Varens form som varemærke The Shape of Goods as a Trade Mark
Varens form som varemærke The Shape of Goods as a Trade Mark
Varens form som varemærke The Shape of Goods as a Trade Mark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.1 Tegn<br />
Varemærkeforordnigens art. 4 indebærer, at et varemærke kan bestå: "[...] af alle de tegn,<br />
der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, varens<br />
<strong>form</strong> eller emballage, [...]." Direktivets art. 2 indeholder en identisk <strong>form</strong>ulering.<br />
Som det ses, indeholder bestemmelsen ikke nogen udtømmende opregning af hvilke typer af<br />
tegn, der vil kunne benyttes <strong>som</strong> varemærker. Dermed vil et hvilket <strong>som</strong> helst tegn, der kan<br />
gengives grafisk og har adskillelsesevne, i princippet kunne fungere <strong>som</strong> varemærke.<br />
4.2 Grafisk gengivelse<br />
TRIPS art. 15, 4. led har følgende ordlyd: ”Members may require, <strong>as</strong> a condition <strong>of</strong> registration,<br />
that signs be visually perceptible”.<br />
I EU har man valgt at opstille et sådant krav i såvel varemærkeforordningen <strong>som</strong> i harmoniseringsdirektivet,<br />
hvori der opstilles et krav om, at et varemærke skal kunne "gengives grafisk"<br />
22<br />
I Sieckmanndommen 23 har Domstolen vedrørende et duftmærke slået f<strong>as</strong>t, at et tegn for at<br />
kunne registreres <strong>som</strong> varemærke må kunne gengives på tilstrækkelig letforståelig, klar,<br />
præcis, objektiv, uforanderlig og bestandig vis. Disse krav gør sig gældende for alle mærketyper<br />
inklusiv produkt<strong>form</strong>er.<br />
Bl.a. <strong>som</strong> følge af Sieckmanndommen accepterer OHIM og de nationale registreringsmyndigheder<br />
ikke hverken en prøve af eller en verbal beskrivelse af varemærket (og dermed produktet)<br />
i forbindelse med registreringen. I forhold til en prøve kan der ikke siges at være tale om<br />
en ”grafisk gengivelse”, og en prøve er (i hvert fald i forhold bestemte varetyper) ikke uforanderlig<br />
og bestandig. En verbal beskrivelse er <strong>form</strong>entlig ikke hverken tilstrækkelig præcis<br />
eller objektiv til at kunne opfylde kravet i Sieckmanndommen.<br />
I en appelkammersag fra OHIM havde ansøger af et tredimensionelt varemærke i stedet for<br />
en grafisk gengivelse beskrevet sit mærke på følgende vis: “<strong>The</strong> trade mark consists in the<br />
vacuum packing <strong>of</strong> an article <strong>of</strong> clothing in an envelope <strong>of</strong> pl<strong>as</strong>tics”. 24 Ansøger påstod under<br />
sagen, at denne verbale beskrivelse udgjorde en grafisk gengivelse, jf. forordningens art. 4.<br />
Appelkammeret afviser dette og slår f<strong>as</strong>t, at gennemførelsesforordningen stiller krav om en<br />
"reproduction" af mærket, og at en beskrivelse af mærket ikke kan udgøre en "reproduction".<br />
Gennemførelsesforordningens 25 regel 3(4) stiller krav om, at ansøger, såfremt en ansøgning<br />
vedrører et tredimensionelt varemærke, skal angive dette i ansøgningen. Den grafiske gengivelse<br />
af mærket skal ske på baggrund af op til seks billeder af kendetegnet fra forskellige<br />
vinkler.<br />
22 Forordning 40/94, art. 4 og direktiv 07/2009, art. 2<br />
23 C-273/00, Sieckmann<br />
24 BoA R 4/1997-2<br />
25 Forordning 2868/1995 af 13. december 1995<br />
RETTID 2011/Specialeafhandling 3 7
Change language