12.07.2015 Views

DGC vejledning nr. 51 - Snavs i små gaskedler - HMN Naturgas

DGC vejledning nr. 51 - Snavs i små gaskedler - HMN Naturgas

DGC vejledning nr. 51 - Snavs i små gaskedler - HMN Naturgas

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Snavs</strong> i små <strong>gaskedler</strong>Mange driftsforstyrrelser på især væghængte kedler kan henførestil installationens vandside. Kedlerne koger og/eller hylerpga. utilstrækkelig vandcirkulation, som kan skyldes tabt vandeller en tilstoppet veksler. Denne <strong>vejledning</strong> giver anbefalingeri forbindelse med afhjælpning og forebyggelse af snavsproblemerpå eksisterende og nye anlæg.DanskGastekniskCenter a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf: 45 16 96 00Fax: 45 16 96 01E-mail: dgc@dgc.dkwww.dgc.dkVarmtvandsbeholderGaskedel91 – 2 Aftapningsventiler3 – 5 Servicehaner6 Syrepumpe med reservoir7 <strong>Snavs</strong>samler8 Trevejsvejsventil39 Ekstern ekspansionsbeholder10 BypassventilAB7811 “Luftdyse” for gennemskylning1264 5Vand11Trykluft10Figur 1Varmeinstallation med komponenter til afhjælpning og forebyggelse af snavsproblemer1. Hvad er snavs?<strong>Snavs</strong> er en fællesbetegnelse for uønskedeoverfladebelægninger og urenheder i anlægsvandet.Det kan typisk være:• Kalk• Korrosionsprodukter• Slam, pakgarn, spåner etc.<strong>Snavs</strong> opstår ofte som følge af løbende opspædningaf anlægsvandet - og dermed tilførselaf kalk og ilt. Dette vil før eller sidenforårsage problemer med belægninger ogkorrosion.2. <strong>Snavs</strong> – hvad er symptomerne?Ved service eller tilkald er der en række forhold,som bør tjekkes for at afdække, om derkan være tale om et snavsproblem.Tjeklisten til højre giver et godt overblik.Symptom på snavsproblemer• Koger eller støjer kedlen?• Hyppig vandpåfyldning? (hver 3. måned elleroftere)• Står radiatortermostater på maks. uden passendevarmekomfort? (Termostater skal normaltstå på trin 3 - 5)• Er det svært at sikre og opretholde korrektvandtryk? (typisk 1,5 – 2 bar)• Står cirkulationspumpen på højeste trin udenpassende varmekomfort?• Er der synlige belægninger i plastvarmerørene,fx ved fordeleraggregat? (kan ses ved gennemlysningaf rør med skarpt lys fra lygte eller arbejdslampe)• Er der monteret korrekt indstillet bypassventilyderst i varmeanlægget – uden passende varmekomfort?(<strong>DGC</strong> <strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 16)• Er ekspansionsbeholderen synligt defekt, forlille eller har den fortryksproblemer? (se <strong>DGC</strong><strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 6)xNr. <strong>51</strong>16.08.07


Er et eller flere af symptomerne i tjeklisten tilstede, kan der være tale om et snavsproblem, derbør behandles som sådan. Løsningen afhængeraf problemets karakter.En eksisterende kedel, der hyler, kan stadig reddesmed en udsyring, men bemærk, at dette førstskal gøres, når årsagerne til problemet er afdækketog løst.3. Afhjælpning og forebyggelse3.1. Test af snavs og anlægsvandDet er vigtigt at bestemme typen af snavs, og detgøres ved en simpel analyse.Der skal bruges ca. 1 dl vand/snavs, som tagesfra snavssamleren, hvis en sådan er monteret.Ellers udtages en prøve i forbindelse med aftapningaf vandet fra gaskedlen.Kedelvandet kan med fordel aftappes i en beholder,så det kan fyldes på anlægget igen, se Figur3. Derved undgår man at tilføre anlægget unødigilt og kalk fra vandværksvandet.Jern eller kalk i prøven vil vise sig på følgendemåde:Figur 2Eksempel på snavs fra snavssamlerJern(korrosion)- <strong>Snavs</strong> tiltrækkes af en magnet- Højt jernindhold kan give sort eller rødligtsnavs (se Figur 2)Kalk - Bobler ved tilsætning af syre (fx 32 %eddikesyre)- Hårdhed kan måles med teststrips (seFigur 4)- Hvidligt snavs ved højt kalkindhold(flager og skaller)Tabel 1 Fastlæggelse af snavstypeJernholdigt snavs kan stamme fra korrosionsprodukter.Derfor bør materialesammensætningen ianlægget vurderes jf. Afsnit 5.Højt kalkindhold (hårdt vand) bekræfter, at anlæggethyppigt tilsættes vand.Årsagen skal findes og afhjælpes, således at fortsatkorrosion og belægningsdannelse stoppes.Figur 3SprøjtebeholderAftappes kedelvandet i en sprøjtebeholder som vist, kandet nemt fyldes på anlægget igen efter service og inspektion.Sprøjten anvendes normalt til ukrudtsbekæmpelseog tilsluttes hurtigt til anlæggets påfyldningshanevha. standard lynkoblinger (Gardena eller tilsvarendefabrikat)3.2. UdsyringEn eksisterende kedel, der hyler og punktkoger,kan i nogle tilfælde reddes med en udsyring. Detkan forlænge kedlens liv, men det bør vurderes,om kunden er bedre tjent med en udskiftning afveksleren.Den respektive kedelproducent bør altid kontaktesmed hensyn til valg af korrekt udsyringsmiddel. Fxtåler aluminium ikke udsyring med trinatriumfosfat.Varmeveksler, fremløbsrør, returrør, varmespiral igaskedel og varmtvandsbeholder udsyres sombeskrevet nedenfor.Figur 4Teststrips til kontrol af vandets indhold af kalk(hårdhed). Højt kalkindhold i kedelvandet bekræfterhyppig opspædning med hårdt vandværksvand.


Procedure for udsyring1. Trevejsventilen skal stå åben mod varmtvandsbeholderen.Lad eksempelvis gaskedlenproducere varmt brugsvand, og slukfor strømmen til gaskedlen.- Følg samme procedure for gulvvarmeanlæg.Husk at lukke for bypassventilen (pos. 12, Figur1) og samtlige radiatorventiler imens.- Kontroller og juster evt. trykekspansionens fortryk,se Afsnit 3.4. og <strong>DGC</strong> <strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 6.- Påfyld vand jf. anvisningerne i Afsnit 3.5.2. Luk servicehanerne 4 og 5 (se Figur 1).3. Tap vandet fra gaskedlen og varmtvandsbeholderensspiral over i en sprøjtebeholder(Figur 3) vha. ventilerne 1 og 2.4. Afmonter returrøret mellem A og B.5. Monter syrepumpens fremløb på punkt B.6. Monter syrepumpens retur på punkt A.7. Sæt syrepumpen i drift med et egnet afkalkningsmiddel.Pumpen skal typisk køre mellem15 min. og op til et par timer. Følg leverandørensanvisninger. Så længe der sesskum og bobler i returslangen, er der fortsatafkalkningsaktivitet.8. Når udsyringen er færdig, afmonteres syrepumpen,og der skylles efter med rent vand.9. Monter returrøret igen mellem A og B.Figur 5Luftdyse” til brug ved gennemskylning10. Kontroller trykekspansionens fortryk jf. <strong>DGC</strong><strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 6. Tilsæt evt. kvælstof omnødvendigt.11. Gennemfør forebyggende handlinger jf.Afsnit 3.5.12. Åbn servicehanerne 4 og 5 og fyld det tidligereaftappede vand på anlægget til et anlægstrykmellem 1,8 og 2,0 bars tryk.13. Sæt gaskedlen i drift.3.3. Komplet gennemskylningHvis der er tegn på, at anlægget er meget snavset,kan det være nødvendigt med en kompletgennemskylning af hele anlægget efter udsyringen.3.4. Ekspansionsbeholder og lækagerHvis der til stadighed skal fyldes vand på et anlæg,skyldes det ofte, at ekspansionsbeholderener defekt (utæt membran) eller for lille.Korrekt fortryk og størrelse bør kontrolleres jf.<strong>DGC</strong> <strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 6. Om nødvendigt monteresekstern beholder på retursiden før pumpen (pos.11, Figur 1).Lækage i rørledninger kan også være årsagen tilhyppig opspædning af kedelvandet, men det sessjældnere.- Monter en ”luftdyse” for tilsætning af skyllevandog trykluft på fremløbsrøret ved servicehane 6.Luftdysen kan fremstilles af standardkomponenter,se Figur 5.- Monter slange til afløb på aftapningsventil 2.- Luk alle termostatventiler på nær én.- Skyl først med vand. Tilsætning af lidt trykluftved luftdysen kan virke fremmende på fjernelseaf urenheder.- Gentag for alle radiatorer, til der kommer rentvand ud af aftapningsventil 2.Figur 6Eksempel på velegnet ekspansionsbeholdermed ballonmembran til eftermontering (18 l)


3.5. Forebyggende tiltagRisikoen for fremtidige problemer kan minimeres,hvis følgende overvejes og iværksættes.- Genbrug vand fra kedel/veksler.- Fyld blødt vand på anlægget når efterfyldninger nødvendig. Især vigtigt ved kalkproblemer igulvvarmeanlæg, men generelt en god idé ogsåpå radiatoranlæg.- Udkogning anbefales ikke, da tidsforbruget vedservicebesøget er for stort, før der opnåsmærkbar virkning (kalkudfældning).- Tilsæt alternativt kedelsikringsvæske, som binderilt, stabiliserer pH og hindrer kalkaflejringer.- Kedeleffekten for kedler med begrænset vandindholdstyres mod lavest mulig ydelse uden atreducere varmekomforten.- Cirkulationspumpen indstilles til passende minimumsgennemstrømning(<strong>DGC</strong> <strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>.16).- Klimastyringen indstilles til lavest mulige varmekurveuden reduktion i varmekomfort.- Termostatventiler skal stå på 3 – 4 for passendevandgennemstrømning.Figur 7<strong>Snavs</strong>samler og slampotte- <strong>Snavs</strong>samler eller slampotte (pos. 9 på Figur 1)monteres på returløbet før servicehane 5.- Bypass/omløbsventil (fx Danfoss AVDO) monteresefter sidste radiator på strengen (<strong>DGC</strong><strong>vejledning</strong> <strong>nr</strong>. 16).- Evt. kraftigere cirkulationspumpe.- Anvend PEX-rør med indvendig iltspærre ellerAluPEX-rør ved nyinstallationer.4. Kalk, temperaturniveau, pH-værdi og vandmængdeKalkudfældningIngen kalkudfældning2,001,501,000,500,0010 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110pH 6,5-0,50-1,00-1,50-2,00-2,50Figur 8Ved pH 7,5 vil kalkudfældningforekomme ved temperaturerover ca. 65 °CTemperatur [°C]pH 8,5pH 8,0pH 7,5pH 7,0Kalkudfældning som funktion af temperaturniveau og pH værdiTemperaturniveau og pH-værdi påvandet i varmeanlægget har betydningfor udfældning af kalk (se Figur8).Ved anvendelse af typisk vandværksvandmed pH 7,5 vil der udfælde kalkved temperaturniveauer på ca. 65 °Cog derover.Endvidere vil en lille vandgennemstrømningi kedler med høj effekt ogbegrænset vandindhold medførekraftige temperaturstigninger i veksleren.Dermed øges risikoen for kalkudfældningog fastbrænding af partikler iveksleren.5. Korrosionsprodukter og materialesammensætningViser snavstesten tegn på korrosionsprodukter, bør materialesammensætningeni anlægget vurderes.Hvis to metaller, der er forbundet i installationen, ikke har næsten sammekorrosionspotentiale (dvs. ligger inden for samme stiplede linje i Figur 9)vil der opstå korrosionsproblemer, hvor metallet med det højeste potentialeæder det andet op, og på et tidspunkt opstår der utætheder.Både på eksisterende og nye installationer skal et sådant forhold undgås.Plast har ikke disse problemer. Her kan der til gengæld være problemermed, at iltbarrieren i rørene ødelægges, fx ved hårdhændet behandlingunder montage. Derved kan der diffundere ilt ind i anlægsvandet og bidragetil korrosion og utætheder.Korrosionspotentiale for metallerog legeringerAustenitisk rustfrit stål (passiv)KupronikkelBlyFerritisk rustfrit stål (passiv)KobberMessingAluminiumbronzeAustenitisk rustfrit stål (aktiv)Ferritisk rustfrit stål (aktiv)Ulegeret stålAluminiumZinkTabel 2 Korrosionspotentialelavt potentiale højt potentiale

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!