13.07.2015 Views

Opsamlingsnotat 2010 - Kolding Kommune

Opsamlingsnotat 2010 - Kolding Kommune

Opsamlingsnotat 2010 - Kolding Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Enlige mødre føler sig tit syge, og dermå jeg ofte sige til dem, jeg kan altsåikke skrive under på, at du er syg!LægeEn afskediget sygemeldt erikke syg - hun er sur!LægeOplæg v.Vibeke MannicheDe tider er forbi, hvor man fik mellemste invalidepension,fordi man sagde av 13 gange lige efter hinanden. Idag skal lægen beskrive muligheder og begrænsninger.VibekeLæge: Du er ikke syg!Patient: Jamen, jeg føler mig syg!Hvad gør vi så? Hvad gør vi med en kvinde, derbare ikke magter sit liv? (sagt af læge)Det er godt, at jobcentret sættermailadresse på attestanmodningen,den bruger jeg meget.LægeJeg kan da ikke skrive, atbehandlingsmulighederne erudtømte. Det er de jo aldrig!Læge:Velkommen til en god gammel traditionFormand for Det Lokale Beskæftigelsesråd, Hans Peter Andersen, bød velkommen til en god tradition: “For 20 år siden, da jeg også var i kommunalpolitik,havde vi denne slags dialogmøder, så vi kan vist godt kalde møderne traditionelle. Emnet er evigt aktuelt. I dag er der så endnumere fokus på, at borgeren skal tidligt tilbage på arbejdsmarkedet efter en sygemelding. Det er ikke kun en samfundsøkonomisk fordel, det erogså godt for borgeren. Men vi skal passe på ikke at bekræfte udsagnet om, at det kræver et godt helbred at være syg – vi skal samarbejdeom at støtte op omkring den syge. Vi skal komme fordomme og dårlig kommunikation til livs - det er det vigtige her i eftermiddag”, lagde HansPeter kraftfuldt ud og sluttede sin velkomst med et par ord om det omdiskuterede Falck-abonnement, som i andre kommuner er blevet enmediesag: “Grunden til at vi indgik aftale med Falck var, at der var for mange tomme stole i sygedagpengeafdelingen. Falck skød 18 millionerkroner ind i sygedagpengeindsatsen, og i dag er det en succes. Vi har fået bedre tilbud til borgerne. Så selvom 3F har kritiseret aftalen ogønsket den ugyldig, så vil vi gøre, hvad vi kan for at bevare aftalen med Falck.”Lidt forkølet ser man vel altid udVibeke Manniche, kendt forfatter og børnelæge, har mange års erfaring med kommune-læge-samarbejdet og har gennem årene kæmpet foret godt samarbejde om sygefravær. Vibeke var indbudt til at fremlægge sin vinkel på sagen og startede med at lægge et spørgsmål frem: Hvader sygefravær? Vibeke kom selv med et svar: “Sygefravær handler langt fra kun om sygdom. Det handler lige så meget om dårligt arbejdsmiljø,kedsomhed, isolation på arbejdspladsen og stress. Engang arbejdede jeg på Rigshospitalet, hvor ingen kendte mit navn eller vidste, hvem jegvar. Når jeg vågnede om morgenen, kunne jeg stille mig foran spejlet og tænke “Lidt forkølet ser man vel altid ud”. Det var nemt at ringe ogmelde sig syg, for ingen vidste hvem jeg var eller spurgte ind til noget. Senere blev jeg flyttet til en anden afdeling, og dér vidste man desværregodt, hvem jeg var! Der var suk og støn i telefonen, når jeg meldte mig syg, fordi der nu var nogle andre, der skulle køre dobbeltvagter. Jeg2


Det er altså ikke fagforeningen, der bestemmer,om en afskediget bliver fritstillet. Viarbejder konstruktivt med de her sager!Repræsentant fra 3FGiver vi ikke en sygemelding, ervi jo bøddel i patientens øjne.LægeJeg sender aldrig mine patienter ned i fagforeningen, for såkommer de næste dag og vil have en skåneattest. Der erjobcentret en bedre samarbejdspartner i forhold til at fastholdeborgeren på arbejdsmarkedet.LægeSagsbehandler i jobcenter: Lægen må hellere end gernetage fat i os allerede inden sygemeldingen, så vi kan gå igang. Vi har arbejdsfastholdelseskonsulenter til dette.Lasse Kamp, jobcenterchef: Ja, men der er grænser forhvor meget jobcentret kan gå ind i sagerne – problemerneskal gerne klares ude på arbejdspladserne.Vi får altid at vide, at vi ser os selv som borgerensadvokat, men det er altså noget, I selvhar fundet på.LægeJeg svæver rundt, når jegskal udfylde en attest på etløst grundlag.Læge om attesterlærte snart at krabbe mig afsted på arbejde, selvom jeg var syg, og konklusionen er klar: Det er meget sværere at melde sig syg, når der ernogen, der savner dig. Så melder vi os i hvert fald syge med rigtige sygdomme, så dårligt humør hedder influenza og utilfredshed med chefenhedder ondt i maven. Det har vi vist alle sammen gjort!” erklærer Vibeke friskt og bliver ikke højlydt modsagt. “Så der er mange grunde til atmelde sig syg, og på visse arbejdspladser er sygemeldingerne endda nærmest sat i system. Sygefravær ses som et medarbejdergode i nogledaginstitutioner, hvor man tænker “nej, nu er det vist min tur til at tage en dag!”.”Undgå sygemelding i opsigelsesperiodenEn udbredt grund til sygefravær uden sygdom er fyringsrunder, for fritstillinger hører de priviligerede til; ”Fritstillinger er ikke for manden pågulvet,” konstaterer Vibeke. ”Så hvordan kommer han ud af jobbet? Med en sygemelding! Det er jo næsten officielt i nogle kommuner! Det eren stor gråzone, der skal tages med i snakken om sygefravær, for der er ingen grund til at tro, at det hele handler om sygdom. Vi siger om folk,der har det hårdt på arbejdspladsen og melder sig syge, at de skal fredes. Men vi freder dem altså lige ud i arbejdsløshed. Tallene viser, at nåren borger stadig er sygemeldt efter halvandet år, er udstødelsestruslen fuldstændig uafhængig af, hvad vedkommende blev sygemeldt for iførste omgang. Så tidlig, TIDLIG indsats er min anbefaling; hver eneste dag tæller, og delvise raskmeldinger er en god ide”, konkluderer Vibekebestemt og påpeger, at et godt arbejdsliv har direkte indflydelse på livslængden: “Vi, der har oplevet vores del af modvind på cykelstierne her ilivet, vi har brug for kolleger, der tager hånd om hinanden. Vi skal værne om det nære arbejdsmiljø”.Er lægen borgerens advokat?Vibeke er ked af de læger, der opfatter sig selv som borgerens advokat. “Det er en HELT forkert tilgang til samarbejdet. Det betyder, at man tror,at jobcentret er nogle sataner, som borgerne skal værnes mod. Sig mig, tror de, at sagsbehandlerne står op om morgenen med det ene formålat chikanere borgerne mest muligt? Pas på med splitting-mekanismen: Der opstår SÅ hurtigt fjendebilleder mellem systemer. Det skal vi holdeos for gode til. Men rollerne mellem os skal være klare: Læger må ikke lave nogen form for sagsbehandling, og lægekonsulenten må aldrigselv være agerende læge eller stille diagnose. Sammen skal vi have den dagsorden, at borgeren bliver mest muligt selvforsørgende. Det skalvære vores fælles sigte!”.3


Læge: I ringer aldrig, sender kun mails. Deter nok noget juridisk, men dialogen er heltafgørende, så RING!Sagsbehandler: Ja, desværre er det ikke nok atringe sammen i vores system. Vi SKAL have detpå skrift.Alle de projekter, der tilbydes de jagtede- det hele handler om at spare penge! Defår ikke tilbud som i gamle dage.LægeGiv direkte numre til hinanden- det er vi glade ved, der hvorjeg kommer fra.VibekeLæge: Rundbordssamtaler bruger I da ikkesærlig meget … jeg har kun fået invitationtil to samtaler nogensinde!LægeJeg skal skrive mulighedserklæring - menjeg kender da ikke patientens arbejde!LægeLægen skal aflønnes ved rundbordssamtaler- og lønnen skalvære tydelig og vedtaget.VibekeDet er de samme sager, der giver os grå hår i hovedetVibeke pointerer, at det altid er gråzone-diagnoserne, der giver grå hår i hovedet på både læger og sagsbehandlere. “Her er samarbejdet endnuvigtigere. Sygemelding er ofte en elendig løsning, for den udskyder bare problemet. Fyring, som jeg talte om før, bør ikke udløse en sygemelding,selvom fagforeningen råder til det - det er velkendt. Lægen synes nærmest, armen bliver vredet om på hende, det tangerer jo socialtbedrageri. Det er ubehageligt for alle! Kæmp for at blive fritstillet i stedet for, for det er også stigmatiserende at få diagnosen depression, fx iforhold til senere forsikringssager. Vi skal altså holde øje med de her sygemeldinger, for pengene fosser ud af kommunekassen - det er udnyttelseaf solidariteten, som vi har mellem hinanden i samfundet. Vi skal stå sammen om det, læger og jobcenter. Hvis man synes, der er nogetgalt med lovgivningen, så påvirk landspolitikken, men modarbejd ikke systemet på lokalt plan ved at se igennem fingre med svage sygemeldinger”,mener Vibeke og kommer med en konkret opfordring: “Aftal med hinanden, hvor lang tid, en gråzone-diagnose må sygemeldes. Giv fxstress max 3-4 uger, lændehold max 2 uger osv.“, slutter Vibeke af og modtager et bifald fra salen med et stort smil.Jobcentret tager fat i den sygemeldte i 5. sygeuge- tilbud til sygemeldteChef for Sygedagpengeafdelingen, Lone Gerken, samy tovholder Bianca Daugaard Hansen og daglig leder af Jobigen Janni Potempa fortalte omde nye takter i sygefraværsopfølgningen. Som led i den tidlige indsats inviterer Jobcenter <strong>Kolding</strong> nu den sygemeldte til informationsmødeog individuel samtale allerede i 5. sygeuge. Sammen med indkaldelsen modtager borgeren skriftlig information om rettigheder og pligter forsygemeldte samt en pjece om, hvad der kommer til at ske under det videre sygeforløb. I kuverten er der også et oplysningsskema, der opfordrerborgeren til detaljeret at forholde sig til sine arbejdsmuligheder og naturligvis en raskmeldelsesblanket.Informationsmødet og den efterfølgende individuelle samtale har fokus på fastholdelse og på at bevare arbejdsgiverkontakten. Sygedagpengeteametser på arbejdsgiverpotentialet i oplysningsskemaet, og en sundhedsfaglig tjekker helbredsoplysningerne, evt. i samarbejde med lægekonsulenten.Informationerne gives videre til borgerens sagsbehandler, som tager ansvar for det videre forløb. Ofte kontaktes arbejdsgiverenogså med henblik på omplacering og delvis raskmelding.4


30 % af min dag går med ikke-lægeligtarbejde: At motivere patienten, afmystificere ogsørge for, at de ikke er bange for systemerne.Derfor er det godt at vide noget om de konkreteforløb for borgerne hos jer.LægeRepræsentant fra Krifa: For nogle år siden var rundbordssamtalerne gode. I dag erde spild af tid, fordi beslutningskompetencen er fjernet fra den deltagende sagsbehandler.Beslutningerne skydes i sænk af den faglige koordinator. Rundbordssamtalener blevet reduceret til et talerør.Læge: Ja, sagsbehandleren skal anerkendes, ikke overrules.Lasse Kamp, jobcenterchef: Hvad er det for en beslutningskompetence, der er blevetfrataget? Beslutningskompetence kræver, at medarbejderne er klædt på til attage beslutningen. Sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingen har kompetence tilat tage alle beslutninger på nær forlængelse af sygedagpengeperioden, visitationtil fleksjob og tilkendelse af førtidspension.Hvis I lægger rundbordssamtalen i min praksis,så kan I få 20-30 minutter samme uge, hvor alleparter kan være tilstede på samme tid. Rundbordssamtalerer en god ide, for mine patienteropleves som utroværdige nede i jobcentret.LægeTag jer sammen! Det er ikke til at holde ud, at der heletiden er nye sagsbehandlere. De kan aldrig finde mineattester, og så skal jeg skrive en ny. Sig mig, skjuler Idem i kommunen?Læge til jobcentretSig mig, kører I jobrotation? Jeg synes aldrigen sagsbehandler sidder mere end tre månederi den samme stol.LægeLæge 1: Det er håbløst, at jeg ikke kan ringe til jobcentret om onsdagen. Delukker telefonen! Hvad bilder de sig ind?Læge 2: Ja, det er pinligt, at I lukker telefonen en hel dag i en arbejdsuge.Sagsbehandler 1: Send os en mail, så ringer vi jer op.Sagsbehandler 2: Vi tager dialog med lægerne meget alvorligt. Når vi venter påen opringning fra en læge, så går vi rundt med telefonen i hånden hele dagen.LægeKom ud til vores møder i Bylægeforeningen,når I har noget nyt inden for lovgivningen.LægeEfter 9 sygeuger gives sagen videre til opfølgningsteamet, der tager 2. opfølgningssamtale med borgeren i 12. uge. Her screenes borgeren medhenblik på at deltage i et af de tilbud, Jobcenter <strong>Kolding</strong> stiller til rådighed for sygemeldte (se bagest).Mødet slutter med en opfordring til konkrete ændringer. Lasse Kamp tager handsken op …Sidst på mødet beklagede en læge, at der igen er kommet så få resultater ud af lægedialogmødet; ”Nu skal vi snart se nogle konkrete resultateraf de her dialogmøder. Ellers bliver vi væk næste år!” Andre læger sluttede op om dette; ”Ansæt en konsulent, der står til rådighed for atforbedre kommunikation og oplysning mellem os, og som kan lave konkrete aftaler om arbejdsgange mellem os. Det findes i de fleste kommuner,og regionen kan støtte funktionen”, sagde en læge. Praksiskonsulenten: ”Et kontaktudvalg kan ikke udvikle samarbejdet – det krævermere benarbejde end som så. Vi skal have en praksiskonsulent, der arbejder kontinuerligt.” En repræsentant fra LBR var enig: ”Der bliver sagtdet samme ved hvert møde. Er det ikke på tide, vi begynder at samarbejde?!”Lasse Kamp: ”Jeg vil rigtig gerne mødes med lægerne og nå frem til nogle konkrete aftaler og beslutninger. Jeg sender en invitation, og jeghåber, I vil være med!”Hans Peter Andersen, formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd, fik dagens sidste ord: ”Det, der står tilbage for mig i dag – det er behovetfor den her dialog, for arbejdsmarkedsområdet er godt nok noget bureaukratisk noget, og det er jo ikke fordi, politikerne ønsker det sådan. Jegsynes, det er synd for jobcentrets medarbejdere – de prøver jo bare at agere inden for lovgivningen i et svært system.”5


Læge 1: Næste år vil vi ud og se Jobigen!Læge 2: Jaahh … vi vil med jobfighterbussen!Tilbud til borgere ved længerevarende sygdomJobcentret tilpasser den tidlige indsats til gruppen af sygemeldte borgere og tænker arbejdsmarkedet så konkret ind i aktiviteterne sommuligt. Tilbuddene skal klæde borgerne på til at komme i job. Tilbuddene er:Virksomhedspraktikker via jobkonsulentEt tilbud til borgere, som ikke umiddelbart kan vende tilbage til hidtidig beskæftigelse, eller hvor det skal afklares, om det er realistisk atvende tilbage. Jobkonsulenter etablerer praktik i en privat eller offentlig virksomhed for at afklare borgerens beskæftigelsesmuligheder.Quick CareEt motionstilbud i træningscenter med fysioterapeuter på 10 timer ugentlig samt personlige og arbejdsmarkedsrettede samtaler.Alt-i-etEt tilbud til sygemeldte inden 20. sygeuge, bestående af motion, sundhedsfaglig udredning, jobrettede aktiviteter og samtaler med kontaktpersonJob igen har følgende tilbud:ScreeningEt forløb på maksimalt tre uger for sygemeldte inden 20. sygeuge med motion, specialistteam – bl.a. screening hos ergoterapeut, psykologeller arbejdsmediciner og personlige samtaler. Formålet er at få afdækket ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder i forhold til atfå lagt en realistisk plan for det videre forløb.Aktivt forløbEt forløb på minimum 10 timer ugentligt indeholdende undervisning i krop, psyke og sundhed samt motion på hold eller træning i motionscenter.Derudover indeholder tilbuddet jobcafé og erhvervsrettet undervisning. Der er tilvalgsmoduler i forhold til smertehåndtering og stress/depression.FunktionsafklaringEt tilbud på interne værksteder med henblik på en afklaring af funktionsniveau i funktioner, der tilgodeser skånehensyn. Anvendes kun,hvis afklaring ikke kan ske på en virksomhed.Den nye strategi for tidlig indsats har fokus på:• Hurtig udredning• Tidlige rundbordssamtaler• Samme sagsbehandler fra dag ét• Delvise raskmeldinger når relevant• Skabe bedre flow i arbejdsgangene• Skabe bedre dialog med de praktiserende læger6


Muligheder for ledige i <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>• Virksomhedsbaseret straksaktivering – Et tilbud til alle, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.• Projekt Legeparken – Et udendørs tilbud indenfor gartnerområdet, renovering og servicering af Legeparkens gæster.• Projekt Produktion – Et indendørs tilbud indenfor lettere emballerings- og pakke-/montageopgaver.• Projekt 3A – Et tilbud til borgere, som ikke har været aktiveret indenfor de sidste 6 mdr., og som har svære psykiske ogsociale problemstillinger.• Projekt KIA – Et tilbud til kvinder med psykiske og sociale problemer. Målet er opkvalificering og efterfølgende deltagelse ivirksomhedspraktik.• Projekt MAU – Et tilbud til unge mellem 18 og 29 år med psykiske og sociale problemer. Den unge tilbydes udvikling viafysisk aktivitet og handling. Målet er afklaring og opkvalificering til at komme i virksomhedspraktik/uddannelse.• Projekt Madborgerskab – Et tilbud til borgere med anden etnisk baggrund. Målet er afklaring og opkvalificering indenforkøkkenserviceområdet.• Projekt Sygdomsopfølgning – Et aktivt tilbud til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Målet er at finde ud af, hvad borgerenkan holde til. Evt. opkvalificering til beskæftigelse eller andre tilbud.• Åbent Tilbud – Et tilbud om deltagelse i undervisning på 9.-10. klasses niveau. Målet er at finde ud af, om borgeren erstudieegnet.• Virksomhedspraktik - Et tilbud om praktik i offentlig eller privat virksomhed, for at borgeren får afklaret sine erhvervsønsker.• Løntilskud – Et tilbud om ansættelse i offentlig eller privat virksomhed. Målet er opkvalificering og efterfølgende ordinæransættelse.7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!