Varens form som varemærke The Shape of Goods as a Trade Mark

1. INDLEDNING/PROBLEMFORMULERING
Siden de første muligheder for at registrere et varemærke blev skabt i slutningen af 1800-
tallet, har et forretningskendetegn bestået af ord, logoer, slogans eller billeder, der blev benyttet
for at adskille forretningsdrivendes produkter fra konkurrenternes. I kampen om forbrugernes
gunst og i forbindelse med den teknologiske udvikling benytter forretningsdrivende
i stigende grad alternative kendetegn så som farver, dufte, produkters emballage og udstyr til
varen, herunder varens form, til at differentiere deres varer fra andre producenters. Ved at
tillade registrering af disse kendetegn som varemærker og tilkende én enkelt forretningsdrivende
en tidsubegrænset eneret på sådanne typer varemærker opstår der en række nye problemstillinger.
Nærværende specialeafhandling vil fokusere på en række af de særlige problemstillinger, der
opstår, når en vares form forsøges registreret som varemærke for selve varen.
Ophavs, patent- og designretten giver alle mulighed for i en tidsbegrænset periode at beskytte
udformningen af - eller den tekniske ide bagved - selve produktet. I relation til disse rettighedstyper
er tankegangen, at der er tale om et samfundsmæssigt bytteforhold, hvorved
frembringeren på den ene side tildeles en lovbestemt eneret i en begrænset periode, men til
gengæld accepterer at stille sin frembringelse til rådighed for almenheden efter udløbet af
eneretsperioden. På denne måde skabes der et incitament for frembringeren til at skabe værker
og opfindelser, der i sidste ende kommer samfundet som helhed til gode. 1
Varemærkeretten adskiller sig fra de øvrige immaterialretsdiscipliner ved kun at tilkende indehaveren
en eneret til et bestemt kendetegn for produktet og ikke for produktet som sådan. 2
Til gengæld er en varemærkeret i princippet evigtvarende og kan ikke på samme måde som
de øvrige immaterialretsdiscipliner siges at være udtryk for et samfundsmæssigt bytteforhold.
3
I varemærkeretten har der traditionelt bestået en klar adskillelse mellem et varemærke og de
produkter, som mærket var registreret for. På denne måde har forbrugeren kunnet benytte
mærket til at adskille forskellige forretningsdrivendes varer fra hinanden. Herved har forbrugeren,
hvis denne tidligere har haft positive oplevelser med et bestemt produkt, kunnet benytte
varemærket til næste gang at identificere det samme produkt og omvendt. 4
Når varen tillades registreret som sit eget varemærke, forsvinder den almindelige sondring
mellem et varemærke og de varer, som varemærket er registreret for. Således vil forbrugere i
almindelighed opfatte formen på en vare, som blot angivende varen som sådan og ikke som
et forretningskendetegn, der er egnet til at adskille varen fra konkurrenternes produkter. I
det omfang en forbruger reelt opfatter formen på en vare som et varemærke og denne tilla-
1 Eric Eldred, et al.
2 Skovbo, s. 24
3 Der kan dog argumenteres for, at varemærker i et vist omfang skaber et incitament til konkurrence og på
sigt fører til produkter af en højere kvalitet, jf. Dillon og Landau, s. 947
4 T-219/00, Ellos, para. 28
RETTID 2011/Specialeafhandling 3 2