B E R E T N I N G - Leder - FDF

leder.fdf.dk

B E R E T N I N G - Leder - FDF

B E R E T N I N G


Forord

I perioden siden landsmødet 2008 har HB forsøgt at arbejde på en

anden måde end det har været traditionen i nyere tid. Vi har valgt

at bruge mere tid på at snakke fremtid frem for fortid. I stedet

for at forsøge at ændre på noget, vi allerede har lavet og afviklet

(hvilket man alligevel ikke kan), så har størstedelen af hovedbestyrelsens

(HB) mødetid handlet om det, vi kan ændre på – nemlig,

hvad FDF skal være fremadrettet. Vi er slet ikke færdige, men

det vi nu præsenterer for kredsene og landsdelene er et bud på

det, vi kalder mere FDF. Samtidig tager vi de første skridt i en ny

proces. I perioden fra 2010 til 12 skal vi færdiggøre et forslag til ny

grundlov og forbundsvedtægter. Heri kommer vi til at tage stilling

til, hvordan vores gamle forbund, der i år bliver 108 år, skal være

skruet sammen, når vi bliver 110 år. Det betyder, at HB i næste

periode vil have fokus på kreds-FDF. Hvordan ser FDF ud, hvis vi

skal beholde det bedste af det bedste og justere der, hvor vi godt

kan gøre det en lille smule bedre? Det er næste periodes fokus.

Beretningen denne gang er anderledes end tidligere, og vi har

også valgt at udgive den som en særlig tryksag, blandt andet fordi

FDF LEDEREN nu udkommer med færre numre og med nyt

koncept. Vi har udvalgt alt det, vi synes var det vigtigste, både

hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Hvis man

har fulgt med i de åbne dagsordener og bilag til HB-møderne,

har man set, at den hovedbestyrelse vi har i dag ønsker at være

åben og tilgængelig samtidig med at den ønsker at holde fast i, at

beslutninger skal foregå i møder, der på mange måder minder om

den fortrolige ånd, der er på et ledermøde i kredsen. At skabe det

møde, hvor vi får lov at være dem, vi er og blive formet af andres

holdninger og tro. FDFs formål er helt unikt – det stiller krav, men

det er op til hver enkelt at finde ud af, hvordan det gøres.

Betyder alt dette så, at vi kan være godt tilfredse med de sidste

to år, selvom vi ser, at vi får sværere ved at fastholde medlemmer,

og at økonomien dermed bliver dårligere. Ja, det betyder

det. Hver gang vi er kommet hjem fra et godt møde i FDF, har vi

været med til at gøre en forskel. I sidste ende kommer det ikke

an på det, vi kan måle og veje. Derfor kan vi med sindsro klappe

hinanden på ryggen og sige tak for indsatsen, nyde øjeblikket og

betragte enhver opgave som en gave. Det FDF-år vi nu er i fuld

gang med er nemlig en fantastisk mulighed for både at fastholde

og skabe nyt engagement hos store og små. Det skal også smitte

af på de mindste - vores puslinge og tumlinge. Det er derfor nu tid

til at samarbejde på tværs af kredse, bruge jeres lokale netværk

eller trække på kræfter, der venter på at blive aktiveret. Målet er,

at alle vores medlemmer får del i et stort FDF-år. Næste gang I

møder en leder fra en anden kreds, så spørg om I skal lave en lejr

eller et arrangement sammen. Der er hjælp at få hvis det kniber.

Landsforbundet har en stor og dygtig flok medarbejdere, der er

uddannet til lige at få skubbet tingene i gang. Tag telefonen eller

send en mail til jeres forbundssekretær. De er jeres og har et job

i FDF for netop at bidrage til at gøre dette års kredsarbejde til et

rigtigt godt år.

I FDF får børn og unge udfordringer og fællesskab, tro på Gud og

mod på livet. Det skal vi turde fortælle videre på vores arbejde

og til de forældre, der hele tiden leder efter det bedste til deres

barn. Det er måske lidt svært, fordi vi let kommer til at lyde, som

om vi er lidt for selvtilfredse med det, vi laver. Men spørg lige

nogen udenfor FDF, om de synes vi er gode til at fortælle om os

selv (Nej, vel…). Men vi kan godt være stolte af det, vi laver og

det er helt i orden at fortælle om det. God vind med opgaven og

velkommen til debatten om FDF på landsmødet.

På mandskabssiden har vores kasserer Roan Hjørnholm Pedersen

meddelt, at han ikke genopstiller til november, da han i stedet

vil bruge sine kræfter i 55 Nords bestyrelse. Hovedbestyrelsesmedlem,

Allan Frank Walther har sagt ja tak til at påtage sig

kassererjobbet efter landsmødet.

Ligeledes er Maria Harbo Thomsen stoppet som næstformand,

da en flytning og en familieforøgelsen gjorde det svært for Maria

at få enderne til at nå sammen. Maria fortsætter som menigt

medlem af hovedbestyrelsen, og Iben Nielsen har sagt ja tak til at

påtage sig næstformandsjobbet.

Der skal lyde en stor tak for det arbejde Roan og Maria har ydet

som henholdsvis kasserer og næstformand.

Preben Siggaard, Hovedbestyrelsen

4

6

8

10

14

16

18

19

20

Indholdsfortegnelse

FDF FAMILIEN

HB præsenterer fire nye tiltag til fremtiden

KLOG PÅ LIVET

Forslag til den kommende handlingsplan for 2011-2012

NY SKJORTE

Se forslag til den nye forbundsskjorte

LANDSMØDE 2008

Status fra sidste landsmøde og handlingsplan 2009-2010

MEDIER OG IT

Hvad er udgivet og hvordan er det gået med IT

UDVALG OG RELATIONER

Beretning fra flere udvalg og eksterne relationer

MEDLEMSTAL

Hvordan får det med fokuskredse og kredsudvikling

FDFS CENTRE

Nyt fra Sletten, Vork og Rysensteen

ANSATTE

Hvem har været ansat de sidste to år i FDF

2 3


FDF Familien

På landsmødet i 2008 gav hovedbestyrelsen sig selv en

opgave: Vi ville bruge den kommende periode til at lave en

strategi for fremtidens FDF. På det kommende landsmøde

giver vi vores bud på de første skridt til en udvidelse af FDFfamilien.

Engang blev FPF stiftet som et ”knopskud”. Det samme

gælder for høj- og efterskolerne. Hovedbestyrelsens ideer

til at udvikle FDF i årene fremover er: at styrke fokusering

af kredsarbejdet, tilbud til konfirmander, videreudvikling af

efterskolearbejdet samt etablering af fritidsklubber og familiearbejde.

Udviklingen af en langsigtet strategi for FDF har været en

proces baseret på de åbne HB-møder. Landsdele og udvalg

var inviteret med fra start i marts 2009. I juni 2010 var HB

rundt i landsdelene for at præsentere og debattere ideerne

med 300 ledere, hvis input er blevet indarbejdet i de endelige

forslag. På landsmødet skal vi - ud over at debattere - også

afgøre, om FDF skal tage nogle af de konkrete skridt.

HB foreslår, at vi i den kommende periode fokuserer på to

områder: Styrkelse af kreds-FDF og etablering af projekt-

FDF. Det er små skridt, men med stort potentiale i de

kommende år. Vigtigt er det at understrege, at forslagene er

supplementer til det FDF, vi kender i dag – ikke en erstatning.

Styrkelse af Kreds-FDF

Kreds-FDF er det FDF, vi kender i dag blot mere fokuseret.

Vægten ligger på kredsarbejdet, og strukturen er bygget op

omkring kredsen og dens aktiviteter. Omdrejningspunktet

er det ugentlige møde, weekenderne og sommerlejren. HB

vil i den kommende toårige periode arbejde konkret med,

hvordan man kan styrke kreds-FDF. Det indebærer både

konkrete tiltag og en ny drøftelse af formål og værdigrundlag.

Kendetegn for Kreds-FDF:

• Kreds-FDF er det ugentlige møde, weekenderne og

sommerlejren, som finder sted med udgangspunkt i

kredsen, der drives af frivillige og engagerede ledere

• I kreds-FDF vil det være det forpligtende fællesskab i

kredsene, der vil være det afgørende fundament for,

at ting lykkes.

• Kreds-FDF er tænkt som en traditionel opbygget landsorganisation

med udgangspunkt i selvstændige enheder,

men med en række fælles kendetegn som f.eks. pædagogik

og uniform.

Etableringen af projekt-FDF

Projekt-FDF er tænkt som et konkret alternativ til kreds-FDF

med henblik på at skabe alternative betingelser for det mangeartede

FDF, vi kender i dag. Ved at skille projekt-FDF ud fra

kreds-FDF tror vi på, at der kan skabes en større rummelighed.

Det vil imødekomme flere medlemmer og give plads til at være

FDFer uden at skulle indgå i de samme formelle rammer og

forpligtende fællesskaber, som er livsnerven i kreds-FDF.

Kendetegn

• Projekt-FDF er tænkt som et innovativt og kreativt miljø,

der tænker nye projekter ind i FDF-familien. Projekt-FDF

fungerer som et drivhus for nye grene i FDF-familien.

• Projekt-FDF er tænkt gennemført både som korte ad hoc

opgaver og som længerevarende projekter med en

mødeform, der kan være anderledes end i kreds-FDF.

• Projekt-FDF er tænkt gennemført uden krav om beklædning,

arbejdsstof mv., men med samme formål.

• Projekt-FDF vil primært blive finansieret via deltagerbetaling,

offentlige tilskud og fundraising.

2 eksempler i 2015

Niels, 10 år

Har være på familielejr siden han

var 6 år. Overvejer nu at blive pilt

i den lokale kreds

Kasper, 14 år

Går i FDF klubben

TimeOut 4 gangeom ugen

Overvejer nu en FDF Efterskole

4 nye tiltag

Drivhuset ”projekt-FDF” fungerer allerede, og har sat

flere grene til spiring. To grene er allerede begyndt at

vokse ud fra det FDF, vi kender i dag, og to mere skal vi

stemme om på landsmødet.

1. Folkekirkens Konfirmandcenter

Med støtte fra Y’s Men Region Danmark stiftede FDF

den 22. juni 2010, sammen med KFUM og KFUK og

Teologisk Pædagogisk Center, ”Folkekirkens Konfirmandcenter”.

Centeret har opbakning fra alle landets

biskopper og skal være en videns- og erfaringscentral,

der tilbyder oplevelsesbaseret undervisning, events og

nye kursusmuligheder til glæde for præster, andre konfirmandundervisere

og tusinder af konfirmander.

Læs mere på www.konfirmandcenter.dk

2. FDFterskoler og højskolen

Vi ønsker at flere unge skal møde FDF på efterskoler.

Efterskolen er et godt sted at møde FDFs formål, og en

måde for FDF at fastholde unge. Konkret vil vi udbygge

samarbejdet med skoler, der bygger på det samme

værdigrundlag som FDF. Hvis muligheden byder sig,

etablerer FDF, enten alene eller sammen med andre, nye

FDFterskoler” for eksempel der, hvor vi ikke geografisk

set er repræsenteret i dag. Samarbejdet mellem FDF og

de nuværende fire skoler er godt. Det ses tydeligt ved,

at mange FDFere går på skolerne, og at mange møder

skolerne på påske- og seniorvæbnerkurser, seniorfestival

mm. Vi ønsker at styrke og finde nye udviklingsmuligheder

sammen med FDFs nuværende skoler.

3. TimeOut – fritidsklub for unge

Vi ønsker at oprette fritidsklubber med særlig fokus

på natur og friluftsliv. Klubberne skal være private og

professionelt drevet. Målet er at FDF i 2015 har fem

fungerende klubtilbud, hvortil 300 børn har eller har haft

tilknytning. Tilbuddet kaldes “TimeOut”.

4. Aktiv Familie

Vi vil øge fokus på familiearbejde med det, vi er gode til:

lejre, aktiviteter, lege og friluftsliv. Første initiativ er, efter

landslejren, at tilbyde familielejre på FDF-centrene. Målet

er, at FDF i løbet af 2015 tager imod 1.000 familier på en

række lejre og events. Tilbuddet kaldes “Aktiv Familie”

Ressourcer og økonomi

Vi forventer, at familie- og klubarbejdet samlet set vil

koste cirka tre årsværk og 400.000 kroner at igangsætte.

Det er naturligvis ikke noget uvæsentligt beløb i et i forvejen

presset budget for 2011 og 2012. Vi er derfor allerede

i gang med at søge økonomisk tilskud fra fonde mv., ligesom

vi på landsmødet vil stille forslag om, at en andel af

de midler, der i dag indgår i medlemspuljen bliver anvendt

som økonomisk sikkerhedsnet. Det skal forstås på den

måde, at vi naturligvis ønsker at anvende mindst muligt af

de midler, som principielt er tiltænkt diverse kredsinitiativer

med henblik på at opnå flere medlemmer. Samtidig vil

vi ikke begrænse vores handlemulighed i forhold til igangsætningen

af de konkrete projekter, hvis vi ikke opnår 100

% tilskud fra fonde mv. Det skal selvfølgelig ses ud fra en

betragtning af, at de konkrete projekter også vil give nye

medlemmer til FDF-familien.

På længere sigt er det vores forventning, at klubberne

skal være selvkørende efter opstart via tilskud fra kommunerne

og familiearbejdet fra 2015 via deltagerbetaling.

På grundlag af ovennævnte forslag til finansiering er

der i budgettet for hhv. 2011 og 2012 derfor ikke sket

en reduktion af den tid, som kredsene i dag får fra vores

forbundssekretærer.

På landsmødet

Landsmødets godkendelse bliver afgørende for, om vi

kan igangsætte vores strategi for et FDF med nye grene.

Vi skal behandle og stemme om de to initiativer omkring

familielejre og fritidsklub på landsmødet. Selve forslagsteksten

kommer sammen med de andre forslag med dagsordenshæftet

i oktober.

4 5


Klog på livet

I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig

i samspil med andre mennesker, og at

kristendommen er det bedste grundlag

for det samspil.

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der deler

både tid, erfaringer og tro med dem. På den måde tilbyder

vi børn og unge en række oplevelser og erfaringer, der

hjælper dem til at blive selvstændige mennesker, som også

indgår i fællesskaber. De oplevelser er med til at give dem

et godt udgangspunkt for selv at tage stilling og danne deres

egne holdninger og værdier. Således kan de lære at respektere

og tage ansvar for sig selv og andre ud fra et kristent

menneskesyn. Samtidig kan de gennem vores aktiviteter

og samværsformer lære at føre opgaver til dørs, samarbejde

og at være aktive samfundsborgere. De oplevelser og

erfaringer er med til at danne dem og samlet set gøre dem

klogere på det liv, de lever.

Det er handlingsplanens overordnede mål at tydeliggøre,

hvordan de eksisterende tilbud i FDF gør os kloge på livet.

Tanken er, at hvis vi øger den enkeltes bevidsthed om dette,

styrker vi også FDF - både indad til og overfor omverdenen.

Det skal vi, fordi børn, unge og deres forældre er meget

bevidste om værdierne i deres valg af fritidsinteresser. Her

får sjov og fællesskab følgeskab af kvalitet og mulighed for

personlig udvikling.

HB ønsker med denne handlingsplan at sætte fokus på at

styrke FDFs uddannelse, identitet og synlighed. Det er

samtidig håbet, at alle lader sig inspirere af handlingsplanen

og sætter fokus på ”Klog på livet” i kredse, netværk og

landsdele.

FDFs handlingsplan 2011-2012

UDDANNELSE | IDENTITET | SYNLIGHED

1. UDDANNELSE

I FDF har vi stor erfaring med at afholde kurser og gennem

vores dygtige instruktører formidler vi færdigheder,

viden og nye ideer direkte til deltagerne. På kurserne får

deltagerne inspiration til FDF-arbejdet, udveksler erfaringer

og udvider samtidig deres FDF-netværk. Vi skal lære af de

steder, hvor det går godt og anvende den viden på andre

områder eller målgrupper. På den måde kan vi styrke FDFs

samlede lederuddannelse.

Målsætning

Målet er at styrke FDFs samlede kursustilbud ved at højne

kvaliteten og tiltrække en større del af FDFs unge og

ledere.

Hvorfor vil vi det?

Når FDFere deltager på kurser, får de samtidig en generel

dannelse i samspil med instruktører og de andre deltagere.

FDFs kurser bliver lederne klædt på til at lave aktiviteter

og forkyndelse, så kredsens børn og unge i fællesskab med

voksne bliver klogere på livet.

Handling

Med udgangspunkt i de erfaringer, der gøres på FDFs eksisterende

kursusudbud og andre arrangementer, undersøger

en projektgruppe, hvordan FDF med fordel kan sætte ind

med nye tiltag, der kan styrke FDFs samlede kursusudbud.

Målgruppe

Unge og ledere i FDF.

2. IDENTITET

I FDF har vi meget at tilbyde børn og unge, fordi vi har

mange forskelligartede aktiviteter og mange måder at

udføre dem på. Forskelligheden er en styrke, men for at

bevare en fælles forståelse for, hvorfor vi er her, og hvorfor

vi gør, som vi gør, er vi nødt til at udfordre hinanden på,

hvad FDF er. Det kan også øge vores evner til at fortælle de

gode historier videre og få en fælles forståelse af, hvordan vi

gør børn og unge klogere på livet.

Målsætning

At FDFs unge og ledere oplever FDF som et bredt dannelsestilbud,

der gør den enkelte ”Klog på livet”.

Hvorfor vil vi det?

Ved at skabe en debat om FDF som et sted, hvor unge og

ledere bliver kloge på livet, opnår vi en langt højere grad

af fælles forståelse af vores arbejde i FDF. Derved styrker

vi som børne- og ungdomsorganisation vores identitet og

tydeliggør vores formål og værdier udadtil.

Handling

En projektgruppe arbejder med at skabe en bred debat

om alt det, der binder FDF sammen – formålet, det kristne

livssyn, dannelse af ’det hele menneske’, fællesskab, FDFs

værdier m.v. Vi skal alle forsøge at sætte ord på, hvad det

overordnet er, vi kan og vil i FDF.

Målgruppe

Unge og ledere i FDF.

3. SYNLIGHED

FDF er et værdifuldt tilbud til børn og unge. Det vi kan,

er at gøre dem kloge på livet på en måde, de ikke møder

i mange andre fritidstilbud. Det er vigtigt, at vi kan vise og

fortælle det til verden omkring os. Udgangspunktet i vores

arbejde med synlighed er, at den bedste agitation sker lokalt

og gennem det personlige møde.

Målsætning

Børn, unge og voksne skal møde FDFs aktiviteter og FD-

Fere. De skal opleve FDFs formål og værdier og mærke

FDF som et attraktivt tilbud.

Hvorfor vil vi det?

Vi tror, det er vigtigt for samfundet, at der findes iderige,

selvstændige og rummelige mennesker, der vil tage et ansvar

og indgå i fællesskaber. Vi vil vise at børn og unge i FDF

kan møde frivillige voksne, der vil dem og som giver dem

noget uvurderligt med videre med i livet i et samfund, hvor

traditioner og familiestrukturer altid er under forandring.

Handling

En eller flere projektgrupper udvikler arrangementer og

aktiviteter, der skal afholdes lokalt eller på landsdelsplan.

Derudover udvikles PR værktøjer, der understøtter kredsens

synlighed lokalt i tråd med FDFs overordnede kommunikationsstrategi.

Målgruppe

Børn, unge og voksne, som ikke er medlem af FDF.

For vel er det leg, vi øver

og det er for børn, det bli´r gjort,

men det lønner sig dog om vi prøver

at indse, at det er noget stort.

(Erik Mortil, FDF-digter, 1936)

6 7


Forslag til ny skjorte

Landsmødet i 2008 vedtog et forslag om enten at forbedre,

udvikle, eller erstatte den nuværende forbundsskjorte. Resultatet

er en ny skjorte, der bygger på de gode erfaringer med

den nuværende. Nyt snit, opdaterede lommer og velkendte

detaljer. Den nye skjorte er en praktisk, moderne fritidsskjorte

med gennemtænkte funktionelle detaljer. At beslutte, at

det stadig skal være en skjorte var ikke svært. En skjorte som

uniformering rummer mange muligheder. Den er tidløs og

klæder alle størrelser - både drenge og piger. Når vi bærer

den nye skjorte, vil vi signalere, at vi er selvstændige individer,

der er med i et fællesskab.

Design

Den nye skjorte har et nutidigt design, men kan på samme tid

fungere i mange år fremover. Skjorten kan sættes, som man

vil. Længden er tilpasset, så den falder pænt, både når den er

nede i og uden på bukserne – knappet og ikke knappet. De

mange lommer er designet, så de optræder diskret, når de

ikke er i brug. Skjorten findes i en lige model og en taljeret

model fra størrelse 12 år og op.

Farven

Historisk set har FDFs skjorter været hvide, grå og som nu

blå. Den nye skjorte er så at sige en historisk blanding. Den

er blå, men i en lysere tone end nu. Den er mere tidløs end

her-og-nu moderne. Den fungerer som en som god baggrund

for de mærker, man sætter på og for de andre farver,

ens tøj er i.

Kvalitet

Skjorten lever op til sikkerhedsforskrifterne for børnetøj.

Skjorten er syet i et komfortabelt og stærkt stof, som

stadig føles varmt, selv om det er lettere end stoffet i den

foregående skjorte. Det er en blanding af 50 % polyester

og 50 % bomuld. Det er samme stoftype, som KFUM-

Spejderne bruger

Se den i virkeligheden!

På alle landsdelenes formøder i oktober, vil man kunne se

og mærke den nye skjorte. På selve landsmødet vil man

ligeledes kunne se og prøve den.

Forbehold for ændringer

Udviklingen er stadig i gang, så der tages derfor forbehold for billederne og farverne. Skjorten på billederne

er en særlig prøvesyet udgave, der kan ændre sig lidt inden den endelige version. Lynlåse bliver i samme blå

farve som stoffet. Mærkerne i metal er prototyper og større, end de endelige udgaver. Skjold og stofmærker

er også prototyper og vil blive tilpasset i form og farve.

I nakken er skjorten

forsynet med en

ophængningsstrop.

Stoffet er stærkt og

komfortabelt og har

bevist sin kvalitet som

uniformsstof hos KFUM-

Spejderne.

På højre ærme er

placeret en mærketavle

til de nye mærker.

Skjorten har indvendige

netlommer med plads til

fx. mobiltelefon.

Skjorten lukkes med

trykknapper. Det har vi

god erfaring med siden

1988.

Der er en skjult

strop, der kan holde

opsmøgede ærmer på

plads.

Den udvendige brystlomme

har nem adgang

via den karakteristiske,

skrå lynlås.

Den indvendige

brystlomme kan lukkes

helt med en lynlås, så

indholdet bliver der.

Lommen på venstre

ærme lukkes med lynlås

og har plads til fx. March

og lejr.

På venstre ærme er

stofløkker, hvor man

kan hænge ting, der gør

skjorten personlig.

Klassebetegnelserne

monteres på brystlommens

udvendige lynlås.

Kredsbetegnelserne er

trykt i samme farve som

uniformen, så navnet

står tydeligt frem.

8 9


Status på vedtagelser fra landsmødet 2008

Her følger en status på de forslag, som

landsmødet i 2008 vedtog. Det var en række

meget forskellige forslag, der varierede en

del i tid, ressourcer og økonomi. Alle opgaver

fra forrige års landsmøde er igangsat, flere er

afsluttet og nogle få vil landsforbundet stadig

arbejde med i det kommende år.

Revidering af forbundsdragten

Hvis man i detaljer vil se, hvad der blev besluttet

på landsmødet i 2008, kan man hente dagsorden

og referat på dette landsmødes hjemmeside:

leder.fdf.dk/landsmoede-2010

En projektgruppe har sammen med 55°Nord, arbejdet på

et forslag til en ny skorte. Arbejdet blev indledt på et møde

med en række indbudte FDFere. Løbende har der været

producenter, en designer og en tekstilskrædder med inde i

processen. Se forslaget på side 8-9 for mere information.

Evaluering af FDFs struktur

I foråret 2010 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse

via nettet. Samlet kom der besvarelse fra 250

kredse. Der blev desuden gennemført gruppeinterviews

med landsdelslederne. Spørgeskemaundersøgelsen og

gruppeinterviews skulle have været suppleret af to temadage

i april – et på Rysensteen og et i Århus. Da der var få

tilmeldinger, blev der holdt et fælles telefonmøde for de

tilmeldte. HB har drøftet rapporten internt og med landsledelserne.

Man kan læse eller hente undersøgelse på www.

FDF.dk/rapporter

Udgivelse af Sille og Sigurd sangbog

Se siderne om FDFs medier på side 14-15.

Nye medlems- og organiseringsformer

En projektgruppe har arbejdet med at se på, hvordan vi i

FDF kunne inkludere nye medlemsformer. I FDF har vi set

flere eksempler på, at der opstår arbejde ude i landet, der

tager udgangspunkt i andre organisationsformer end den

kendte kredsstruktur. Det vil landsforbundet gerne kunne

understøtte. Der har med HB være drøftet flere modeller,

og en af modellerne, et eventmedlemsskab, fremlægges på

landsmødet som et konkret forslag. Eventmedlemsskabet

bliver en forsøgsordning og et supplement til vores almindelige

medlemsform. Det er tiltænkt de børn, unge og voksne,

der ønsker at deltage på enkeltstående arrangementer

eller tematiserede projekter på kreds-, landsdels- eller

landsforbundsniveau. I dagsordenshæftet til landsmødet,

der udsendes i oktober, kan du læse det endelige forslag.

Samarbejde med andre B&U organisationer

Dette er sket løbende. Vi har et fast samarbejde med KFUM-

Spejderne omkring IT og 55°Nord, men har siden landsmødet

2008 også samarbejdet med blandt andet KFUM og KFUK

omkring det fælles projekt: ”Folkekirkens Konfirmandcenter”.

Kompetenceregister

Udvalget bag leder.FDF.dk er ved at udvikle en funktion, så

man kan give sig selv ”Tags” (nøgleord). På brugerprofilen kan

man tilføje de FDF-kompetencer, man har og på den måde

bringe sig selv i spil. Det letter arbejdet, når FDF rekrutterer

til de forskellige udvalg, og du kan også nemt finde en guitarist

i nærheden, når I skal have sat musik til de nye March og lejr

sange. Registeret er altså brugergenereret.

Vedtægter for landsdele

På baggrund af landsmødets ønske, er der nu lavet et sæt

vedtægter, som landsdelene kan bruge, hvis de har brug

for det. Det kan for eksempel bruges, hvis man ønsker

at få en formel afgørelse af hvilken kommune, man er

hjemhørende i. Vedtægterne er udsendt til landsdelene i

februar 2009.

Revidering af grundlov og forbundsvedtægter

Et udvalg er i gang med opgaven. De har i august 2010 lagt

det første udkast frem til HB. Nu er arbejdet med at afgrænse

opgaven og forberede, hvordan det skal debatteres i gang. Det

endelige forslag skal først fremlægges på landsmødet i 2012.

Pulje med midler fra lukkede kredse

Medlemspuljen er igangsat, og der reklameres løbende

for den. Status er, at 11 ud af 18 ansøgere samlet set har

fået 115.500 kr. til de ansøgte projekter. Læs mere om

projekterne, se eksempel på en god ansøgning og læs,

hvordan I selv kan få støtte fra puljen på:

www.FDF.dk/medlemspuljen

medlemspuljen

www.FDF.dk / medlemspuljen

Udvidet kredsindberetning

Ved indberetningen af medlemstal pr. 31.12.2009 skulle

landsmødets beslutning om at ændre medlemsindberetningen

stå sin første prøve. Alle kredsens medlemmer

skulle indberettes med fornavn, efternavn, fødselsdato,

køn, indmeldelsesdato og udmeldelsesdato. Det var lettere

sagt end gjort. For mange kredse har det været en

tidskrævende opgave, fordi de ikke tidligere har indsamlet

de data. Det har også taget tid og ressourcer på

forbundskontoret at udvikle og supportere henvendelser

omkring indberetningen. Det gav især en del ekstraarbejde,

fordi mange kredse ikke fulgte forbundskontorets

vejledning.

Langt de fleste kredse indsendte dog oplysningerne til

den udvidede indberetning. Som resultat af den udvidede

indberetning ved vi nu mere om, hvornår børn og unge

kommer ind og ud af FDF. Den viden kan bruges til at

målrette initiativer og agitation, så vi bedre kan fastholde

medlemmerne.

Centralt medlemssystem – Carla

I 2011 tager FDF for alvor det nye online medlemssystem i

brug. Fremover registreres alle medlemmer på FDF.dk, hvor

ledere og bestyrelsesmedlemmer kan trække medlemslister,

angive betaling til sommerlejren og meget mere. 2011 er også

året, hvor kredsene får mulighed for at opkræve kontingent via

Betalingsservice.

Omkring 70 kredse er blevet spurgt til praksis omkring

håndtering af medlemsdata, og en følgegruppe af kommende

brugere har i efteråret 2010 fulgt udviklingen af Carla tæt.

Samtidig er Carla en videreudvikling af det system KFUM-Spejderne

tog i brug i 2009. Det er derfor en massiv erfaring, der

ligger bag udviklingen af Carla.

Carla-projektet er i tråd med FDFs generelle IT-strategi om

overgang til online systemer via FDF.dk og et øget IT-samarbejde

med oplagte samarbejdspartnere.

Carlas hovedformål er at lette kredsenes administrative byrde,

og dermed frigøre vitale, frivillige kræfter til FDFs kerneopgaver.

Men Carla skal også levere platformen for en masse nye

serviceydelser til FDFs frivillige. Med alle medlemmer registreret

ét sted kan vi f.eks. tilpasse indhold på FDF.dk efter det

enkelte medlems behov, og mange opgaver omkring håndtering

af medlemmer, kurser, m.v., som i dag håndteres manuelt,

vil kunne helt eller delvist automatiseres.

I januar 2011 vil Carla erstatte den hidtidige indberetning. Alle

medlemmer registreres i Carla. I løbet af første halvår af 2011

leveres løbende nye funktioner til Carla.

Læs mere om Carla på www.FDF.dk/carla

Her ses en udviklingsudgave af Carla.

10 11


Status på Handlingsplanen

2009-2010

Landsdele, HB, udvalg, projektgrupper og ansatte har de

sidste to år arbejdet med at folde ambitionerne i handlingsplanen

ud til glæde for alle i FDF. Flere af punkterne er

allerede blevet til synlige beviser på handlingsplanens intentioner.

Andre er stadig under udvikling, og deres endelige

resultater ses først senere.

Uddannelsesmateriale

Ønsket var at revidere uddannelsesmaterialet. Opgaven har

været forsøgt sat i gang med flere ansatte og ved at samle

et udvalg, men er ikke blevet til konkrete udgivelser. HB har

valgt at opprioritere uddannelsesområdet i næste periode.

Arbejdet med uddannelsesmaterialet vil derfor blive inddraget

i et nyt udvalg, der skal udvikle vores uddannelse, så

der efter landslejren er nye materialer og tilpassede kurser.

Se eventuelt den kommende handlingsplans punkt 1 om

udannelse på side 6.

Inspirationsboblen

I maj og juni 2010 blev der tilbudt arrangementer i landsdelene.

Man kunne komme og få inspiration til nye aktiviteter,

lege, forkyndelse mm. Arrangementerne bød også på et

gensyn med tidligere udgivet materiale samt værktøjer til at

forbedre og tilpasse dette til netop jeres kreds.

På trods at en del kommunikation måtte flere af arrangementerne

aflyses, og samlet set kom der for få til de

gennemførte arrangementer. For de deltagende meldes

om en succes og et rigtig godt arrangement med masser

af værktøjer og overførselsværdi til kredsarbejdet. Det

vurderes nu, om de opsamlede materialer og værktøjer kan

samles på nettet til inspiration.

Projekt Det gode møde:

Formålet med projektet var at sætte flere initiativer i gang,

så den enkelte leder kan få hjælp via værktøjer og inspiration

til at lave det gode møde i kredsen.

• Mærker

En projektgruppen fremlagde et koncept for HB med

en revidering af mærkerne og materialet omkring

dem. De har samarbejdet med 55°Nord omkring

prototyper og tegninger af mærker. Sideløbende har

de lavet beskrivelser og krav til mærker og grader og

ikke mindst en vejledning til, hvordan man pædagogisk

kan arbejde med mærkerne med forskellige tilgange.

Første officielle præsentation var på landslejrkurset. På

landsmødet vil man også kunne se og høre mere om de

nye mærker.

• 150 mødeideer

Landsdelsledelsen i landsdel 5 arbejder med denne

del af projektet, der egentlig var tænkt som sæsonplaner,

men som er resulteret i en ny database i FDF.

En mødedatabase med 150 ideer til møder. Så kan man

selv sammensætte en sæsonplan. Databasen har også

en fem-punkts pædagogisk test, hvor man kan vurdere

sit møde.

• Artikler

FDF LEDEREN bragte i december 2009 et tema på fire

sider om ”Det gode møde” for børn. I juni 2010 var

der fokus på gode møder for voksne.

Projekt Leg:

Formålet med projektet var at sætte flere initiativer i gang,

så den enkelte leder kan få hjælp via værktøjer og inspiration

til at lave det gode møde i kredsen.

• National legedag

Landsdelsledelsen i landsdel 5 har arbejdet med at

få placeret FDF, som det bedste sted og den bedste

leverandør af leg i Danmark! Lørdag den 4. september

2010 blev til national legedag. Alle kredse fik materialer

inkl. nye lege og pressemeddelelser til at lave en

slags ”2. sæsonstart” med fokus på leg. Der har været

arbejdet på at få arrangeret en legedag i København på

Rådhuspladsen, men det lykkedes ikke denne gang.

Materialet er også udsendt til alle folkeskoler og efterskoler

i Danmark. Det er håbet, at det vil kunne give noget respons,

der kan bruges som ekstern PR – om ikke andet, så

synlighed om, at FDF har god inspiration om leg.

• Udvikling af databaserne

Arbejdet med mødedatabasen har sammen med fokus

på leg klarlagt, at en kommende opgave er at binde

databaserne bedre sammen, så man nemmere kan

sætte leg sammen med andre aktiviteter. Den idé om

at forbedre inspiration til FDF.dk er nu i den tekniske

udviklingsplan for portalen.



• Kurser

Landsforbundets kurser blev i 2010 opfordret til at

sætte fokus på leg og inkludere det i programmet.

• Artikler

BLUZ havde i november 2009 et tema om leg.

FDF LEDEREN havde marts 2010 artikler om lege.

Informationsmateriale om FDFs formål

Der er produceret film, plakat og folder om FDFs formål.

Materialet er udsendt i februar 2010 til alle kredse, og er

blevet præsenteret på mange møder og kurser.




Haefte 4+4_A5_4s_v2.indd 1 10-02-2010 17:43:34

Debatoplæg om FDF og folkekirken

Indholdet er skrevet af Kristendomsudvalget og forskellige

kirkelige bidragsydere. Det er trykt, og udsendes inden

landsmødet til alle kredse. I kredsene bliver opgaven at

bringe hæftet og debatten videre til den lokale kirke.

Kommunikationsstrategi

Der er arbejdet med ekstern hjælp og brug af frivillige kommunikationsfolk

i arbejdet med at lave en strategi. Arbejdet

har også inkluderet debat om slogan og hvilke ord, vi kan

bruge, der er fælles for FDF. Strategien kommer i løbet af

efteråret 2010.

Et indlæg i

debatten…

Inspirationshæfte til menighedsråd

12 13


FDFs medier

I påsken 2009 blev FDFs nye hjemmesider taget i brug,

og i august i år har vi lukket endeligt for BlåNet. FDF

har med de nye hjemmesider: FDF.dk, leder.FDF.dk,

flux.FDF.dk, bluz.FDF.dk og silleogsigurd.FDF.dk fået en

hel ny profil. Et af fokuspunkterne i udviklingen af FDFs

nye medieportal har været mulighed for brugerinddragelse.

Debatten på BlåNet blev flittigt brugt, og det

var essentielt at lave et forum, hvor FDFere kunne dele

meninger, viden og ideer. Det blev til det gruppesystem,

som du finder på leder.FDF.dk. Der er allerede en del

grupper, som vi har oprettet, men på lidt længere sigt

er det meningen, at brugerne selv kan oprette debat og

inspirationsgrupper om lige netop deres interesser.

En del af medieportalen er også muligheden for at

synliggøre sine kompetencer. På brugerprofilen kan man

tilføje de kompetencer, man har. På den måde kan vi få

synliggjort alle de ressourcer, vi har i FDF, og det bliver

nemmere at sammensætte udvalg og nemmere for

kredsene at finde fagfolk til hjælp og inspiration.

FDFs medieportal er rigtig langt, men den er stadig

under udvikling. Lige for ligger oprettelsen af mobil.

FDF.dk, så man kan tage FDF-nettet med på farten.

Samtidig arbejder vi på at få optimeret databaserne (ex.

legedatabasen) og sætte dem mere i spil på leder.FDF.

dk, så det bliver endnu nemmere at hente inspiration til

kreds-arbejdet.

Alt i alt er der skabt et rigtig godt grundlag, både

indholdsmæssigt og teknisk. Den tekniske løsning bag

medieportalen er langtidsholdbar og giver rigtig gode

muligheder for videreudvikling.

FDF LEDEREN

I maj 2009 udkom første nummer af det nye FDF LE-

DEREN. Forinden havde redaktionen været i gang med

et grundigt analyse- og omlægningsarbejde. I foråret

2008 lavede redaktionen en spørgeskemaundersøgelse

for at finde ud af, hvad der interesserede læserne, og

hvad de godt kunne undvære. Undersøgelsen viste, at

læserne især gerne ville have uddybende artikler om

emner, der er relevante for opgaven som FDF-leder

samt inspiration fra andre kredse.

FDF LEDEREN

FDF LEDEREN er i dag et magasin med en bred palet af

artikler, der byder på viden, inspiration og debatoplæg.

Bladets mål er at klæde lederen på til mødet med børn og

unge i FDF og vise, hvordan andre kredse håndterer stort

og småt. Indholdet er knyttet til det daglige FDF-arbejde,

men samtidig er det hensigten at give en læseoplevelse, der

rækker ud over arbejdet i FDF.

Samspil mellem blad og internet

FDF LEDEREN udkommer i dag fire gange årligt. Til

gengæld er der flere sider i bladet. Et magasin har en lang

produktionstid og egner sig derfor dårligt til dugfriske

nyheder - her er internettet langt bedre. Derfor har vi valgt

at producere et blad med artikler, som man kan tage frem

og læse over en længere periode, mens FDFs nyhedsformidling

sker på internettet og i nyhedsbreve. Der er dog

stadig plads til de vigtigste nyheder fra forbundet på de

bagerste sider, nemlig opslagstavlen. Mellem udgivelserne

lever FDF LEDEREN også på leder.FDF.dk. Her kan man

finde supplerende informationer, videoer, afstemninger og

debattråde, der knytter sig til artiklerne i bladet.

Sille og Sigurd sangbogen

55°Nord og Sille og Sigurd redaktionen begyndte straks

efter landsmødet at rette produktionsplanen til og begyndte

arbejdet med at finde sange. Sangbogen udkom i maj

2010. Den skulle bestilles forud, og der blev i alt bestilt

ca. 6.500 sangbøger fordelt på 202 kredse. Sangbogen kan

efterbestilles i 55°Nord.

FLUX

Efter at FLUX i en længere periode har ligget i dvale,

har vi nu igen et bladtilbud til forbundets pilte og

væbnere. Bladet udkommer to gange inden landslejren

og byder på artikler, sjove aktiviteter, konkurrencer

og information om landslejren. Derudover

kan pilte og væbnere på flux.FDF.dk finde mere

indhold, der er målrettet dem. Der vil blandt andet

være en database med løjer, en rekordbog og sjove

opgaver. Efter landslejren skal bladet og nettilbudet

evalueres, og det skal besluttes, hvilket medietilbud

der egner sig bedst til pilte og væbnere.

BLUZ

Arbejdet med BLUZ har hovedsageligt fokuseret

på udgivelsen af det trykte ungdomsmagasin. Der

er dog også gjort en stor indsats for at finde og

implementere en ny netredaktion, der kan udvikle

BLUZ’ virtuelle side. Opgaven det næste år bliver

at styrke samarbejdet mellem de to redaktioner

og skabe et fælles BLUZ-udtryk.

FDFs IT

IT er en stadig mere integreret del af alt, hvad vi foretager

os i hverdagen, således også i FDF. Brugerne stiller stadig

større krav til tjenester som e-mail, webhoteller, hjemmesider,

service og support samt tilbud på en stigende liste af

platforme såsom mobiltelefoner mv.

FDF havde i 2009 flere tilfælde, der på godt og ondt for

alvor rettede fokus i den retning. Således måtte vi udskifte

vores gamle e-mail system, da hverken sikkerhed eller

stabilitet kunne opretholdes på et tidssvarende niveau. Vi

måtte også erkende, at hostingforhold, backupprocedurer

på blandt andet alle kredsenes hjemmesider svigtede med

kritisk datatab til følge. Vi besluttede os for at rekonstruere

FDFs IT, og det påbegyndte vi i sommeren ’09.

2009 blev vendepunktet

I 2009 lancerede vi FDFs nye medieportal. Teknologisk

på en stærk platform og driftmæssigt i et setup, hvor

Nr. 1 // August 2010 // flux.FDF.dk


- spray til pilte og væbnere Stor test:

• Dumme

svin i Biblen

Mums!

Bag en dejlig

ormekage

Pimp your Ride

- bliv klar til

cykelrally

• Vild med rekorder

Quiz:

Vind kræs

til kredsen

Vidste du det…

Om mennesket?

Røverhistorier

fra da morfar

var FDFer

FLUX – et stinkende godt blad

alt hostes professionelt. Al hosting af servere på Rysensteen

blev lukket, og det betyder blandt andet, at e-mail,

hjemmesider og alle centrale systemer samt drifts- og

backupaftaler bliver varetaget af eksterne samarbejdspartnere.

Dette har betydet en markant forbedring og

en stabil drift af FDFs IT-stystemer.

Hovedbestyrelsen nedsatte endvidere et udvalg, som

skulle samle alle IT-aktører og sikre en klar IT-organisation.

Denne IT-styregruppe træffer beslutninger og

kommer med indstillinger til bl.a. prioriteringsspørgsmål,

brug af ressourcer og udviklingsprojekter. IT-styregruppen

har ansvaret for en gennemgående revision af FDFs

IT på både indhold og proces.

En central opgave for IT-styregruppen er at bibeholde

den store energi og værdi, der stadig ligger omkring de

mange frivillige, som på en eller anden vis bidrager til

FDFs udvikling indenfor IT og teknologi.

r

r


Kan du

klare dig

på en

øde ø?

Besøg

Professor

Pascal

FLUX-reporterne

interviewer:


En vognstyrer i

Rutschebanen

Altid i FLUX: løjer, vittigheder, opgaver og gør-det-selv opskrifter

14 15


FDFs udvalg

Friluftsudvalget

Udvalget har haft fokus på sikkerhedsregler og uddannelse.

Kano og klatring fungerer i dag rigtig godt. Kajak er også godt

på vej. En ny arbejdsgruppe ”fjeld og vandring” er under

opsejling.

I efteråret 2010 skydes et nyt projekt under friluftsudvalget i

gang. Det hedder ”Ud med FDF”. ”Ud med FDF” vil arbejde

med at få kredsene til at lave flere aktiviteter ude. Produktet af

projektgruppen bliver en friluftsdatabase i samme stil som

legedatabasen. Projektet blev præsenteret første gang på FDF

Landsdel 4, 5 og 6´s inspirationsaftener i september 2010.

Zambia – alle har ret til mad

ZAMBIA er FDFs missionsprojekt i 2010-2011 og handler om

menneskers ret til mad. Projektet blev skudt i gang i starten af

2010 med et spændende samarbejde med Væbnermesterskabet

om en ZAMBIA hotspot. Over 1.000 FDFere deltog og fik

et indtryk af, hvad missionsprojektet handler om. I løbet af

foråret kom der en række udgivelser med ideer til ZAMBIAaktiviteter

for alle aldersgrupper, og på FDF.dk/zambia kan man

hente alt materialet og finde masser af nyttig information.

Projektet er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp,

Silkeborg Højskole og FDF. Folkekirkens Nødhjælp bidrager

med kontakt til partnere i Zambia og står for uddelingen af de

indsamlede midler. Silkeborg Højskole startede i august et

elevhold, som skal besøge projekterne i Zambia i december

2010 og januar 2011. Når holdet vender hjem til februar,

kommer de rundt i landet og fortæller om missionsprojektet

med sultkaravanen, som alle kredse er velkomne til at booke

hos Folkekirkens Nødhjælp allerede nu.

Seniorfestival

På den tiende Seniorfestival på Kongeådalens Efterskole deltog

1.400 unge FDFere og efterskoleelever på en weekend med

FDF-musik, aftengudstjenester, andagter, festtelte og aktiviteter.

Der var 24 koncerter med stor musikalsk bredde. Anna David

og stand-up´eren Dan Andersen gæstede festivalen med stor

succes. Det rekordstore deltagerantal skyldes en rigtig flot

opbakning i landsdelene samt et ihærdigt PR-arbejde. FDFmusikken

og forkyndelsen er to vigtige omdrejningspunkter på

Seniorfestivalen, som udvikler sig i takt med ungdomskulturen.

Musik i FDF

Sidste sommer måtte FDF aflyse det landsdækkende musikstævne

på grund af for få tilmeldte. Det var nedslående, men

samtidig en bekræftelse af, at beslutningen om at udarbejde en

musikstrategi for FDF, og målrettet arbejde med, hvordan

musikken får gode og udviklende rammer, var rigtig.

I efteråret 09 blev der nedsat en projektgruppe med folk fra

tamburkorps, orkester, multimusik og March og lejr, der skulle

udarbejde en musikstrategi for FDF. Gruppen udarbejdede en

musikstrategi for at fremme musikarbejdet internt i FDF og

eksternt. Strategien blev fremlagt for HB i maj 2010, hvor der

var en god debat om musikken i FDF. Nu er musikudvalgene

trukket i arbejdstøjet for at udføre strategien.

FDF-musikken på kort sigt:

• Tamburkorps, multimusik og orkester skal lave

musikagitation internt og eksternt på tværs af grene.

• Kendskab til allerede eksisterende bands / korps /

orkestre skal udbredes.

• Tamburkorps, multimusik og orkester skal lave

instruktøruddannelse samme sted.

• Orkesterkursus skal åbnes for andre end FDFere

– fx gardere.

FDF-musikken på længere sigt:

• Der kunne arrangeres en årlig / hvert andet år musikdag

i Legoland, Tivoli eller lign. for hele FDFs musikliv.

• Der kunne laves ”Pakkeløsninger” med musiske

aktiviteter til kredsene.

Væbnermesterskabet

Væbnermesterskabet havde igen i 2010 vokseværk. Med et

deltagerantal på 1.200 til Finalen slog arrangementet igen

alle rekorder. VM-udvalget har prøvet at zoome ind på

styrkerne ved arrangementet, som også sagtens kan bruges

i FDF som helhed. Deltagere er fantastiske FDF-ambassadører,

der giver et positivt indtryk af FDF videre til venner

og klassekammerater. Størstedelen af de nye deltagere på

VM er med efter at have hørt om arrangementet fra

tidligere deltagere. Evalueringen viser også, at VM er et

arrangement, der er godt forankret i kredsene. Aktiviteterne

giver hjælp til det daglige arbejde i kredsen, og de

hjælper mange steder med at holde på væbnerne og/eller få

nye medlemmer. Deltagerne er først og fremmest med på

grund af de store oplevelser, fællesskabet og fordi det er en

oplagt anledning til at møde andre FDFere. Som én skriver i

evalueringen: ”VM er en oplevelse, man ikke vil gå glip af!”

En af de mange udfordringer under Væbnermesterskabet 2010

FDFs relationer

Samrådet og samarbejde med andre

organisationer

Landsmødet i 2008 vedtog et forslag om øget samarbejde

med andre organisationer. Det har HB forfulgt stærkt, både

i samrådet og gennem direkte samarbejde med andre

organisationer.

I samrådet har HB-medlem Allan F. Walther været formand

i 2008 og 09 og har været en dynamisk igangsætter for en

stærk handlingsplan for samrådet. Et af punkterne i handlingsplanen

havde til formål at skabe større åbenhed

medlemsorganisationerne imellem, yde hinanden støtte i

det daglige virke samt drage nytte af hinandens erfaringer.

Det øvrige samarbejde har i første række været sammen

med KFUM/KFUK. Den 22. juni 2010 har de to organisationer,

i samspil med Y’s Men og Teologisk Pædagogisk

Center, stiftet Folkekirkens konfirmandcenter, som har til

opgave at støtte folkekirkens konfirmandundervisning.

Herudover har FDF og KFUM/KFUK besluttet at undersøge

mulighederne for større samarbejde omkring udgivelse af

blade, internationale projekter og administrative opgaver.

Internationalt arbejde

Udvalget har i de forgange to år arbejdet meget med

øget synliggørelse af de forskellige Cross Culture tilbud

til FDFere i form af forskellige internationale kurser og

lejre. Derudover har en arbejdsgruppe under IU afviklet

Jagten på Elementerne med 90 deltagere i juli måned.

Endeligt har en omfattende strukturændring i European

Fellowship fyldt meget i IUs arbejde.

I den kommende tid vil fokus være på de mange internationale

gæster, der skal deltage på landslejren og fastholdelsen

af de netværk, der opstår mellem gæsterne og

deres FDF-værter. Endeligt vil det kommende missionsprojekt

og et øget samarbejde med KFUM/KFUK være

på IUs dagsorden.

Skoler

FDFs HB mødes en gang om året med FDFterskolernes

bestyrelser og ansatte. I 2009 foregik det på Kongeådalens

Efterskole og i 2010 på Lynghøj Efterskole. Her er både

fælles program og særskilte egne dagsordener for FDF og

skolerne. I forbindelse med det lange forløb, som HB har

haft omkring projekt-FDF er et stærkt spor omkring FDFs

skolestrategi blevet udfoldet. Det betyder en meget

tydeligere forståelse af at skolernes fremragende arbejde

opfattes som FDF på andre måder. Derfor drøfter HB nu

med skolerne, hvordan dette begreb – mere FDF - kan

udvikles. Denne drøftelse foregår både på det kommende

landsmøde og fortsætter på det skolemøde, der finder sted

på Silkeborg Højskole i marts 2011.

55°Nord

55°Nord har igennem de seneste 4 år givet et pænt

overskud, således også i 2009. Det flotte resultat skyldes

først og fremmest hårdt arbejde, men den nye hjemmeside,

nye kataloger og en nyhedsmail har også hjulpet på de røde

tal. Salget fra butikkens salgstrailer er en succes. Butikken

besøger omkring 100 byer om året og lægger også vejen

forbi større arrangementer og lejre. De flotte tal på

bundlinjen og det øgede salg fra salgstraileren har gjort pladsen

lidt trang i Taulov. Derfor har man fundet og købt nye,

større og tidssvarende lokaler, som er taget i brug hen over

sommeren 2010.

16 17


Medlemstal

For hele landet oplever vi samlet set medlemsfald, som vi har set

uafbrudt siden 1998 – medlemsfaldet fra 2008-2009 er på hele

685 medlemmer i hele landsforbundet. Èn landsdel, nemlig FDF

Landsdel 4, går dog frem med knap 100 medlemmer! Samlet set

er vi 23.167 medlemmer i FDF. Og der er flere positive tendenser

FDF Landsdel 1 lander stort set på status quo med en nedgang

på blot 2 medlemmer. FDF Landsdel 8 tager det største dyk

med et tab på ca. 300 medlemmer efter en ellers stabil femårig

periode. FDF Landsdel 5 og 7 ligger hver især på en nedgang på

over 100 medlemmer.

Kredsudviklingen

Består af 2 dele – Fokuskredsprojekterne I og II samt konferencer.

Tanken er, at kredse i forskellige størrelser skal have et forskelligt

produkt. Det betyder, at de helt små og de helt store kredse

tilbydes sparring og erfaringsudveksling med ligesindede. Kredsene

imellem tilbyder landsforbundet et fokuskredsprojekt, som kan

hjælpe kredsen med at have et mere attraktivt brand.

Fokuskredsprojekterne

I 2009 startede det nye projekt, Fokuskreds II op. Fokuskreds II

henvender sig fortrinsvist til kredse mellem 30 og 84 medlemmer.

Projektet har fået en pæn modtagelse, og 27 kredse er indtil videre

startet i et projekt, 10 kredse afsluttet og flere er ved at komme

i gang. I Jylland er der til tider venteliste på at komme i gang. På

Sjælland er der ledig kapacitet. Det var meningen, at Fokuskreds I

skulle køre sideløbende efter det velkendte koncept, men der har

ikke været vist nogen interesse siden lanceringen af Fokuskreds II.

Det er endnu for tidligt at sige noget om effekten af Fokuskreds II,

men evalueringen ude i kredsene peger på, at de kredse, der har

været gennem forløbet, kommer styrket ud af det, og de får en

masse synlige resultater gennem det lille års tid det varer.

Konferencer

Der er afholdt en enkelt konference for store kredse. En dag fuld

af workshops og snak. Der var en god stemning på dagen og ideer

til, hvordan det kan gøres fremover. Planen bliver, at arrangere

konferencerne tre steder i landet. Erfaringen er, at der er rigtig

god energi for kredsene i at snakke sammen, og det skal ske

oftere. Desværre blev konferencen for de små kredse aflyst, da

der ved tilmeldingsfristen var for få kredse tilmeldt. Hvis de bliver

holdt regionalt, kan dette initiativ formentlig også komme op at stå

og give noget inspiration til de små kredse. I foråret indbydes til

nye konferencer i de tre teams – dvs. én i landsdelene 1,2,3, én i

landsdelene 4,5,6 og én i landsdelene 7 og 8.

Nyt projekt med CUR

Som pilotprojekt opstartes et ny projekt med Center for Ungdomsstudier

og Religionspædagogik for alle nytiltrådte kredsledere

i FDF Landsdel 7 og 8. Projektet skal give de nye kredsledere

en mulighed for at igangsætte udvikling i kredsen og give dem

mulighed for et godt netværk og sparring Vi tror på, at dem der

for alvor kan rykke og ændre på en kreds, er kredslederen. Med

kredsledernes netværk, håber vi at kunne skabe engagement til

at løfte kredsene og bære dem igennem et udviklingsprojekt som

kredsen kan have gavn af mange år frem.

FDFs friluftscenter

FDF Lejrcenter Vork

Der er foretaget renovering af dele af hovedbygningen.

Efter landsmøde 2006 har køkken samt spisesal fået en

tiltrængt ansigtsløftning. Der er også opført en spændende

bålhytte, der giver plads til udendørs overnatning samt

aktiviteter. Hele denne renovering er foretaget ved hjælp af

frivillig arbejdskraft fra Vork Frivillig Netværk. Der er igangsat

et mindre projekt, der skal forny skiltningen i området,

samt stille forskellige aktivitetsmuligheder til rådighed. På

Vork har de forløbne to år været præget af en stabil drift

og udlejning. Bygninger og udearealer på centret fremstår

pænt velholdte, men der ligger større og bekostelige vedligeholdelsesarbejder

i de kommende år for centeret.

FDF Friluftscenter Sletten

På Sletten er der opført to nye overnatningsbygninger ved

Det ny Sletten. De var en del af det oprindelige byggeprojekt

omkring Det ny Sletten, men blev dengang sat på stand

by på grund af sparehensyn. Antallet af overnatningspladser

nu er tilbage på 90 stk. På lejrområdet er der opført to nye

servicebygninger til erstatning for de toilethuse, der i mange

år har været på området. Servicehusene indeholder bad og

toilet samt et lille møderum. Servicehusene har gjort det

mere attraktivt at være på lejr udendørs, og der er da også

registreret en stigning i udlejning af lejrpladser. Naturvejlederprojektet

blev afsluttet ultimo 2009. Der er nu etableret

aktivitetsfaciliteter og en ny gennemgående skiltning på

centret. FDF har fortsat ansat en naturvejleder, nu uden

tilskud fra Friluftsrådet. Naturvejlederen skal fortsat udvikle

og igangsætte aktiviteter på centret. På FDF Friluftscenter

Sletten har de forløbne år været præget af støt stigende

udlejning. Ikke mindst Det ny Sletten har nu en rigtig god

udlejning, men også udearealer og Limbjerggård er godt

med. Også på Friluftscenter Sletten må vi imødekomme

større og bekostelige vedligeholdelsesarbejder, hvis

niveauet skal opretholdes.

FDFs bycenter

FDF Rysensteen

Rysensteen følger en langtidsplan for løbende vedligeholdelse

af alle etager og afsnit. Efteråret 2009 blev store dele

af fyret på Rysensteen udskiftet. Et planlagt og budgetlagt

renoveringsarbejde. Vi forventer et bedre energiregnskab

som en følge af dette. Fra 2010 har FDF indgået et samarbejde

med Københavns Tekniske Skole, hvor elever under

uddannelse udfører håndværksarbejde på Rysensteen med

få omkostninger for FDF udover materialeomkostningen.

Et gunstigt samarbejde for alle parter. På udlejningen

har FDF fortsat en aftale med naboskolen, som udnytter

undergrunden alle skoledage hele året i en fleksibel aftale,

hvor lokalerne også udnyttes til andre aktiviteter om aftenen,

i weekender og ferier.

Ved årsskiftet 2009-2010 flyttede KFUM-Spejderne ud

af Rysensteen efter at have købt en kirke, og det var

afslutningen på et femårigt bofællesskab. Forud for dette

blev processen med at finde en ny lejer iværksat. Trods

målrettede indsatser mod både foreninger, institutioner

og erhvervsliv har det ikke givet en ny lejer på 1. salen.

Måske fik finanskrisen her taget livtag med FDF. Tidspunktet

synes ikke rigtig. Arbejdet med at finde en løsning for

udlejen af Rysensteen pågår fortsat og knyttes nu sammen

med en regulær strategi for huset. 2010 er indtægtsmæssigt

påvirket af KFUM-Spejdernes udflytning.

Ejendomsstrategi under udarbejdelse

Hovedbestyrelsen har iværksat arbejdet med at formulere

en samlet strategi for FDFs centre, som også på de enkelte

af de tre centre skal komme med konkrete målsætninger

ift. vedligehold, egenudnyttelse, målgrupper, økonomi

mv. Første milepæl for Rysensteens vedkommende

er at få købt os fri af tilbagekøbsklausulen til Københavns

Kommune, så FDF alene ejer bygningen.

FDFs leasingsag

FDF startede i 2008 en sag mod et leasingselskab med påstande om overfinansiering af kopimaskiner: Sagen er

ikke afsluttet i den forgangne periode. Der blev i andet kvartal 2010 foretaget en uvildig syns- og skønsvurdering

af udstyret og dets markedsværdier, da leasingaftalerne blev indgået. Rapporten understøtter i store træk

FDFs påstande, og det fastholder os i troen på, at vi har en god sag mod leasingselskabet. Sagen skal nu for

byretten, og vi forventer ikke, at den bliver afsluttet i 2010.

18 19


Ledelsen

Ulrich Piltoft

Morten Frouvne Vincentz

Peter Jeppesen

Forbundskontoret

Anders Trankjær Simonsen

Birgitte Bay Jensen

Lasse Hedegaard

Tina Plett (Barsel)

Tine Christensen

Annabell Stampe Neville-Nielsen

Anders Frandsen

Jimmy Damsgård

Forbundsog

specialsekretærer

Christina Gro Hansen

Jacob Zakarias Larsen

Lisbeth Rosendahl Rodenberg

Maibrit Baagøe Schmidt

Martin Diget Aamann

Morten N. Dalgaard

Rasmus Agergaard Pedersen

Mette la Cour

Mette Nielsen

Sara Springborg

Stig Fog

GEÅ

Christina Balser

Mike Jeppesen

Ansatte

Centeransatte

Anette Gram Sørensen

Kim Gram Sørensen

Kasper Thun Linné

Mads Hindsgavl

Mogens Egholm

Thomas Heie Nielsen

Tomas B. Vilstrup

Timeansatte i perioden

Morten Krogsgaard

Peter Halkjær Kragelund

Marie Halkjær Kragelund

Morten Gottlib Jespersen

Esben Warming Pedersen

Jeanet Flørness Fischer

Christian Dias Løgberg

Kim Vincentz Petterson

Frederik Mogensen

Sune Watts

Per Lund Weisberg

Fratrådte

Lene Skovsted

Dennis Jim Frederiksen

Signe Hemmet Jacobsen

Morten Skrubbeltrang

Chris Krogsøe Mienert

Martin Bo Hermansen

Inge Moody Frier

Anders Ekström

Trine Fogtmann Søfren

Daniel Engsvang Jørgensen

Jonas H. Christoffersen

Maria Vestergaard Christensen

Kristina Jørgensen

Layout: Kim Vincentz Petterson

Foto: Asbjørn Laurberg, Thomas Heie Nielsen og Henrik Larsen

More magazines by this user
Similar magazines