Energirigtig renovering ”Svenskehuset” - Energitjenesten

Energirigtig renovering
”Svenskehuset”
• Se hvor svenskehuset med fordel kan energirenoveres
• Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år
• Reducer din udledning af drivhusgasser
• Få et bedre energimærke og en højere ejendomsværdi

Kælder
De følgende forslag har
fået en karakter op til 6
stjerner alt efter hvor store
energibesparelser der
kan forventes i forhold til
investeringen.
Hvad er et svenskehus?
Efter den russiske bombning af Bornholm i 1945 forærede den svenske stat 275 træhuse til Bornholm. Husene blev opført i samlede
områder i udkanten af Rønne og Nexø. De blev naturligt kaldt ‘svenskehuse’ og udgør i dag meget smukke og attraktive kvarterer.
Husene er pålagt en række servitutter, der skal værne om det unikke arkitektoniske udtryk. Der blev opført 2 grundtyper, nemlig
bungalower med lav rejsning og kælder, og 1½ plans huse også med kælder. Svenskehuse er set med dagens standarder dårligt
isolerede, men med de rigtige energiforbedringer er det muligt at reducere energiforbruget markant.
Kældre må ifølge lovgivningen ikke anvendes
som opholdsrum/soveværelser, men gerne til
andre formål, f.eks. værksted, badeværelse og
kontor. Hvis kælderen er opvarmet, er der et
stort varmetab, som det fremgår af termografibilledet.
Der er typisk et let isolerende lag af
høvlspåner i etageadskillelsen mellem stue og
kælder etage. Her er det oplagt at overveje
yderligere indblæsning af isoleringsgranulat,
især hvis kælderen slet ikke opvarmes.
Generelt må det frarådes at isolere gulve og
vægge i kældre indefra, da det kan medføre
alvorlige fugt- og skimmelproblemer. Det
skyldes, at det er særdeles vanskeligt at udføre
konstruktionerne, så de er tilstrækkeligt
fugtsikre.
En god måde at isolere kældervæggene
på, er at udføre arbejdet udefra. Husk det
nødvendige omfangsdræn som vist på principskitsen.
Som isolering anvendes ofte polystyren
eller mineraluld. Servitutterne, der skal
værne om det arkitektoniske udtryk, medfører
at det kun er blevet tilladt at isolere med ca.
30 mm på den synlige del af kældervæggen,
der er over terræn.
For at mindske fugtbelastning af vægge og
gulv er det vigtigt, at tagnedløbsbrønde er intakte
og jævnligt oprenses.
Der er i forvejen drænrør under kælder gulv,
og disse bør forbindes med nyt omfangsdræn.
Ved isolering af kælderydervægge med 100
mm er den årlige besparelse ca. 60 kWh pr.
kvadratmeter boligareal under jorden.
Hvis der ønskes indvendig isolering, kan det
udføres med en mineralsk isoleringsplade som
f.eks. produktet Ytong Multipor.
3 cm isolering
og puds
Betonvæg
Fyldsand/jord
Fugtbeskyttelse
Udvendig
isolering
Skærver/dræn
Varmeforbrug
Varmeforbruget pr. kvadratmeter opvarmet
areal er højt, når man sammenligner med gennemsnitstal
for hele den danske boligmasse.
Som svenskehusejer er man måske ikke opmærksom
på dette, og det skyldes typisk, at
man ikke opvarmer alle rum, har billig fjernvarme
og måske fyrer i en brændeovn. Derfor
oplever de fleste svenskehusejere varmeudgifterne
som overkommelige.
BR krav
Mål
Normal
Svensk hus
Serie1
0 50 50 100 100 150 150 200 200
Sammenlignes svenskehusets energiforbrug
med et landsgennemsnitligt normalforbrug, ses
det, at svenskehuset typisk bruger 25 pct. mere.
Tager man udgangspunkt i de mål for energiforbruget,
som lovgivningen i dag stiller i forbindel
se med renovering, kan man se, at man bør
stræbe efter en halvering af varmeforbruget i
forhold til svenskehusets udgangspunkt.
Varmetab
Varmetabet gennem husets forskellige bygningsdele,
(gulv, ydervægge, tag, vinduer og
døre) der også kaldes for klimaskærmen, fordeler
sig som vist på ovenstående grafik. Illustrationen
viser, hvor varmen typisk forsvinder
hen for henholdsvis 1½-planshuset og huse af
bunga lowtypen. Som det fremgår af grafikken,
er tabet størst gennem ydervægge og herefter
via lofter og skråvægge. Dermed er det
også her, de store gevinster kan opnås ved at
energirenovere.
Utætheder kan give et betydeligt varmetab, når
opvarmet luft siver gennem sprækker og revner.
Noget man typisk registrerer, når det blæser om
vinteren. Tætning er derfor en vigtig del af en
energirenovering.
1 1/2 plan
Vinduer og døre
10%
Gulv mod
kælder
9%
Vandret loft
30%
Gulv mod
kælder
7%
Bungalow
Vinduer og døre
12%
Let ydervæg
51%
Hanebånd og
skråvæg
36%
Let ydervæg
45%
Varm betonkældervæg
Kælderskakt
Illustration: Snit i kældervæg
Gulve
Hvis kælderen opvarmes, og man påtænker
en gulvrenovering, f.eks. i forbindelse
med etablering af et badeværelse, bør
beton og jord fjernes og erstattes af en ny
gulvkonstruktion med speciel hård gulvisolering.
Herpå støbes et betonlag, evt.
med gulvvarmeslanger. Husk at genetablere
evt. dræn under gulvet.
Side 2 Side 3

Ydervægge
TAGRUM
4,7 cm
Ydervægge er opført med
trækassetter
Udvendigt er der 22 mm brædder med vindpap
på bløde plade og træskelet med 40 mm
luftfyldt hulrum, bløde plader og igen 22 mm
brædder beklædt med 12 mm bløde plader.
Kassetterne er opdelt, så luften står relativt
stille, men ikke så stille som i isoleringsmaterialer,
hvor luftmolekylerne har så små bevægelser,
at energitransmission er minimal. Som
det fremgår af termografifotoet, er der et
stort varmetab. Blandt andet ses varmestråling
fra søm tydeligt.
Varme søm i facade
En udvendig isolering er ikke mulig under
hensyntagen til det arkitektoniske udtryk, og
derfor er indvendig isolering den eneste mulige
løsning.
Hulrummet kan om ønsket isoleres ved at
indblæse granulat indefra, f.eks. Perlite, der
er fugtstabilt og ikke brandbart. Besparelsen
er på 17 kWh pr kvadratmeter vægflade der
efterisoleres, det vil sige relativt begrænset i
forhold til indsatsen.
I bungalowtypen kan hulrummet være udfyldt
med en træfiberisoleringsplade.
Udfordringen med indvendig isolering er
at undgå fugtophobning inde i ydervæggen.
Dette er en risiko, hvis varm fugtig indeluft om
vinteren ”siver” ud gennem ydervæggen, hvor
den på vejen afkøles, og dermed kan afsætte
fugt i isoleringen. Således kan der potentielt
opstå råd og skimmel. Arbejdes der med
traditionel isolering, f.eks. mineraluld, løses
problemet ved at etablere en dampspærre,
typisk bestående af et plastmateriale mod den
varme side, det vil sige på indersiden.
Ved brug af de såkaldte alternative isoleringsmaterialer
som papir-træfiber er det ikke
nødvendigt at bruge en egentlig dampspærre.
Man kan i stedet vælge at etablere en dampbremse,
som danner en lufttæt overflade mod
den varme side, f.eks. af OSB-træfiberplader,
hvor samlingerne tætnes. Ved brug af denne
løsning skal det ifølge byggeforskrifter sikres,
at den varme side af konstruktionen er 5
gange tættere end ved den kolde.
Eksempel på isoleringsmetode
uden dampspærre
På ydervæggene fjernes tapet og tæt maling
(måske nemmest at fjerne den bløde plade), og
der monteres 1 lag gipsplade som brandsikring.
Der monteres et traditionelt skelet, som
beklædes med f.eks. OSB-træfiberplader jf.
forklaring ovenfor. I pladerne borer isolatøren
mindre huller og indblæser cellulose-granulat i
hulrummet, der brandteknisk er klasse B godkendt.
Installationer føres synligt på væggene.
Ved indblæsning af Perlite, der brandteknisk
klassificeres som klasse A, kan brandgipspladen
undlades. På OSB pladen monteres
vandrette reglar med 1/3 del tyndere isolering
end ved 1 lag.Mellem reglarne kan evt. el- og
vandbårne installationer placeres. Herefter 1
lag fibergips eller 2 lag alm. gips.
Beregnet besparelse
Med i alt 150 mm indvendig merisolering
(lampda 0,040) spares ca. 35 kWh pr kvadratmeter
overflade, og der opnås en U-værdi, der
svarer til kravene i det gælden de bygningsreglement
på 0,20 W/m2*K. U-værdi før er ca. 0,7
Gennemskåret ydervæg
W/m2*K. Hermed er varmetabet reduceret
med 70 pct. i forhold til udgangspunktet.
Generelt
På grund af de tinglyste bevaringsdeklara tioner
er bygningreglementets isoleringskrav lempet
jf. kapitel 7.4.1. Men det anbefales alligevel at
efterisolere mindst til isoleringskravene ved
ombygning mv. jf. kapitel 7.4.2.
I tagrum er der typisk isoleret med omkring 10
cm spåner, men skråvægge er flere steder uden
spåner. Ved 1 plan bungalowtypen kan tagrum
efterisoleres ved indblæsning af f.eks. 2-300 mm
cellulosegranulat. Der spares ca. 25 kWh pr kvadratmeter
loftsoverflade, og der opnås en U-værdi
på 0,15 W/m2K. Hermed er varmetabet reduceret
med 70 pct. i forhold til udgangspunktet. Se i øvrigt
afsnittet om brandsikring.
Før indblæsning skal gangbroen løftes, og der
skal etableres en forhøjning omkring loftlem.
Hvis loftlemmen ikke er tæt og isoleret, anbefales
det at montere en ny præisoleret tæt loftlem
med stige. Endvidere skal det sikres, at der er tilstrækkelig
ventilation i tagrummet. For at undgå
fugtskader og for at holde isoleringsværdien må
der ikke ligge indbo på isoleringen.
For både bungalow og 1½-plans typen er den
originale tagpap under teglene oftest udslidt.
Ved bungalowtypen kan der anvendes en traditionel,
kraftig undertagspap. Ved 1½-plans typen
skal der monteres et åndbart/diffusionsåbent undertag
for at sikre at evt. fugt kan fordampe eller
diffundere ud til det fri.
Herefter kan skråvægge efterfyldes med
cellulosegranulat, brandklasse B. Der opnås en
U-værdi på ca. 0,20 W/m2K og spares 30-40
kWh pr kvadratmeteroverflade. Ligeledes kan
1 1/2 plans hus efterisoleret med træfibergranulat
Træfiberisoleret bungalow
hanebåndsloftet merisoleres ned til U-værdi på
0,15 W/m2K med udgangspunkt i ovenstående
fremgangsmåde.
Etageadskillelser
Der er høvlspåner af varierende tykkelse i
etage adskillelse mod kælder og mod 1. sal,
men man kan med fordel efterfylde hulrummet
ved indblæsning af cellulosegranulat.
Uisoleret skråvæg og spåner på hanebåndsloft
Lægter
22 mm tagbrædder
Diffusionsåbent
undertag
25 mm lister
15,0 cm
Indblæst isolering
25 mm forskalling
12 mm træfiberplade
13 mm ny gipsplade
Dette vil medføre mindre varmetab ned mod
kælder, op mod skunk og ud mod facader.
Endvidere dæmpes lyd mellem etagerne.
5,1 cm
Illustration: Snit i tag
Brandsikring
Brandteknisk er bløde plader ikke klassificerede,
og der skal derfor monteres 1 eller 2 lag gips
som brandsikring, alt efter isoleringsproduktets
brandklassifikation.
Side 4 Side 5

VINDUER
VARMERØR
Dårligt isolerede varmerør i uopvarmede
kældre medfører et unødvendigt varmetab.
Rørene bør isoleres med kraftige rørskåle,
især hvor rørene ligger i uopvarmede
områder.
I tag- og skunkrum anbefales det eventuelt
at omlægge varmerør, så de føres frem i
opvarmede rum eller under isoleringen.
Besparelse op til 150 kWh/m/år. 20 meter rør
svarer til, at der årligt kan spares 3.000 kWh.
Investering
De originale vinduer er med koblede rammer
og 1+1 lag glas. Vinduerne er udført i kernetræ
og er normalt i meget høj kvalitet, og
det er ofte synd at udskifte dem. Det anbefales
i stedet at erstatte det inderste lag forsatsglas
med 1 lags hardcoatede energiglas.
Hermed ændres rudernes energitab fra -125
kWh/m2 (U 2,36) til -65 kWh/m2 (U 1,73) og
der spares 60 kWh/m2 eller næsten 50 %.
Kuldenedfald vil samtidigt blive minimeret,
fordi overfladetemperaturen bliver markant
højere, og det giver klart en bedre komfort.
Samtidig anbefales det at eftergå tætningslister
og vridere, så vinduerne bliver helt tætte.
Hvis der ikke er plads til en tætningsliste, kan
der monteres en liste på karmen med en formonteret
tætningsliste, og således kan vinduet
fortsat lukkes uden problemer. Generelt bør en
vinduesrenovering altid overvejes, og udskiftning
med lavenergivinduer anbefales kun, hvis
de originale vinduer er særdeles nedbrudte.
YDERDØRE
Den dobbelte yderdør kan forsynes med
nye tætningslister. Opvarmes kælderen,
anbefales det at isolere døren indefra med
nogle centimeter isolering samt egnet
plade, f.eks. af materialet MDF. Ellers udskiftes
døren med en ny, tæt og isoleret
udgave under hensyntagen til servitutterne
og det arkitektoniske udtryk.
Radon
Radon er en kræftfremkaldende gasart, der
stiger op fra jorden og utætte gulve og revner
kan medføre en risiko for farlig stråling. Det anbefales
at få målt radonniveauet. Ved forhøjet
radon over 100Bq/m3 eller i forbindelse med
renovering af gulve anbefales derfor at sikre
tætte, radonsikrede gulvkonstruktioner.
Yderligere indsatsområder
• Det varme brugsvand bør være max. 50C målt ved hanen.
• Toiletter kan udskiftes med modeller, der anvender 2/4 liter skyl.
• Udskiftes halogenspots med LED, spares ca. 75 % af elforbruget til belysning.
• Vælg induktionskomfur frem for elkomfur.
• Ved at købe en A++ fryser/ køleskab kan opnås en besparelse på cirka
200 KWh/ år./enhed.
• Hvis der er varmeveksler, kan cirkulationspumpen udskiftes med en trykstyret
sparepumpe. Der kan i mange tilfælde spares ca. 350 kWh/år el på at udskifte
husets cirkulationspumpe.
• Der er fjernvarmeforsyning til alle svenskehuse, og dette har medført at skorstenen
med flere kanaler ikke længere opvarmes af oliekaminen, og at den har mistet
sin oprindelige termiske evne til at flytte luft og holde f.eks. tagrum tørre. Vær
derfor opmærksom på, at der skal sikres anden ventilering af kældre og tagrum.
Rådgivning
Har du evner og lyst, kan du selv udføre efterisolering
mv. Men udføres arbejdet ikke håndværks- og fugtteknisk
korrekt, kan det medføre følgeskader og udgifter til
genopretning, og derfor anbefales det at indhente nødvendig
byggerådgivning før arbejdet udføres, særligt ved
svenskehuse.
Du kan få uvildig energivejledning hos Energitjenesten på
telefon 70 33 37 77 eller få mere information via faktaark
og Byggeriets Energiforum på www.energitjenesten.dk
Endvidere anbefales det at tage kontakt til byggekonsulenter
med rådgivningsansvar, samt velrenommerede
byggefirmaer.
Hvis du har friværdi i din ejendom og
vil låne typisk mere end kr. 100.000,
kan du optage et realkreditlån med
lav rente.
Ved en rente på 4-5 % koster det ca.
kr. 500 pr. måned eller kr. 6.000 pr.
år at låne kr. 100.000.
Spares der energi for kr. 6.000, bør
investeringen på de kr. 100.000
udføres, især hvis der samtidig opnås
større komfort og salgsprisen på ejendommen
stiger.
Bankerne er ofte positive med udlån
til projekter, der sparer energi, fordi
kundens samlede udgifter ikke forøges.
Faktaark om isolering, vinduer, varmeanlæg, gulve osv.
Findes bl.a. på: www.energitjenesten.dk
Udarbejdet af Johan Lorentzen, 36 98 68 30.
Side 6 Side 7

www.energitjenesten.dk
Tlf. 70 333 777
Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale
Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Århus.
ET Svenskehusbrochure 011112