se programbog her - Optakt
se programbog her - Optakt
se programbog her - Optakt
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LØRDAG DEN 20. AUGUST 2011 KL. 20.00<br />
EISLER OG WEILL<br />
MED STEFANIE WüST<br />
1. del: Hanns Eisler (1898-1962)<br />
Die Mau<strong>se</strong>falle, groteske for klaver, violin og høj stemme (1918)<br />
Tekst: Christian Morgenstern<br />
1. Palmströms Nachtmusik • (’Palmström hat nicht Speck im Haus‘) • 2. Morgens kommt von Korff‘<br />
Vierzehn Arten den Regen zu beschreiben, op. 70 (1941)<br />
- for fløjte, klarinet, violin, bratsch, cello og klaver<br />
Kantate auf den Tod eines Genos<strong>se</strong>n, op. 64 (1937)<br />
Tekst Ignazio Silone (Fragmenter af Brot und Wein)<br />
1. Die Nachricht • 2. Die Verhaftung • 3. Die Ermordung • 4. Der Nachruhm<br />
Das Lied vom Weib des Nazi-Soldaten (ca. 1943)<br />
Tekst: Bertolt Brecht<br />
Fra Hollywooder Liederbuch:<br />
Die Flucht (1942). Tekst: Bertolt Brecht • An den kleinen Radioapparat (1942). Tekst: Bertolt Brecht<br />
Über die Dauer des Exils I–II (1939). Tekst: Bertolt Brecht<br />
Gedenktafel for 4000 Soldaten, die im Krieg gegen Norwegen ver<strong>se</strong>nkt wurden (1942). Tekst: Bertolt Brecht<br />
Und ich werde nichts mehr <strong>se</strong>hen (ca. 1953). Tekst: Bertolt Brecht<br />
Das Vielleicht-Lied (1934)<br />
Tekst: Bertolt Brecht (arr. Hans Jo<strong>se</strong>f Winkler)<br />
2. del, Kurt Weill (1900-1950)<br />
Frauentanz<br />
op. 10, 7 sange fra middelalderen, for sopran, fløjte, klarinet, fagot, horn og bratsch (1923)<br />
Michael Fjeldsøe skriver<br />
om programmet:<br />
Må musik politi<strong>se</strong>re? Det spørgsmål blev Kurt Weill<br />
stillet i en avis i december 1930, og kernen i hans<br />
svar lød: I en tid som denne kan musik mindre end<br />
nogensinde unddrage sig det politiske. Kunsten kan<br />
fremstille og tydeliggøre holdningen til tidens store<br />
strømninger i ophøjet form og har evnen til at koncentrere<br />
og bevare også aktuelle politiske ideer for<br />
eftertiden. Hans jævnaldrende kollega Hanns Eisler<br />
ville have været helt enig: ja, det må og skal den.<br />
Der er <strong>her</strong> tale om at et meget bredt begreb om det<br />
politiske, hvor kernen er at kommentere intelligent<br />
og at tage stilling. Når vi taler om lieder og sange,<br />
så handler det både om at musikken tager stilling<br />
til teksten og at tekst og musik tager stilling til omverdenen.<br />
Og for både Eisler og Weill gælder det,<br />
at der var mas<strong>se</strong>r at tage stilling til. Begge starter<br />
som unge og moderne komponister efter første<br />
verdenskrig, de bliver begge – først Weill, så Eisler<br />
– ’Brecht-komponister’, og de må begge i eksil, da<br />
Hitler tager magten i 1933. Og ikke mindst – de er<br />
begge fremragende sangkomponister.<br />
Hanns Eisler er opvok<strong>se</strong>t i Wien og Die Mau<strong>se</strong>falle<br />
(Mu<strong>se</strong>fælden) er en af hans allertidligste kompositioner,<br />
skrevet i 1918, endnu før han blev elev af Arnold<br />
Schönberg. Teksten er skrevet af Christian Morgenstern,<br />
kendt for sin satirisk-pointerede sprogkunst.<br />
Dette vi<strong>se</strong>r Eisler som del af det litterære, unge Wien,<br />
hvor den fine og differentierede sprogkunst indbød<br />
til fine og differentierede, moderne kompositioner.<br />
Eisler er allerede <strong>her</strong> den ’enormt nøjagtige læ<strong>se</strong>r’<br />
af digte, som Brecht <strong>se</strong>nere berømmede ham for. I<br />
1942, da Eisler i sit californiske eksil var begyndt at<br />
sætte musik til eksildigte af Brecht – det der blev til<br />
Hollywooder Liederbuch – noterede Brecht: ”For mig<br />
er hans kompositioner det samme, som en opførel<strong>se</strong><br />
er for et skuespil: testen. Han læ<strong>se</strong>r med enorm nøjagtighed.”<br />
(Brecht, Arbeitsjournal, 26.6.1942)<br />
Så stor var Brechts tiltro, at Eisler<br />
som den eneste fik lov til <strong>se</strong>lv at<br />
udelade linjer og lave små tilpasninger<br />
af Brechts digte, når han satte<br />
dem i musik. Fem af sangene hører til<br />
denne gruppe af eksildigte, som Brecht<br />
skrev i sit danske eksil i Svendborg<br />
eller under opholdene i Sverige, Finland<br />
og USA. Og to sange har endnu tættere<br />
forbindel<strong>se</strong> til Danmark, nemlig Das Vielleicht-Lied,<br />
Måske-vi<strong>se</strong>n, som afslutter<br />
Brechts skuespil Rundhoder og Spidshoder<br />
og som Eisler komponerede på Fyn i 1934 –<br />
og Kantaten ved en kammerats død, skrevet<br />
af Brecht og komponeret af Eisler i Svendborg<br />
1937. Endnu et eksilværk, Vierzehn Arten eller 14<br />
måder at beskrive regnen på, slutter ringen tilbage<br />
til Wien. Musikken er skrevet til en dokumentarfilm<br />
af Joris Ivens i 1941, men er samtidig en fød<strong>se</strong>lsdagsgave<br />
til Arnold Schönberg på dennes 70 årsdag<br />
– han var også endt i californisk eksil.<br />
Den tidlige Weill er repræ<strong>se</strong>nteret af Frauentanz, syv<br />
middelalderdigte sat i musik i køligt-ekspressiv stil.<br />
Derefter følger en fire sange samt Mackie Mes<strong>se</strong>rs<br />
moritat fra Weills samarbejde med Brecht om deres<br />
hovedværk: Tiggeroperaen. Resten af sangene stammer<br />
fra eksiltiden. Youkali er skrevet i Frankrig som<br />
skuespilmusik og teksten om drømmelandet Youkali<br />
er tilføjet <strong>se</strong>nere. Fra 1935 var Weill i New York, hvor<br />
han blev en fornyer af amerikansk musical. September<br />
Song stammer fra en af dis<strong>se</strong>, Knickerbocker<br />
Holliday. Under krigen bidrog Weill med antinazistiske<br />
sange, bestemt for ud<strong>se</strong>ndel<strong>se</strong>r i radioen: det<br />
er Wie lange noch? og sangen om, hvad SA-soldatens<br />
kone fik ud af det – denne tekst høres også i Eislers<br />
udgave i første del af programmet.<br />
Fra: Sieben Stücke nach der Dreigroschenoper (1928)<br />
2. Ruf aus der Gruft • 3. Ballade vom angenehmen Leben • 5. Die Zuhälter-Ballade • 7. Kanonensong<br />
Tekst: Bertolt Brecht<br />
Moritat des Mackie Mes<strong>se</strong>r<br />
(fra Dreigroschenoper, 1928) (arr. Hans Poul<strong>se</strong>n)<br />
Und was bekam des Soldaten Weib? (1943).<br />
Tekst: Bertolt Brecht<br />
Wie lange noch? (1944).<br />
Tekst: Walter Mehring<br />
September Song (1938).<br />
Tekst: Maxwell Anderson (arr. Hans Poul<strong>se</strong>n)<br />
Youkali, tango habanera (1934).<br />
Tekst: Roger Ferney (arr. Hans Jo<strong>se</strong>f Winkler)<br />
Stefanie Wüst er uddannet på kon<strong>se</strong>rvatoriet i Køln og optræder som koloratursopran<br />
på de tyske scener. Hun har en omfattende koncertvirksomhed<br />
i hele Europa, også inden for den tidlige musik, f.eks. med en<strong>se</strong>mblerne<br />
Lautten Compagney Berlin og Concerto Brandenburg, og har optrådt med<br />
orkestre som f.eks. Deutschen Kammerphilharmonie.<br />
En særlig kærlighed til musik af Weill, Eisler og deres samtidige kom dog<br />
til udtryk allerede inden hun debuterede fra kon<strong>se</strong>rvatoriet, idet hun <strong>se</strong>lv<br />
dannede en<strong>se</strong>mblet KURZWEIL ENSEMBLE, der foku<strong>se</strong>rer på netop denne<br />
musik, ligesom hun i dag optræder med det hollandske Willem Breukker<br />
Kollektief og Ebony Band Amsterdam. Liedkoncert i den berømte Concertgebouw<br />
i Amsterdam finder man også på Wüsts cv.<br />
Den dedikerede Stefanie Wüst har desuden<br />
medvirket i radio- og tv-produktioner om<br />
Eisler, indspillet film og <strong>se</strong>lvfølgelig: cd’er<br />
med repertoiret.<br />
Svend Melbye, fløjte<br />
Eva Åberg, klarinet<br />
Gunnar Eckhoff, fagot<br />
Mette Franck, harpe<br />
Jakob Westh, klaver<br />
Stéphane Tran Ngoc, violin<br />
Piotr Zelazny, bratsch<br />
Miranda Harding, cello<br />
27<br />
27
Change language