Vindkraft til klimakampen - Energinet.dk
Vindkraft til klimakampen - Energinet.dk
Vindkraft til klimakampen - Energinet.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
D<br />
NING<br />
BAGGRUND<br />
BAGGRUND<br />
ELPATRONER<br />
<strong>Vin<strong>dk</strong>raft</strong>en lod<br />
sig ikke knægte<br />
Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen<br />
for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i 1973.<br />
Nyhedsmagasinet omenergi 8<br />
“Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget<br />
at spørge, om ikke tiden er løbet fra vin<strong>dk</strong>raften”.<br />
Formanden for Danske Elværkers Forening (nu<br />
Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den<br />
elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen<br />
MODSTAND i 1957. Og fem år senere konkluderede <strong>Vin<strong>dk</strong>raft</strong>udvalget<br />
under DEF da også, at vin<strong>dk</strong>raft <strong>til</strong> elproduktion<br />
ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var<br />
for billig. Basta!<br />
Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød<br />
billig og rigelig energi <strong>til</strong> de små hjem. Der skulle da<br />
også en oliekrise <strong>til</strong>, før elværkerne kom i tanke om, at<br />
atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv<br />
genfødte i realiteten vin<strong>dk</strong>raften, der nu 30 år efter<br />
dækker en femtedel af Danmarks elforbrug.<br />
Kroget og stenet vej<br />
Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne<br />
lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov<br />
Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul<br />
tog hurtigt pusten fra vin<strong>dk</strong>raft, der dog oplevede en kortere<br />
opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS-<br />
SYMBOL: <strong>Vin<strong>dk</strong>raft</strong>pioneren Christian Riisager med en<br />
vingemodel af sin banebrydende 22 kW-mølle fra midten af<br />
70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens)<br />
i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer.<br />
Foto: Elmuseet<br />
ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone<br />
motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var<br />
vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige<br />
ind<strong>til</strong> <strong>Vin<strong>dk</strong>raft</strong>udvalget stak en kæp i møllehjulet.<br />
I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle<br />
sin sidste kilowatt-time <strong>til</strong> nettet. Så i tiden omkring<br />
den første oliekrise i 1973 var vin<strong>dk</strong>raft derfor stort set<br />
stadig kun en sag for ildsjæle.<br />
Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig<br />
at bære frugt. For en pæn del af succesen <strong>til</strong>skrives to<br />
håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen<br />
af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille<br />
vindmølle hjemme i baghaven – kun 25 kilometer fra<br />
hinanden i det vestjyske.<br />
Inspireret af Gedser-møllen<br />
Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik – og i<br />
øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse<br />
besvær og mislykkede investeringer resulterede deres<br />
anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne<br />
serieproduktioner på hver to møller.<br />
Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for<br />
Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem<br />
22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller<br />
fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på<br />
Djursland, som senere fusionerede med Micon.<br />
Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved<br />
Videbæk, der solgte sit møllepatent <strong>til</strong> en landbrugsmaskinfabrik<br />
i Lem kun en halv snes kilometer længere<br />
vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas.<br />
Alternativ <strong>til</strong> atomkraft<br />
Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vin<strong>dk</strong>raft<br />
som alternativ <strong>til</strong> atomkraft. Nogle byggede Tvindmøllen,<br />
andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger.<br />
Og fra omkring 1980 samlede en række mindre<br />
maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat<br />
gang i en egentlig serieproduktion af de første møller.<br />
Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede<br />
Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på<br />
Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle<br />
i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra 1988.<br />
Siden udviklede private danske producenter møller <strong>til</strong><br />
de parker, som skiftende energiministre pålagde de store<br />
elselskaber at bygge – <strong>til</strong> og med de første havmølleparker<br />
på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis<br />
Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små<br />
møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne.<br />
Af Torben Bülow | tob@energinet.<strong>dk</strong>
Change language