INDUSTRI KONSUM - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Industri
Konsum
Handlingsplan 2007
Danmarks Fiskeriforening

Indhold
Baggrund 3
Anbefaling 4
Tidsplan 5
Proces 6
Frysetrawler 7
Udviklingsselskab 10
Markeder 12
Appendiks 1 14
Appendiks 2 15
Litteratur 19
2

Baggrund
Der er gennem årene iværksat en række initiativer med henblik på at
optimere fiskeriets produktion på et bæredygtigt grundlag.
Nogle initiativer målrettes priser og mængder, mens andre projekter
målrettes omkostningsreduktion.
Et særligt lovende projekt er mulighederne for at konsumanvende
industriarter, som i dag hovedsageligt anvendes til produktion af fiskemel
og fiskeolie, jf. appendiks 1. Det omfatter bl.a. fiskearterne brisling, blåhvilling,
hestemakrel og tobis.
Nødvendigheden af at konsumanvende industriarterne er også fremhævet
i Regeringens og Dansk Folkepartis handlingsplan for dansk fiskeri
og akvakultur.
Det forventes, at projektet på sigt kan udvide de eksisterende grænser for
konsumfiskeindustrien. Et marked skal således etableres, efterspørgslen
efter de nye produkter opbygges og dermed er grundlaget skabt for en
profitabel vækst.
Med nærværende rapport er der udarbejdet en handlingsplan for, hvordan
projektet kan føres ud i virkeligheden. Dvs. fartøjer skal lande industrifiskene
i konsumegnet stand, fiskene skal forarbejdes og forbrugerne på
verdensmarkedet skal vænnes til at spise de nye produkter.
Medvirkende i handlingsplanens
tilblivelse:
Flemming Ebey Kristensen, Danmarks Fiskeriforening
Niels Wichmann, Danmarks Fiskeriforening
Marianne Raben Olrik, Danmarks Fiskeriforening
Carsten Krog, Krog Consult
Bent Bro, Thyborøn Havn Fiskeriforening
Henrik Amdisen, Hanstholm Fiskeriforening
Jørgen Riise, MC Revision
3

Anbefalinger
Det anbefales, at:
del 1
- Der etableres et selskab, som nybygger en frysetrawler. Fartøjet skal
ilandbringe industrifisk i konsumegnet stand.
der reserveres tonnage, kilowatt og kvoter til frysetrawleren.
Del 2
der etableres et udviklingsselskab, hvis formål er at aftage de konsumegnede
industrifisk, udvikle forarbejdningsformer og afsætte fiskene.
der iværksættes en markedsanalyse med henblik på at kortlægge eksportpotentialet
for konsumanvendte industriarter. Markedsanalysen følges op
med reelle markedsføringsaktiviteter.
4

Tidsplan
Tidsplanen for gennemførelse af handlingsplanens
anvisninger ser ud som følger:
2007
2008
2009
2010
1 2 3 4 1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
Frysetrawler
Reservation BT & kW (FD)
Reservation kvoter (FD)
Etablering af selskab mv.
Nybygning
Udviklingsselskab
Etablering af selskab
Etablering af faciliteter
Produktudvikling
Markeder
Markedsanalyser
Markedsføring
Ansøgning om støtte
Etablering og marked (FF)
5

Proces
Fartøjer
Frysetrawler
Sortering
Pakning
Blokfrysning
Trawlere
Køling
Udviklingsselskab
Optøning
Sortering
Rensning
Produktudvikling
Kvalitet og karakterisering
Fastfood (frys/vakum)
Frostretter
mv.
Frostlager
Markedsføring / salg
Markeder
Forarbejdningsindustri
Fiskeforarbejdning
Agnproduktion
Forædlede olieprodukter
mv.
Frostvaremarked
Ferskvaremarked
6

Frysetrawler
Formål
Der etableres et selskab, som nybygger en frysetrawler. Fartøjet skal
ilandbringe industrifisk i konsumegnet stand.
Etablering
Det er en forudsætning for at afsætte industrifisk i konsumegnet stand, at
der er dels leveringssikkerhed dels høj kvalitet. På den baggrund anbefales
det, at der nybygges en frysetrawler. Til det formål etableres et selskab.
Det forudsættes, at frysetrawleren får reserveret tonnage, kilowatt og
kvoter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Begrundelsen
herfor er, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med opstart af
projektet, idet der ingen garanti er for, at fiskene kan afsættes til de
anslåede kilopriser i opstartsfasen. I tilknytning hertil vil der i de første år
pågå betydelige forsøg om bord på fartøjet til gavn for hele sektoren.
7

Frysetrawler
Fartøjsdata
Data for den pelagiske trawler er som følger:
Anlægsinvestering
Tonnage
Maskineffekt
Længde
Bredde
Total lasteevne
Indfrysningskapacitet / døgn
Besætning
85 mio. kr.
1.300 BT
3.000 kW
60m
12m
500 tons
60 - 80 tons
Indfrysning i 20 kilos blokke
2 skippere
2 styrmænd
2 maskinmestre
4 dæksfolk
4 lærlinge
For oplysninger vedr. budget, nulpunktsomsætning mv. henvises til
appendiks 2.
8

Frysetrawler
Ressourcegrundlag
Følgende ressourcer antages tildelt frysetrawleren:
Tobis 3.000 ton á kr. 3,50 pr. kg.
Brisling 3.000 ton á kr. 3,50 pr. kg.
Blåhvilling 2.000 ton á kr. 3,50 pr. kg.
Hestemakrel 2.300 ton á kr. 5,50 pr. kg.
10.300 ton
De pågældende fisk er udvalgt ud fra faktorer såsom kvalitet, salgbarhed
og leveringssikkerhed. Kilopriserne beror på et kvlificeret skøn.
9

Udviklingsselskab
Formål
Der etableres et udviklingsselskab, hvis formål er at aftage de konsumegnede
industrifisk, udvikle forarbejdningsformer og afsætte fiskene.
Etablering
Udviklingsselskabet etableres med fysiske anlæg i form af frysehus, forsøgsproduktionslinier,
pakkeri og kontorfaciliteter. Øvrige nødvendige
aktiviteter – analyser, udvikling af rense- og sorteringsanlæg,
markedsføring m.v. – forventes at kunne hentes eksternt.
Det anslås, at anlægsudgifterne til udviklingsselskabet udgør 15 mio. kr.
Drift
Udviklingsselskabet skal på kort sigt modtage fisk fra eksisterende
trawlere med konsumgodkendt last. Det sker for at fremskynde konsumanvendelsen
af søfrosne industrifisk.
Fra medio 2009 modtager udviklingsselskabet tillige fangster fra den
nybyggede frysetrawler.
Indkomne fisk går dels til fryselageret i form af frostblokke dels til optøning.
De optøede fisk indgår i produktudviklingsarbejdet. Fiskene
underkastes en nøje kvalitetskontrol, sorteres og renses i land. Dette forudsætter
samarbejde med fabrikanter om udvikling af det nødvendige
udstyr – ideelt set skal det udstyr også anvendes ombord på frysetrawleren.
En del af fiskene bruges til udvikling af produkter, som herefter præsenteres
for produktionsvirksomheder/markedet.
10

Udviklingsselskab
Det er hensigten at afprøve produktmuligheder indenfor hovedkategorierne
fersk, frossen og konserves. De konserverede fisk og fiskevarer
kan deles yderligere op i let-, halv- og helkonserves.
Letkonserverede er f.eks. gravad, røgede fisk. Halvkonserves er f.eks.
saltede og marinerede fisk. Helkonserves er eksempelvis fisk på dåse.
Herudover vil der blive forsøgt udviklet færdigretter. Produktionsmanualer
vil blive udarbejdet for alle forsøgsproduktioner – disse vil blive
givet videre til fri afbenyttelse hos interesserede virksomheder.
For de mest lovende produkttyper gennemføres en markedsscreening og
produkterne præsenteres for relevante markeder.
Nøgleparametrene for den videre udvikling er optimal kvalitet, sundhed
og bæredygtighed. Det skal kunne dokumenteres og omfattende analyser
og certificering vil være nødvendige tiltag, hvis produkterne skal hæves op
over bulkvarekvalitet (masseproducerede råvarer af dårlig – eller dårligt
dokumenteret kvalitet) med henblik på opnåelse af en tilstrækkelig høj
afregningspris til fiskerne. Denne dokumentation kan fremskaffes ved
samarbejde med eksisterende laboratorier.
Potentiale
Udviklingsselskabet skal geare efterspørgslen efter konsumanvendte
industriarter i såvel forarbejdet som uforarbejdet form. En stor del af
selskabets opgave er således at udvikle højkvalitetsprodukter, som fremstillingsvirksomheder
i ind- og udland efterfølgende kan udbyde.
Leverancerne vil stige, efterhånden som fartøjerne kan levere flere fisk og
produktudviklingen skrider frem.
Udviklingsselskabet skal således være en vækstdynamo for konsumanvendelsen
af industriarter.
11

Markeder
Formål
Der iværksættes en markedsanalyse med henblik på at kortlægge eksportpotentialet
for konsumanvendte industriarter. Markedsanalysen følges op
med reelle markedsføringsaktiviteter.
Markedsanalyse
Mulighederne for at skabe et globalt marked for afsætning af konsumegnede
industriarter undersøges.
Analysen tager udgangspunkt i et større marked end de traditionelle
fiskeeksportmarkeder, idet det antages, at der er et betydeligt potentiale i
at udvikle nye produkter til nye markeder.
Årsagen hertil er, at de konsumegnede industriarter er relativt prisgunstige
input i produktionen kombineret med, at værdien for kunderne
kan optimeres med nye spændende produktsortimenter.
Markedsundersøgelserne gennemføres af konsulenter med erfaring
indenfor eksport af fødevare i bred forstand og gerne med specialkendskab
til asiatiske og østeuropæiske markeder. De pågældende konsulenter
søger bl.a. rådgivning fra Danmarks Eksportråd.
Arbejdet pågår fra udviklingsselskabet, som det også er anbefalet i idekataloget
”Perspektiver for dansk fiskeri og akvakultur 2007-2013”.
Markedsanalysen skal munde ud i konkrete anbefalinger til eksportmarkeder,
produktportofølge, samarbejdsparter, aftagere mv., således at
man med afsæt i markedsanalysen kan påbegynde en egentlig eksport af
konsumegnede industriarter.
Markedsanalysen iværksættes ultimo 2008 og sker i tæt samarbejde med
udviklingsselskabet.
12

Markeder
Markedsføringsaktiviteter
Med afsæt i markedsanalysens anbefalinger om eksportmarkeder,
produktportofølge mv. iværksættes en række markedsføringsaktiviteter
overfor såvel producenter som forbrugere.
En af de store udfordringer for markedsføringsaktiviteterne er, at gøre
op med industrifiskenes image som ”skidtfisk” og i stedet fokusere på de
mange muligheder, fiskene rummer. Markedsføringsaktiviteterne opstartes
medio 2009.
Potentiale
Der er mangel på fødevarer i verdenen herunder specielt fisk. Det forventes
således på sigt, at man kan afsætte i størrelsesordenen 200.000
tons industrifisk i konsumegnet stand.
Priserne på de konsumegnede industrifisk afhænger af forarbejdningsgraden.
Med afsæt i 2007 priser må det forventes, at uforarbejdede
industrifisk vil kunne oppebære en gennemsnitspris på minimum 3,50 kr.
pr. kilo.
Der er således et betydeligt eksportpotentiale i at anvende industrifisk
til konsumbrug. Helt afgørende for projektets succes er, at der afsættes
tilstrækkeligt med midler til markedsanalyse og markedsføring af industrifiskene
i konsumegnet stand.
Økonomi markeder
Markedsanalyse
Markedsføringsaktiviteter
I alt
2,5 mio. kr.
15 mio. kr.
17,5 mio. kr.
13

Appendiks 1
Hidtidig indsats
Dansk fiskeri har siden år 2000 taget flere initiativer til at undersøge
mulighederne for at afsætte industrifisk til konsummarkedet. Baggrunden
herfor er blandt andet, at fiskene har et betydeligt potentiale som fødevare
og fiskeren vil kunne opnå en højere afregningspris. Initiativerne har
blandt andet resulteret i, at Danmarks Fiskeriforening i 2005 fik Fødevareministerens
Initiativpris.
Oprindeligt opstod ideen i forbindelse med ønsker om at indfryse hestemakrel
om bord. Siden er flere arter kommet til herunder tobis, brisling og
blåhvilling.
Der er i den forbindelse foretaget en række undersøgelser af fiskenes
kvalitet herunder fedtindhold, holdbarhed og variationer, ligesom der er
udarbejdet artsbeskrivelser. På fartøjssiden er der påbegyndt forsøg med
sortering og indfrysning om bord.
Der er fundet forskellige anvendelsesmuligheder for fiskene og udviklet
egentlige retter. Samtidig har der været enkelte kontakter til eksportører,
forarbejdningsindustrier mv. og disse har fået tilsendt forsøgspakker med
industrifisk.
Her er således tale om et relativt langt forløb, hvor mange muligheder
er undersøgt. På den baggrund kan det konkluderes, at industrifisk er
velegnede som spisefisk, men det videre arbejde forudsætter en
leveringssikkerhed, hvilket netop er baggrunden for nærværende
handlingsplan for implementering af industrifisk i konsumegnet stand.
14

Appendiks 2
Drift
I det følgende er der udarbejdet 3 års budgetter for frysetrawleren.
RESULTATBUDGET (1.000 kr.)
År 1 År 2 År 3
Bruttofiskeri
Konsumfiskeri 40.650 41.870 43.125
Landingsomkostninger -3.639 -3.748 -3.860
Nettofiskeri 37.011 38.122 39.265
Faste omkostninger
Løn besætning -7.350 -7.570 -7.790
Brændstof -7.700 -7.930 -8.170
Vedligeholdelse redskaber -2.000 -2.060 -2.120
Vedligeholdelse fartøj -1.500 -1.545 -1.590
Forsikring fartøj -850 -875 -900
Andre omkostninger -400 -410 -420
Faste omkostninger i alt -19.800 -20.390 -20.990
Resultat før afskrivninger og renter 17.211 17.732 18.275
Afskrivninger -5.000 -5.000 -5.000
Resultat før renter 12.211 12.732 13.275
Renteindtægter bank 140 400 650
Renteudgifter lån -4.350 -4.050 -3.750
Finansieringsomkostninger i alt -4.210 -3.650 -3.100
Resultat før skat 8.001 9.082 10.175
Beregnet eventualskat -2.000 -2.271 -2.544
Årets resultat 6.001 6.811 7.631
Nulpunktsomsætning* 30.142 29.942 29.761
* Nulpunktsomsætning er beregnet som:
Bruttofiskeri - ((resultat før skat) / (1 - lønandel)/(variabel andel af landingsomkosninger))
15

Appendiks 2
LIKVIDITETSBUDGET (1.000 kr.)
År 1 År 2 År 3
Resultat før afskrivninger og renter 17.211 17.732 18.275
Renteudgifter i alt -4.210 -3.650 -3.100
Anlægsinvestering pelagisk trawler -85.000 0 0
Indskudt aktiekapital 10.000 0 0
Nyt lån pengeinstitut 75.000 0 0
Forskydning skyldig moms 550 0 0
Forskydning skyldige omkostninger 1.000 0 0
Forskydning skyldig A-skat m.v. 200 0 0
Afdrag på banklån -5.000 -5.000 -5.000
Likviditetsvirkning 9.751 9.082 10.175
Saldo kassekredit primo 0 9.751 18.833
Saldo kassekredit ultimo 9.751 18.833 29.008
16

Appendiks 2
BALANCEBUDGET - AKTIVER (1.000 kr.)
Anlægsaktiver
Pelagisk trawler 80.000 75.000 70.000
Tildelt kapacitet og kvoter 54.100 54.100 54.100
Anlægsaktiver i alt 134.100 129.100 124.100
Tilgodehavender
Andre aktiver 0 0 0
Likvide midler
År 1 År 2 År 3
Kassekredit 9.751 18.833 29.008
Omsætningsaktiver i alt 9.751 18.833 29.008
Aktiver i alt 143.851 147.933 153.108
17

Appendiks 2
BALANCEBUDGET - PASSIVER (1.000 kr.)
Aktiekapital 10.000 10.000 10.000
Tildelt kapacitet og kvoter 54.100 54.100 54.100
Overført overskud 6.001 12.812 20.443
Egenkapital ultimo 70.101 76.912 84.543
Hensat til eventualskat 2.000 4.271 6.815
Langfristet gæld
Banklån 70.000 65.000 60.000
Langfristet gæld i alt 70.000 65.000 60.000
Kortfristet gæld
År 1 År 2 År 3
Skyldig moms 550 550 550
Skyldige omkostninger 1.000 1.000 1.000
Skyldig A-skat m.v. 200 200 200
Kortfristet gæld i alt 1.750 1.750 1.750
Gæld i alt 73.750 66.750 61.750
143.851 147.933 153.108
18

Litteratur
Blue ocean strategy – de nye vinderstrategier
Kim, Chan W. og Renee Mauborgne, Børsens Forlag, 2006.
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur
Regeringen og Dansk Folkeparti, 2006.
Exploring Corporate Strategy
Johnson, Gerry, Kevan Scholes og Richard Whittington, Prentice Hall, 2005.
19

Projektet er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og Direktoratet for Fødevareerhverv.