PDF-format - Miljøstyrelsen

Agerlandets fugle er både direkte og indirekte påvirkede af ukrudtsbekæmpelsen
i markerne. For eksempel trives gulspurv, lærke, agerhøne og fasan
bedre i marker med ukrudt eller sprøjtefri zoner (Petersen, 1995; Green,
1984; Odderskær et al., 1997; Hill, 1985) især på grund af ukrudtets virkning
på insekttætheden.
En forholdsvis hyppig anvendelse af insekticider er med til at forarme faunaen
i flere rækkeafgrøder. Flere meget effektive og bredspektrede midler benyttes i
grønsager på grund af svært bekæmpelige skadevoldere bl.a. nede i jorden.
Herved påvirkes også jordfaunaen, der ellers ved bomsprøjtninger i nogen
grad er beskyttet mod eksponering nede i jorden.
Den ringe forekomst af leddyr i ukrudtsfrie og insekticidbehandlede rækkeafgrøder
er formentlig også en af årsagerne til at disse afgrøder rummer en
fattig fuglefauna sammenlignet med græs og kornmarker.
Flere af de anvendte insekticider, incl. granulater og bejdsemidler, i grønsager
er giftige for fugle (chlorfenvinfos, imidacloprid, carbofuran (ikke godkendt
længere)). Netop granulater og bejdsede frø udgør en stor risiko for frøædende
fugle, hvis ikke de dækkes med jord ved udsåning. Spirende planter fra
bejdsede frø indeholder imidlertid stadigt høje koncentrationer af insekticidet
og kan udgøre en risiko for visse fuglearter. En del af de insekticider der virker
giftigt på fugle virker samtidigt repellerende eller fuglene mister appetitten før
en lethal dosis er indtaget (Grieg-Smith, 1987). Det er formentlig en af de
vigtigste årsager til, at der meget sjældent berettes om dødfundne fugle fra
marker hvor de giftige midler er blevet anvendt.
2.2 Godkendte pesticider
Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod ukrudt, sygdomme og skadedyr til
frilandsgrønsager er i stor udstrækning begrænset i udvalget af godkendte
midler. Revurderingen i forbindelse med regeringens pesticidhandlingsplan
fra 1986 medførte en kraftig reduktion i antallet at godkendte aktivstoffer
(Anon 1997), og dette har fået som konsekvens, at der i nogle kulturer, f.eks.
gulerødder og kinakål, pt. ikke findes godkendte svampemidler til bekæmpelse
af alvorlige bladsygdomme som Alternaria spp..
Endvidere er en række aktivstoffer forsvundet fra markedet fordi de ikke blev
søgt genregistreret på grund af utilstrækkelig dokumentationen eller fordi
firmaerne undlod at søge, fordi man vurderede at markedspotentialet ikke
ville give dækning for omkostningerne. For at kunne løse en række akutte
problemer, har erhvervet været nødsaget til at søge en række dispensationer
for anvendelse at aktivstoffer, hvor der er indført brugsforbud. Miljøstyrelsen
har givet flere dispensationer, men til begrænset anvendelse i forhold til det
oprindeligt tilladte og kun for en begrænset periode. På en række anvendelsesområder
mangler der alternativer til de udgåede midler.
Samtidig sker der i disse år færre anmeldelser af midler til godkendelse for det
danske marked i kulturer inden for gartneri og frugtavl. Dette skyldes formentlig
primært markedspotentialet for pesticider, men måske også at de
danske myndigheder ved vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers økotoksikologiske
og sundhedsmæssige effekter har mulighed for at anvende ’egne’
sikkerhedsfaktorer. Miljøstyrelsen har for en række økotoksicitetsdata indført
sikkerhedsfaktorer, der er op til 10 gange højere end de sikkerhedsfaktorer, der
er nedfældet i Rådsdirektiv 97/57/EF - ”De ensartede principper”.
Herudover er der en tendens til, at Danmark udøver mere konservative skøn
end fastsat i vejledende EU-dokumenter eller af andre medlemslande med
hensyn til nedvaskning, persistens og felt/mesokosmosforsøg i forbindelse med
vurderingen af pesticider. Disse forhold kan være årsagen til at visse midler
29