Optagelseskriterier og adgangskrav Optagelseskriterier og adgangskrav Der er optagelse til ergoterapeutuddannelsen én gang om året, og studiestart to gange årligt (uge 35 og uge 6) på de fleste uddannelsesinstitutioner. Fra 2013 kan der kun ansøges digitalt. Du finder mere information om at søge digitalt på www.optagelse.dk. Ansøgerne deles i to kvoter Både i kvote 1 og 2 kræves der som udgangspunkt en adgangsgivende eksamen. En adgangsgivende eksamen bliver ikke forældet, men hvis du har en ældre eksamen, kan det være en god idé at opdatere den ved at tage nye fag eller forbedre karaktererne i fag, du allerede har. Kvote 1: Kvote 1 udgør 65 % af uddannelsespladserne. Ansøgningsfristen er 5. juli 2013 kl. 12.00. Ansøgere til kvote 1 Hvis du kun ønsker at blive vurderet på dit eksamensgennemsnit, skal du søge i kvote 1. Kvote 1-ansøgere optages efter faldende eksamenskvotient. En ansøger, der starter senest 2 år efter den adgangsgivende eksamen, får ganget sit oprindelige karaktergennemsnit med 1,08. Denne toårsfrist kan i særlige tilfælde forlænges. Du kan søge i kvote 1, når du har bestået en af de følgende adgangsgivende eksaminer: 1. Studentereksamen (stx). 2. Højere forberedelseseksamen (hf). 3. Højere handelseksamen (hhx). 4. Højere teknisk eksamen (htx). 5. Færøsk studentereksamen, færøsk højere handelseksamen, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere teknisk eksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland, eksamen fra Duborgskolen og fra A.P. Møller Skolen. 6. Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF). Kvote 2: Kvote 2 udgør 35 % af uddannelsespladserne. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2013 kl. 12.00. ANSØGERE TIL KVOTE 2 I kvote 2 optages ansøgere som: • opfylder adgangskravene til uddannelsen, men ikke har tilstrækkelig optagelseskvotient til at kunne optages i kvote 1 • ønsker at blive vurderet på aktiviteter/færdigheder ud over den adgangsgivende eksamen • har bestået Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) med dansk C, engelsk C og naturfag C • har erhvervserfaring svarende til 9 måneders fuldtidsarbejde samt 4 enkeltfag med alle nedenstående nummererede krav: 1. Dansk A og Engelsk B 2. Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Matematik B 3. Samfundsfag C eller Psykologi C • har Dansk/Fransk Baccalauréat (DBF), Europæisk Baccalauréat • (EB), International Baccalauréat (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB). • har udenlandsk eksamen, som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, jf. www.iu.dk, og dermed kan omregnes til en optagelseskvotient. • har en udenlandsk eksamen, uanset statsborgerskab, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient • ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. I kvote 2 foretages en individuel bedømmelse og der lægges vægt på følgende: Motiveret ansøgning Fortæl om dig selv, og hvorfor du søger optagelse på ergoterapeutuddannelsen. Begrund ansøgningen ved at beskrive hvordan dine arbejdsrelaterede, uddannelsesmæssige og personlige erfaringer kvalificerer dig til at blive optaget på uddannelsen. Den motiverede ansøgning må maksimalt fylde 2 A4-sider (4800 anslag). Du skal tilføje den motiverede ansøgning som bilag til din ansøgning om optagelse, se mere på www.optagelse.dk. Erhvervserfaring For at din erfaring fra erhvervsarbejde kan indgå i vurderingen i kvote 2, skal ansættelsen være dokumenteret og i øvrigt opfylde nedenstående betingelser: Erhvervsarbejde med mindst 28 timer ugentligt beregnes som fuldtidsarbejde. Erhvervsarbejde på deltid, dvs. fra 18 - 27 timer ugentligt, beregnes med halvdelen af det antal måneder erhvervsarbejdet har varet. Det ugentlige timetal kan evt. beregnes som et gennemsnit over en periode på op til 4 uger. Erhvervsarbejdet skal være lønnet. Arbejde som selvstændig erhvervsdrivende kan medregnes. Aftjent værnepligt, optjent og afholdt ferie kan medregnes. Dokumentation tilføjes som bilag til din ansøgning om optagelse. Enkeltfag Der lægges vægt på at du har færdigheder indenfor relevante fag såsom dansk, engelsk, biologi, samfundsfag og psykologi. Dokumentation tilføjes som bilag til din ansøgning om optagelse. Højskole Der lægges vægt på højskoleforløb af minimum 16 4 5