B E R E T N I N G - Leder - FDF

B E R E T N I N G

Forord
I perioden siden landsmødet 2008 har HB forsøgt at arbejde på en
anden måde end det har været traditionen i nyere tid. Vi har valgt
at bruge mere tid på at snakke fremtid frem for fortid. I stedet
for at forsøge at ændre på noget, vi allerede har lavet og afviklet
(hvilket man alligevel ikke kan), så har størstedelen af hovedbestyrelsens
(HB) mødetid handlet om det, vi kan ændre på – nemlig,
hvad FDF skal være fremadrettet. Vi er slet ikke færdige, men
det vi nu præsenterer for kredsene og landsdelene er et bud på
det, vi kalder mere FDF. Samtidig tager vi de første skridt i en ny
proces. I perioden fra 2010 til 12 skal vi færdiggøre et forslag til ny
grundlov og forbundsvedtægter. Heri kommer vi til at tage stilling
til, hvordan vores gamle forbund, der i år bliver 108 år, skal være
skruet sammen, når vi bliver 110 år. Det betyder, at HB i næste
periode vil have fokus på kreds-FDF. Hvordan ser FDF ud, hvis vi
skal beholde det bedste af det bedste og justere der, hvor vi godt
kan gøre det en lille smule bedre? Det er næste periodes fokus.
Beretningen denne gang er anderledes end tidligere, og vi har
også valgt at udgive den som en særlig tryksag, blandt andet fordi
FDF LEDEREN nu udkommer med færre numre og med nyt
koncept. Vi har udvalgt alt det, vi synes var det vigtigste, både
hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Hvis man
har fulgt med i de åbne dagsordener og bilag til HB-møderne,
har man set, at den hovedbestyrelse vi har i dag ønsker at være
åben og tilgængelig samtidig med at den ønsker at holde fast i, at
beslutninger skal foregå i møder, der på mange måder minder om
den fortrolige ånd, der er på et ledermøde i kredsen. At skabe det
møde, hvor vi får lov at være dem, vi er og blive formet af andres
holdninger og tro. FDFs formål er helt unikt – det stiller krav, men
det er op til hver enkelt at finde ud af, hvordan det gøres.
Betyder alt dette så, at vi kan være godt tilfredse med de sidste
to år, selvom vi ser, at vi får sværere ved at fastholde medlemmer,
og at økonomien dermed bliver dårligere. Ja, det betyder
det. Hver gang vi er kommet hjem fra et godt møde i FDF, har vi
været med til at gøre en forskel. I sidste ende kommer det ikke
an på det, vi kan måle og veje. Derfor kan vi med sindsro klappe
hinanden på ryggen og sige tak for indsatsen, nyde øjeblikket og
betragte enhver opgave som en gave. Det FDF-år vi nu er i fuld
gang med er nemlig en fantastisk mulighed for både at fastholde
og skabe nyt engagement hos store og små. Det skal også smitte
af på de mindste - vores puslinge og tumlinge. Det er derfor nu tid
til at samarbejde på tværs af kredse, bruge jeres lokale netværk
eller trække på kræfter, der venter på at blive aktiveret. Målet er,
at alle vores medlemmer får del i et stort FDF-år. Næste gang I
møder en leder fra en anden kreds, så spørg om I skal lave en lejr
eller et arrangement sammen. Der er hjælp at få hvis det kniber.
Landsforbundet har en stor og dygtig flok medarbejdere, der er
uddannet til lige at få skubbet tingene i gang. Tag telefonen eller
send en mail til jeres forbundssekretær. De er jeres og har et job
i FDF for netop at bidrage til at gøre dette års kredsarbejde til et
rigtigt godt år.
I FDF får børn og unge udfordringer og fællesskab, tro på Gud og
mod på livet. Det skal vi turde fortælle videre på vores arbejde
og til de forældre, der hele tiden leder efter det bedste til deres
barn. Det er måske lidt svært, fordi vi let kommer til at lyde, som
om vi er lidt for selvtilfredse med det, vi laver. Men spørg lige
nogen udenfor FDF, om de synes vi er gode til at fortælle om os
selv (Nej, vel…). Men vi kan godt være stolte af det, vi laver og
det er helt i orden at fortælle om det. God vind med opgaven og
velkommen til debatten om FDF på landsmødet.
På mandskabssiden har vores kasserer Roan Hjørnholm Pedersen
meddelt, at han ikke genopstiller til november, da han i stedet
vil bruge sine kræfter i 55 Nords bestyrelse. Hovedbestyrelsesmedlem,
Allan Frank Walther har sagt ja tak til at påtage sig
kassererjobbet efter landsmødet.
Ligeledes er Maria Harbo Thomsen stoppet som næstformand,
da en flytning og en familieforøgelsen gjorde det svært for Maria
at få enderne til at nå sammen. Maria fortsætter som menigt
medlem af hovedbestyrelsen, og Iben Nielsen har sagt ja tak til at
påtage sig næstformandsjobbet.
Der skal lyde en stor tak for det arbejde Roan og Maria har ydet
som henholdsvis kasserer og næstformand.
Preben Siggaard, Hovedbestyrelsen
4
6
8
10
14
16
18
19
20
Indholdsfortegnelse
FDF FAMILIEN
HB præsenterer fire nye tiltag til fremtiden
KLOG PÅ LIVET
Forslag til den kommende handlingsplan for 2011-2012
NY SKJORTE
Se forslag til den nye forbundsskjorte
LANDSMØDE 2008
Status fra sidste landsmøde og handlingsplan 2009-2010
MEDIER OG IT
Hvad er udgivet og hvordan er det gået med IT
UDVALG OG RELATIONER
Beretning fra flere udvalg og eksterne relationer
MEDLEMSTAL
Hvordan får det med fokuskredse og kredsudvikling
FDFS CENTRE
Nyt fra Sletten, Vork og Rysensteen
ANSATTE
Hvem har været ansat de sidste to år i FDF
2 3

FDF Familien
På landsmødet i 2008 gav hovedbestyrelsen sig selv en
opgave: Vi ville bruge den kommende periode til at lave en
strategi for fremtidens FDF. På det kommende landsmøde
giver vi vores bud på de første skridt til en udvidelse af FDFfamilien.
Engang blev FPF stiftet som et ”knopskud”. Det samme
gælder for høj- og efterskolerne. Hovedbestyrelsens ideer
til at udvikle FDF i årene fremover er: at styrke fokusering
af kredsarbejdet, tilbud til konfirmander, videreudvikling af
efterskolearbejdet samt etablering af fritidsklubber og familiearbejde.
Udviklingen af en langsigtet strategi for FDF har været en
proces baseret på de åbne HB-møder. Landsdele og udvalg
var inviteret med fra start i marts 2009. I juni 2010 var HB
rundt i landsdelene for at præsentere og debattere ideerne
med 300 ledere, hvis input er blevet indarbejdet i de endelige
forslag. På landsmødet skal vi - ud over at debattere - også
afgøre, om FDF skal tage nogle af de konkrete skridt.
HB foreslår, at vi i den kommende periode fokuserer på to
områder: Styrkelse af kreds-FDF og etablering af projekt-
FDF. Det er små skridt, men med stort potentiale i de
kommende år. Vigtigt er det at understrege, at forslagene er
supplementer til det FDF, vi kender i dag – ikke en erstatning.
Styrkelse af Kreds-FDF
Kreds-FDF er det FDF, vi kender i dag blot mere fokuseret.
Vægten ligger på kredsarbejdet, og strukturen er bygget op
omkring kredsen og dens aktiviteter. Omdrejningspunktet
er det ugentlige møde, weekenderne og sommerlejren. HB
vil i den kommende toårige periode arbejde konkret med,
hvordan man kan styrke kreds-FDF. Det indebærer både
konkrete tiltag og en ny drøftelse af formål og værdigrundlag.
Kendetegn for Kreds-FDF:
• Kreds-FDF er det ugentlige møde, weekenderne og
sommerlejren, som finder sted med udgangspunkt i
kredsen, der drives af frivillige og engagerede ledere
• I kreds-FDF vil det være det forpligtende fællesskab i
kredsene, der vil være det afgørende fundament for,
at ting lykkes.
• Kreds-FDF er tænkt som en traditionel opbygget landsorganisation
med udgangspunkt i selvstændige enheder,
men med en række fælles kendetegn som f.eks. pædagogik
og uniform.
Etableringen af projekt-FDF
Projekt-FDF er tænkt som et konkret alternativ til kreds-FDF
med henblik på at skabe alternative betingelser for det mangeartede
FDF, vi kender i dag. Ved at skille projekt-FDF ud fra
kreds-FDF tror vi på, at der kan skabes en større rummelighed.
Det vil imødekomme flere medlemmer og give plads til at være
FDFer uden at skulle indgå i de samme formelle rammer og
forpligtende fællesskaber, som er livsnerven i kreds-FDF.
Kendetegn
• Projekt-FDF er tænkt som et innovativt og kreativt miljø,
der tænker nye projekter ind i FDF-familien. Projekt-FDF
fungerer som et drivhus for nye grene i FDF-familien.
• Projekt-FDF er tænkt gennemført både som korte ad hoc
opgaver og som længerevarende projekter med en
mødeform, der kan være anderledes end i kreds-FDF.
• Projekt-FDF er tænkt gennemført uden krav om beklædning,
arbejdsstof mv., men med samme formål.
• Projekt-FDF vil primært blive finansieret via deltagerbetaling,
offentlige tilskud og fundraising.
2 eksempler i 2015
Niels, 10 år
Har være på familielejr siden han
var 6 år. Overvejer nu at blive pilt
i den lokale kreds
Kasper, 14 år
Går i FDF klubben
TimeOut 4 gangeom ugen
Overvejer nu en FDF Efterskole
4 nye tiltag
Drivhuset ”projekt-FDF” fungerer allerede, og har sat
flere grene til spiring. To grene er allerede begyndt at
vokse ud fra det FDF, vi kender i dag, og to mere skal vi
stemme om på landsmødet.
1. Folkekirkens Konfirmandcenter
Med støtte fra Y’s Men Region Danmark stiftede FDF
den 22. juni 2010, sammen med KFUM og KFUK og
Teologisk Pædagogisk Center, ”Folkekirkens Konfirmandcenter”.
Centeret har opbakning fra alle landets
biskopper og skal være en videns- og erfaringscentral,
der tilbyder oplevelsesbaseret undervisning, events og
nye kursusmuligheder til glæde for præster, andre konfirmandundervisere
og tusinder af konfirmander.
Læs mere på www.konfirmandcenter.dk
2. FDFterskoler og højskolen
Vi ønsker at flere unge skal møde FDF på efterskoler.
Efterskolen er et godt sted at møde FDFs formål, og en
måde for FDF at fastholde unge. Konkret vil vi udbygge
samarbejdet med skoler, der bygger på det samme
værdigrundlag som FDF. Hvis muligheden byder sig,
etablerer FDF, enten alene eller sammen med andre, nye
”FDFterskoler” for eksempel der, hvor vi ikke geografisk
set er repræsenteret i dag. Samarbejdet mellem FDF og
de nuværende fire skoler er godt. Det ses tydeligt ved,
at mange FDFere går på skolerne, og at mange møder
skolerne på påske- og seniorvæbnerkurser, seniorfestival
mm. Vi ønsker at styrke og finde nye udviklingsmuligheder
sammen med FDFs nuværende skoler.
3. TimeOut – fritidsklub for unge
Vi ønsker at oprette fritidsklubber med særlig fokus
på natur og friluftsliv. Klubberne skal være private og
professionelt drevet. Målet er at FDF i 2015 har fem
fungerende klubtilbud, hvortil 300 børn har eller har haft
tilknytning. Tilbuddet kaldes “TimeOut”.
4. Aktiv Familie
Vi vil øge fokus på familiearbejde med det, vi er gode til:
lejre, aktiviteter, lege og friluftsliv. Første initiativ er, efter
landslejren, at tilbyde familielejre på FDF-centrene. Målet
er, at FDF i løbet af 2015 tager imod 1.000 familier på en
række lejre og events. Tilbuddet kaldes “Aktiv Familie”
Ressourcer og økonomi
Vi forventer, at familie- og klubarbejdet samlet set vil
koste cirka tre årsværk og 400.000 kroner at igangsætte.
Det er naturligvis ikke noget uvæsentligt beløb i et i forvejen
presset budget for 2011 og 2012. Vi er derfor allerede
i gang med at søge økonomisk tilskud fra fonde mv., ligesom
vi på landsmødet vil stille forslag om, at en andel af
de midler, der i dag indgår i medlemspuljen bliver anvendt
som økonomisk sikkerhedsnet. Det skal forstås på den
måde, at vi naturligvis ønsker at anvende mindst muligt af
de midler, som principielt er tiltænkt diverse kredsinitiativer
med henblik på at opnå flere medlemmer. Samtidig vil
vi ikke begrænse vores handlemulighed i forhold til igangsætningen
af de konkrete projekter, hvis vi ikke opnår 100
% tilskud fra fonde mv. Det skal selvfølgelig ses ud fra en
betragtning af, at de konkrete projekter også vil give nye
medlemmer til FDF-familien.
På længere sigt er det vores forventning, at klubberne
skal være selvkørende efter opstart via tilskud fra kommunerne
og familiearbejdet fra 2015 via deltagerbetaling.
På grundlag af ovennævnte forslag til finansiering er
der i budgettet for hhv. 2011 og 2012 derfor ikke sket
en reduktion af den tid, som kredsene i dag får fra vores
forbundssekretærer.
På landsmødet
Landsmødets godkendelse bliver afgørende for, om vi
kan igangsætte vores strategi for et FDF med nye grene.
Vi skal behandle og stemme om de to initiativer omkring
familielejre og fritidsklub på landsmødet. Selve forslagsteksten
kommer sammen med de andre forslag med dagsordenshæftet
i oktober.
4 5

Klog på livet
I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig
i samspil med andre mennesker, og at
kristendommen er det bedste grundlag
for det samspil.
I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der deler
både tid, erfaringer og tro med dem. På den måde tilbyder
vi børn og unge en række oplevelser og erfaringer, der
hjælper dem til at blive selvstændige mennesker, som også
indgår i fællesskaber. De oplevelser er med til at give dem
et godt udgangspunkt for selv at tage stilling og danne deres
egne holdninger og værdier. Således kan de lære at respektere
og tage ansvar for sig selv og andre ud fra et kristent
menneskesyn. Samtidig kan de gennem vores aktiviteter
og samværsformer lære at føre opgaver til dørs, samarbejde
og at være aktive samfundsborgere. De oplevelser og
erfaringer er med til at danne dem og samlet set gøre dem
klogere på det liv, de lever.
Det er handlingsplanens overordnede mål at tydeliggøre,
hvordan de eksisterende tilbud i FDF gør os kloge på livet.
Tanken er, at hvis vi øger den enkeltes bevidsthed om dette,
styrker vi også FDF - både indad til og overfor omverdenen.
Det skal vi, fordi børn, unge og deres forældre er meget
bevidste om værdierne i deres valg af fritidsinteresser. Her
får sjov og fællesskab følgeskab af kvalitet og mulighed for
personlig udvikling.
HB ønsker med denne handlingsplan at sætte fokus på at
styrke FDFs uddannelse, identitet og synlighed. Det er
samtidig håbet, at alle lader sig inspirere af handlingsplanen
og sætter fokus på ”Klog på livet” i kredse, netværk og
landsdele.
FDFs handlingsplan 2011-2012
UDDANNELSE | IDENTITET | SYNLIGHED
1. UDDANNELSE
I FDF har vi stor erfaring med at afholde kurser og gennem
vores dygtige instruktører formidler vi færdigheder,
viden og nye ideer direkte til deltagerne. På kurserne får
deltagerne inspiration til FDF-arbejdet, udveksler erfaringer
og udvider samtidig deres FDF-netværk. Vi skal lære af de
steder, hvor det går godt og anvende den viden på andre
områder eller målgrupper. På den måde kan vi styrke FDFs
samlede lederuddannelse.
Målsætning
Målet er at styrke FDFs samlede kursustilbud ved at højne
kvaliteten og tiltrække en større del af FDFs unge og
ledere.
Hvorfor vil vi det?
Når FDFere deltager på kurser, får de samtidig en generel
dannelse i samspil med instruktører og de andre deltagere.
På FDFs kurser bliver lederne klædt på til at lave aktiviteter
og forkyndelse, så kredsens børn og unge i fællesskab med
voksne bliver klogere på livet.
Handling
Med udgangspunkt i de erfaringer, der gøres på FDFs eksisterende
kursusudbud og andre arrangementer, undersøger
en projektgruppe, hvordan FDF med fordel kan sætte ind
med nye tiltag, der kan styrke FDFs samlede kursusudbud.
Målgruppe
Unge og ledere i FDF.
2. IDENTITET
I FDF har vi meget at tilbyde børn og unge, fordi vi har
mange forskelligartede aktiviteter og mange måder at
udføre dem på. Forskelligheden er en styrke, men for at
bevare en fælles forståelse for, hvorfor vi er her, og hvorfor
vi gør, som vi gør, er vi nødt til at udfordre hinanden på,
hvad FDF er. Det kan også øge vores evner til at fortælle de
gode historier videre og få en fælles forståelse af, hvordan vi
gør børn og unge klogere på livet.
Målsætning
At FDFs unge og ledere oplever FDF som et bredt dannelsestilbud,
der gør den enkelte ”Klog på livet”.
Hvorfor vil vi det?
Ved at skabe en debat om FDF som et sted, hvor unge og
ledere bliver kloge på livet, opnår vi en langt højere grad
af fælles forståelse af vores arbejde i FDF. Derved styrker
vi som børne- og ungdomsorganisation vores identitet og
tydeliggør vores formål og værdier udadtil.
Handling
En projektgruppe arbejder med at skabe en bred debat
om alt det, der binder FDF sammen – formålet, det kristne
livssyn, dannelse af ’det hele menneske’, fællesskab, FDFs
værdier m.v. Vi skal alle forsøge at sætte ord på, hvad det
overordnet er, vi kan og vil i FDF.
Målgruppe
Unge og ledere i FDF.
3. SYNLIGHED
FDF er et værdifuldt tilbud til børn og unge. Det vi kan,
er at gøre dem kloge på livet på en måde, de ikke møder
i mange andre fritidstilbud. Det er vigtigt, at vi kan vise og
fortælle det til verden omkring os. Udgangspunktet i vores
arbejde med synlighed er, at den bedste agitation sker lokalt
og gennem det personlige møde.
Målsætning
Børn, unge og voksne skal møde FDFs aktiviteter og FD-
Fere. De skal opleve FDFs formål og værdier og mærke
FDF som et attraktivt tilbud.
Hvorfor vil vi det?
Vi tror, det er vigtigt for samfundet, at der findes iderige,
selvstændige og rummelige mennesker, der vil tage et ansvar
og indgå i fællesskaber. Vi vil vise at børn og unge i FDF
kan møde frivillige voksne, der vil dem og som giver dem
noget uvurderligt med videre med i livet i et samfund, hvor
traditioner og familiestrukturer altid er under forandring.
Handling
En eller flere projektgrupper udvikler arrangementer og
aktiviteter, der skal afholdes lokalt eller på landsdelsplan.
Derudover udvikles PR værktøjer, der understøtter kredsens
synlighed lokalt i tråd med FDFs overordnede kommunikationsstrategi.
Målgruppe
Børn, unge og voksne, som ikke er medlem af FDF.
For vel er det leg, vi øver
og det er for børn, det bli´r gjort,
men det lønner sig dog om vi prøver
at indse, at det er noget stort.
(Erik Mortil, FDF-digter, 1936)
6 7

Forslag til ny skjorte
Landsmødet i 2008 vedtog et forslag om enten at forbedre,
udvikle, eller erstatte den nuværende forbundsskjorte. Resultatet
er en ny skjorte, der bygger på de gode erfaringer med
den nuværende. Nyt snit, opdaterede lommer og velkendte
detaljer. Den nye skjorte er en praktisk, moderne fritidsskjorte
med gennemtænkte funktionelle detaljer. At beslutte, at
det stadig skal være en skjorte var ikke svært. En skjorte som
uniformering rummer mange muligheder. Den er tidløs og
klæder alle størrelser - både drenge og piger. Når vi bærer
den nye skjorte, vil vi signalere, at vi er selvstændige individer,
der er med i et fællesskab.
Design
Den nye skjorte har et nutidigt design, men kan på samme tid
fungere i mange år fremover. Skjorten kan sættes, som man
vil. Længden er tilpasset, så den falder pænt, både når den er
nede i og uden på bukserne – knappet og ikke knappet. De
mange lommer er designet, så de optræder diskret, når de
ikke er i brug. Skjorten findes i en lige model og en taljeret
model fra størrelse 12 år og op.
Farven
Historisk set har FDFs skjorter været hvide, grå og som nu
blå. Den nye skjorte er så at sige en historisk blanding. Den
er blå, men i en lysere tone end nu. Den er mere tidløs end
her-og-nu moderne. Den fungerer som en som god baggrund
for de mærker, man sætter på og for de andre farver,
ens tøj er i.
Kvalitet
Skjorten lever op til sikkerhedsforskrifterne for børnetøj.
Skjorten er syet i et komfortabelt og stærkt stof, som
stadig føles varmt, selv om det er lettere end stoffet i den
foregående skjorte. Det er en blanding af 50 % polyester
og 50 % bomuld. Det er samme stoftype, som KFUM-
Spejderne bruger
Se den i virkeligheden!
På alle landsdelenes formøder i oktober, vil man kunne se
og mærke den nye skjorte. På selve landsmødet vil man
ligeledes kunne se og prøve den.
Forbehold for ændringer
Udviklingen er stadig i gang, så der tages derfor forbehold for billederne og farverne. Skjorten på billederne
er en særlig prøvesyet udgave, der kan ændre sig lidt inden den endelige version. Lynlåse bliver i samme blå
farve som stoffet. Mærkerne i metal er prototyper og større, end de endelige udgaver. Skjold og stofmærker
er også prototyper og vil blive tilpasset i form og farve.
I nakken er skjorten
forsynet med en
ophængningsstrop.
Stoffet er stærkt og
komfortabelt og har
bevist sin kvalitet som
uniformsstof hos KFUM-
Spejderne.
På højre ærme er
placeret en mærketavle
til de nye mærker.
Skjorten har indvendige
netlommer med plads til
fx. mobiltelefon.
Skjorten lukkes med
trykknapper. Det har vi
god erfaring med siden
1988.
Der er en skjult
strop, der kan holde
opsmøgede ærmer på
plads.
Den udvendige brystlomme
har nem adgang
via den karakteristiske,
skrå lynlås.
Den indvendige
brystlomme kan lukkes
helt med en lynlås, så
indholdet bliver der.
Lommen på venstre
ærme lukkes med lynlås
og har plads til fx. March
og lejr.
På venstre ærme er
stofløkker, hvor man
kan hænge ting, der gør
skjorten personlig.
Klassebetegnelserne
monteres på brystlommens
udvendige lynlås.
Kredsbetegnelserne er
trykt i samme farve som
uniformen, så navnet
står tydeligt frem.
8 9

Status på vedtagelser fra landsmødet 2008
Her følger en status på de forslag, som
landsmødet i 2008 vedtog. Det var en række
meget forskellige forslag, der varierede en
del i tid, ressourcer og økonomi. Alle opgaver
fra forrige års landsmøde er igangsat, flere er
afsluttet og nogle få vil landsforbundet stadig
arbejde med i det kommende år.
Revidering af forbundsdragten
Hvis man i detaljer vil se, hvad der blev besluttet
på landsmødet i 2008, kan man hente dagsorden
og referat på dette landsmødes hjemmeside:
leder.fdf.dk/landsmoede-2010
En projektgruppe har sammen med 55°Nord, arbejdet på
et forslag til en ny skorte. Arbejdet blev indledt på et møde
med en række indbudte FDFere. Løbende har der været
producenter, en designer og en tekstilskrædder med inde i
processen. Se forslaget på side 8-9 for mere information.
Evaluering af FDFs struktur
I foråret 2010 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse
via nettet. Samlet kom der besvarelse fra 250
kredse. Der blev desuden gennemført gruppeinterviews
med landsdelslederne. Spørgeskemaundersøgelsen og
gruppeinterviews skulle have været suppleret af to temadage
i april – et på Rysensteen og et i Århus. Da der var få
tilmeldinger, blev der holdt et fælles telefonmøde for de
tilmeldte. HB har drøftet rapporten internt og med landsledelserne.
Man kan læse eller hente undersøgelse på www.
FDF.dk/rapporter
Udgivelse af Sille og Sigurd sangbog
Se siderne om FDFs medier på side 14-15.
Nye medlems- og organiseringsformer
En projektgruppe har arbejdet med at se på, hvordan vi i
FDF kunne inkludere nye medlemsformer. I FDF har vi set
flere eksempler på, at der opstår arbejde ude i landet, der
tager udgangspunkt i andre organisationsformer end den
kendte kredsstruktur. Det vil landsforbundet gerne kunne
understøtte. Der har med HB være drøftet flere modeller,
og en af modellerne, et eventmedlemsskab, fremlægges på
landsmødet som et konkret forslag. Eventmedlemsskabet
bliver en forsøgsordning og et supplement til vores almindelige
medlemsform. Det er tiltænkt de børn, unge og voksne,
der ønsker at deltage på enkeltstående arrangementer
eller tematiserede projekter på kreds-, landsdels- eller
landsforbundsniveau. I dagsordenshæftet til landsmødet,
der udsendes i oktober, kan du læse det endelige forslag.
Samarbejde med andre B&U organisationer
Dette er sket løbende. Vi har et fast samarbejde med KFUM-
Spejderne omkring IT og 55°Nord, men har siden landsmødet
2008 også samarbejdet med blandt andet KFUM og KFUK
omkring det fælles projekt: ”Folkekirkens Konfirmandcenter”.
Kompetenceregister
Udvalget bag leder.FDF.dk er ved at udvikle en funktion, så
man kan give sig selv ”Tags” (nøgleord). På brugerprofilen kan
man tilføje de FDF-kompetencer, man har og på den måde
bringe sig selv i spil. Det letter arbejdet, når FDF rekrutterer
til de forskellige udvalg, og du kan også nemt finde en guitarist
i nærheden, når I skal have sat musik til de nye March og lejr
sange. Registeret er altså brugergenereret.
Vedtægter for landsdele
På baggrund af landsmødets ønske, er der nu lavet et sæt
vedtægter, som landsdelene kan bruge, hvis de har brug
for det. Det kan for eksempel bruges, hvis man ønsker
at få en formel afgørelse af hvilken kommune, man er
hjemhørende i. Vedtægterne er udsendt til landsdelene i
februar 2009.
Revidering af grundlov og forbundsvedtægter
Et udvalg er i gang med opgaven. De har i august 2010 lagt
det første udkast frem til HB. Nu er arbejdet med at afgrænse
opgaven og forberede, hvordan det skal debatteres i gang. Det
endelige forslag skal først fremlægges på landsmødet i 2012.
Pulje med midler fra lukkede kredse
Medlemspuljen er igangsat, og der reklameres løbende
for den. Status er, at 11 ud af 18 ansøgere samlet set har
fået 115.500 kr. til de ansøgte projekter. Læs mere om
projekterne, se eksempel på en god ansøgning og læs,
hvordan I selv kan få støtte fra puljen på:
www.FDF.dk/medlemspuljen
medlemspuljen
www.FDF.dk / medlemspuljen
Udvidet kredsindberetning
Ved indberetningen af medlemstal pr. 31.12.2009 skulle
landsmødets beslutning om at ændre medlemsindberetningen
stå sin første prøve. Alle kredsens medlemmer
skulle indberettes med fornavn, efternavn, fødselsdato,
køn, indmeldelsesdato og udmeldelsesdato. Det var lettere
sagt end gjort. For mange kredse har det været en
tidskrævende opgave, fordi de ikke tidligere har indsamlet
de data. Det har også taget tid og ressourcer på
forbundskontoret at udvikle og supportere henvendelser
omkring indberetningen. Det gav især en del ekstraarbejde,
fordi mange kredse ikke fulgte forbundskontorets
vejledning.
Langt de fleste kredse indsendte dog oplysningerne til
den udvidede indberetning. Som resultat af den udvidede
indberetning ved vi nu mere om, hvornår børn og unge
kommer ind og ud af FDF. Den viden kan bruges til at
målrette initiativer og agitation, så vi bedre kan fastholde
medlemmerne.
Centralt medlemssystem – Carla
I 2011 tager FDF for alvor det nye online medlemssystem i
brug. Fremover registreres alle medlemmer på FDF.dk, hvor
ledere og bestyrelsesmedlemmer kan trække medlemslister,
angive betaling til sommerlejren og meget mere. 2011 er også
året, hvor kredsene får mulighed for at opkræve kontingent via
Betalingsservice.
Omkring 70 kredse er blevet spurgt til praksis omkring
håndtering af medlemsdata, og en følgegruppe af kommende
brugere har i efteråret 2010 fulgt udviklingen af Carla tæt.
Samtidig er Carla en videreudvikling af det system KFUM-Spejderne
tog i brug i 2009. Det er derfor en massiv erfaring, der
ligger bag udviklingen af Carla.
Carla-projektet er i tråd med FDFs generelle IT-strategi om
overgang til online systemer via FDF.dk og et øget IT-samarbejde
med oplagte samarbejdspartnere.
Carlas hovedformål er at lette kredsenes administrative byrde,
og dermed frigøre vitale, frivillige kræfter til FDFs kerneopgaver.
Men Carla skal også levere platformen for en masse nye
serviceydelser til FDFs frivillige. Med alle medlemmer registreret
ét sted kan vi f.eks. tilpasse indhold på FDF.dk efter det
enkelte medlems behov, og mange opgaver omkring håndtering
af medlemmer, kurser, m.v., som i dag håndteres manuelt,
vil kunne helt eller delvist automatiseres.
I januar 2011 vil Carla erstatte den hidtidige indberetning. Alle
medlemmer registreres i Carla. I løbet af første halvår af 2011
leveres løbende nye funktioner til Carla.
Læs mere om Carla på www.FDF.dk/carla
Her ses en udviklingsudgave af Carla.
10 11

Status på Handlingsplanen
2009-2010
Landsdele, HB, udvalg, projektgrupper og ansatte har de
sidste to år arbejdet med at folde ambitionerne i handlingsplanen
ud til glæde for alle i FDF. Flere af punkterne er
allerede blevet til synlige beviser på handlingsplanens intentioner.
Andre er stadig under udvikling, og deres endelige
resultater ses først senere.
Uddannelsesmateriale
Ønsket var at revidere uddannelsesmaterialet. Opgaven har
været forsøgt sat i gang med flere ansatte og ved at samle
et udvalg, men er ikke blevet til konkrete udgivelser. HB har
valgt at opprioritere uddannelsesområdet i næste periode.
Arbejdet med uddannelsesmaterialet vil derfor blive inddraget
i et nyt udvalg, der skal udvikle vores uddannelse, så
der efter landslejren er nye materialer og tilpassede kurser.
Se eventuelt den kommende handlingsplans punkt 1 om
udannelse på side 6.
Inspirationsboblen
I maj og juni 2010 blev der tilbudt arrangementer i landsdelene.
Man kunne komme og få inspiration til nye aktiviteter,
lege, forkyndelse mm. Arrangementerne bød også på et
gensyn med tidligere udgivet materiale samt værktøjer til at
forbedre og tilpasse dette til netop jeres kreds.
På trods at en del kommunikation måtte flere af arrangementerne
aflyses, og samlet set kom der for få til de
gennemførte arrangementer. For de deltagende meldes
om en succes og et rigtig godt arrangement med masser
af værktøjer og overførselsværdi til kredsarbejdet. Det
vurderes nu, om de opsamlede materialer og værktøjer kan
samles på nettet til inspiration.
Projekt Det gode møde:
Formålet med projektet var at sætte flere initiativer i gang,
så den enkelte leder kan få hjælp via værktøjer og inspiration
til at lave det gode møde i kredsen.
• Mærker
En projektgruppen fremlagde et koncept for HB med
en revidering af mærkerne og materialet omkring
dem. De har samarbejdet med 55°Nord omkring
prototyper og tegninger af mærker. Sideløbende har
de lavet beskrivelser og krav til mærker og grader og
ikke mindst en vejledning til, hvordan man pædagogisk
kan arbejde med mærkerne med forskellige tilgange.
Første officielle præsentation var på landslejrkurset. På
landsmødet vil man også kunne se og høre mere om de
nye mærker.
• 150 mødeideer
Landsdelsledelsen i landsdel 5 arbejder med denne
del af projektet, der egentlig var tænkt som sæsonplaner,
men som er resulteret i en ny database i FDF.
En mødedatabase med 150 ideer til møder. Så kan man
selv sammensætte en sæsonplan. Databasen har også
en fem-punkts pædagogisk test, hvor man kan vurdere
sit møde.
• Artikler
FDF LEDEREN bragte i december 2009 et tema på fire
sider om ”Det gode møde” for børn. I juni 2010 var
der fokus på gode møder for voksne.
Projekt Leg:
Formålet med projektet var at sætte flere initiativer i gang,
så den enkelte leder kan få hjælp via værktøjer og inspiration
til at lave det gode møde i kredsen.
• National legedag
Landsdelsledelsen i landsdel 5 har arbejdet med at
få placeret FDF, som det bedste sted og den bedste
leverandør af leg i Danmark! Lørdag den 4. september
2010 blev til national legedag. Alle kredse fik materialer
inkl. nye lege og pressemeddelelser til at lave en
slags ”2. sæsonstart” med fokus på leg. Der har været
arbejdet på at få arrangeret en legedag i København på
Rådhuspladsen, men det lykkedes ikke denne gang.
Materialet er også udsendt til alle folkeskoler og efterskoler
i Danmark. Det er håbet, at det vil kunne give noget respons,
der kan bruges som ekstern PR – om ikke andet, så
synlighed om, at FDF har god inspiration om leg.
• Udvikling af databaserne
Arbejdet med mødedatabasen har sammen med fokus
på leg klarlagt, at en kommende opgave er at binde
databaserne bedre sammen, så man nemmere kan
sætte leg sammen med andre aktiviteter. Den idé om
at forbedre inspiration til FDF.dk er nu i den tekniske
udviklingsplan for portalen.
• Kurser
Landsforbundets kurser blev i 2010 opfordret til at
sætte fokus på leg og inkludere det i programmet.
• Artikler
BLUZ havde i november 2009 et tema om leg.
FDF LEDEREN havde marts 2010 artikler om lege.
Informationsmateriale om FDFs formål
Der er produceret film, plakat og folder om FDFs formål.
Materialet er udsendt i februar 2010 til alle kredse, og er
blevet præsenteret på mange møder og kurser.
Haefte 4+4_A5_4s_v2.indd 1 10-02-2010 17:43:34
Debatoplæg om FDF og folkekirken
Indholdet er skrevet af Kristendomsudvalget og forskellige
kirkelige bidragsydere. Det er trykt, og udsendes inden
landsmødet til alle kredse. I kredsene bliver opgaven at
bringe hæftet og debatten videre til den lokale kirke.
Kommunikationsstrategi
Der er arbejdet med ekstern hjælp og brug af frivillige kommunikationsfolk
i arbejdet med at lave en strategi. Arbejdet
har også inkluderet debat om slogan og hvilke ord, vi kan
bruge, der er fælles for FDF. Strategien kommer i løbet af
efteråret 2010.
Et indlæg i
debatten…
Inspirationshæfte til menighedsråd
12 13

FDFs medier
I påsken 2009 blev FDFs nye hjemmesider taget i brug,
og i august i år har vi lukket endeligt for BlåNet. FDF
har med de nye hjemmesider: FDF.dk, leder.FDF.dk,
flux.FDF.dk, bluz.FDF.dk og silleogsigurd.FDF.dk fået en
hel ny profil. Et af fokuspunkterne i udviklingen af FDFs
nye medieportal har været mulighed for brugerinddragelse.
Debatten på BlåNet blev flittigt brugt, og det
var essentielt at lave et forum, hvor FDFere kunne dele
meninger, viden og ideer. Det blev til det gruppesystem,
som du finder på leder.FDF.dk. Der er allerede en del
grupper, som vi har oprettet, men på lidt længere sigt
er det meningen, at brugerne selv kan oprette debat og
inspirationsgrupper om lige netop deres interesser.
En del af medieportalen er også muligheden for at
synliggøre sine kompetencer. På brugerprofilen kan man
tilføje de kompetencer, man har. På den måde kan vi få
synliggjort alle de ressourcer, vi har i FDF, og det bliver
nemmere at sammensætte udvalg og nemmere for
kredsene at finde fagfolk til hjælp og inspiration.
FDFs medieportal er rigtig langt, men den er stadig
under udvikling. Lige for ligger oprettelsen af mobil.
FDF.dk, så man kan tage FDF-nettet med på farten.
Samtidig arbejder vi på at få optimeret databaserne (ex.
legedatabasen) og sætte dem mere i spil på leder.FDF.
dk, så det bliver endnu nemmere at hente inspiration til
kreds-arbejdet.
Alt i alt er der skabt et rigtig godt grundlag, både
indholdsmæssigt og teknisk. Den tekniske løsning bag
medieportalen er langtidsholdbar og giver rigtig gode
muligheder for videreudvikling.
FDF LEDEREN
I maj 2009 udkom første nummer af det nye FDF LE-
DEREN. Forinden havde redaktionen været i gang med
et grundigt analyse- og omlægningsarbejde. I foråret
2008 lavede redaktionen en spørgeskemaundersøgelse
for at finde ud af, hvad der interesserede læserne, og
hvad de godt kunne undvære. Undersøgelsen viste, at
læserne især gerne ville have uddybende artikler om
emner, der er relevante for opgaven som FDF-leder
samt inspiration fra andre kredse.
FDF LEDEREN
FDF LEDEREN er i dag et magasin med en bred palet af
artikler, der byder på viden, inspiration og debatoplæg.
Bladets mål er at klæde lederen på til mødet med børn og
unge i FDF og vise, hvordan andre kredse håndterer stort
og småt. Indholdet er knyttet til det daglige FDF-arbejde,
men samtidig er det hensigten at give en læseoplevelse, der
rækker ud over arbejdet i FDF.
Samspil mellem blad og internet
FDF LEDEREN udkommer i dag fire gange årligt. Til
gengæld er der flere sider i bladet. Et magasin har en lang
produktionstid og egner sig derfor dårligt til dugfriske
nyheder - her er internettet langt bedre. Derfor har vi valgt
at producere et blad med artikler, som man kan tage frem
og læse over en længere periode, mens FDFs nyhedsformidling
sker på internettet og i nyhedsbreve. Der er dog
stadig plads til de vigtigste nyheder fra forbundet på de
bagerste sider, nemlig opslagstavlen. Mellem udgivelserne
lever FDF LEDEREN også på leder.FDF.dk. Her kan man
finde supplerende informationer, videoer, afstemninger og
debattråde, der knytter sig til artiklerne i bladet.
Sille og Sigurd sangbogen
55°Nord og Sille og Sigurd redaktionen begyndte straks
efter landsmødet at rette produktionsplanen til og begyndte
arbejdet med at finde sange. Sangbogen udkom i maj
2010. Den skulle bestilles forud, og der blev i alt bestilt
ca. 6.500 sangbøger fordelt på 202 kredse. Sangbogen kan
efterbestilles i 55°Nord.
FLUX
Efter at FLUX i en længere periode har ligget i dvale,
har vi nu igen et bladtilbud til forbundets pilte og
væbnere. Bladet udkommer to gange inden landslejren
og byder på artikler, sjove aktiviteter, konkurrencer
og information om landslejren. Derudover
kan pilte og væbnere på flux.FDF.dk finde mere
indhold, der er målrettet dem. Der vil blandt andet
være en database med løjer, en rekordbog og sjove
opgaver. Efter landslejren skal bladet og nettilbudet
evalueres, og det skal besluttes, hvilket medietilbud
der egner sig bedst til pilte og væbnere.
BLUZ
Arbejdet med BLUZ har hovedsageligt fokuseret
på udgivelsen af det trykte ungdomsmagasin. Der
er dog også gjort en stor indsats for at finde og
implementere en ny netredaktion, der kan udvikle
BLUZ’ virtuelle side. Opgaven det næste år bliver
at styrke samarbejdet mellem de to redaktioner
og skabe et fælles BLUZ-udtryk.
FDFs IT
IT er en stadig mere integreret del af alt, hvad vi foretager
os i hverdagen, således også i FDF. Brugerne stiller stadig
større krav til tjenester som e-mail, webhoteller, hjemmesider,
service og support samt tilbud på en stigende liste af
platforme såsom mobiltelefoner mv.
FDF havde i 2009 flere tilfælde, der på godt og ondt for
alvor rettede fokus i den retning. Således måtte vi udskifte
vores gamle e-mail system, da hverken sikkerhed eller
stabilitet kunne opretholdes på et tidssvarende niveau. Vi
måtte også erkende, at hostingforhold, backupprocedurer
på blandt andet alle kredsenes hjemmesider svigtede med
kritisk datatab til følge. Vi besluttede os for at rekonstruere
FDFs IT, og det påbegyndte vi i sommeren ’09.
2009 blev vendepunktet
I 2009 lancerede vi FDFs nye medieportal. Teknologisk
på en stærk platform og driftmæssigt i et setup, hvor
Nr. 1 // August 2010 // flux.FDF.dk
- spray til pilte og væbnere Stor test:
• Dumme
svin i Biblen
Mums!
Bag en dejlig
ormekage
Pimp your Ride
- bliv klar til
cykelrally
• Vild med rekorder
Quiz:
Vind kræs
til kredsen
Vidste du det…
Om mennesket?
Røverhistorier
fra da morfar
var FDFer
FLUX – et stinkende godt blad
alt hostes professionelt. Al hosting af servere på Rysensteen
blev lukket, og det betyder blandt andet, at e-mail,
hjemmesider og alle centrale systemer samt drifts- og
backupaftaler bliver varetaget af eksterne samarbejdspartnere.
Dette har betydet en markant forbedring og
en stabil drift af FDFs IT-stystemer.
Hovedbestyrelsen nedsatte endvidere et udvalg, som
skulle samle alle IT-aktører og sikre en klar IT-organisation.
Denne IT-styregruppe træffer beslutninger og
kommer med indstillinger til bl.a. prioriteringsspørgsmål,
brug af ressourcer og udviklingsprojekter. IT-styregruppen
har ansvaret for en gennemgående revision af FDFs
IT på både indhold og proces.
En central opgave for IT-styregruppen er at bibeholde
den store energi og værdi, der stadig ligger omkring de
mange frivillige, som på en eller anden vis bidrager til
FDFs udvikling indenfor IT og teknologi.
r
r
Kan du
klare dig
på en
øde ø?
Besøg
Professor
Pascal
FLUX-reporterne
interviewer:
En vognstyrer i
Rutschebanen
Altid i FLUX: løjer, vittigheder, opgaver og gør-det-selv opskrifter
14 15

FDFs udvalg
Friluftsudvalget
Udvalget har haft fokus på sikkerhedsregler og uddannelse.
Kano og klatring fungerer i dag rigtig godt. Kajak er også godt
på vej. En ny arbejdsgruppe ”fjeld og vandring” er under
opsejling.
I efteråret 2010 skydes et nyt projekt under friluftsudvalget i
gang. Det hedder ”Ud med FDF”. ”Ud med FDF” vil arbejde
med at få kredsene til at lave flere aktiviteter ude. Produktet af
projektgruppen bliver en friluftsdatabase i samme stil som
legedatabasen. Projektet blev præsenteret første gang på FDF
Landsdel 4, 5 og 6´s inspirationsaftener i september 2010.
Zambia – alle har ret til mad
ZAMBIA er FDFs missionsprojekt i 2010-2011 og handler om
menneskers ret til mad. Projektet blev skudt i gang i starten af
2010 med et spændende samarbejde med Væbnermesterskabet
om en ZAMBIA hotspot. Over 1.000 FDFere deltog og fik
et indtryk af, hvad missionsprojektet handler om. I løbet af
foråret kom der en række udgivelser med ideer til ZAMBIAaktiviteter
for alle aldersgrupper, og på FDF.dk/zambia kan man
hente alt materialet og finde masser af nyttig information.
Projektet er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp,
Silkeborg Højskole og FDF. Folkekirkens Nødhjælp bidrager
med kontakt til partnere i Zambia og står for uddelingen af de
indsamlede midler. Silkeborg Højskole startede i august et
elevhold, som skal besøge projekterne i Zambia i december
2010 og januar 2011. Når holdet vender hjem til februar,
kommer de rundt i landet og fortæller om missionsprojektet
med sultkaravanen, som alle kredse er velkomne til at booke
hos Folkekirkens Nødhjælp allerede nu.
Seniorfestival
På den tiende Seniorfestival på Kongeådalens Efterskole deltog
1.400 unge FDFere og efterskoleelever på en weekend med
FDF-musik, aftengudstjenester, andagter, festtelte og aktiviteter.
Der var 24 koncerter med stor musikalsk bredde. Anna David
og stand-up´eren Dan Andersen gæstede festivalen med stor
succes. Det rekordstore deltagerantal skyldes en rigtig flot
opbakning i landsdelene samt et ihærdigt PR-arbejde. FDFmusikken
og forkyndelsen er to vigtige omdrejningspunkter på
Seniorfestivalen, som udvikler sig i takt med ungdomskulturen.
Musik i FDF
Sidste sommer måtte FDF aflyse det landsdækkende musikstævne
på grund af for få tilmeldte. Det var nedslående, men
samtidig en bekræftelse af, at beslutningen om at udarbejde en
musikstrategi for FDF, og målrettet arbejde med, hvordan
musikken får gode og udviklende rammer, var rigtig.
I efteråret 09 blev der nedsat en projektgruppe med folk fra
tamburkorps, orkester, multimusik og March og lejr, der skulle
udarbejde en musikstrategi for FDF. Gruppen udarbejdede en
musikstrategi for at fremme musikarbejdet internt i FDF og
eksternt. Strategien blev fremlagt for HB i maj 2010, hvor der
var en god debat om musikken i FDF. Nu er musikudvalgene
trukket i arbejdstøjet for at udføre strategien.
FDF-musikken på kort sigt:
• Tamburkorps, multimusik og orkester skal lave
musikagitation internt og eksternt på tværs af grene.
• Kendskab til allerede eksisterende bands / korps /
orkestre skal udbredes.
• Tamburkorps, multimusik og orkester skal lave
instruktøruddannelse samme sted.
• Orkesterkursus skal åbnes for andre end FDFere
– fx gardere.
FDF-musikken på længere sigt:
• Der kunne arrangeres en årlig / hvert andet år musikdag
i Legoland, Tivoli eller lign. for hele FDFs musikliv.
• Der kunne laves ”Pakkeløsninger” med musiske
aktiviteter til kredsene.
Væbnermesterskabet
Væbnermesterskabet havde igen i 2010 vokseværk. Med et
deltagerantal på 1.200 til Finalen slog arrangementet igen
alle rekorder. VM-udvalget har prøvet at zoome ind på
styrkerne ved arrangementet, som også sagtens kan bruges
i FDF som helhed. Deltagere er fantastiske FDF-ambassadører,
der giver et positivt indtryk af FDF videre til venner
og klassekammerater. Størstedelen af de nye deltagere på
VM er med efter at have hørt om arrangementet fra
tidligere deltagere. Evalueringen viser også, at VM er et
arrangement, der er godt forankret i kredsene. Aktiviteterne
giver hjælp til det daglige arbejde i kredsen, og de
hjælper mange steder med at holde på væbnerne og/eller få
nye medlemmer. Deltagerne er først og fremmest med på
grund af de store oplevelser, fællesskabet og fordi det er en
oplagt anledning til at møde andre FDFere. Som én skriver i
evalueringen: ”VM er en oplevelse, man ikke vil gå glip af!”
En af de mange udfordringer under Væbnermesterskabet 2010
FDFs relationer
Samrådet og samarbejde med andre
organisationer
Landsmødet i 2008 vedtog et forslag om øget samarbejde
med andre organisationer. Det har HB forfulgt stærkt, både
i samrådet og gennem direkte samarbejde med andre
organisationer.
I samrådet har HB-medlem Allan F. Walther været formand
i 2008 og 09 og har været en dynamisk igangsætter for en
stærk handlingsplan for samrådet. Et af punkterne i handlingsplanen
havde til formål at skabe større åbenhed
medlemsorganisationerne imellem, yde hinanden støtte i
det daglige virke samt drage nytte af hinandens erfaringer.
Det øvrige samarbejde har i første række været sammen
med KFUM/KFUK. Den 22. juni 2010 har de to organisationer,
i samspil med Y’s Men og Teologisk Pædagogisk
Center, stiftet Folkekirkens konfirmandcenter, som har til
opgave at støtte folkekirkens konfirmandundervisning.
Herudover har FDF og KFUM/KFUK besluttet at undersøge
mulighederne for større samarbejde omkring udgivelse af
blade, internationale projekter og administrative opgaver.
Internationalt arbejde
Udvalget har i de forgange to år arbejdet meget med
øget synliggørelse af de forskellige Cross Culture tilbud
til FDFere i form af forskellige internationale kurser og
lejre. Derudover har en arbejdsgruppe under IU afviklet
Jagten på Elementerne med 90 deltagere i juli måned.
Endeligt har en omfattende strukturændring i European
Fellowship fyldt meget i IUs arbejde.
I den kommende tid vil fokus være på de mange internationale
gæster, der skal deltage på landslejren og fastholdelsen
af de netværk, der opstår mellem gæsterne og
deres FDF-værter. Endeligt vil det kommende missionsprojekt
og et øget samarbejde med KFUM/KFUK være
på IUs dagsorden.
Skoler
FDFs HB mødes en gang om året med FDFterskolernes
bestyrelser og ansatte. I 2009 foregik det på Kongeådalens
Efterskole og i 2010 på Lynghøj Efterskole. Her er både
fælles program og særskilte egne dagsordener for FDF og
skolerne. I forbindelse med det lange forløb, som HB har
haft omkring projekt-FDF er et stærkt spor omkring FDFs
skolestrategi blevet udfoldet. Det betyder en meget
tydeligere forståelse af at skolernes fremragende arbejde
opfattes som FDF på andre måder. Derfor drøfter HB nu
med skolerne, hvordan dette begreb – mere FDF - kan
udvikles. Denne drøftelse foregår både på det kommende
landsmøde og fortsætter på det skolemøde, der finder sted
på Silkeborg Højskole i marts 2011.
55°Nord
55°Nord har igennem de seneste 4 år givet et pænt
overskud, således også i 2009. Det flotte resultat skyldes
først og fremmest hårdt arbejde, men den nye hjemmeside,
nye kataloger og en nyhedsmail har også hjulpet på de røde
tal. Salget fra butikkens salgstrailer er en succes. Butikken
besøger omkring 100 byer om året og lægger også vejen
forbi større arrangementer og lejre. De flotte tal på
bundlinjen og det øgede salg fra salgstraileren har gjort pladsen
lidt trang i Taulov. Derfor har man fundet og købt nye,
større og tidssvarende lokaler, som er taget i brug hen over
sommeren 2010.
16 17

Medlemstal
For hele landet oplever vi samlet set medlemsfald, som vi har set
uafbrudt siden 1998 – medlemsfaldet fra 2008-2009 er på hele
685 medlemmer i hele landsforbundet. Èn landsdel, nemlig FDF
Landsdel 4, går dog frem med knap 100 medlemmer! Samlet set
er vi 23.167 medlemmer i FDF. Og der er flere positive tendenser
– FDF Landsdel 1 lander stort set på status quo med en nedgang
på blot 2 medlemmer. FDF Landsdel 8 tager det største dyk
med et tab på ca. 300 medlemmer efter en ellers stabil femårig
periode. FDF Landsdel 5 og 7 ligger hver især på en nedgang på
over 100 medlemmer.
Kredsudviklingen
Består af 2 dele – Fokuskredsprojekterne I og II samt konferencer.
Tanken er, at kredse i forskellige størrelser skal have et forskelligt
produkt. Det betyder, at de helt små og de helt store kredse
tilbydes sparring og erfaringsudveksling med ligesindede. Kredsene
imellem tilbyder landsforbundet et fokuskredsprojekt, som kan
hjælpe kredsen med at have et mere attraktivt brand.
Fokuskredsprojekterne
I 2009 startede det nye projekt, Fokuskreds II op. Fokuskreds II
henvender sig fortrinsvist til kredse mellem 30 og 84 medlemmer.
Projektet har fået en pæn modtagelse, og 27 kredse er indtil videre
startet i et projekt, 10 kredse afsluttet og flere er ved at komme
i gang. I Jylland er der til tider venteliste på at komme i gang. På
Sjælland er der ledig kapacitet. Det var meningen, at Fokuskreds I
skulle køre sideløbende efter det velkendte koncept, men der har
ikke været vist nogen interesse siden lanceringen af Fokuskreds II.
Det er endnu for tidligt at sige noget om effekten af Fokuskreds II,
men evalueringen ude i kredsene peger på, at de kredse, der har
været gennem forløbet, kommer styrket ud af det, og de får en
masse synlige resultater gennem det lille års tid det varer.
Konferencer
Der er afholdt en enkelt konference for store kredse. En dag fuld
af workshops og snak. Der var en god stemning på dagen og ideer
til, hvordan det kan gøres fremover. Planen bliver, at arrangere
konferencerne tre steder i landet. Erfaringen er, at der er rigtig
god energi for kredsene i at snakke sammen, og det skal ske
oftere. Desværre blev konferencen for de små kredse aflyst, da
der ved tilmeldingsfristen var for få kredse tilmeldt. Hvis de bliver
holdt regionalt, kan dette initiativ formentlig også komme op at stå
og give noget inspiration til de små kredse. I foråret indbydes til
nye konferencer i de tre teams – dvs. én i landsdelene 1,2,3, én i
landsdelene 4,5,6 og én i landsdelene 7 og 8.
Nyt projekt med CUR
Som pilotprojekt opstartes et ny projekt med Center for Ungdomsstudier
og Religionspædagogik for alle nytiltrådte kredsledere
i FDF Landsdel 7 og 8. Projektet skal give de nye kredsledere
en mulighed for at igangsætte udvikling i kredsen og give dem
mulighed for et godt netværk og sparring Vi tror på, at dem der
for alvor kan rykke og ændre på en kreds, er kredslederen. Med
kredsledernes netværk, håber vi at kunne skabe engagement til
at løfte kredsene og bære dem igennem et udviklingsprojekt som
kredsen kan have gavn af mange år frem.
FDFs friluftscenter
FDF Lejrcenter Vork
Der er foretaget renovering af dele af hovedbygningen.
Efter landsmøde 2006 har køkken samt spisesal fået en
tiltrængt ansigtsløftning. Der er også opført en spændende
bålhytte, der giver plads til udendørs overnatning samt
aktiviteter. Hele denne renovering er foretaget ved hjælp af
frivillig arbejdskraft fra Vork Frivillig Netværk. Der er igangsat
et mindre projekt, der skal forny skiltningen i området,
samt stille forskellige aktivitetsmuligheder til rådighed. På
Vork har de forløbne to år været præget af en stabil drift
og udlejning. Bygninger og udearealer på centret fremstår
pænt velholdte, men der ligger større og bekostelige vedligeholdelsesarbejder
i de kommende år for centeret.
FDF Friluftscenter Sletten
På Sletten er der opført to nye overnatningsbygninger ved
Det ny Sletten. De var en del af det oprindelige byggeprojekt
omkring Det ny Sletten, men blev dengang sat på stand
by på grund af sparehensyn. Antallet af overnatningspladser
nu er tilbage på 90 stk. På lejrområdet er der opført to nye
servicebygninger til erstatning for de toilethuse, der i mange
år har været på området. Servicehusene indeholder bad og
toilet samt et lille møderum. Servicehusene har gjort det
mere attraktivt at være på lejr udendørs, og der er da også
registreret en stigning i udlejning af lejrpladser. Naturvejlederprojektet
blev afsluttet ultimo 2009. Der er nu etableret
aktivitetsfaciliteter og en ny gennemgående skiltning på
centret. FDF har fortsat ansat en naturvejleder, nu uden
tilskud fra Friluftsrådet. Naturvejlederen skal fortsat udvikle
og igangsætte aktiviteter på centret. På FDF Friluftscenter
Sletten har de forløbne år været præget af støt stigende
udlejning. Ikke mindst Det ny Sletten har nu en rigtig god
udlejning, men også udearealer og Limbjerggård er godt
med. Også på Friluftscenter Sletten må vi imødekomme
større og bekostelige vedligeholdelsesarbejder, hvis
niveauet skal opretholdes.
FDFs bycenter
FDF Rysensteen
Rysensteen følger en langtidsplan for løbende vedligeholdelse
af alle etager og afsnit. Efteråret 2009 blev store dele
af fyret på Rysensteen udskiftet. Et planlagt og budgetlagt
renoveringsarbejde. Vi forventer et bedre energiregnskab
som en følge af dette. Fra 2010 har FDF indgået et samarbejde
med Københavns Tekniske Skole, hvor elever under
uddannelse udfører håndværksarbejde på Rysensteen med
få omkostninger for FDF udover materialeomkostningen.
Et gunstigt samarbejde for alle parter. På udlejningen
har FDF fortsat en aftale med naboskolen, som udnytter
undergrunden alle skoledage hele året i en fleksibel aftale,
hvor lokalerne også udnyttes til andre aktiviteter om aftenen,
i weekender og ferier.
Ved årsskiftet 2009-2010 flyttede KFUM-Spejderne ud
af Rysensteen efter at have købt en kirke, og det var
afslutningen på et femårigt bofællesskab. Forud for dette
blev processen med at finde en ny lejer iværksat. Trods
målrettede indsatser mod både foreninger, institutioner
og erhvervsliv har det ikke givet en ny lejer på 1. salen.
Måske fik finanskrisen her taget livtag med FDF. Tidspunktet
synes ikke rigtig. Arbejdet med at finde en løsning for
udlejen af Rysensteen pågår fortsat og knyttes nu sammen
med en regulær strategi for huset. 2010 er indtægtsmæssigt
påvirket af KFUM-Spejdernes udflytning.
Ejendomsstrategi under udarbejdelse
Hovedbestyrelsen har iværksat arbejdet med at formulere
en samlet strategi for FDFs centre, som også på de enkelte
af de tre centre skal komme med konkrete målsætninger
ift. vedligehold, egenudnyttelse, målgrupper, økonomi
mv. Første milepæl for Rysensteens vedkommende
er at få købt os fri af tilbagekøbsklausulen til Københavns
Kommune, så FDF alene ejer bygningen.
FDFs leasingsag
FDF startede i 2008 en sag mod et leasingselskab med påstande om overfinansiering af kopimaskiner: Sagen er
ikke afsluttet i den forgangne periode. Der blev i andet kvartal 2010 foretaget en uvildig syns- og skønsvurdering
af udstyret og dets markedsværdier, da leasingaftalerne blev indgået. Rapporten understøtter i store træk
FDFs påstande, og det fastholder os i troen på, at vi har en god sag mod leasingselskabet. Sagen skal nu for
byretten, og vi forventer ikke, at den bliver afsluttet i 2010.
18 19

Ledelsen
Ulrich Piltoft
Morten Frouvne Vincentz
Peter Jeppesen
Forbundskontoret
Anders Trankjær Simonsen
Birgitte Bay Jensen
Lasse Hedegaard
Tina Plett (Barsel)
Tine Christensen
Annabell Stampe Neville-Nielsen
Anders Frandsen
Jimmy Damsgård
Forbundsog
specialsekretærer
Christina Gro Hansen
Jacob Zakarias Larsen
Lisbeth Rosendahl Rodenberg
Maibrit Baagøe Schmidt
Martin Diget Aamann
Morten N. Dalgaard
Rasmus Agergaard Pedersen
Mette la Cour
Mette Nielsen
Sara Springborg
Stig Fog
GEÅ
Christina Balser
Mike Jeppesen
Ansatte
Centeransatte
Anette Gram Sørensen
Kim Gram Sørensen
Kasper Thun Linné
Mads Hindsgavl
Mogens Egholm
Thomas Heie Nielsen
Tomas B. Vilstrup
Timeansatte i perioden
Morten Krogsgaard
Peter Halkjær Kragelund
Marie Halkjær Kragelund
Morten Gottlib Jespersen
Esben Warming Pedersen
Jeanet Flørness Fischer
Christian Dias Løgberg
Kim Vincentz Petterson
Frederik Mogensen
Sune Watts
Per Lund Weisberg
Fratrådte
Lene Skovsted
Dennis Jim Frederiksen
Signe Hemmet Jacobsen
Morten Skrubbeltrang
Chris Krogsøe Mienert
Martin Bo Hermansen
Inge Moody Frier
Anders Ekström
Trine Fogtmann Søfren
Daniel Engsvang Jørgensen
Jonas H. Christoffersen
Maria Vestergaard Christensen
Kristina Jørgensen
Layout: Kim Vincentz Petterson
Foto: Asbjørn Laurberg, Thomas Heie Nielsen og Henrik Larsen