bilerne frem, og Handelsforeningen var i 1930 ganske enig med byrådet om at nedlægge Egtvedbanen. Det var nødvendigt at gøre noget for at skaffe en bedre forbindelse fra Egtved til Kolding, for Egtvedboerne havde fået rutebilforbindelse til Vejle i 1928, og rutebilen fra Kolding gik kun til Bølling, men blev banen nedlagt, kunne bilruten forlænges helt til Egtved. Desuden gav Egtvedbanen underskud. Samme år (1930) kom der bilruter fra Kolding dels til Brakker, dels til Ødsted, og på den måde søgte man at inddrage egnen mod nord i Koldings handelsområde. Lignende træk opstod, da Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948. Striden gjaldt bl. a. om bilruten fra Kolding til Hejlsminde skulle føres videre til Haderslev eller ej. Foreningens formand 1947-1951, direktør Hugo Hardorf (1902-1953), holdt på, at ruten burde ende i Hejlsminde, og at den burde drives af en privatmand, for han tog altid mere hensyn til erhvervsdrivendes interesser. DSB, som ønskede at overtage koncessionen, ville der- 32
imod føre ruten igennem til Haderslev. Hardorf var (konservativt) medlem af Kolding byråd, som havde afgørelsen, og han havde således alle muligheder for at fremføre sin sag. Resultatet blev, at DSB fik ruten, men den skulle ende i Hejlsminde. Handelsforeningen havde således opnået det, der var det vigtigste i denne sag, set fra Handelsforeningens synspunkt, at Haderslev var lukket ude. Byplanlægning Efterhånden som Kolding voksede i folketal, bredte bebyggelsen sig stadig længere ud, og mange virksomheder forlod deres oprindelige plads i byens centrum og fulgte med ud. Derpå er Hans Hansens sølvsmedje et typisk eksempel. I 1910 indrettedes der både sølvsmedeværksted, butik og privatbolig i Østergade. Fem år efter, i 1915, flyttede både familien og værkstedet ud i Mazantigade, på hver sin side af gaden. I Østergade var der derefter kun butik. Ved flytninger af denne slags blev butiksstrøget ganske dominerende i bybilledet i Koldings centrale gader, og det var naturligvis en stor fordel både for Kolding som handelsby og for byens handlende. Da Kolding stadig voksede og forandrede sig, måtte det blive en central opgave for Handelsforeningen så vidt som overhovedet muligt at sørge for, at handelskvarteret i byens midte bevaredes og styrkedes. Efter gennemførelsen af retsplej eref ormen i 1919 skulle der bygges et domhus i Kolding, og planen var at bygge det på åben mark ude syd for byen. Det protesterede Handelsforeningen imod, idet den gjorde gældende, at mange mennesker ville få ærinde i den bygning hver dag. De ville derved blive draget bort fra forretningskvarteret, og det kunne hverken de handlende eller byen være tjent med. Andre argumenter må imidlertid have vejet tungere, for den påtænkte Mindepladen over indgangen til Handelsskolen. Handelsskolen på Haderslevvej. Forstander Axel Bentzen med et hold elever på Handelsskolen. placering af domhuset blev ikke opgivet (1920). Nye byplaner kaldte siden flere gange Handelsstandsforeningen frem til værn om de erhvervsdrivendes livsvigtige interesser. Lige inden anden verdenskrigblev Bredgade brudt igennem parallelt med Søndergade, og kvarteret der omkring skulle saneres, men krigen medførte, at planernes virkeliggørelse blev udskudt. I 1961 udtalte Handelsstandsforeningens formand, konsul Grønborg, at Kolding havde et godt opland og en dygtig og driftig handelsstand, men hvis denne handelsstand fortsat skulle virke under de usikre forhold, som for tiden blev budt de næringsdrivende på grund af byrådets gade- og vejudvalgs skiftende planer, måtte man forudse, at Kolding blev distanceret i konkurrencen med sine nabobyer. For at få fast bund under fødderne lod bystyret Institut for 33
Page 1: Kolding Handelsstandsforening af Gu
Page 5 and 6: varerne skulle tildeles de mest eff

Kolding Handelsstandsforening - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?