se programbog her - Optakt

Den danske sang
er en tysk, blond pige?
v/ Georg Metz
Den tyske forbindelse
Foredrag fredag den 19. august 2011 kl. 14.00
Biblioteket, Fuglsang Herregård
af Toke Lund Christiansen
Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble
Det er karakteristisk for den dansk-tyske musik-forbindelse,
at den altid har eksisteret. Uagtet uoverensstemmelserne
og krigene, så har tilstedeværelsen af
Tyskland som den mægtige musikdynamo mod syd
gennem skiftende tider givet kraft og næring til den
danske musik. Undertiden er strømmen også gået
den anden vej.
Heinrich Schütz blev i en ganske vist kort årrække
kaldt til København for at kaste glans over Christian
den Fjerdes musik. Inden da havde der været et
nærmest grænseløst samarbejde mellem tyske og
danske renæssancekomponister i et Europa, hvor
nationalstaterne var endnu mere udflydende, end vi
ser det i dag.
Men en af barokkens store skikkelser, Diderich Buxtehude,
drog den anden vej. Fra Maria Kirken i Helsingør
rejste han til en kirke med det samme navn
i Lybæk. Buxtehude og hans ”fantastiske stil” blev
en vigtig inspirationskilde for den unge Johann Sebastian
Bach, og en generation senere kom inspirationen
tilbage igen over den dansk-tyske grænse. Det
var Bach-elever, som f.eks. familien Barth, der drog
nordpå og var med til at forme det danske musikliv.
Yderligere en generation fremme, møder vi i den
gryende guldalder en række fremragende musikpersonligheder
der af meget forskellige årsager, men
alle til gavn for det danske musikliv, vælger at rejse
nordpå. Hartmann-slægten, Weyse, Kuhlau, og alle
har de rødderne tilfælles: Den central-tyske musik,
en organisk vækst sammensat af inspiration, tradition
og ren lærdom (for ikke at sige trolddom). Ud
af dette kraftfelt springer Haydn, Mozart, Beethoven,
Mendelssohn, Schumann, Brahms, Bruckner og
Mahler. For nu blot at nævne de få.
Og så var der én, der sprang den anden vej! Niels
W. Gade var andenviolin i det Kongelige Kapel, men
mente nok at kunne deltage i en komponistkonkurrence
udskrevet af hans eget orkester. Konkurrencen
vandt han og samtidigt også Mendelssohns hjerte,
for magen til forårsfrisk musik havde han da aldrig
hverken set eller hørt (det skulle da lige være hans
egen!). Gade kom til Leipzig, og efter Mendelssohns
død overtog Gade den ærefulde post som Gewandhaus-kapelmester.
Den dansk-tyske musikforbindelse lever videre og
trives i bedste velgående. Aldrig har der boet så
mange danske kunstnere i Berlin som nu, og når vi
fra Norden drager sydpå for at vise vor egen musik
frem, så modtages vi med åbenhed og entusiasme.
For nok bor danske og tyske tæt på hinanden, men
steder former folk, og måske også deres musik, og i
Norden er vi begunstiget af et særligt lys. Den store
tyske tradition tager vi til stadighed næring af, men
den særlige lysende blæsende nordiske tone gør en
forskel for udtrykket. Og er det ikke i forskellen, at vi
genkender hinanden?
foredrag v/toke lund christiansen torsdag den 18. august 2011 kl. 14:
en tysker kom til byen - om indvandreren Kuhlau og hans samtid
Toke Lund Christiansen er solofløjtenist i DR SymfoniOrkester og docent ved musikonservatoriet
i København. Toke Lund Christiansen underviser desuden jævnligt i blandt
andet London og i Tokyo. I 2010 var han præsident for juryen ved den 4. internationale
fløjtekonkurrence i Odense.
Som solist og kammermusiker har han indspillet en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter
af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus
samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er!
I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse med et forfatterskab.
Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman:
Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800 og Mozarts øre og andre fortællinger
og i september 2011 udkommer: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester.
Toke Lund Christiansen er fra 2010 kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble.
I hele den gründerperiode, dvs. 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor så at sige hovedstolen af den
danske sang bliver til, er indflydelsen fra Tyskland påfaldende. Romantikken kommer derfra. Heinrich Steffens
jager i 1803 Oehlenschlaeger ud i Søndermarken og forklarer ham fremtidens litterære program. Eftertiden
tager ved lære og formulerer guldalderens program derefter - om end dansk romantik ikke er tysk.
Dertil kommer komponisterne. Den ene danske nationalkomponist efter den anden er tysker, eller i det mindste
stærkt tysk påvirket, og belyser en historisk og kulturel sammenhæng mellem tysk og dansk, og hvad deraf
fulgte med tragedierne i 1848 og 64.
Ovenstående er udgangspunktet for journalist og forfatter Georg Metz’’ foredrag forud for koncerten fredag
eftermiddag kl. 16.00 med sopranen Louise Fribo under overskriften ”Fra Lied til Romance”. Koncerten
byder på sange af Weyse, Schultz, Heise og Gade. Georg Metz skriver videre:”
Den danske sangtradition – sangskatten som nogen
kalder den – samt musikken også til det store teater:
syngespillet og operaen er foruden deres egenværdi
også kilder til Danmarks historie – om hvad der var,
og hvad der ikke er mere. Solen stiger ganske vist
stadig op i øst, men storken sidder ikke længere på
bondens tag. Natten er ikke mere helt så stille som i
1829, og luften er i hvert fald ikke særlig klar; de fleste
ved næppe hvad en bacarole dækker over, og det
er lige præcis, hvad Natten er så stille er for en sang;
og endnu færre har hørt om lystspillet Prinsesse Isabella,
hvorfra bacarolen stammer. Altid frejdig når du
går fik en anden betydning under og efter besættelsen,
ligesom jomfruerne måske nok stadig færdes
på voldene, det der er tilbage af dem, men uden at
jomfrudommen mere er en titel.
Teksterne skifter betydning og har været anvendt
forskelligt til forskellige tider. Gade lånte nok så
frejdigt Ingemanns tekst om den opstigende sol
til et helt andet formål end oprindeligt som
morgensang for børn og barnlige sjæle.
Mens Maskarade har vist sin langtidsholdbarhed, er
Elverhøjs nok mere tvivlsom. Det kræver mere end
almindelige overtalelsesevner at få slæbt unge mennesker
med i Det Kongelige Teater til nationalstykket,
hvilket man ikke behøver bekymre sig om, eftersom
stykket næppe i fuldt alvor kan opføres mere og
måske heller ikke bliver det.
Tiderne skifter, og alting forandres. Men det gør jo
ikke glæden ved disse værker mindre at man ved,
hvad de engang betød, og hvad de ikke mere betyder.
For så har de i mellemtiden fået en anden funktion.
De af dem der overlever.
Georg Metz var i mange år journalist
i Danmarks Radio, og siden
chefredaktør på dagbladet
Information, hvor han i dag er
kolumnist og kritiker. Han har en
omfattende foredragsvirksomhed
og har udgivet adskillige bøger,
f.eks. den analytiske ”Min Danske
Sang”, der blev udgivet i 2008
(udråbt til ”Sangens År”), hvor han forsøger at opklare
hvad de danske sange egentlig betyder og betød.
4 5
5