Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

Gasmekanikermanual 

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • Fax 4516 1199 • www.dgc.dk • dgc@dgc.dk

2011 AFSNIT 1 

I manualen behandles de generelle krav til gasinstallationer. 

Med udgangspunkt i disse og de fællesregionale 

fejlkoder skal gasmekanikerne udføre tilsynsarbejdet 

Indhold 

1. Gasmekanikermanual 

1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 

1.2 Forsyningsanlægget 

1.3 Rørinstallationer 

1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 

1.5 Aftræk og ventilation 

1.6 Måleudstyr og målemetoder 

2. Principper for fejlgraduering 

3. Gasinstallationen (stik/rør) 

3.1 Stikledning/Hovedhane 

3.2 Husregulator/Målerregulator 

3.3 Måler 

3.4 Murgennemføring 

3.5 Isoleringsstykke 

3.6 Husledning 

3.7 Haner og ventiler 

4. Friskluft og rumaftræk 

4.1 Friskluftåbninger 

4.2 Rumaftræk 

4. Gasforbrugende apparater 

5.1 Godkendelse 

5.2 Installation, afstandskrav 

5.3 Apparattæthed 

5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 

5.5 Sikkerhedsfunktioner 

5.6 Apparatfunktion 

5. Aftræk og ventilation 




6.2 Funktion af aftræk 

7. Bilag, datablade 

8. Diverse (DGC-Vejledninger) 

H:\734\20 Gasmekanikermanualen\juni2011\afs1_juni2011_final.docx

2011 AFSNIT 1 

1.1. Gasselskabernes 

tilsyn/dokumentation 

Lovgivningens sikkerhedsmodel 

Den overordnede sikkerhedsmodel for gasinstallationer 

udført i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit A 

består af 6 områder, der hver for sig er med til at forebygge 

ulykker. 

1. Specifikke installationsforskrifter i Gasreglement A. 

2. Krav om anvendelse af godkendt gasmateriel. 

3. Krav om, at gasinstallationer skal udføres, afprøves og 

vedligeholdes af særligt uddannede svende ansat i 

autoriserede vvs-virksomheder. 

4. Krav om stikprøvevis tilsyn med nye og ændrede 

gasinstallationer. 

5. Krav til forbrugerne om systematisk vedligeholdelse af 

gasinstallationerne samt krav til gasselskaberne om 

stikprøvevis eftersyn af idriftværende anlæg. 

6. Den sikkerhedstekniske overvågning udføres efter en 

stikprøvemodel godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. 

Med baggrund i de fundne fejl samt en helhedsvurdering er 

det gasmekanikerens opgave at bedømme installationens 

sikkerhedsmæssige tilstand. 

Overordnet skal gasmekanikeren udføre en risikovurdering 

af installationen. Heri ligger en prioritering af særligt 

risikobetonede forhold med bedømmelsen fejlgrad 3 og 4 

(se afsnit 2). 

Gasmekanikermanualen 

Intentionerne med Gasmekanikermanualen er, at den kan 

fungere som et hjælpeværktøj for de tilsynsførende gasmekanikere, 

således at der sikres den størst mulige ensartethed 

i såvel tilsynsarbejdet som fejlregistreringen. 

Registreringen af de fundne enkeltfejl sker med de fejlkoder 

og fejlgrader, der er angivet i de gældende fælles 

regionale fejlkoder. 

Specielt fejlene i fejlgrad 3 og 4 skal overvejes omhyggeligt, 

da der er tale om risikosituationer af særlig farlig 

karakter. Fejl i grad 4 er udtryk for en umiddelbar risiko, 

og fejl i grad 3 kan udvikle sig til en umiddelbar risiko. Det 

er også disse fejl, der ligger til grund for den overordnede 

sikkerhedsvurdering. 

Fejlregistrering 

Gasreglementets afsnit C-10 stiller krav til gasleverandøren 

om at registrere de fundne fejl med henblik på at 

kunne identificere produkt- og installationsfejl samt dårligt 

udført arbejde. 

Sikkerhedsmæssig helhedsvurdering 

Gasmekanikeren skal ved tilsynets afslutning vurdere 

risikoen for forgiftning, brand eller eksplosion ved den 

pågældende installation. Her er det grundlæggende princip, 

at der skal optræde 2 uafhængige fejl samtidigt, før der må 

være en risiko for, at der opstår en farlig situation. 

Fejlregistreringen danner ligeledes baggrund for gasselskabernes 

indberetning samt rapportering til Sikkerhedsstyrelsen. 

Gasmekanikerens rolle 

Gasmekanikeren skal udføre tilsynsarbejdet på en 

systematisk, ensartet og konsekvent måde, ligesom han 

skal registrere de konstaterede afvigelser.

2011 AFSNIT 1.1 

Eksempler 

Dårlig forbrænding med kulilte kombineret med defekt 

aftræk kan give en meget farlig situation, der kræver 

øjeblikkelig udbedring. 

Det er gasmekanikerens vurderingsevne og hans erfaring, 

der skal anvendes ved denne overordnede sikkerhedsmæssige 

helhedsvurdering. Det er derfor vigtigt, at 

hans viden på det gastekniske område er ajourført, at han 

har forståelse for tilsynsarbejdets idé, samt at han i 

gasselskabet har et bagland, han kan kontakte i tvivlstilfælde. 

Dokumentation 

Gasmekanikeren skal sikre, at der på installationen 

forefindes en opstarts-/indreguleringsrapport fra vvsinstallatøren. 

Ved syn og sikkerhedseftersyn skal gasmekanikeren 

aflevere synsrapport til kunden samt evt. fejlblanket. Ved 

nysyn og ændringssyn skal fejlblanketten sendes til 

ansvarlig vvs-installatør. 

2

2011 AFSNIT 1.2 

1.2. Forsyningsanlægget 

Målerregulatorer tillades installeret uden trykbegrænsende 

sikkerhedsanordninger. 

Hovedhane og husregulator anbringes uden for huset i et 

aflåseligt skab (se vejledning 20, 55 og 56). Separat eller 

integreret i husregulatoren skal husinstallationen beskyttes 

mod utilsigtet overtryk med mindst en trykbegrænsende 

anordning SAV (SikkerhedsAfspærringsVentil) eller SAL 

(SikkerhedsAfLastningsventil). 

Ved driftstryk ≤0,1 bar er der ingen krav til overtryksanordninger. 

Gastrykregulatorens funktion 

Afgangstryk stilles til 22 mbar ved maks. belastning. 

Lukketrykket kontrolleres og må ikke overstige 30 % over 

afgangstrykket. 

Aktiverings- og regulatortryk for naturgas er som angivet i 

Tabel 1. 

Komponent 

Tryk 

SAL-aktivering 

SAV-aktivering 

Regulatorafgang 

Lukketryk (maksimalt) 

90-110 mbar 

120-140 mbar 

22 mbar 

28 mbar 

Tabel 1 

Gastrykregulatorens sikkerhedssystem 

Sikkerhedssystemet har to vigtige funktioner: 

1. Sikring af acceptabel funktion, hvis gastrykregulatoren 

svigter. 

Figur 1 Husregulator (eksempel) 

Ved driftstryk > 0,1 bar skal installationen forsynes med 

automatisk lukkeventil (SAV) og/eller afblæsningsventil 

(SAL). SAL træder normalt i funktion før SAV. 

Tabel 1 angiver de tryk, hvor sikringsfunktionerne skal 

aktiveres. 

2. Sikring mod overskridelse af det maksimalt tilladelige 

tryk i gasinstallationen. 

I DGC-vejledning nr. 56 er det anvist, hvordan gastrykregulatorens 

sikkerhedssystem skal kontrolleres i praksis. 

Regulatorernes trykområder er angivet i Tabel 1. 

Hovedhane kan anbringes udvendigt eller umiddelbart 

efter murgennemføring. 

3

2011 AFSNIT 1.2 

Installationskrav 

Af sikkerhedshensyn er der en række krav til installation af 

en husregulator: 

1. Når forsyningstrykket overstiger 0,1 bar, skal 

husregulatoren være placeret udendørs. 

2. Husregulatoren skal anbringes i et udvendigt aflåst 

skab. Der er en række afstandskrav til åbninger i huset. 

Disse er vist i Figur 2. 

3. Regulatorskabet skal monteres, så der ikke kan trænge 

gas ind i hulmur og bygning. 

4. Anbringelse af regulatorskab i en carport kan ske efter 

gasselskabets godkendelse. 

I DGC-vejledning nr. 20 og 55 findes der yderligere 

information om installation af regulatorskab. 

4

2011 AFSNIT 1.2 

Figur 2 

Afstandskrav ved placering af regulatorskab mht. elmåler, oplukkelige vinduer, døre, aftræk mv. 

5

2011 AFSNIT 1.3 

1.3. Rørinstallationer 

Rørinstallationerne skal være tætte i mange år. Det er 

derfor vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder 

installationen. Rørinstallationerne skal: 

For at sikre et korrekt gastryk ved det gasforbrugende 

apparat, må tryktabet i husinstallationen fra husregulatoren 

til apparatet ikke være mere end 2 mbar. I Gasreglement A 

Bilag 8A er retningslinjer for dimensionering af 

gasledninger op til 35 mbar driftstryk beskrevet. I DGCvejledning 

nr. 53 og 54 findes der anvisninger, som 

understøtter disse, ligesom der på DGC’s hjemmeside 

findes beregningsværktøjer, der kan bruges ved dimensionering. 

- opbygges af korrekte materialer 

- samles efter godkendte metoder 

- udføres og monteres korrekt 

Figur 3 

Placering af gasrør (1. Synlige, 2. Skjulte og 

3. Indstøbte) 

Murgennemføringen 

Gennemføringen af gasrør i ydervægge skal ske på en 

sådan måde, at røret beskyttes mod korrosion og meka 

niske påvirkninger. Desuden skal det sikres, at et eventuelt 

gasudslip i regulatorskabet ikke kan trænge ind i 

bygninger eller bygningsdele (hulmur). Se Figur 4 og 

Gasreglement A. 

Figur 4 

Gasrør fra regulatorskab via hulmur til 

loftsrum 

Ledningsføring 

Gasrør kan enten føres synligt, skjult eller indstøbt. Skjulte 

rør skal trækkes i beskyttelsesrør eller lægges i krybekældre, 

i loftsrum m.v. Anvisningerne i DGC-vejledning nr. 55 

skal følges. Der henvises også til DGC-vejledning nr. 20- 

28 og 47. 

Rørdimensioneringen 

Figur 5 Tryktabet fra husregulatoren (hovedhane) til apparatet 

må ikke være mere end 2 mbar. Trykfald over gasmåleren 

medregnes ikke i tryktabet. 

6

2011 AFSNIT 1.4 

Tæthedsprøve 

Rørledninger og samlinger skal kontrolleres for tæthed (se 

Figur 5). Der udføres en tæthedsprøve for rørinstallationen 

og det gasforbrugende apparat. Anvisningerne i DGCvejledning 

nr. 56 skal følges. 

antændelse. Det er sjældent et problem, idet installationerne 

typisk er med balanceret aftræk, hvor overfladetemperaturen 

er forholdsvis lav. Specielle apparater som gaspejse 

kan dog medføre høje temperaturer, og her skal man 

således være særlig opmærksom på afstandskrav til 

brændbart materiale. 

1.4. Gasforbrugende apparater 

(placering/brug) 

Generelt 

Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og 

godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se 

Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, 

salg, markedsføring og ibrugtagning 

af gasmateriel. 

Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og 

installationsanvisninger på dansk. 

Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den 

gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres 

ved. 

Den godkendte installationsanvisning skal følges. 

Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst 

mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge 

af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af 

apparaterne. 

Der henvises til DGC-vejledninger. 

Bemærk at Bygningsreglementet foreskriver krav til 

effektivitet af gaskedler. Det betyder, at der i dag kun må 

installeres kondenserende gaskedler. Man skal endvidere 

være opmærksom på, at kravene løbende revideres. 

Afstandskrav 

Afstanden fra gasforbrugende apparater til brændbart 

materiale skal være så stor, at der ikke er risiko for 

Det gasforbrugende apparat skal desuden være placeret 

således, at der kan udføres service på en let og farefri 

måde. Der skal være en fri afstand omkring apparatet på 

mindst 0,1 m, med mindre andet er angivet i apparatets 

installationsvejledning. For aftrækkets udmunding uden for 

bygningen henvises til afsnit 1.5. 

Placering/opstillingsrum 

Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles 

adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere 

boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af 

brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. 

Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være 

anbragt, så de ikke udsættes for frost. 

Det anbefales ikke at installere en gaskedel i et udhus eller 

garage, idet varmetabet ikke udnyttes inden for husets 

klimaskærm. 

Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i 

rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. 

Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af 

eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere 

loftshøjde, dog mindst 1,5 m. 

Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller 

fugtige rum. 

Afløbsinstallation for kondensat skal føres til afløb og 

udføres således, at risikoen for, at der forekommer skadelig 

korrosion, er lille (se DGC-vejledningerne, Gasreglement 

A og DS 432). 

Mht. el skal det bemærkes, at Stærkstrømsreglementets 

krav gælder, specielt i forhold til eltavler/elmåler. Her skal 

7

2011 AFSNIT 1.4 

der være en tilgængelig afstand foran måleren på 70 cm, 

og varmekilder må ikke komme så tæt på, at der er 

brandrisiko. 

Når dysetryksmetoden anvendes til indregulering, skal 

dysestørrelsen være korrekt. Selv ganske små variationer i 

dysestørrelse kan betyde meget for belastningen. 

Mht. elproducerende gasapparater (mindre end 120 kW) 

henvises til afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Særligt 

i kapitel 551. 

Da det i praksis er umuligt at måle små dyser inden for de 

snævre tolerancer, der kan påvirke belastningen 

utilladeligt, anvendes i stedet variationen i indfyret effekt 

ved nominelt dysetryk som kriterium for fejlkategori. 

Tilslutning 

Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være 

tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en 

afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette 

kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele 

gasforsyningen. 

Gasforbrugende apparater med en belastning under 15 

kW, herunder strålepaneler (uanset belastning) må 

tilsluttes med installationsslange under særlige vilkår, se 

Gasreglement A. 

For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn 

til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så 

skadelig påvirkning undgås. 

For slangen gælder det specielt, at den skal være DGgodkendt 

til formålet, anbringes så den kan udskiftes, og 

ved gennemføring i køkkenskabe skal den have et 

gennemføringshul på mindst 100 mm i diameter. Slangen 

skal være synlig for inspektion i fuld længde. 

For apparater til udendørs brug gælder det, at installationsslangens 

maks. længde er 4 m, tilslutning til 

afspærringsventil med lynkobling på husets faste 

rørinstallation er tilladt under særligt vilkår, se Gasreglement 

A. 

Flammeovervågning 

For gaskedler skal det specielt nævnes, at sikkerhedstiderne 

skal være som vist i Tabel 2. 

Gasmangelsikring 

Gasmangelsikringen skal sikre flammestabilitet ved 

svigtene forsyningstryk. Den skal indstilles på følgende 

måde: 

- Hvis den er placeret før apparatets regulator, skal den 

slå fra, senest når trykket kommer under det minimale 

tilslutningstryk (se Tabel 3). 

- Hvor gasmangelsikringen sidder efter gastrykregulatoren, 

skal den slå fra, når trykket kommer under 50 % 

af indstillingstrykket. 

Flammen skal ved begge metoder stadig være stabil og 

uden CO-dannelse. 

Eksempel 

Gasmangelsikringens (GM) differens er 1 mbar. Hermed 

bliver udkoblings- og indkoblingstrykket for gamle og nye 

installationer som vist i Tabel 3. 

Indregulering af apparatet 

Grundlaget for indreguleringen af apparaterne fremgår af 

installationsvejledningen. 

Der skal foretages en forbrændingsprøve og kontrol af den 

indfyrede effekt ved min. og maks. belastning. 

8

2011 AFSNIT 1.4 

Sikkerhedstider 

Kategori 

Start 

sek. 

Drift 

sek. 

Intermitterende 

tændbrænder 

Direkte 

eltænding 

Start 

Drift 

Start 

Drift 

Gasbl. < = 55 kW 5 1 

Gasbl. > 55 kW 3 1 

Gaskedl. Gruppe II 

(ionisering) 

15 10 10 5/10 *) 

Gaskedl. Gruppe I 

(termoføler) 

30 

Andre apparater og ældre 

gaskedler Gruppe I (før 

01.09.86) 

60 

Tabel 2 *) 10 sek. gælder for DG-godkendte kedler og 5 sek. gælder for CE-godkendte kedler. 

Indstilling af gasmangelsikring* 


Regulatortryk Udkobling Indkobling 

22 mbar 16 mbar 17 mbar 

Tabel 3 

*Bemærk: Der kan være gamle apparater, hvor regulatortrykket skal være 20 mbar. 

9

2011 AFSNIT 1.4 

Luftmangelsikringen 

Luftmangelsikringen skal sikre, at der er luft til stede. 

Derfor er det nødvendigt at kontrollere, om luftmangelsikringen 

kobler ud. Findes der en speciel anvisning fra 

fabrikanten til afprøvning af luftmangelsikringen, skal 

denne følges. Reglen er, at en fejl på luftmangelsikringen 

enten bevirker, at kontrolkassen fejl- eller sikkerhedsudkobler, 

det vil sige går i blokeret stilling, eller at der 

afbrydes for gassen, hvorefter der enten foretages et 

genstartforsøg (med fuldt programforløb), eller at 

blæseren fortsætter med at køre. 

kan forventes at stige. Er det korrigerede kulilteindhold 

mindre end 500 ppm, betragtes situationen som stabil. 

Vurdering af kedlens drift 

Vurdering af kedlens drift handler om optimalt samspil 

med varmeanlægget. Specielt for kondenserende gaskedler 

er det vigtig med en god afkøling i varmeanlæg, idet ønsket 

om lav returtemperatur er afgørende for kondensatdannelsen 

og dermed effektiviteten. Se DGC-vejledning nr. 15, 

16, 36, 37 og 43. 

NB! En fejl på luftmangelsikringen skal altid lukke af 

for gassen. 

Ved måling af ilt i røggassen, røggastemperaturen og 

udelufttemperaturen kan den aktuelle nyttevirkning 

bestemmes. 

Aftrækssikring 

Aftrækssikringen skal sikkerhedsudkoble apparatet, hvis 

aftrækket ikke fungerer. 

Kontrol af kogeudstyr 

Kogeudstyr skal altid være med flammeovervågning. 

Ved kontrol/afprøvning benyttes installationsvejledningen 

eller DGC-vejledning nr. 1 og 40. 

Brugt kogeudstyr uden flammeovervågning må ikke 

genopsættes. 

Forbrændingen 

Forbrændingen måles i et bestemt målepunkt i gasapparatets 

aftræk. I nye apparater vil dette målepunkt være 

markeret i forbindelse med kedlens typegodkendelse/ 

vejledning. Det er meget vigtigt at bruge dette målepunkt 

for at få en ensartet bedømmelse af forbrændingskvaliteten. 

Kulilteprocenten 

Kulilteindholdet i røggassen skal altid måles. Grundlaget 

for godkendelsen er, at kulilteindholdet skal være mindre 

end 500 ppm korrigeret for luftoverskud (se DGCvejledning 

nr. 13). 

I forbindelse med kontrollen af kogeudstyr skal følgende 

kontrolleres: 

- Mærkning. 

- Tænding og sikkerhedstider: Er brænderens flamme 

stabil ved opstart, er tændingen ok. 

- Forbrænding: Ved hurtigt skift mellem stor og lille 

flamme skal forbrændingen være stabil (flammen må 

ikke gå ud eller slå tilbage). Ved hhv. stor og lille 

flamme viftes med hånden hen over flammen. Ved 

denne påvirkning må flammen ikke slukke. 

- Belastning. 

- Afstandskrav. 

- Friskluftstilførsel: Afhængig af rumstørrelse. 

- Ventilation. 

Hvis det korrigerede kulilteindhold er mellem 500 og 

1000 ppm, betragtes det som en mindre fejl. Er den 

korrigerede mængde derimod større end 1000 ppm, er det 

uacceptabelt! Når kuliltedannelsen skal vurderes, må det 

fastslås, om situationen er stabil, eller om kuliltedannelsen 

Gaspejse 

Der henvises til DGC-vejledning nr. 50. 

10

2011 AFSNIT 1.5 

1.5. Aftræk og 

ventilation 

Ved installation af gasforbrugende apparater med aftræk 

stilles normalt ingen krav til rumaftræk ud over de 

generelle krav i Bygningsreglementet. 

Aftræk skal udmunde og overholde mål som vist i 

Gasreglement A. Se også installationsvejledningen. 

Figur 7 

C13 

Skitse af mekanisk balanceret aftræk, vandret 

Lukket forbrændingskammer 

Alle nye gasfyrede kedler skal forsynes med et apparataftræk, 

som leder røggassen til det fri. Der må kun 

benyttes aftræk, som er godkendt sammen med kedlen. 

Dette er hovedreglen. Der kan være visse undtagelser, fx i 

forbindelse med kaskadeløsninger. 

C33-aftræksløsningen anbefales, idet den giver færrest 

gener. 

I de følgende figurer er de forskellige aftrækskoder 

skitseret og kort beskrevet. 

For C11-aftræk ses gasradiatorer, vandvarmere og 

brændeovne/pejse. For gasradiatorer maks. 12 kW. 

Figur 8 

Skitse af mekanisk balanceret aftræk, lodret C33 

Bemærk, at eksisterende skorsten kan anvendes som 

føringsvej. Her skal det sikres, at der ikke kan suges 

forurenet forbrændingsluft ind i apparatet. Eksempelvis 

røggas fra brændeovn. 

Figur 6 

Skitse af naturligt balanceret aftræk C11 

C13-aftræk ses typisk for kedler. Ved boligopvarmning er 

der en maks. grænse på 35 kW. 

11 

Figur 9 

Skitse af mekanisk balanceret aftræk, flere kedler 

på samme aftræk C43

2011 AFSNIT 1.5 

Mht. godkendelse af kaskadeløsninger med fælles aftræk 

skal Gasreglement afsnit B4 - 5.4 ”Fællesaftræk” følges. 

Gasselskabet skal forhåndsgodkende sådanne aftrækstyper. 

For C73-løsningen skal man være opmærksom på 

friskluftstilførslen. Indsugning skal være min. 25 cm over 

isolering. 

Åben forbrænding 

Anlæg med åben forbrænding skal som udgangspunkt være 

forsynet med en aftrækssikring. 

Alle aftrækskanaler skal afsluttes med en DG-godkendt 

aftrækshætte. Se Gasreglementet og DGC-vejledning nr. 7. 

Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke 

forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben 

forbrænding. 

Afstandskrav for friskluftsåbninger ses på Figur 2 i afsnit 

1.2. 

Figur 10 Skitse af mekanisk aftræk, split C53 

Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med 

godkendt rist og være placeret mindst 0,3 m over terræn. 

Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, 

men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende 

apparater med åben forbrænding har en samlet 

tilslutningsværdi < 0,25 kW pr. m 3 rum, stilles ingen krav 

til frisklufttilførsel. 

For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben 

forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,25 kW 

pr. m 3 rum, kræves frisklufttilførsel. 

Figur 11 Skitse af mekanisk splitaftræk med åben 

forbindelse til loftsrum C73 

C73 bruges som alternativ, når der ikke er plads til en 

C33-løsning. 

Splitaftræk må kun føres gennem beboelsesrum, hvis de 

føres i omgivende beskyttelsesrør eller bygningskanal. Se 

Bygningsreglementet. 

Vær specielt opmærksom på korrekte samlinger og tæthed 

(tæring)! 

Figur 12 Skitse af aftrækskanaler < 65 kW B11 

12

2011 AFSNIT 1.5 

Figur 13 Skitse af mekanisk aftræk, friskluft fra 

opstillingsrum B23 

Figur 15 Skitse af muret skorsten med forskellige foringer 

Skorstensaftræk 

Generelt for skorsten gælder, at der skal være rense- og 

inspektionslem. 

Skorstene skal afsluttes med en DG-godkendt aftrækshætte 

eller rist. Se Gasreglementet og DGC-vejledning nr. 7. 

Undtaget herfra er dog stålskorstene og skorstene med 

metalliske foringer. 

Figur 16 Skitse af stålskorsten med aftræk oven på kedel 

Følgende aftrækskoder bruges: 

- S5 er stålskorsten /aftræk på kedel (rustfast). 

- S6 er stålskorsten /aftræk på kedel (ej rustfast). 

- S9 er plastaftræk. 

Figur 14 Skitse af muret skorsten uden foring S1 

Følge aftrækskoder bruges: 

- S1 er muret skorsten uden foring. 

- S2 er muret skorsten med keramisk foring. 

- S3 er muret skorsten med metallisk foring (rustfast). 

- S4 er muret skorsten med metallisk foring (ej rustfast). 


Figur 17 Skitse af stålskorsten med aftræk bag på kedel 

13

2011 AFSNIT 1.5 

Følgende aftrækskoder bruges: 

- S7 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (rustfast). 

- S8 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (ej rustfast). 


Afstandskrav 

For enfamiliehuse skal der være en afstand fra udmunding 

af aftrækket til skel på 2,5 m. Gælder anlæg med åben og 

lukket forbrænding, både lodret og vandret. 

For lukket forbrændingskammer ses skitser med 

afstandskrav i Gasreglement A kapitel 6, og for åben 

forbrændingskammer ses tilsvarende afstandskrav i kapitel 

5. 

For måler/regulatorskab ses afstandskrav på Figur 2. 

1.6. Måleudstyr og 

målemetoder 

Figur 18 Skitse af muret skorsten med stålafslutning S10 

Uden aftræk 

Generelt 

For at opnå brugbare måleresultater er det vigtigt, at alle 

målinger er ensartede. Dette sikres ved, at det anvendte 

måleudstyr underkastes regelmæssig kontrol og kalibrering 

på et akkrediteret måleteknisk laboratorium. Målingerne 

skal udføres i henhold til fabrikantens installationsanvisninger. 

Se i øvrigt relevante DGC-vejledninger. 

Udstyr 

I forbindelse med måling bruges elektronisk røgmåler til 

måling af CO og O 2 , således at korrigeret CO kan 

kontrolleres, og apparatet kan indreguleres. 

Figur 19 Skitse af apparater uden aftræk A 

Trykmåler bruges til kontrol af dysetryk og eventuel 

indregulering af apparatbelastningen. 

Det er typisk kogeudstyr, hvor røggasserne udledes i 

opstillingsrummet. 

Tæthedsprøvning udføres med sniffer, oversæbning og 

apparat for tæthedsprøvning. 

Mht. friskluft og rumaftræk henvises til Gasreglement A. 

Målepunkter 

Målepunkternes placering er normalt givet ved apparaternes 

typegodkendelse. 

14

2011 AFSNIT 2 

Indhold 









3. Gasinstallationen 

3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 



















8. Diverse (DGC-Vejledninger)

2011 AFSNIT 2 


Generelt 

Opdeling i fejlgrader er gjort ud fra generelle sikkerhedstekniske principper og er dermed baseret på en risikovurdering. 

Sandsynligheden for uheld, der medfører personskader m.v., kan ikke sættes på tal i forbindelse med et sikkerhedshensyn. 

Derfor anvendes fejlgraderne 1, 2, 3 og 4, som hver for sig omfatter grupper af fejl eller fejlkombinationer, hvor 

risikosandsynligheden er af samme størrelsesorden. Sandsynligheden er baseret på den enkelte gasmekanikers skøn. Det er 

derfor vigtigt, at der skelnes skarpt mellem fejlgraderne, og at gasmekanikeren kan begrunde placeringen af en fejl i en 

bestemt gruppe. Fejlgraderne 3 og 4 skal især overvejes omhyggeligt. 

Det er vigtigt, at gasmekanikeren ved tilsynsopgavens start gennemfører en risikovurdering af den samlede installation. 

Dvs. forhold, der kan karakteriseres som fejlgrad 3 eller 4, bør prioriteres i arbejdet. 

Sikkerhedstekniske principper 

Det centrale i disse principper er, at gasmekanikeren ved tilsynets afslutning vurderer risikoen for forgiftning, brand eller 

eksplosion ved den pågældende installation. 

Her er det grundlæggende, at hvis der optræder 2 uafhængige fejl samtidigt, skal gasmekanikeren vurdere, at der er en 

risiko for, at der opstår en farlig situation ved installationen. 

Fejlgraderne 

Fejlgrad 4 betegner en installation, hvor en konstateret fejl er udtryk for en umiddelbar risiko eller kan udvikle sig til det, 

hvis der opstår yderligere fejl i en komponent, der ofte er behæftet med fejl. 

Fejlgrad 3 betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en umiddelbar risiko, hvis der opstår 

yderligere fejl i en normalt pålidelig komponent. 

Fejlgrad 2 betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en sikkerhedsmæssigt betænkelig fejl. 

Sandsynligheden for, at fejlen fremkalder en risikotilstand, skal her være meget lille. 

Fejlgrad 1 betegner en installation, hvor en konstateret fejl på ingen måde kan medføre nogen umiddelbar risiko (risiko for 

eksplosioner, brand eller forgiftning). 

Se REGIONALE FEJLKODER og afsnit 3-6 for fastlæggelse af de aktuelle fejlkoder. 

Nedenfor ses eksempler på de fejlsedler, gasselskaberne bruger. 

2

2011 AFSNIT 2 

3

2011 AFSNIT 2 

4

2011 AFSNIT 2 

5

2011 AFSNIT 3 

Indhold 

Som supplement til de fællesregionale fejlkoder er 

her eksempler på, hvorledes fejlkoderne fastlægges, 

både mht. afprøvningsprocedure, tjekliste og 

acceptkriterier. Der er ligeledes en henvisning til 

fejlkodelokalisering i de fællesregionale fejlkoder. 










3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 




















2011 AFSNIT 3 

Afprøvningsprocedure 


3.1 Hovedhane (uden for bygning) 

Afprøvningsproceduren omfatter den synlige del af gasforsyningssystemet. Komponenter er altid leveret af 

gasleverandøren. 


3.1.1 Visuel bedømmelse af hanen og eventuelt skabets tilstand, eventuelle defekter, skæv opføring, 

mangelfuld tilfyldning ved stikopføring, mangelfuld fastgørelse m.v. registreres. 

3.1.2 Hanens tilgængelighed kontrolleres. Her tages hensyn til f.eks. tæt beplantning m.v. 

3.1.3 Eventuelt filter ved hanen kontrolleres for type, korrekt placering og renhed. Snavset filter renses. 

3.1.4 Tæthedskontrol udføres således: 

Ydre tæthed (driftstryk) 

Hanens samlinger, hanespindel og andre pakninger oversæbes. Efter 15-30 sek. må der ikke kunne konstateres 

sæbebobler. 

1

2011 AFSNIT 3 

Tjekliste - Acceptkriterium 

3.1 Hovedhane 

Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional 

fejlkode 

3.1.1 Gasforsyning til regulator/haneskab udført forkert i henhold til 

GR og gasselskabets krav, f.eks. opføring, mangelfuld tilfyldning, 

retablering m.v. 

2 

DS 23 

Defekter, f.eks. ødelagt håndtag 

2 

Mangelfuld fastgørelse, f.eks. løst skab 

3.1.2 Hovedhanen utilgængelig: 

Tæt beplantning, der let kan fjernes (klippes) 

2 

1 

DS 23 

Tæt beplantning og eventuelle bygningsdele, der er vanskelige at 

fjerne 

3.1.3 Filter ved hovehane: 

Filter mangler eller forkert maskevidde 

2 

2 

DG 14 

Snavs i filter, f.eks. PE-spåner eller vand 

3.1.4 Utætheder ved hovedhanen. 

2 

Ydre tæthed: 

Sæbebobler (mindre utæthed) 

Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting 

2 

4 

DS 23/ 

DG 14 

2

2011 AFSNIT 3 



Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation i regulatorskabet fra hovedhanen eller fra hovedhanen 

til en målerregulator, der er placeret indvendigt. 


3.2.1 Visuel bedømmelse af regulatorens tilstand, eventuelle defekter og mangler (f.eks. målestudse), 

manglede mærkninger, forkert udført tilslutning m.v. 

Regulatorens placering i skab samt dennes placering på bygning kontrolleres. 

Fastgørelsen kontrolleres (regulatorbeslag m.m.). 

3.2.2 Det skal kontrolleres, at der ikke er udført bygningsændringer, f.eks. bygget en carport og lign. 

3.2.3 Filtret før regulatoren kontrolleres og renses/udskiftes om nødvendigt (se også pkt. 3.1.3). 

3.2.4 Regulatoren tæthedsprøves. 

Ydre tæthed 

Tilslutninger, samlinger på højtrykssiden samt målestudse overpensles med et skumdannende middel. Efter 15-30 

sek. må der ikke konstateres utætheder (sæbebobler). 

Ledningsstrækningen efter regulatoren (lavtrykssiden) prøves med 150 mbar lufttryk eller det højeste tryk, som 

regulatorens sikkerhedsindretning giver mulighed for (120-140 mbar). Hvor 1.-sikringen er udført, således at den 

afblæser ved tryk under 120 mbar, skal der afproppes umiddelbart efter regulatoren, således at prøvetrykket kan 

hæves til 150 mbar. Efter endt tæthedsprøve oversæbes den samling, hvor afpropningen var udført. 

Indre tæthed 

Kontrolleres ved måling af regulatorens afgangstryk uden forbrug. (Afgangstrykket må ikke stige). Afgangstrykket 

registreres efter 1 min. (stabilitetskontrol). 

(fortsættes) 

3

2011 AFSNIT 3 



Nr. Beskrivelse/Vejledning Fejlgrad Regional 

fejlkode 

3.2.1 Forkert placering og tilslutning af regulator i henhold til installationsvejledning. 

Mangler m.m. 

Defekte og ødelagte dele, der ikke anses for farlige 

Defekter, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko 

Manglende mærkning, defekte mærkater 

Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende regulatorbeslag 

3.2.2 Afstandskrav til andre bygningsdele m.v. ikke opfyldt 

Placering på skorstensvange m.v. 

2 

2 

4 

2 

2 

2 

2 

DG 52 

DG 52 

3.2.3 Filter ved regulator mangler, eller forkert filtertype er anvendt 

Snavs i filter, f.eks. PE-spåner eller vand (se pkt. 3.1.3). 

3.2.4 Utæthed ved regulator 

2 

2 

DG 52 

DG 52 

Ydre tæthed 

- Mindre utætheder, sæbebobler 

3 

- Stor utæthed, defekt samling og revnede fittings m.v. 

4 

Indre tæthed 

- Hvis regulatorens afgangstryk uden forbrug fortsat stiger over 30 % (N-gas 

26/28 mbar), og SAL afblæser gas til det fri 

4 

- Ved lukketryk mellem 26/28 mbar og SAL's åbningstryk (dvs. væsentligt 

over 26/28 mbar) 

2 

(fortsættes) 

4

2011 AFSNIT 3 


3.2 Husregulator/Målerregulator (fortsat) 

3.2.5 Kontrol af husregulator/målerregulator 

Ved hjælp af regulator, prøvekasse og/eller pumpe samt manometer prøves regulatoren i henhold til godkendt 

fabrikantvejledning. 

Hvor denne ikke findes, kan følgende metoder anvendes: 

Afgangstryk med forbrug 

Installationens "største" gasforbrugende apparat (kedlen) startes. Afgangstrykket registreres. 

Afgangstryk uden forbrug (lukketryk) 

Alle gasforbrugende apparater lukkes. Afgangstrykket registreres. Afgangstrykket registreres efter 1 min. 

(stabilitetskontrol). 

For højtrykssystem (4 bar udendørsregulator) 

SAL (90-110 mbar) - SAV (120-140 mbar) 

De gasforbrugende apparater afbrydes, og apparathanen lukkes. Der pumpes forsigtigt et tryk ind på regulatorens 

afgangsside. SAL-ventilens åbnetryk registreres. (Det noteres også, ved hvilket tryk ventilen lukker igen). SALafblæsningshullet 

blokeres, og trykket øges, indtil SAV-ventilen lukker. Dette tryk noteres. 

SAV (90-110 mbar) - SAL (120-140 mbar) 

Der pumpes forsigtigt et tryk ind, til SAV-ventilen lukker. Lukketryk noteres. Trykket øges langsomt, til SALventilen 

åbner. Åbningstryk noteres. (Husk at notere SAL-ventilens lukketryk). 


I de gasselskaber, der anvender målerregulator med gasmangelsikring (installationer med gasforbrugende 

apparater uden flammeovervågning), afprøves denne på følgende måde: Tænd komfuret, hovedhanen drøvles, så 

gastrykket i installationen sænkes til under 10-13 mbar. 

NB! Komfurets brænder skal stadig fungere korrekt både ved maksimal og minimal belastning. 

Trykket i installationen sænkes yderligere, og gasmangelsikringen skal nu afbryde gassen. 

NB! Hvis komfuret ikke kan brænde stabilt med et tilslutningstryk på 10-13 mbar, skal gasmangelsikringen 

stilles således, at den afbryder ved et højere tryk (det forudsættes, at komfuret er korrekt indreguleret). 

Installationer uden regulator 

Hvor der ikke anvendes husregulator/målerregulator, skal driftstrykket registreres med apparaterne i drift. 

5

2011 AFSNIT 3 


3.2 Husregulator/Målerregulator (fortsat) 

Nr. Beskrivelse/Vejledning Fejlgrad Regional 

fejlkode 

3.2.5 Regulatorens afgangstryk (med forbrug): 

Naturgas (gamle installationer) 

Afgangstryk 23 - 26 mbar, men stabilt 

Afgangstryk over 26 mbar eller mindre end 15 mbar 

2 

3 

DG 52/ 

DG 57/ 

DG 58 

Naturgas (nye installationer) 

Afgangstryk 25 - 28 mbar, men stabilt 

Afgangstryk over 28 mbar eller mindre end 15 mbar 

2 

3 

Svingende afgangstryk (pendling) 

2 

SAL og SAV 

Hvis sikringen ikke virker 

3 

Afvigelser fra nominelt aktiveringstryk: 

SAL-ventilens standardindstilling 90-110 mbar ved 

åbnetryk over 120 mbar 

2 

SAL-ventilens indstilling 120-140 mbar: 

Ved afblæsningstryk over 155 mbar 

2 

SAV-ventilens indstilling 120-140 mbar: 

Ved lukketryk over 155 mbar 

2 

SAV-ventilens indstilling 90-110 mbar: 

Ved lukketryk over 120 mbar 

2 

6

2011 AFSNIT 3 


3.3 Måler 

Afprøvningsproceduren omfatter målerens montering og funktion. 


3.3.1 Visuel bedømmelse af målerens tilstand, eventuelle defekter, herunder plombering og mærkning 

registreres. 

Tilslutning til måler samt målerbeslag kontrolleres. Målernummer og visning registreres. 

3.3.2 Målerens placering vurderes. Ved udendørs montage i skab kontrolleres det, at montagevejledningen 

er fulgt. 

Ved indendørs montage kontrolleres det, at placeringen er hensigtsmæssig både med hensyn til de æstetiske 

(synsmæssige) og funktionsmæssige forhold. Det skal bemærkes, om rummets funktion gør placeringen af måler 

ulovlig (jf. GR 3.5.2 pkt. C). 

Ved målere, der ikke er temperaturkompenserede, vurderes placeringen også i forhold til opvarmning af gassen 

før måleren. 

3.3.3 Det kontrolleres, om aflæsning og service på måler er umiddelbart muligt. 

3.3.4 Måleren tæthedsprøves sammen med husledningen (se pkt. 3.6). 

3.3.5 Det kontrolleres, om måleren fungerer og ikke støjer unødigt. 

7

2011 AFSNIT 3 


3.3 Måler 


fejlkode 

3.3.1 Måler monteret forkert ifølge anvisningen 

2 

DG 41 

Defekter, manglende plombering m.v. 

2 

Manglende mærkning 

1 

Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende eller løst målerbeslag 

2 

3.3.2 Ulovlig eller uhensigtsmæssig placering, f.eks. i garage, på skorstensvange. 

For tæt på kedel, således at gassen opvarmes for meget. 2 DG 41 

3.3.3 Gasmåler vanskelig at aflæse og servicere 2 DG 41 

3.3.4 Utæt måler (se pkt. 3.6) 2 - 4 DG 41 

3.3.5 Måleren fungerer ikke eller støjer unødigt 2 DG 41 

8

2011 AFSNIT 3 



Afprøvningsproceduren omfatter gasforsyningens indføring i bygningen gennem bøsningsrør i ydervæggen. 


3.4.1 Tilsyn på en murgennemføring er overordentlig vanskeligt. Hvis det er muligt, bør gennemføringen 

synes, før den forsegles med fugemasse. Det skal kontrolleres, at murgennemføringen er udført korrekt efter 

GR-A og gasselskabets anvisning. 

Ved færdigudførte murgennemføringer skal det kontrolleres, at bøsningsrøret går helt gennem muren og er 

afsluttet korrekt, eventuelt med rosetter og fugning. 

NB! Den anvendte fugemasse må ikke være af en type, der afgiver syre. 

Gasledningens korrosionsbeskyttelse gennem bøsningsrøret kontrolleres. Korrosionsbeskyttelsen skal kunne ses 

på begge sider af murgennemføringen. Fugemassen skal ligeledes kunne ses. 

Det kontrolleres, at murgennemføringen ikke er beskadiget. 

3.4.2 Det kontrolleres, at mekaniske samlinger på gasledningen ikke er udført med for lille afstand til 

murgennemføringen. Der skal minimum være 10 mm fra samlinger til kraven på murgennemføringen. 

9

2011 AFSNIT 3 




fejlkode 

3.4.1 Manglende bøsningsrør 

2 

KR 39 

Mangler på bøsningsrør som f.eks. fugning, rosetter, o-ringe og korrosionsbeskyttelse, 

hvor dette kræves 

2 

Defekter på bøsningsrør og rosetter (brændt ved lodning) 

2 

Boret hul i skabet eller bagplade uden for de markerede områder 

2 

3.4.2 Mekaniske samlinger udført for tæt på roset, bøsning og fugemasse 2 KR 39 

10

2011 AFSNIT 3 



Afprøvningsproceduren omfatter isoleringsstykker. Beskyttelsesrørets overgangsfitting indeholder et isoleringsstykke. 

Føres gasrør af stål eller kobber i jorden, skal de isoleres elektrisk med et isoleringsstykke. 

Steder, hvor der kan opstå galvanisk tæring, skal der være isoleringsstykke. 

I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen skal der i stikledninger af stål eller kobber 

indbygges et isoleringsstykke. 


3.5.1 Visuel bedømmelse af isoleringsstykket, dets placering og tilstand ud fra GR-A. 

3.5.2 Kontroller, om isoleringsstykket er godkendt og CE-mærket. 

11

2011 AFSNIT 3 




fejlkode 

3.5.1 Manglende isoleringsstykke 

2 

KR 26 

Defekt isoleringsstykke 

2 

3.5.2 Manglende mærkning 2 KR 26 

12

2011 AFSNIT 3 



Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation fra indføring i bygningen til det gasforbrugende 

apparat. Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel 

isolering. Se DGC-vejledning 55. 


3.6.1 Visuel bedømmelse af husinstallationens føring. Den korteste og mest hensigtsmæssige føring skal 

være valgt. Frihøjde under rør og krydsning af døre og lignende kontrolleres. Det skal registreres, om der er 

skjulte rørføringer, og om der er anvendt bøsningsrør ved alle skillevægs- og etagegennemføringer. 

Der skal anvendes så få samlinger på gasrøret som muligt, og risikoen for beskadigelse skal minimeres. 

3.6.2. Det kontrolleres, om rørbæringer og fastgørelser er udført korrekt, samt at rørene ikke er beskadiget 

ved klemning o.l. 

3.6.3. Rørmaterialer og rørsamlinger kontrolleres. Der fokuseres særligt på, at der er anvendt de rigtige 

samlingsmetoder, samt at arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt, det vil sige "pæne" lodninger 

(lodningerne fremstår som fuldloddet uden overskydende dråber og uden lunker). Lodningerne skal være afrenset 

for flusmiddel og uden forbrændinger. Overskydende pakmaterialer fjernes m.v. 

3.6.4. Det vurderes, om husledninger har den rette dimension til gasføring og rørlængde. 

3.6.5. Hvor husledningen skal være ekstra korrosionsbeskyttet og/eller isoleret, kontrolleres dette med 

hensyn til materialer og udførelse. 

Hverken korrosionsbeskyttelse eller eventuel isolering må være beskadiget. 

Jordledning efter regulator skal være synet før tildækning. 

(fortsættes) 

13

2011 AFSNIT 3 




fejlkode 

3.6.1 Rørinstallation skal være håndværksmæssigt korrekt udført, det vil 

sige, at rør skal være i vage og lod. 

Ledningerne skal føres i passende afstand fra væg og loft i rørbæringer. 

Ved fejl på disse forhold gradueres fejlen afhængigt af 

forholdene. 

Rør udført som synlige, men gjort skjult af senere opsat beklædning. 

(Kun hvor der er anvendt materialer og samlingsmetoder, som 

er ulovlige). 

Skjulte rør, der ikke er synet og godkendt, før de blev skjult. (Hvor 

vvs-installatøren fremlægger skriftlig dokumentation, bortfalder 

fejlen). 

1-2 

1-2 

2 

2 

KR 55 

3.6.2 Placering af rørbærerne med en afstand på mere end 60 gange den 

udvendige rørdiameter. 

Rørbærere, der ikke er fastgjort forsvarligt. 

Beskadiget rør (klemt rør), tæringer, defekt isolering m.v. 

2 

1-2 

1 

KR 55 

3.6.3 Samlingsmetoder, der er ulovlige, f.eks. forkert pakmateriale, 

forkert loddemateriale samt samlinger, der er udført håndværksmæssigt 

forkert, f.eks. brændte lodninger, dråber eller ufuldstændige 

lodninger 

2 KR 55 

3.6.4 Husledningsdimension så lille, at tryktabet er mellem 2-5 mbar (fuld 

belastning). 

Husledningsdimension forkert, for stort tryktab 

Tryktab, der overstiger 5 mbar. 

NB! 20 mbar installationer. 

2 

2 

3 

KR 55 

3.6.5 Manglende maling eller korrosionsbeskyttelse, hvor dette kræves. 2 KR 55 

(fortsættes) 

14

2011 AFSNIT 3 


3.6 Husledning (fortsat) 

3.6.6. Tæthedskontrol udføres således: 

Ydre tæthed 

Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres 

trykfald efter 5 minutters prøveperiode. 

De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. 

15

2011 AFSNIT 3 

3.6 Husledning (fortsat) 



fejlkode 

3.6.6 Husledninger anses for tætte, når der ikke ved den beskrevne 

prøvningsmetode konstateres trykfald og/eller skumdannelse, der 

indikerer lækage. 

Taber installationen mindre tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser 

oversæbningen mindre lækager. 

2 

KR 55 

Taber installationen mere tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser 

oversæbningen større lækager. 

3 

Anlæg, hvor der er tydelig gaslugt. 

4 

NB! Bemærk ved tæthedsprøven, at der kan være indre utætheder 

ved apparatregulator. 

16

2011 AFSNIT 3 



Afprøvningsproceduren omhandler alle haner og ventiler anbragt på installationen. Haner og ventiler, som er en 

del af andet godkendt gasudstyr, er dog undtaget. 


3.7.1 Visuel bedømmelse af ventilernes antal og placering i forhold til hensigtsmæssige afspærringsmuligheder 

samt mulighed for at udføre tryk- og tæthedsprøve. Hvis der er flere apparater på installationen, skal der 

være afspærringsventiler før hvert apparat. Husk også kontrol af udendørs stik. 

3.7.2. Ventilernes montering, samlinger m.v. kontrolleres. Eventuelle defekter registreres (defekt håndtag 

m.v.). Mærke kontrolleres. 

3.7.3. Ventilernes tilgængelighed kontrolleres. Her skelnes mellem ventiler til brug ved service og 

brugerbetjente afspærringsventiler. 

3.7.4. Ventilernes ydre tæthed kontrolleres. 

Ydre tæthed 

Prøves som husledninger pkt. 3.6.6. 

17

2011 AFSNIT 3 




fejlkode 

3.7.1 Der skal være et passende antal ventiler/haner på installationen. 

Hvis det ikke er muligt at afspærre gasforsyningen ved en gasstophane, 

målerhane eller eventuelt en apparathane inde i bygningen. 

2 

KR 78/ 

KR37 

Hvis det ikke er muligt at udføre tæthedsprøve. 

3 

Hvis det ikke er muligt at afspærre apparat ved reparation (kun ved 

flere apparater installeret). 

3.7.2 Hvis ventilerne ikke er godkendt 

Hvis ventilerne er defekte (ødelagt håndtag m.v.) 

3.7.3 Hvis ventilerne ikke er tilgængelige, så funktionerne i pkt. 3.7.1 

ikke opfyldes, gives der samme fejlgraduering. 

Hvis ventilerne er skjult ved senere udførte bygningsændringer. 

1 

2 

2 

2 

2 

KR 78/ 

KR37 

KR 78/ 

KR37 

3.7.4 Utætte ventiler 

Ydre tæthed: 

Sæbebobler, små utætheder. 

Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting. 

2 

4 

KR 78/ 

KR37 

18

2011 AFSNIT 4 

Indhold 

Som supplement til de fællesregionale fejlkoder er her 

eksempler på, hvorledes fejlkoderne fastlægges, både 

mht. afprøvningsprocedure, tjekliste og acceptkriterier. 

Der er ligeledes en henvisning til fejlkodelokalisering i de 

fællesregionale fejlkoder. 









3. Gasinstallationen (stik/rør) 

3.1 Stikledning/Hovedhane 


3.3 Måler 






















2011 AFSNIT 4 




Afprøvningsproceduren omfatter alle forhold, der har betydning for, at tilstrækkelige mængder forbrændingsluft kan ledes til 

forbrændingen, herunder bestemmelserne i GR. Desuden omfattes montage, udførelse, placering, bygningsmæssig finish 

samt funktion ved mekaniske systemer. 


4.1.1. Der foretages en bedømmelse af friskluftåbningens placering og udførelse. 

Friskluftåbningen skal placeres således, at trækgener undgås, og at brænderfunktionen ikke generes. 

Åbning gennem ydermur 

Den håndværksmæssige udførelse af friskluftåbningen vurderes. Åbningen gennem ydermur skal så vidt muligt føres i et rør 

eller adskilles fra hulmuren på anden måde, således at isoleringsmaterialet ikke kan falde ned og blokere. Åbningens 

placering på ydermur kontrolleres med hensyn til afstand til f.eks. regulatorskab og andet, der kan have betydning for den 

korrekte funktion. 

Kanalføring 

Ved kanalføringen til kedelanlæg skal det sikres, at udmundingen af kanalen ikke er udført på en sådan måde, at det giver 

anledning til trækforhold, der påvirker brænderens funktion. Det skal desuden kontrolleres, at der ikke kan opstå frostfare 

ved kedlen på grund af luft fra kanalen. Kanalen skal isoleres, hvor dette skønnes nødvendigt for at undgå kondens. 

4.1.2. Friskluftåbningen kontrolleres. Størrelsen er afhængig af, om der er tale om gasblæseluftbrændere eller 

atmosfæriske apparater: 

Åbning til det fri 

Luftkanal til det fri 

Åbning til naborum 

Eventuelle riste kontrolleres både med hensyn til defekter og størrelser. 

4.1.3. Hvor der anvendes ventilator, friskluftspjæld o.l., kontrolleres det, om disse er af en godkendt type. 

(fortsættes) 

1

2011 AFSNIT 4 




fejlkode 

4.1.1 Hvis friskluftåbningen ikke er placeret med den i GR beskrevne afstand 

til regulatorskab m.m. 

Friskluft-rist skal være fastgjort og udført håndværksmæssigt korrekt 

1-2 

1-2 

KV 81/ 

KV 42 

Hvis der er åbent til hulmur m.m. 

1-3 

Hvis friskluftkanalen udmunder ved kedlen, således at forbrændingen og 

aftræksforhold kan påvirkes af træk 

3 

Hvis kanalen udmunder i nærheden af rør m.m., således at der kan opstå 

frostfare 

2 

Manglende isolering af kanal, hvor dette er påkrævet 

1 

4.1.2 Friskluftåbningen skal overholde GR's krav 

Hvis åbningen er fra 100 til 50 % af dette krav 

1 

KV 81/ 

KV 42 

Hvis åbningen kun er 50 % af dette krav 

2 

Hvor der ingen åbning er, og det generelle krav på maks. 0,25 kW/m 3 er 

overskredet med op til 0,05 kW/m 3 rum 

2 

Manglende frisklufttilførsel 

3 

4.1.3 Ventilator eller spjæld, der ikke er DG-godkendt 2 KV 81 

2

2011 AFSNIT 4 


4.1 Friskluftåbninger (fortsat) 

4.1.4. 

1. Elektriske spjæld kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. (Først skal spjældet åbne, dernæst må brænderen 

starte). 

2. Ventilator i indblæsning kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. Sikkerhedspressostatens funktion 

kontrolleres. 

3

2011 AFSNIT 4 

4.1 Friskluftåbninger (fortsat) 



fejlkode 

4.1.4 Elektrisk spjæld, der ikke åbner før brænderstart. 

Pressostat på ventilator, der ikke udkobler brænder. 

2 

2 

KV 81/ 

KV 38 

Hvis ventilator eller spjældet er defekt. 

3 

4

2011 AFSNIT 4 




4.2.1. Der foretages en bedømmelse af rumaftrækkets placering og udførelse. 

4.2.2. Rumaftrækkets størrelse i forhold til det aktuelle opstillingsrum bedømmes. 

Bemærk! 

Rumaftræk kontrolleres kun i rum, hvor der er installeret gasapparater uden aftræk, f.eks. gaskomfur. 

I rum, hvor der er permanent opstillede gasforbrugende apparater uden aftræk, skal der foruden frisklufttilførsel forefindes 

en uafspærrelig åbning til rumaftræk til det fri på mindst 5 cm 2 pr. kW. 

Ved sådanne installationer skal frisklufttilførslen anbringes så lavt som muligt, mens åbning til rumaftræk skal anbringes nær 

loft. 

Installation af en emhætte med mekanisk udsugning og udledning til det fri anses at opfylde kravet til rumaftræk. 

5

2011 AFSNIT 4 


4.2. Rumaftræk 


fejlkode 

4.2.1 Rumaftrækket skal være placeret, således at det har den rette 

funktion og ikke giver anledning til gener. 

Hvor rumaftrækket ikke er placeret hensigtsmæssigt 

Hvor rumaftrækket mangler, og hvor der er installeret apparater 

uden aftræk (gaskomfurer o.l.) 

4.2.2. Hvor rumaftrækket ikke har den rette størrelse, og hvor der er 

installeret apparater uden aftræk (gaskomfurer o.l.). 

Hvis aftrækket er 25-50 % mindre end det krævede 

1 

2 

1 

KV 38/ 

KA 04 

KV 42/ 

KA 04 

KV 38 / 

KA 04 

Hvis aftrækket er mindre end 50 % af det krævede 

2 

KV 42/ 

KA 04 

6

2011 AFSNIT 5 

Indhold 















3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 




















2011 AFSNIT 5 


Forord 

I forbindelse med "Den frie markedsbevægelse", der gør det muligt for et "Notified Body" i et andet EU-land at godkende 

gasapparater med CE-mærkning, der automatisk medfører godkendelse i andre EU-lande, findes en del mulige fejl, der er 

omtalt i afsnit 5.1. 

Gasleverandørens foranstaltninger i tilfælde af konstaterede fejl og mangler 

Med det overordnede formål så hurtigt som muligt at få taget aktion over for fejlbehæftede produkter og få udbedret fejl og 

mangler ved CE-godkendt udstyr er det SIK’s opfattelse, at der må anlægges en noget restriktiv linje. 

Fra 1. juli 1994 må naturgasforbrugende apparater kun være påført et tilslutningstryk på 20 mbar i stedet for 18 mbar. Dette 

forhold kræver, at husregulatorens afgangstryk hæves til 22 mbar. 

2

2011 AFSNIT 5 

5.1 Godkendelse (Den frie markedsbevægelse) 

Betingelsen for salg, markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af gasmateriel er, i henhold til Gasreglementets afsnit C-1, 

betinget af følgende: 

5.1.1. Gasmateriellet er beregnet til de danske gaskvaliteter og gastryk. 

5.1.2. Gasmateriellet kan indreguleres og installeres i overensstemmelse med bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A 

og B. 

5.1.3. Gasmateriellet er godkendt af SIK eller et andet "Notified Body" i EU. 

5.1.4. Gasmateriellet er forsynet med godkendelsesmærkat (CE) og forsynet med dansksproget mærkeskilt. 

5.1.5. Gasmateriellet leveres sammen med en dansksproget installations- og brugeranvisning. 

De nævnte vilkår for CE-mærket udstyr betyder, at følgende skal være opfyldt. 

5.1.6. CE-logo med 4-cifret nummer til identifikation af den ansvarlige for produktionskontrollen samt angivelse af 

årstal for produktionstidspunktet. 

Fabrikantens navn og apparatets handelsbetegnelse med typenummer eller model. 

Ved strømforbrug - angivelse af spænding og frekvens. 

Apparatets nominelle belastning i øvre brændværdi (Hø) eller (Hs). 

Apparatets kategori og tilhørende tilslutningstryk samt anførelse af fabriksindregulering. 

Ved begrænset anvendelse af apparatet (f.eks. kun til udendørs brug) skal dette være angivet. 

5.1.7. Apparatets emballage skal være udformet på dansk og være forsynet med: 

a. CE-logo 

b. apparatkategori 

c. gaskvaliteter og gastryk 

d. nødvendige advarsler om apparater og anvendelse 

5.1.8. Den medhørende installations- og brugervejledning skal være dansksproget og angive de tekniske data, der er 

nødvendige for installation, servicering og vedligeholdelse af apparatet. 

3

2011 AFSNIT 5 



SIK angiver i nedenstående Tabel 1 de foranstaltninger, gasselskaberne skal foretage i tilfælde af konstaterede fejl og 

mangler ved CE-godkendt materiel. Det skal bemærkes, at indberetninger til SIK skal foretages hurtigst muligt. 

Fejltyper Observationer Foranstaltninger Løsning Rapport til 

SIK 

Fejlgrad 

Regional 

fejlkode 

I 

Gasmateriel ikke beregnet 

til danske forsyningsforhold 

- Ingen apparatregulator 

på bygas og 

naturgas 

Ses på apparatet 

Kan ikke tilsluttes/ 

luk gassen 

Kontakt 

SIK 

Ja, via gasselskabet 

2-3 KG05 

KG09 

- Forkert apparatkategori 

Ses på mærkeskilt, 

installationsvejledning 


luk gassen 

Kontakt 

SIK 


4 KG05 

KG09 

- Forkert tilslutningstryk 


luk gassen 

Kontakt 

SIK 


3 KG05 

KG09 

II Gasmateriel opfylder 

ikke Gasreglementets 

krav 

- Apparat ikke forsynet 

med aftræk 

Ses på apparat 


luk gassen 

Kontakt 

SIK 


4 KG05 

KG09 

- Apparat uden lovligt 

aftrækssystem 

Ses på apparat, 

installationsvejledning 


luk gassen 


3-4 KG05 

KG09 

- Apparat ikke forsynet 

med de krævede 

sikkerhedskomponenter 



luk gassen 


4 KG05 

KG09 

- Apparattilslutning forkert 



2-3 KG05 

KG09 

III Gasmateriel er ikke 

godkendt 

- Ikke certificeret Ses på mærkningen 


luk gassen 


4 KG05 

KG09 

- Ikke forsynet med 

CE-logo 

Ses på mærkningen 

Kan tilsluttes. Dispensation 

fra SIK 

nødvendig 

Kontakt 

SIK 


3-4 KG05 

KG09 

- Mærkeskilt utilstrækkeligt 

Ses på mærkningen 

Kontakt 

SIK 


3 KG05 

KG09 

4

2011 AFSNIT 5 

Fejltyper Observationer Foranstaltninger Løsning Rapport til 

SIK 

Fejlgrad 

Regional 

fejlkode 

- Ikke ledsaget af 

dansksproget installationsvejledning 

Ses ved apparat 


luk gassen 

Kontakt 

SIK 


3 KG05 

KG07 

- Fejl i installationsvejledning 

Ses på installationsvejledning 

Kontakt 

SIK 


3 KG05 

KG07 

V Dårlig apparatfunktion 

Ses ved afprøvning 

Afhængigt af problemkarakter 

Kontakt 

SIK 


2-3-4 KG05 

KG09 

5

2011 AFSNIT 5 


5.2. Installation, afstandskrav 


5.2.1. Der skal altid være en dansksproget installationsforskrift samt en brugervejledning ved apparatet. 

5.2.2. I installationsforskriften kan der være opgivet installationskrav, der er specielle for det pågældende apparat. 

Kontrollér forskriften og se, om kravene er opfyldt. 

Kontrollér, om apparatet er opstillet i et lovligt, hensigtsmæssigt rum, hvor der ikke vil opstå unødige drifts- og funktionsproblemer. 

Vær opmærksom på eventuelle specielle afstandskrav til brændbart materiale. 

Afstand til brændbart materiale er: 

For komfurer mindst 20 cm fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale. Vægge af brændbart materiale skal være 

beskyttet 20 cm over komfurpladen. 

5.2.3. Kontrollér, om apparatet er placeret i skabe eller lignende utilgængelige steder, således at det er vanskeligt at 

udføre service. Minimumsafstand omkring apparatet er 100 mm eller i henhold til godkendt installationsvejledning. 

Kontrollér, om apparatet er placeret i skabe eller lignende utilgængelige steder i modstrid med installationsvejledningen, og 

om det samtidig udsættes for støv eller anden tilsmudsning, der med tiden kan påvirke forbrændingen. 

5.2.4. Kontrollér, om apparatet er fastgjort, således at der ikke kan opstå spændinger i gasledning og aftrækssystem. 

Apparatet må ikke være ophængt på en skorstensvange. 

5.2.5. Der skal være opsat en alarminstruks synligt ved apparatet. 

5.2.6. Kontrollér, om lovpligtigt eftersyn er udført. 

6

2011 AFSNIT 5 




fejlkode 

5.2.1. Manglende dansksproget installations- og brugervejledning eller fejl i 

installationsvejledningen 

3 KG 07 

5.2.2. Specielle eller generelle afstandskrav, der ikke er opfyldt: 

GR's og BR's krav ikke overholdt 

2 

KG 05 

Apparater, der er opstillet i et rum, der ikke er lovligt til formålet 

2 

KG 05 

Apparater med åbent forbrændingskammer, som ulovligt er opstillet i 

garager eller soverum (uden gasleverandørens tilladelse) 

3 

KG 05 

5.2.3. Hvis apparatet er placeret i skabe eller andre rum, hvor der er mindre end 

100 mm fri afstand, eller hvor det er vanskeligt at udføre service 

2 KG 05 

5.2.4. Hvis apparatet er ophængt ulovligt på skorstensvange 2 KG 05 

5.2.5. Manglende alarminstruks 1 KG 05 

5.2.6. Manglende lovpligtigt eftersyn 2 KG 05 

7

2011 AFSNIT 5 


5.3. Apparattæthed 

Afprøvningsproceduren omfatter tæthed af de gasførende dele fra apparathane til brænderdyse. Røgvejens tæthed indgår 

ikke. 


5.3.1. Apparatet skal tæthedsprøves fra apparathanen til og med gasdyserne ved manifolden. 

Kontrollér, om alle samlinger er udført korrekt, og at de rigtige materialer er passende tilspændt. 

NB! Ved apparaterne kan samlingsmetoder, der ikke generelt er godkendt ifølge GR, være blevet typegodkendt sammen 

med apparatet. 

Tæthedsprøve generelt 

Indpump luft i gasrørene, så der opnås 150 mbar prøvetryk. Efter 5 min. temperaturstabilisering holdes der en prøvetid på 

yderligere 5 min. 

Ydre tæthed 

Der må ikke kunne konstateres tryktab ved ovennævnte metode. Alle samlinger til og med gasdysen, der ikke kan prøves 

ved ovennævnte metode, overpensles med sæbevand ved driftstryk (brænder tændt). Husk også eventuel pilotbrænder og rør. 

Hvis der registreres tryktab, overpensles alle samlinger med sæbevand. Findes der ikke herved utætheder, kan der være tale 

om en indre utæthed i apparatregulator/ventil. 

Indre tæthed 

Fra apparathane til magnetventil (gasarmatur). 

Hvis en samlet tæthedsprøve ved 50 mbar ikke viser tryktab inden for 2x5 minutter, anses den indre tæthed for tilfredsstillende. 

Se også DGC-vejledning 56. 

Tæthedsprøve af gaskomfurer 

Ved gaskomfurer udføres tæthedsprøverne helt frem til reguleringsventilerne. Der skal tæthedsprøves med 150 mbar både 

før og efter apparatregulatoren. På ældre apparater, hvor det ikke er muligt at tæthedsprøve efter apparatregulatoren, må 

dette udelades. 

Der forekommer ofte mindre sivninger ved reguleringsventilerne. 

Hvis disse sivninger er af en sådan størrelse, at de udgør en risiko, skal der udføres reparation. 

8

2011 AFSNIT 5 




fejlkode 

5.3.1. Ydre tæthed 

Anlæg, der ved den foreskrevne prøvemetode taber tryk, der er 

mindre end 5 mbar på 5 min., og hvor oversæbning viser lækager 

2 

KG 05 

Anlæg, der taber hele prøvetrykket, eller hvor der tydeligt 

registreres gaslugt 

4 

KG 05 

Indre tæthed 

Anlæg, der ved den foreskrevne prøvemetode (50 mbar) taber 

tryk, der er mere end 1 mbar og mindre end 3 mbar 

2 

KG 05 

Anlæg, der ved den foreskrevne prøvemetode (50 mbar) taber 

tryk, der er mellem 3 og 5 mbar 

3 

KG 05 

Anlæg, der taber mere tryk end ovenfor nævnt, eller hvor der 

tydeligt registreres gaslugt 

4 

KG 05 

Gaskomfur 

Ved væsentlige sivninger ved reguleringsventilerne 

2 

KG 05 

9

2011 AFSNIT 5 



Afprøvningsproceduren omfatter indregulering af belastning samt forbrændingskontrol på det gasforbrugende apparat. 

Proceduren omfatter tillige afprøvning af forhold, der har betydning for indreguleringen - herunder tæthed af røggasveje. 

Generelt 

Kontrollér de komponenter, der har betydning for en korrekt indregulering: 

Gasdyser, størrelse og type 

Gastryksregulator, trykområde (fjeder) m.m. 

Blænder og drosler 

Forbrændingskvaliteten kontrolleres. I det registrerede målepunkt måles og registreres følgende: 

Røgtemperatur 

O 2 -procent (måles, hvis det er nødvendigt for udregning af korrigeret CO) 

CO-procent (ppm) (korrigeret) 

Træk (kun ved gasblæseluftbrændere) 

Røgtabet bestemmes 

Målingerne vurderes samlet 

NB! Ved modulerende eller flertrins-brændere skal målinger udføres på alle trin - det vil sige normalt i yderpunkterne. 

Målingerne udføres efter de retningslinjer og med det måleudstyr, der er beskrevet i afsnit 1.6. 

Kedlen/apparatets tæthed (røgveje) kontrolleres, og det registreres, om det krævede trykforhold i fyrboks og aftræk er 

korrekt. 

Målepunktsplacering 

Kedler med atmosfærisk brænder og trækafbryder 

Typegodkendte kedler efter september 1986 skal have en godkendt målestuds eller mærkning af målepunkt. 


5.4.1. Kedler og andre små gasapparater med atmosfæriske brændere 

Gasdyserne skal kun kontrolleres, hvis flammebilledet tyder på, at dyserne er forkerte. 

Det kontrolleres, om gasarmaturet er i overensstemmelse med typegodkendelsen, og alle justérbare reguleringsorganer er 

forsvarligt "låste". 

Kontrollér, om den opgivne belastning (eller belastningsområde) og det dysetryk, der er mærket på apparatet, er i 

overensstemmelse med den godkendte apparatvejledning. 

NB: Andre små gasapparater med atmosfærisk brænder omfatter bl.a. åben gaspejs, patioheater og gasgrill. 

(fortsættes) 

10

2011 AFSNIT 5 




fejlkode 

5.4.1. Kedler og andre små gasapparater med atmosfæriske brændere 

Hvis flammebilledet tyder på, at der kan være fejl ved dyserne, 

måles CO, og dyserne kontrolleres. 

Dyserne skal være i overensstemmelse med fabrikantens 

forskrifter. 

CO - udvikling: 

1000 -2000 ppm 

Over 2000 ppm 

3 

4 

KG 10 

KG 10 

Dysefejl 

3 

KG 05 

Forkert indregulering 

2 

KG 05 

(fortsættes) 

11

2011 AFSNIT 5 


5.4 Indregulering og forbrændingskontrol (fortsat) 

Kontrollér dysetrykket med manometer på den i vejledningen opgivne prøvestuds. Bemærk, at det på enkelte apparater med 

lukket forbrændingskammer er differenstrykket over to målepunkter (gasdyse og brændkammer), der er opgivet. 

Sammenlign det målte dysetryk (differens) med det, der er opgivet i vejledningen. Bemærk, at der altid anvendes det 

dysetryk, der er opgivet for ren metan (Wø = 14.85 kWh/m 3 n) - uanset hvad naturgaskvaliteten er på det pågældende 

tidspunkt. 

NB! Der skal ikke anvendes gasmåler ved denne kontrol - kun et korrektvisende manometer. 

Ved sikkerhedssyn kontrolleres hele apparatet for tilsmudsning og defekter på brænder og tændanordning. 

Forbrændingskvaliteten måles i det specificerede målepunkt. 

NB! Måles der O 2 under 2 %, indikerer det, at der kan være noget galt i kedlen. 

Bestem røgtab for kedlen, men bemærk, at et for stort røgtab også kan tyde på fejl i kedlen. 

NB! Kontrollér, om kedlen og røgvejene er så tætte, at der ikke strømmer røggas ud i opstillingsrummet. 

Anvend et koldt spejl ved alle samlinger og åbninger på kedel og aftræk. 

NB! Der må ikke strømme røggas ud. 

Ved kedler med lukket forbrændingskammer, hvor sugetræksblæseren skaber et undertryk i kedlen, må der ikke suges falsk 

luft ind i kedlen. Kontrollér kedlen for tæthed med røgampul eller lignende. (Bemærk, om kedlens blæser er placeret på trykeller 

sugesiden). 

(fortsættes) 

12

2011 AFSNIT 5 




fejlkode 

5.4.1. Brænderen og/eller kedel må ikke være tilsmudset 

Lettere tilsmudset 

Middel tilsmudset 

Stærkt tilsmudset 

1 

2 

3 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

Hvis tilsmudsningen er så kraftig, at der dannes kulilte, og/eller 

der trænger røggas ud i opstillingsrummet, gives fejlgrader under 

disse punkter. 

Forbrændingskvalitet skal være så ideel som mulig 

Generelt godkendelsesgrundlag for CO: 

0,1 - 0,2 % korrigeret 

Større end 0,2 % 

3 

4 

KG 10 

KG 10 

Kedel og røgveje må ikke være utætte 

Godkendelsesgrundlaget er følgende: 

Kedler med åbent forbrændingskammer 

Udstrømning af røggassen ved samlinger på kedlen eller ved 

trækafbryder 

4 

KG 05 

Kedler med lukket forbrændingskammer 

Udstrømning af røggas ved samlinger 

3 

KG 05 

Indsugning af luft fra rummet, hvor dette ikke direkte påvirker 

forbrændingen 

2 

KG 05 

(fortsættes) 

13

2011 AFSNIT 5 


5.4. Indregulering og forbrændingskontrol (fortsat) 

5.4.2. Kedler med gasblæseluftbrændere 

Gasblæseluftbrænderens gasdyse, blandeindretninger samt indstillingsmål er kontrolleret af vvs-installatøren og skal kun 

kontrolleres ved anlægssyn, hvis flammebilledet, pulsationer eller lignende tyder på fejl. Det kontrolleres, om gasarmaturet 

på brænderen er i overensstemmelse med typegodkendelsen, samt hvorvidt alle justerbare reguleringsorganer er forsvarligt 

"låste". 

Kontrollér, at kedlen ingen defekter har i fyrboks og røgveje. Kontrollér, om kedlen er tilsmudset, og om den bør renses, før 

brænderen startes. Kontrollér den indfyrede gasmængde ved aflæsningen af gasmåleren over en periode på mindst 1 min. 

eller brug 10-liter-metoden. NB: Gaskvalitetsvariationer medfører variation på ±10 %. Brug tabellen i bilaget til at 

bestemme belastningen. For gasmålere, der ikke er korrigeret for tryk og temperatur, kan korrektionstabellens faktor 

eventuelt anvendes for de aktuelle gastryk, atmosfæretryk og gastemperaturer. Belastningen sammenlignes med brænderens 

godkendelsesområde og kedlens størrelse. Vedrørende kedlens ydelse er det røgtemperaturen (maks. 240 C) og kedlens 

modtryk, der er de væsentligste parametre. 

Belastning: ±10 % 

(fortsættes) 

14

2011 AFSNIT 5 




fejlkode 


Fejl eller skader på gasblæseluftbrænderens dyse og blandeindretning 

Forkert gasarmatur i henhold til typegodkendelse 

Forkert gastryksfjeder (arbejdsområde) i henhold til typegodkendelse 

Reguleringsorgan ikke fastlåst 

Brænder eller kedel må ikke være tilsmudset 



Svært tilsmudset 

Hvis tilsmudsningen er så kraftig, at der dannes kulilte og/eller 

trænger røggas ud i opstillingsrummet, gives der fejlgrader under 


Defekt brænder, der ikke påvirker sikkerheden 

Gasblæseluftbrænderens belastningsområde må ikke overskrides: 

2 

3 

2 

3 

1 

2 

3 

2 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

Hvis belastning er 10 % over godkendt belastningsområde 

Hvis belastning er 15 % over godkendt belastningsområde 

Hvis belastning er 10 % under godkendt belastningsområde 

3 

4 

4 

KG 05 

Belastningen vurderes - også afhængig af kedelydelse (se 

mærkeskilt) 

Hvis den registrerede røggastemperatur er 240 - 275 °C 

Hvis den registrerede røggastemperatur er over 275 °C 

Brænderen skal i begge tilfælde kunne starte og brænde 

pulsationsfrit 

2 

3 

KG 05 

KG 05 

(fortsættes) 

15

2011 AFSNIT 5 




Kontrollér, om brænderen kan starte og brænde i drift uden pulsationer. Forbrændingskvaliteten måles i det specificerede 

målepunkt. Bestem O 2 -procenten og CO-procenten, samt korrigér for luftoverskud. Bestem røgtabet for kedlen, og bemærk 

et for lille røgtab kan medføre en våd skorsten (se senere). 

NB! Trækket i målepunktet bestemmes, da dette har betydning for bedømmelse af måleresultatet. 

Kontrollér, om kedlen og røgvejene er så tætte, at der ikke er risiko for, at røggassen trænger ud i opstillingsrummet. Hvis 

der ikke kan måles træk i målepunktet, og/eller der er overtryk i fyrboksen, er det særligt vigtigt, at anlægget er røgtæt. Hvis 

den målte O 2 -procent i målepunktet er meget høj, kan det tyde på, at kedlen suger falsk luft ind (utæt). En O 2 -måling over 

flammen i fyrboksen kan bruges som sammenligning. Tætheden kan også prøves med en røgampul ved kedlens samlinger. 

Hvis den målte O 2 -procent i målepunktet er lav, er det ingen garanti for, at kedlen er tæt. Der kan være overtryk. I dette 

tilfælde kan man udføre en "spejlprøve" ved kedlens samlinger. 

NB! Trækket i skorstenen målt i målepunktet bør være 0,05-0,2 mbar (0,5-2,0 mmVS). 

DGC-vejledning nr. 2 anvendes ved indregulering (GR-A bilag 16C). 

16

2011 AFSNIT 5 



Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode 

5.4.2. Ved mindre startpulsation 

2 

KG 05 

Ved startpulsation og pulsationer i drift 

3 

KG 05 

Forbrændingskvaliteten skal være så ideel som mulig. 

Dette indreguleres efter kippunktsmetoden, jævnfør Gasreglement 

A bilag 16C eller DGC-vejledning nr. 2. 

Generelt godkendelsesgrundlag for kulilte (CO): 


Større end 0,2 % korrigeret 

3 

4 

KG 10 

KG 10 

GR-A 7.4.3 angiver følgende 

Ved gasforbrugende apparater, hvor lufttilførslen er regulerbar, 

skal lufttilførslen indstilles efter fabrikantens anvisninger, indtil 

korrekt flammestabilitet og flammebillede er opnået inden for 

brænderens reguleringsområde. Vejledningen i bilag 16C skal i 

øvrigt generelt anvendes ved indregulering (DGC-vejledning nr. 

2). 

Målingen må kun foretages, når der etableres et varmeforbrug, 

Hvis der er overtryk i fyrboks, skal kedlen være tæt: 

Utætheder uden udstrømning af røggasser, og hvor der ikke er 

monteret ekstra sikring mod overtryk 

2 

KG 05 

Utætheder, hvor der udstrømmer røggas 

4 

KG 05 

17

2011 AFSNIT 5 



5.4.3. Kedler og andre gasapparater med premix-brændere 

Kedler og andre gasapparater (fx gaspejse) med premix-brændere kan enten være 

1) Indreguleret som blæseluftbrændere (gasindstilling) 

2) Differenstryks indstillet (∆p over regulator) 

3) Automatisk forbrændingskontrol (SCOT, lambda eller CO-sensor). 

Kontrollen skal omfatter brændertilsmudsning, defekt og kulilte. 

18

2011 AFSNIT 5 




5.4.3. Brænder eller kedel/apparatet må ikke være tilsmudset 



Svært tilsmudset 

Hvis tilsmudsningen er så kraftig, at der dannes kulilte og/eller 

trænger røggas ud i opstillingsrummet, gives der fejlgrader under 


1 

2 

3 

KG 05 

KG 05 

KG 05 

Defekt brænder, der ikke påvirker sikkerheden 

2 

KG 05 

Generelt godkendelsesgrundlag for kulilte (CO): 


Større end 0,2 % korrigeret 

3 

4 

KG 10 

KG 10 

19

2011 AFSNIT 5 


5.5. Sikkerhedsfunktioner 

Afprøvningsproceduren omfatter alle sikkerhedstekniske komponenter, som indgår på et typegodkendt gasforbrugende 

apparat. Endvidere omhandler den forbrændingsstabilitet og tænding. 


5.5.1. Flammestabilitet og overtændingen af brænderen vurderes. Der skal foretages flere startforsøg, og brænderen skal 

tænde korrekt over hele brændefladen (ved atmosfæriske brændere) uden forpufning og tendens til flammeløft eller 

tilbageslag. 

Ved modulerende brændere skal termostaten selv starte brænderen, da en eventuel "tvangskøring" medfører, at brænderen 

startes på et forkert belastningstrin, hvorved der ikke opnås det rette billede af startforløbet. 

Montér et U-rør ved gasdyserne, og bemærk startforløbets trykmæssige sammenhæng med flammebilledet. 

5.5.2. Kontrolkassens funktionsforløb kontrolleres og registreres, især skylletid og tidspunkt for magnetventilens 

aktivering er vigtig. Udkoblingsfunktionen registreres samtidig med, at andre sikkerhedskomponenter kontrolleres 

(flammeovervågning, luftmangel, gasmangel m.m.). 

5.5.3. Flammeovervågning kontrolleres. Ved halvautomatiske systemer (termoelektrisk - flammeovervågning) blæses 

overvågningsflammen (tændflammen) ud, og sikkerhedstiden registreres. 

Ved fuldautomatisk flammeovervågning afbrydes flammesignalet til kontrolkassen, og sikkerhedstiden registreres. Brug 

endvidere et μ-amperemeter, og registrér flammesignalets størrelse samtidig. 

(fortsættes) 

20

2011 AFSNIT 5 




5.5.1 Flammestabilitet skal være således, at der visuelt ikke kan ses tendenser 

til flammeløft fra brænderen eller tilbageslag. 

Dårlig flammestabilitet 

2 

KG 16 

Overtænding: 

Pilotbrænder eller tændgnist skal med sikkerhed overtænde hele brænderfladen 

Forpufninger ved tænding 

2 

KG 16 

5.5.2. Kontrolkasser skal have det programforløb, der er specificeret og 

typegodkendt. 

Ikke godkendt kontrolkasse 

Ved skylletid under 25 sek. 

4 

3 

KG 16 

KG 16 

Hvor kontrolkassen er defekt, således at den giver sikkerhedsmæssigt 

farlige situationer, f.eks. hvis der sker en ukontrolleret åbning af 

magnetventil, eller hvis disse ikke lukker ved signal 

4 

KG 16 

5.5.3. Flammeovervågningen skal afbryde brænderen ved flammesvigt. 

Ved manglende afbrydelse 4 KG 16 

(fortsættes) 

21

2011 AFSNIT 5 


5.5. Sikkerhedsfunktioner (fortsat) 

5.5.4. Kontrollér, at røggassuger og ventilationssikring fungerer. Evt. aftrækssikring kontrolleres. (DGC-vejledning nr. 

1, 40). 

5.5.5. Gasmangelsikringen afprøves med manometeret tilkoblet prøvestudsen på denne samt eventuelt med et μ- 

amperemeter monteret i flammekredsen. 

Gasmangelsikringen skal reguleringsudkoble (som kedeltermostaten), når trykket kommer under det specificerede, eller når 

flammesignalet bliver ustabilt. 

Gasmangelsikringen, placeret før apparatregulatoren, minimum indstillingstryk 15 mbar (naturgas). 

Gasmangelsikringen, placeret efter apparatregulatoren, minimum indstillingstryk = 50 % af apparatregulatorens afgangstryk. 

NB! Gasmangelsikringen må ikke være sat så lavt, at flammen bliver ustabil. 

Se specielle forskrifter for apparatet. 

5.5.6. Kontrollér luftmangelsikringen og eventuelt aftrækssikringen. 

Gasblæseluftbrændere 

Luftmangelsikringen skal give et signal til kontrolkassen, der bevirker, at denne "går på rødt" (fejludkobling eller 

sikkerhedsudkobling). 

NB! Der kan dog være enkelte brændere, der er godkendt med en styring, hvor en udkobling af luftmangelsikringen 

bevirker, at ventilationen fortsætter, uden at brænderen har flamme. Der er ingen udkoblingsværdier for luftmangelsikringen, 

da funktionen enten er luft eller ikke luft. 

Afprøvningen foretages enten ved at fjerne lufttrykket til luftmangelsikringens pressostat eller ved at fjerne spændingen til 

f.eks. blæsermotoren. Indstillingen fremgår af installationsvejledningen. 

Kedler med røggassuger 

Aftrækssikringen afprøves i henhold til GR-A, bilag 16B. (DGC-vejledning nr. 1). 

5.5.7. I vejledningen til apparatet kontrolleres, om der findes specielle funktioner, der skal kontrolleres, og hvordan 

disse skal udføres. 

Andre funktioner kan f.eks. være: 

Gastryksregulator 

Flowsikring (centralvarmevandet) 

Frostsikring 

Omløbssikring 

Minimumsreturtemperatur 

Diverse 

22

2011 AFSNIT 5 

5.5 Sikkerhedsfunktioner (fortsat) 



5.5.4. Godkendelsesgrundlag for sikring af mekanisk røgspjæld eller -ventilator 

er følgende: 

Spjæld skal være åbent og/eller ventilator startet, før brænderen kan 

tændes 

Hvor aktiveringen sker samtidig med brænderstart 

2 

KG 21 

Efter brænderstart 

4 

KG 21 

Røgspjæld, der ikke lukker korrekt 

1 

KG 21 

Aftrækssikring, der ikke udkobler korrekt 

3 

KG 21 

Aftrækssikring, der ikke udkobler (se vejledning 1) 

3 

KG 21 

Manglende aftrækssikring 

3 

KG 21 

5.5.5. Gasmangelsikringen skal udkoble brænderen ved for lavt gastryk på en 

sådan måde, at brænderen igen starter, når gastrykket genetableres. 

Justeringsfejl, hvor flammestabiliteten ikke forringes 

2 

KG 21 

Justeringsfejl, hvor flammen bliver så ustabil inden udkobling, at der 

dannes CO over 0,2 % 

3 

KG 21 

5.5.6. Luftmangelsikring og eventuel aftrækssikring på apparat skal fejludkoble 

brænderen 

Luftmangelsikringer, der ikke udkobler korrekt 3 KG 34 

23

2011 AFSNIT 5 


5.6. Apparatfunktion 

Afprøvningsproceduren omfatter alle apparatfunktioner, som ikke kan gives en generel behandling. 


5.6.1. Apparatets stilbare termostatfunktion afprøves. Det kontrolleres endvidere, at set-punkterne (indstillingen) af 

termostaterne er i overensstemmelse med vejledningen og behov i den pågældende installation. 

5.6.2. Hvor der er eksternt reguleringsudstyr såsom rumtermostat, tænd-/slukur, klimastatanlæg m.m. Kontrollér disse 

komponenters funktion sammenholdt med apparatets funktioner. 

Eksternt hjælpeudstyr må ikke hindre apparatets korrekte funktion. Bemærk desuden, om f.eks. termostatiske radiatorventiler 

kan hindre korrekt vandgennemstrømning i apparatet (kedlen). 

5.6.3. Hvor apparatet er koblet til en varmtvandsbeholder - f.eks. via en 3-vejs-ventil - skal det kontrolleres, om 

funktionen af denne er tilfredsstillende, og om f.eks. ekstra hjælpeudstyr (pkt. 5.6.2.) generer en tilfredsstillende varmtvandsproduktion. 

24

2011 AFSNIT 5 




5.6.1. 

Funktioner og indstillinger under disse punkter er afhængige af de 

specifikke apparat/komponentvejledninger. 

5.6.2 

Det er derfor ikke muligt at give specielle fejlgrader. 

5.6.3 

Fejl på disse områder er oftest 1-2 KG 05 

25

2011 AFSNIT 6 

Indhold 















3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 




















2011 AFSNIT 6 


6. Aftræk/Skorsten 


Afprøvningsproceduren omfatter installationernes udførelse samt afstandskrav for de aftræksrør og aftrækskanaler, der ikke er 

omfattet af apparatets typegodkendelse - herunder aftrækskanal fra apparatets aftræksrør og aftrækskanal fra apparatets 

aftræksstuds til aftrækkets afslutning uden for bygning. 

Endvidere omfatter proceduren afstandskrav, der har med de miljømæssige forhold for brugere og naboer at gøre. 


6.1.1. Visuel bedømmelse af aftrækkets udførelse. Det vil sige den håndværksmæssige udførelse, føringen og udmundingen 

uden for bygningen. 

NB! Eventuelle mangler og defekter registreres (bl.a. UV-bestandighed for plastaftræk). Kontroller, om der er tilsluttet 

brændeovn/fastbrændselsfyr til skorstenen. 

6.1.2. Aftrækkets dimension og materiale - herunder samlinger og fastgørelse - bedømmes. Der vil senere fremkomme 

forslag til vurdering af dette punkt. Hvor der anvendes "våde skorstene", kontrolleres det, om afløbet er udført korrekt. 

(se DGC-vejledning nr. 7, 40, 42, 44, 50 og 59). 

6.1.3. Aftræksrørets afstande til bygningsdele m.m. skal overholde kravene til GR og BR. 

6.1.4. Aftræksrørets/skorstenens dimension kontrolleres. 

6.1.5. Isolering af aftræksrøret/skorstenen kontrolleres. Ved anvendelse af eksisterende skorsten/aftræk skal det kontrolleres, 

om disse er intakte og rensede. 

(fortsættes) 

1

2011 AFSNIT 6 




fejlkode 

6.1.1. Aftrækket/skorstenen skal være udført korrekt og ført den korteste og mest 

hensigtsmæssige vej 

Apparatet er ikke forsynet med aftræk 

Ukorrekt skorstensudførelse, der ikke umiddelbart giver risiko 

Brændeovn, ulovligt tilsluttet samme aftræk 

Ukorrekt skorstensudførelse, der kan give anledning til risiko 

Defekter og mangler ved skorsten/aftræk 

6.1.2. Aftrækket skal være dimensioneret i henhold til GR/BR eller godkendt af 

SIK 

Forkerte materialer 

Manglende godkendelse af skorsten 

Forkerte og/eller utætte samlinger, hvor der ikke udstrømmer røggas 

Hvor der udstrømmer røggas 

4 

2 

3 

4 

2 

2 

2 

3 

KA 04/ 

KA 06/ 

KA 48/ 

KA 61 

KA 04/ 

KA 06/ 

KA 09/ 

KA 48/ 

KA 61 

Defekt fastgørelse, der ikke udgør en risiko 

6.1.3. Aftræksrørets afstand til andre bygningsdele ikke overholdt 

Hvor der umiddelbart må anses at være en risiko for brand 

6.1.4. Aftræksdimensioner, der er forskellige fra den krævede dimension 

Maks. 20 % større eller mindre end den krævede dimension 

20-50 % større eller mindre end den krævede dimension 

Mindre end 50 % af den krævede dimension 

6.1.5. Mangelfuld isolering, der kan medføre skader eller funktionsfejl (se tekst) 

Urenset skorsten 

1 

2 

4 

2 

3 

4 

2 

2 

KA 04 

KA 04 

KA 04/ 

KA 06 

KA 04/ 

KA 06/ 

KA 48/ 

KA 61 

(fortsættes) 

2

2011 AFSNIT 6 


6.1. Installation, afstandskrav (fortsat) 

6.1.6. Kontroller aftrækkets udmunding uden for bygningen. Ved gasaftræk ført op over tag kontrolleres det, om højden og 

placeringen er korrekt og hensigtsmæssig. 

Højde over tag og afslutningens udformning skal være som krævet i GR-A. Atmosfæriske kedlers aftræk, der er udført som 

aftrækskanal, skal afsluttes med en godkendt hætte. 

Det kontrolleres tillige, at aftrækkets udmunding ikke er så tæt på åbninger i tagfladen, at røgen kan recirkulere ind i huset. 

Det kontrolleres, at der er en rense- eller inspektionsmulighed på aftrækket. 

Der må ikke være bygningsdele m.v., der kan genere den frie spredning af røgen. I givet fald er der risiko for et aftræk, der 

virker dårligt, samt for fugt og isdannelser på bygningsdelene under uheldige vind- og vejrforhold. 

For balancerede aftræk gennem bygningens ydermur skal det ligeledes sikres, at røgen frit kan spredes og ikke give anledning til 

miljømæssige problemer. 

Dette betyder bl.a., at aftrækket skal udmunde på en ydervæg, der er fri både for bygningsfremspring og nicher samt store 

udhæng over aftrækket. Endvidere bør udmundingen ikke være mod befærdede områder, opholdsarealer, eller f.eks. terrasser, 

legepladser og lignende. 

Eksempel 

Hvis det balancerede aftræk udmunder mod nabogrund, skal der holdes en afstand til skel på min. 2,5 m. 

Hvis det balancerede aftræk udmunder parallelt med naboskel, skal der holdes en afstand på min. 2,5 m til skel. 

Skorstene i huse, der modtager aftræk fra gasforbrugende apparater med trækafbryder, skal afsluttes med en godkendt hætte. 

For skorstene i huse tilsluttet aftræk fra apparater uden trækafbryder skal enten monteres en fuglerist eller en godkendt hætte. 

Stålskorstene og skorstene med metallisk foring og plastforing er undtaget fra reglen. 

3

2011 AFSNIT 6 

6.1. Installation, afstandskrav (fortsat) 



fejlkode 

6.1.6. Våd skorsten (hvor dette ikke må forekomme) 

Manglende fuger eller defekte inddækninger 

Hvor der er bygningsskader 

Aftrækket må ikke udmunde uden for bygning på en sådan måde, at der kan 

opstå funktions- eller umiddelbare miljøproblemer. 

Hvor der er risiko for, at røgen kan trænge ind i bygning ved uheldig 

vindpåvirkning 

Hvor røgen trænger ind i bygning 

Hvor der ikke opnås en passende røgspredning pga. udragende bygningsdele, 

tagudhæng m.m. 

Hvor ovennævnte skønnes at bevirke fugtige bygningsdele eller isdannelser, 

der giver risiko for bygningsskader 

Hvor aftrækket er placeret, således at røgen ledes til trafikerede områder 

eller opholdsarealer (gangstier eller terræn-legepladser) 

Manglende fuglerist / hætte 

2 

1 

3 

2 

3 

2 

2 

2 

2 

KA 06/ 

KA 48/ 

KA 61 


4

2011 AFSNIT 6 


6.2. Funktion af aftræk 

Afprøvningsproceduren omfatter alle funktionsforhold for aftrækket til gasinstallationer - herunder trækforhold, 

temperaturforhold, røgspredning samt spjældfunktion. 


6.2.1. Kontrol af et gasaftræks funktion er overordentlig vanskelig, da øjeblikkelige vind- og vejrforhold kan spille en 

afgørende rolle. Derfor vil en funktionskontrol af aftrækket kun være en indikation af tilstanden, der skal sammenholdes med udførelse 

af aftrækket, som blev kontrolleret under pkt. 6.1. 

Atmosfæriske brændere 

Den vigtigste kontrol er spejlprøven ved trækafbryder. Husk at kontrollere trækafbryderen med spejlet i alle hjørner, så der er 

absolut sikkerhed for, at røggas ikke trækker ud i opstillingsrummet. Hvor der er tvivl om trækket, prøves dette med en 

røgampul. 

NB! Ved begge prøver skal brænderen være i drift og brænde i mindst 30 sekunder. Endvidere skal den "dårligste" situation 

etableres i opstillingsrummet. Dette kan f.eks. være lukkede døre og/eller tændt udsugningsventilator/emhætte i eller i nærheden 

af denne. 

Gasblæseluftbrændere 

Det kontrolleres, om røgtemperaturen ved indgangen til skorsten har en passende størrelse, således at kondens undgås i tørre 

skorstene. 

For at prøven skal have nogen værdi, skal brænderen være tændt mindst 5 min. Installationen bør være i drift, indtil stabil 

kedeltemperatur er opnået. Herefter kan prøven gennemføres. 

Ved skorstene af den "våde type" samt ved aftræk fra kondenserende kedler har røgtemperaturer ingen nedre grænse af hensyn 

til aftrækkets funktion. 

6.2.2. Skorstenens tæthed kontrolleres. 

5

2011 AFSNIT 6 

6.2. Funktion af aftræk 



fejlkode 

6.2.1. Der må ikke fra et aftræk trænge røgprodukter ud i opholdsrummet i 

længere periode end ca. 15 sek. 

Udtrængning af røg i mere end 15-60 sek. 

Udtrængning af røg i mere end 60-120 sek. 

Vedvarende udtrængning af røg 

2 

3 

4 

KA 04/ 

KA 06/ 

KA18/ 

KA 48/ 

KA 61 

6.2.2. Der må ikke være overtryk i aftrækskanalen. 

Hvis der måles overtryk i målepunktet umiddelbart efter kedlen 

Vedvarende udstrømning af røggas 

2 

4 

KA 03 


6

2011 AFSNIT 7 

Indhold 










3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 




















2011 AFSNIT 7

2011 AFSNIT 8 

Indhold 










3.1 Hovedhane 


3.3 Måler 




















2011 AFSNIT 8 

Vejledningsoversigt 

Nr. Titel 

1 Aftrækssikring til gasblæseluftbrænder, maj 2009 

2 Indregulering af gasblæseluftbrændere, små anlæg, nov. 2010 

3 Indregulering af BOX G1 gasblæsebrænder DG 1104, maj 2009 

5 Indregulering af gasblæseluftbrændere, større anlæg 

7 Vurdering af små murede skorstene, dec. 2010 

13 Elektroniske røggasmålere, nov. 2010 

15 1-strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus, sep. 2009 

16 2-strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus, sep. 2009 

20 Installation af måler-/regulatorskab 

21 Installation af gaslampe, sep. 2009 

22 Installation af gasfakkel, sep. 2009 

23 Installation af gasradiator, sep. 2009 

24 Gasfyrede pejse/brændeovne, sep. 2009 

25 Installation af gastørretumbler, sep. 2009 

26 Installation af gaskomfur, sep. 2009 

27 Installation af gasgrill, sep. 2009 

28 Installation af gaskedel, sep. 2009 

34 Servicering og vedligehold af gasfyrede varmeanlæg, maj 2000 

36 Kondenserende kedler-Tilpasning til 1-strengs varmeanlæg, sep. 2009 

37 Kondenserende kedler-Tilpasning til 2-strengs varmeanlæg, sep. 2009 

40 Aftrækssikring - atmosfæriske kedler, sept. 2009 

41 Kuliltealarmer, sept. 2009 

42 Aftrækssikring og korte aftræk, sept. 2009 

43 Gaskedler og gulvvarme, sep. 2009 

44 Kontrol og rensning af aftræk, nov. 2002 

45 Servicering af gasfyrede luftvarmeanlæg 

47 Anvendelse af pressfittings i gasinstallationer, marts 2011 

49 Forebyggelse af tæring i afløbssystemet, sep. 2009 

50 Gasfyrede pejse til boliger sep. 2009 

51 Snavs i små gaskedler 

52 Alternative løsninger til føring og udmunding af vandret balancerede aftræk fra 

små gaskedler, sep. 2009 

53 Fleksible rustfri stålrør til naturgasinstallationer, juli 2008

2011 AFSNIT 8 

Nr. Titel 

54 Fleksible rustfri stålrør til Bygas2 installationer, juli 2008 

55 Udførelse af gasrør i bygninger, sep. 2009 

56 Tæthedsprøvning af gasinstallationer, sep. 2009 - under revision 

57 Indregulering af gaskedler ud fra O 2 -måling 

samt indregulering til fabriksindstilling, dec 2010 

58 Indregulering af ibrugtagne apparater samt 

særligt kritiske apparater, dec 2010 

59 Kontrol af aftræk og skorstene, dec 2010

Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?