forslag til nationalparkplan det sydfynske øhav - Nationalpark Sydfyn

FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV
FRILUFTSGRUPPENS
RAPPORT TIL STYREGRUPPEN
ANDET UDKAST !!
Udarbejdet af friluftsgruppen under nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav, marts 2010.
1

INDHOLDSFORTEGNELSE:
1: Sammenfatning og forslag til styregruppen
2: Indledning
2.1: Wilhjelm-udvalget
2.2: Det kommunale initiativ
2.3: Borgerinddragelsesprocessen
2.4: Gruppens arbejde
2.5: Borgernes bekymringer og ideer.
3: Baggrund
3.1: Om nationalparkloven
3.2: Nationalparkfonden
3.3: Nationalparkplanen
4: Visionen fra friluftsgruppen
5: Den gennemførte analyse
5.1: Konklusioner – Anbefalinger - Forslag
5.2: Vurdering af det faglige grundlag
6: Resumé af eksisterende friluftstilbud i undersøgelsesområdet:
6.1: Igangværende aktiviteter (:Registreringer, nyanlæg m.m.)
7: Strategi- og handlingsplan:
7.1: Potentialerne for styrkelse af friluftslivet
7.2: Præsentation af indsatsområder: Resumeer af beskrivelser
7.3: Input fra de lokale arbejdsgrupper
7.4: Arbejdsgruppens forslag til: Afgrænsning og vision
7.5: Arbejdsgruppens prioritering af indsatsområder
7.6: Forslag til en samlet friluftsindsats hen imod en nationalpark
7.7: Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
7.8: Friluftsvision for en Nationalpark Det Sydfynske Øhav
7.9: Mulig tidsplan for udvikling af en nationalpark
8: Referencer.
9: Bilag
2

Bilag:
1: Friluftsgruppens
1.1: Kommissorium
1.2: Mødeplan
1.3: Mødedeltagere
1.4:Undergrupper og tovholdere
2: Friluftsanalysen fra Naturturisme
3: Bekymringer indsamlet under processen
4: Frilufts-ideer, indsamlet under processen
5: Undergruppernes oplæg til indsatsområder
5.1: Formidling
5.2: Styring af aktiviteterne
5.3: Udbygge sejlerturismen
5.4: Jagt og fiskeri
5.5: Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt
5.6: Forslag til en bedre proces.
6: Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper
6.1: Ærø-gruppen
6.2: Tåsinge-gruppen
6.3: Helnæs-gruppen
6.4: Skov-gruppen
6.5: Ø-gruppen
3

1: SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL STYREGRUPPEN
Afventer gruppens 5. møde.
2: INDLEDNING:
Denne rapport er resultatet af friluftsarbejdsgruppens indsats under nationalparkundersøgelsen Det
Sydfynske Øhav 2009-10.
Den udgør sammen med de tre andre rapporter om kulturhistorien, naturen og erhvervslivet
grundlaget for styregruppens behandling og udarbejdelse af en samlerapport.
2.1: Wilhjelm-udvalget
På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende
miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af
muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne
omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk opbakning fra 7 af
disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner omkring Det
Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt opgivet.
Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark.
Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder,
hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I
sommeren/efteråret 2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren.
Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes
Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter,
der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab på
Roskilde- og Lejreegnen).
2.2:
Det kommunale initiativ
De fire sydfynske kommuner Svendborg – Faaborg-Midtfyn – Langeland - Ærø besluttede i 2008
at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en eventuel nationalpark i Det Sydfynske
Øhav.
De 4 kommuner besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej. Denne
beslutning mente man ikke kunne træffes med den daværende viden.
Den femte kommune – Assens Kommune – kom med i samarbejdet senere i 2008.
Alle fem kommuner besluttede at få gennemført undersøgelsen, før der kunne træffes en politisk
beslutning om den eventuelle etablering af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav - en politisk
4

eslutning, som både skulle tages lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark i Det Sydfynske
Øhav vil kunne etableres.
Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer:
10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra
Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to
fra de små øer.
Styregruppen nedsatte på baggrund af notatet ”Nationalpark Det Sydfynske Øhav?” fra maj 2008, 4
hovedarbejdsgrupper med følgende temaer:
• Natur
• Kulturhistorie
• Friluftsliv
• Erhverv.
Hver arbejdsgruppe havde til opgave på grundlag af alle de indkomne forslag og ideer og på
grundlag af arbejdsgruppens egne ideer, at beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt
sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var
også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger
omkring det enkelte tema.
Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle – uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. – kunne melde sig
til arbejdsgrupperne, og alle har kunnet melde sig når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette
har sikret en åben proces, og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne.
For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009
holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der
har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om
arbejdsgrupperne i de kommunale fællesannoncer i samtlige ugeaviser i området.
Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på
Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs, i Svendborg, og en arbejdsgruppe med temaet ”Skov” samt
afholdt et seminar for de 8 småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har udpeget repræsentanter til at
deltage i hovedarbejdsgruppernes møder.
Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til hver arbejdsgruppe. Sekretariatet for
nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og
forbindelse mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5
kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med
stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret.
Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet, som styregruppen vedtog på sit møde i juni
2009 (bilag 1.1), og som bl.a. indeholder følgende krav:
”Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema
som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.
Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål – både kort og langsigtede. Gruppen skal komme
med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås.
5

Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til
hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med
ændringsforslag.”
Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål:
- Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af
national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark.
- Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og
ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan
ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt?
- Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal
opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer.
2.3:
Borgerinddragelsesprocessen:
Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav
omkring natur – kulturhistorie – friluftsliv – erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført
borgerinddragelse.
Styregruppen vedtog en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte
borgerinddragelsen i nedenstående 5 faser.
Styregruppen har desuden udpeget det geografiske område, som skulle indgå i
borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes ”undersøgelsesområdet”, se kortet, og er afgrænset
ud fra en kombination af tre kriterier:
- Området skulle indeholde de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle
Natura 2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge
bakker.
- Større byer og købsteder skulle udelades, idet byer normalt vil være udelukket af en dansk
nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget
- På Langeland og Ærø blev vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde
naturområder.
Det var inden for dette område, man ville undersøge, om området kunne leve op til lovens krav, og
om der var lokal opbakning til en evt. nationalpark.
6

Fig. 1: Kort over undersøgelsesområdet
Processen var inddelt i 5 kronologiske trin, hver med følgende indhold:
A. Informations- + B: Ide- og holdningsfasen (marts-august 09)
Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? m.v.
Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca.
60.000 eksemplarer. Desuden blev der oprettet en hjemmeside hvor alle materialer fra processen
blev samlet. Der blev afholdt en lang række borgermøder, i foreninger m.v. hvor politikere og
borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger.
Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der
knyttede sig til disse.
Samtidig kørte den såkaldte idevogn – en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer,
kaffe og småkager – rundt i Det Sydfynske Øhav. Vognen kørte fra 1. april 2009 til 10. juli 2009
med knap 50 ”stoppesteder”, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var
bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune.
Den har haft ca. 1400 besøgende.
C. Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10)
De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige
vidensgrundlag og dokumentation blev etableret.
Dette arbejde samledes i de fire hovedarbejdsgrupper. Her blev præsenteret en basisanalyse, som
var udarbejdet af en ekstern konsulent, og her blev også behandlet alle de bekymringer og ideer,
som var blevet samlet op under fase 1 og 2.
Resultatet fra hver arbejdsgruppe er blevet en rapport, der indeholder konkrete forslag til indhold og
afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan evt. være tale om flere forslag
såfremt der ikke blev opnået konsensus omkring et enkelt forslag i arbejdsgruppen.
7

D. Opsamling (april-november 10)
Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunktet for styregruppens
samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem
kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til
forslagene.
Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og
indsigelser.
E. Konklusion og beslutning (december 10)
Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med
henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren.
2.4:
Gruppens arbejde.
Undersøgelsesfasen omfatter en analysedel og en borgerinddragelsesdel..
Der er blevet udarbejdet i alt 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål, nemlig natur,
kulturarv, friluftsliv og en styrkelse af det lokale erhvervsliv.
Analyserne har haft to hovedformål:
- De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den
indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier.
- De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken.
Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i
formodninger og antagelser.
Friluftsgruppen blev nedsat 2. november 2009 samtidigt med de tre andre arbejdsgrupper.
På baggrund af den faglige analyse og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppen,
nedsatte friluftsgruppen 6 undergrupper på sit 2. møde 1. december 2009, med følgende emner:
- Formidling
- Styring af aktiviteterne
- Udbygge sejlerturismen
- Jagt og fiskeri
- Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt
- Forslag til en bedre proces
Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De
kommunale medarbejdere har bistået disse grupper.
Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre at alle
mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af bilag 1.2.
2.5: Borgernes bekymringer og ideer.
8

Styregruppen har fra starten af lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området
skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med
borgerne i Idevognen, dels via hjemmesiden hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og
foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden.
Bekymringerne: Den samlede liste er bilagt denne rapport.
Ideerne er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. Listen
over frilufts-relevante ideer er ligeledes bilagt denne rapport.
For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst
behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet udarbejdet
følgende model:
Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper.
Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne:
1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel
nationalpark som følge af nationalparkloven
2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel
nationalpark som følge af anden lovgivning
3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over
beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet.
4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis
beslutninger ikke forankres lokalt.
Disse fire ”bekymringskasser” blev transformeret til ”Fire Gyldne Regler” som blev brugt som
rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder:
1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres
via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner).
2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det
fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)?
3. Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse
af dem og lokalsamfundets interesser
4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper
eller hovedarbejdsgrupper.
Som opfølgning på bekymringskasse 4 blev nedsat en undergruppe med det formål at udarbejde et
forslag til en bedre proces hen imod og efter beslutningen om at oprette en nationalpark.
Udgangspunktet har været, at undergrupperne må formulere alle de ideer og indsatser de vil, de skal
blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden de sender deres forslag
videre til hovedarbejdsgruppen.
På denne måde sikres at alle bekymringerne på en konstruktiv måde bliver bragt med frem i
ideudviklingsfasen.
For at imødekomme behandlingen af problemerne i bekymringskasse 4, nedsatte arbejdsgruppen en
undergruppe til at udarbejde forslag til bedre proces hen imod og i en evt. nationalpark
3: BAGGRUND.
9

3.1:
Om loven
I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med
forligspartierne udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker:
Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland.
Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker. Loven
definerer ikke det konkrete indhold – det er op til den lokale befolkning. På Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der:
”Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en dansk
nationalpark skal indeholde – eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En nationalpark
omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Dvs.
områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international
opmærksomhed og betydning.
Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det vil
sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster og andre
interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig.”
3.2: Nationalparkfonden
Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der som et
uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan.
Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren efter
indstilling fra lokale myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark samt mindst en repræsentant fra
skovbrugets og landbrugets organisationer.
Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder en
plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.
Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet – primært blandt
de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2 medlemmer til
bestyrelsen.
Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre de
konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at
foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond er, at
den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at
1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
2) købe, forvalte og sælge fast ejendom,
3) afholde drifts- og anlægsudgifter,
4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og
10

5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private
ejendomsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og
Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter
planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet
fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til
eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
Fondens midler
Det fremgår af loven at en nationalparkfond får en bevilling der fastsættes på de årlige finanslove.
Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver,
partnerskaber, arv m.m.
Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den endelige
statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler til drift af
egen arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering, men under
hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio kr/år til drift og 5-10 mio kr/år til
informationsvirksomhed og udviklingsprojekter.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra år til år, da gennemførelsen
af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse af store
naturgenopretningsprojekter eller eventuelt etablering eller udvidelse af besøgscentre.
Der er på finansloven for 2010 og -11 afsat kr. 15 mio årligt til de 5 udpegede nationalparker, og
37,5 mio kr. årligt for årene 2012-2015. Uforbrugte midler på finansloven det enkelte år kan som
udgangspunkt overføres til efterfølgende finansår.
3.3: Nationalparkplanen:
Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for de
rammer, som er fastsat ved oprettelsen.
Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken.
Hvad angår de friluftsmæssige værdier, skal planen ifølge nationalparkloven:
1) Beskrive udviklingsmulighederne for friluftslivet
2) Beskrive hvordan viden om områdernes værdier kan formidles.
Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere har
mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen
inddrages i realiseringen af planens forslag.
Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger.
11

Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen eller
afvise den.
Nationalparkfondens vigtigste opgave herefter bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen,
altså udføre de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at
foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at
1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
2) købe, forvalte og sælge fast ejendom,
3) afholde drifts- og anlægsudgifter,
4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og
5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private
ejendomsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og
Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter
planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet
fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til
eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
4. VISIONEN
Det fremgår af lovens tekst at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række
forudsætninger er opfyldt, bl.a. ”- - hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt
at opfylde lovens formål”.
Det betyder at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af hvordan man tænker sig at
området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens formål
omkring friluftslivet er formuleret således:
” - fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet” og
” - styrke formidlingen af viden om områdernes værdier”.
Friluftsgruppen har udarbejdet 8 forslag til afgrænsningen af en evt. nationalpark. Forslagene
rummer en række forskelle og bygger på forskellige visioner om hvordan området skal se ud i
12

fremtiden. Der er derfor udarbejdet en vision for hvert forslag, visionerne er beskrevet sammen med
forslagene i afsnit 7.4.
(Færdiggøres efter møde 5)
5: DEN FAGLIGE ANALYSE
5.1
Til brug for friluftsgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af
nogle af de væsentligste friluftsmæssige værdier i undersøgelsesområdet.
Rapporten gennemgår de vigtigste friluftsaktiviteter, der er karakteristiske og unikke for det
sydfynske område, og som derfor bør indgå som den friluftsmæssige rygrad i en evt. fremtidig
nationalpark.
Rapporten bilægges denne rapport. I det følgende citeres opsummeringen fra analysen:
”Med hensyn til befolkningens ønsker for friluftsliv i det åbne land /skovene generelt konkluderes:
• Hensynet til det uorganiserede friluftslivs ønsker bør have meget høj prioritet i en
friluftspolitik, da størstedelen af befolkningens brug af naturen foregår uorganiseret.
• Der er generelt ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, renere strande og søer,
snoede vandløb og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Disse ønsker går forud
for ønsker om publikumsfaciliteter.
I brugerundersøgelsen foretaget af Fyns Amt (2004) er der lavet en række konklusioner som kan
danne udgangspunkt for nye initiativer. Det drejer sig dels om hvilke barrierer de adspurgte
friluftsgrupper havde oplevet, og dels om hvilke ønsker og behov de havde:
BARRIERER
• Begrænset adgang til egnede områder i rimelig afstand var den mest udbredte barriere.
• Orienteringsløbere og ryttere syntes specielt at have problemer med at få tilladelse.
• Lystfiskerne angav problemer med tilgængelighed pga. nedlæggelse af stier og veje.
• De mere aktivitetsprægede foreninger oplevede, at hensyn til jagtinteresser begrænsede
deres adgang til egnede områder. Jægerne oplevede ingen konflikter eller
adgangsproblemer.
• Foreningerne oplevede ikke, at det almindelige, uorganiserede friluftsbrug gav problemer.
Kano- og kajakbrugere fandt dog, at det kunne give dem et dårligt image.
• Flere foreninger pegede på, at besøgspresset var for stort på enkelte af de mest besøgte
områder.
• Jægere og lystfiskere oplevede ikke brugerbetaling som et problem.
• Idrætsefterskolerne oplevede brugerbetaling som et økonomisk problem for dem.
13

ØNSKER OG BEHOV
• Der blev generelt peget på bedre adgang til egnede områder.
• Foreninger med søsportsaktiviteter pegede entydigt på behov for kystnære
landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende
aktiviteter.
• Spejdere og idrætsefterskoler efterlyste sammen med DN desuden flere opholdsarealer med
vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og
mere information.
• De aktivitetsprægede foreninger pegede på bedre adgang, bl.a. i form af stier og
information.
• DN og DOF pegede også på behov for flere og bedre naturområder samt på bedre
beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak.
SPECIFIKKE ANBEFALINGER
FORMIDLING
• Det er afgørende at formidle friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver
opmærksomme på deres eksistens.
• Det nuværende niveau af formidlingen er spredt og meget traditionelt
• Der er igangsat et større formidlingssamarbejde for at få styrket en samlet formidling for
området (v. Naturturisme). Eksisterende formidlingsinstitutioner indgår i samarbejdet
(Naturvejledere, Naturskoler, Museer m.m.)
• Det skal overvejes hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt til formidling af områdets
friluftsaktiviteter om der etableres ét centralt center eller flere små.
• Den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud bør udbygges med nye og spændende
formidlingsformer fx i form af naturvejledere, ”Kys Frøen” - tilbud o.l.
FORSLAG TIL FOKUSOMRÅDER
• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant
• De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.
• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i
Det Sydfynske Øhavsområde
• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier
• Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier bør udbygges
med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte.
• Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets stier, men fx også
nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters.
• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles
• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som
kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet.”
5.2: Det faglige grundlag.
14

Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et godt redskab til at få et indsigt i og et
overblik over de væsentligste friluftsinteresser der findes inden for og tæt på det udpegede
undersøgelsesområde.
Det viser sig også at flere af undergrupperne har taget udgangspunkt i de i analysen nævnte
forslag/anbefalinger.
Analysen er blevet kritiseret for at hvile på et forældet grundlag, især med henvisning til Fyns Amts
analyse fra 2004. Hertil er kun at sige at der ikke er lavet opfølgende eller tilsvarende analyser
siden.
Et nyere materiale er fx Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi fra 2008, som indgår i kommuneplanen. I
denne strategi hedder det bl.a.:
”Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er
måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk, nationalt og
internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe
nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder.”
I strategien er opstillet kommunens vision i form af otte elementer, og på dette grundlag er følgende
fem hovedudfordringer formuleret:
• ”Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet
• Bynære rekreative områder
• Markante friluftstemaer – herunder turridning og søsport
• Formidling af muligheder og profilering
• Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet.”
6: RESUMÉ AF EKSISTERENDE BENYTTELSE
6.1: Benyttelse
I friluftsanalysen konkluderes det bl.a. at der ikke er udarbejdet nogen oversigter eller statistikker
over hvor mange mennesker der benytter de tilgængelige friluftstilbud som fx lystfiskere,
kajaksejlere, vandrere osv. Det foreligger således ikke et datagrundlag over det nuværende
aktivitetsniveau, som kunne indgå i en evt. fremtidig prioritering af indsatsområderne til
friluftslivet.
Tilsvarende findes der ikke et samlet kort – hverken på kommune niveau eller for
undersøgelsesområdet som helhed – over de tilgængelige veje og stier. Det gælder både vandrestier,
ridestier, cykelstier m.m.
15

Det eneste kort der viser veje og stier er de topografiske grundkort i 1:25.000, også kaldet 4-cm
kortene, hvor samtlige veje og stier (og bygninger) er angivet, uanset ejer- eller
afmærkningsforhold.
6.2: Igangværende aktiviteter
De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har en fælles maritim kulturarv i øhavet som
kunne danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et samlet friluftstilbud, og af en samlet
formidlingsstrategi - nationalpark eller ej.
Med udgangspunkt i nogle af de kendte formidlingscentre som Søbygaard på Ærø, Trente Mølle i
Faaborg-Midtfyn kommune og Skovsgaard på Langeland er projektet ”Kys Frøen” etableret, som et
bredspektret frilufts-aktivitetstilbud for familier.
Naturturisme I/S har igangsat et større formidlingsprojekt, baseret på det forhold at
tilgængeligheden af informationer og oplevelser i og omkring Det Sydfynske Øhav er meget lille.
Søger man information om området på turistkontorerne, internettet, bibliotekerne m.v. kan man kun
med stor tålmodighed finde hvad man søger, og kun som brudstykker af en samlet information.
Baggrunden er typisk, at den enkelte aktør har begrænset volumen og dermed begrænsede
økonomiske ressourcer. Naturturisme I/S har søgt og fået fondsmidler til at udvikle og gennemføre
et samlet formidlingsprojekt, som er startet i januar 2010 og som løber til udgangen af 2012..
Projektet har sammensat en referencegruppe der skal operationalisere visionerne om en styrket
formidling. Samarbejdet skal munde ud i et egentlig formidlingsstrategi som skal synliggøre det
samlede udbud af ydelser og produkter, samt øge tilgængeligheden til informationer og viden om
området, uanset om man er gæst eller fastboende. Én af visionerne er, at gæster skal kunne opleve
området som en samlet enhed ved at logoer g anden information om området signalerer at tingene
hænger sammen.
Derudover har turistforeningen Sydfyn søgt og fået midler fra cykelpuljen, foruden midler fra
naturturisme, Friluftsrådet og LAG-midler, til et meget spændende pilotprojekt mht. formidling af
cykelruter.
En af idéerne i projektet er at man f.eks. kan klikke tema ind på en cykelturisme portal, f.eks. kirker,
strande mv. og så få forslag til en cykelrute.
Hvis projektet bliver en succes, er det tanken at udvide området og det vil derfor være nærliggende
at foreslå at alle fem kommuner i undersøgelsesområdet går sammen om teknikken, uanset
nationalpark eller ej. (Ruterne kan også være udgangspunkt for vandreture.)
Svendborg kommune oplyser at de udarbejder handlingsplan på cykelområdet i løbet af 2010, og
indgår samtidig i et samarbejde med inden - og udenlandske kommuner med EU midler.
Ved Hvidkilde er der planlagt cykelsti med statsmidler, langs den farlige strækning mod Fåborg.
På Langeland er man i gang med at skabe sikre cykelveje omkring den nye skole, men har
derudover ingen konkrete planer. Ærø har planlagt en cykelsti fra Ærøskøbing langs stranden til
Gråsten Nor ca. 3 km, samt endvidere en stump ved Drejet ca. 300 m. Assens kommune har ingen
konkrete planer mht. cykelstier pt..
16

7: STRATEGI OG HANDLINGSPLAN
7.1: Potentialerne for styrkelse af friluftslivet
Som det fremgår af den faglige analyse, af eksemplet fra Faaborg-Midtfyn Kommune og af
arbejdsgruppens valg af emner, foreligger der et betydeligt uudnyttet potentiale vedr. de fremtidige
friluftsaktiviteter i det sydfynske område. Det gælder både i form af udbygning af eksisterende og
udvikling af nye aktiviteter, samt af nye formidlingstiltag som fx koordinering af formidlingen
(tema-ruter, koordinering af friluftstilbud m.v.), forbedring af den lokale formidling (skilte, guider,
o.l.)
Det skal her fremhæves, at en nationalparkplan ikke er retslig bindende for den enkelte lodsejer,
men er udtryk for nationalparkbestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Derfor skal alle aftaler
om nye stiforløb og evt. afgivelse af jord til at sikre adgangsforholdene ske på grundlag af frivillige
aftaler med lodsejerne.
7.2: Præsentation af indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til nedenstående 6
indsatsområder som vil kunne indgå i en evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er hér kort
gengivet, og ligger i deres fulde længde som bilag 5.
7.2.1: Formidling
Deltagere: Karen Mann (tovholder), Rikke Fink, Palle Kefer, Carsten v. Nielsen, Lilian Nielsen,
Birgit Bjerring, Mette Ingeman Madsen, Marianne Krag Petersen.
Gruppen har valgt, at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Fyn, og som
besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne Nationalpark for:
- Det maritime
- Ø-samfundene
- Geologien
- Ø - havet som raste- og fourageringsområde for vandfuglene.
Formålet med indsatsen er:
At give brugerne viden om naturen bl.a. med hensyn til bæredygtighed (benyttelse og beskyttelse)
At styrke folkesundheden
At skabe gode betingelser/vækst for turismen i området
At skabe gode betingelser/vækst i udviklingen frem for, at der vil ske en tilfældig udvikling
Indsatsen henvender sig primært til:
Turister (danske/udenlandske)
Borgere, herunder børnefamilier, unge, voksne m.fl.
Lokale Skoler og øvrige børne- ungeinstitutioner
Foreninger
Lejrskoler
Alle der har del interesser i ø – havet
Hvordan skal det gøres?
Herunder følger nogle eksempler på formidling i Nationalpark Det Sydfynske Øhav:
- Skiltning og info i naturen
- IT-portal
17

- Naturcentre
- Formidlingskorps – Øhavsguiderne
Guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i ”felt” formidling, opsyn og aktiv
naturbeskyttelse i nationalparken.
Guiderne skal være kernen i en aktiv ”task force” formidling som tager turister, lejrskoler og
borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakturer, fisketurer, flerdages
vandreture og cykelture i nationalparken. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han er erfaren
formidler, og skal have kompetencer indenfor friluftsliv og natur, og at de via deres virke, sikrer en
bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og friluftsliv).
Det er oplagt at gøre dem til en slags opsynsmænd der registrerer og eventuelt anmelder
uhensigtsmæssigt adfærd, ulovlig færden, ulovlig jagt/fiskeri og lignende. De vil være oplagte
personer til at henvise folk der campere ulovligt til den nærmeste lovlige lejrplads.
Guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på, at turister og
andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel. Planlægger
man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om råd og regler for
turen.
- Skoleprojekter
- Punktformidling
- Aktiv punktformidling
- Turisme
7.2.2: Styring af aktiviterne
Deltagere: Ninna Larsen (tovholder), Per Brunsgaard, Jørgen Jørgensen, Anne Nielsen, Jens
Ladekarl.
Gruppen foreslår:
1. Super udbygget hjemmeside for Nationalparken
Så brugeren/turisten kan forhåndsorientere sig inden besøg i Nationalparken
2. Formidlingscentre / Støttepunkter / Stationer
- hvorfra vejledere/observationspersoner opererer.
Centrene forestiller vi os i områdets større byer – evt. under turistkontoret eller fra nyoprettede
friluftsgårde/centre.
En friluftsgård må gerne indeholde” naturskole” og ”vandrehjem” som Kongskilde ved Tystrup sø.
3. Centralt styrede informationstavler / elektroniske plancher
På bemandede støttepunkter / turistkontorer. Tryk på ”interesseområde/aktivitet”, og de elektroniske
plancher giver aktuel information i billeder og tekst for hele nationalparken.
Derefter kan trækkes delområder med aktuelle aktivitet, hvilket medfører skærmvisning af
eventuelle begrænsninger eller forbud mod aktiviteten.
F.eks. Hvor der er beskyttede områder, forbud mod brætsejlads/kitesurfing, forbud mod havjagt etc.
18

4. Styrede aktiviteter - med vejleder
Eks.:
Ture hvor man kigger på gravhøje, kirker, godser osv.
Ture hvor man fisker fra båd.
Ture hvor man besøger én eller to øer og kigger på hvad øen har ”at byde på”
På arrangerede ture med (vej)leder er vedkommende samtidig garant
for at deltagerne bliver orienteret om eventuelle restriktioner der lovmæssigt måtte gælde i området.
5. Udvidet information vedrørende de enkelte aktiviteter/anbefalede områder til udøvelse af
aktiviteten.
Eks.:
Dykning på anbefalede områder ( Lindelse Nor)
Lystfiskeri ( Havørred guide ) – vejledende kort med angivelse af ”gode fiskepladser,
parkeringspladser, fiskeforbud o.s.v.
Rosport/sejlsport ( Øhavskort / Havkajakguiden ) med angivelse af beskyttede områder, primitive
lejrpladser, slæbesteder o.s.v.
Det er gruppens anbefaling, at bestyrelsen for Nationalpark Det Sydfynske Øhav i samarbejde med
offentlige myndigheder holder fokus på de lovfæstede beskyttelseszoner for dyr, fisk og planter, så
naturen i Nationalparken ikke lider overlast.
Aktiviteter, som på grund af støj eller høj hastighed, medfører forstyrrelser skal anvises markerede
områder, evt. baneanlæg.
Nationalparkbestyrelsen udpeger områder/baneanlæg efter indstilling fra organiserede
aktivitetsudøvere, der i samråd med naturbeskyttere finder frem til ideelle områder, fx til
kitesurfing, mountainbikes, vandski m.m.
Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Jørgen Jørgensen. Udtalelsen er vedhæftet gruppen oplæg
i bilagsrapporten.
7.2.3: Udbygge sejlerturismen
Deltagere: Nicolai Birkedal (tovholder), Karin Skovhus, Ruth Sommer, Vagn Adler Sørensen
Formålet med indsatsen er er delt i følgende fire punkter og skal give lokalbefolkningen og turister:
1. Informationsmateriale
En billig og nemt tilgængelig information om muligheder for oplevelser i/på og omkring ø-havet,
samt at informere om årstidsbestemte restriktioner, så dyrelivet samtidigt bliver tilgodeset. Folderen
skal udleveres ved udlejning (evt. som krav til kajak-udlejere)
2. Overnatningsmuligheder
Mulighed for en større rækkevidde i småbåde og kajak med op til flere overnatninger, samt at give
mulighed for at variere mht. tur-niveau: længde af tur, hvor krævende forhold man bevæger sig
under, standart for overnatning etc. Antallet af ureglementerede overnatninger og bortskaffelse af
affald på stranden bør minimeres. (Småbåde er her defineret som ”ikke-motoriserede både såsom
sejljoller, robåde etc.”)
3. Tursejlads
Mulighed for at opleve ø-havet på guidede ture i forskellige bådtyper.
19

4. Tilkørselsforhold
Udvidede/forbedrede tilkørselsforhold til ø-havet for småbåde og kajakker, så det bliver nemmere
for dem at bruge ø-havet.
Dette iværksættes ved bl.a.:
- Billig eller gratis folder/kort over ø-havet med en beskrivelse af muligheder og restriktioner ved
sejlads i småbåde og i kajak. Folderen kan indeholde en beskrivelse af ø-havets dyreliv samt geologien i
området, isætnings- og overnatningsmuligheder, regler vedr. generel færdsel og færdsel i
naturbeskyttede områder samt overnatning og seværdigheder. Folderen skal desuden indeholde
oplysninger om hvor der er indkøbsmuligheder, adgang til madlavningsfaciliteter, badefaciliteter,
toiletforhold, affaldsstativer/-containere.
- Udbygge mulighederne for overnatning på øer og langs kysten for småbåde og kajakker. Små
primitive lejrpladser og mere velorganiserede lejrpladser.
- Få oprettet eller profileret guidede ture med forskellig længde i ø-havet. Nogle ture med overnatning,
andre som kortere en-dagsture. Turene kan foregå i forskellige bådtyper fx: kajak, smakke og sejlbåd.
Fx:
Ø-hop:
Ture med fokus på øernes særlige natur og kultur.
Indhold: Historier fra Ø-havet, kultur, natur. Overnatning enten om bord eller i land på teltplads,
campingplads, b&b eller hotel.
- Kortlægning af egnede p-pladser, isætningssteder, ramper etc. til brug for småbåde og kajakker.
Efterfølgende etablering af p-pladser, isætningssteder, ramper etc., hvis og hvor der er mangel på
disse. Opsætning af informationstavler og ”bokse” med kajak- og småbådsfolder ved disse steder.
7.2.4: Jagt og Fiskeri
Deltagere: Terkel Broe Christensen (tovholder), Jørgen Storm, Jens Henrik Holme, Per Brunsgaard,
Jens Thomsen.
Der bør sættes fokus på bl.a. følgende indsatsområder til gavn for jægere og fiskere, men også for
mange andre grupper som finder at vores emner er vigtige elementer i en eventuel nationalpark
omkring Det Sydfynske Øhav:
• Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
• Øget adgang til kysten
• Slæbesteder
• Reetablering af rev og havbund
• Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
• Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
• Jægerskole
• Videnscenter om jagt & fiskeri
• Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
• Kajakfiskeri
•
Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle
20

Der bør sættes fokus på flere og bedre sammenhængende ledelinjer gennem landskabet som
sammenbinder de store naturlige levesteder for dyrelivet, f.eks. i form af levende hegn eller jordeller
stendiger med dyrkningsfrie zoner på begge sider. I ådalene bør det ikke være
sammenhængende nye hegn, men lavt voksende spredte buske som danner ledelinjer. Hvor
ledelinjer krydser trafikerede veje bør der etableres faunapassager, som minimum
hastighedsbegrænsning og gode udsigtsforhold for at forhindre påkørsler.
Der skal fortsat være fokus på genopretning af åerne i og uden for Nationalpark
undersøgelsesområdet, jo bedre og sundere vandløb jo mere varieret dyre og planteliv til gavn og
glæde for området som helhed.
Slæbesteder:
En voksende del af befolkningen og især tilrejsende turister har de senere år anskaffet sig joller,
som transporteres fra vand til vand på trailere trukket af personbiler.
Det er næsten altid muligt at finde læ, fordi den fremherskende vind i Danmark er vestlig og i kraft
af de mange øer og holme, der kan give læ. Det betyder også, at der ofte kommer gæster fra hele
Fyn til de sydfynske slæbesteder, hvis vinden er i det rette hjørne.
Adgangen til naturen og havet begrænses af isætningspladsen og et det antal p-pladser, som er til
rådighed for biler og trailere.
Det skal gøres opmærksom på, at det ikke kun jægere og fiskere, der efterlyser bedre og flere
faciliteter, som kort sagt handler om:
• Nye slæbesteder
• Udbygning og forbedring af eksisterende ramper og parkeringsforhold.
Reetablering af rev og havbund
Især stenrevene er vigtige for fisk og fugle som opholds-, yngle eller fødested. Vi foreslår derfor at
Nationalparken skal arbejde på at få reetableret de mange mistede undersøiske rev til gavn for dyreog
plantelivet.
Nye rev vil også have en gavnlig effekt på omsætningen af kvælstof, hvilket kan være med til at
begrænse risikoen for iltsvind. Desuden vil "nye" stenrev kunne være spændende områder for
dykkere. Jægere og fiskere se etableringen af revene som en metode til at skaffe flere fisk og vildt
og dermed større muligheder for at høste af overskuddet.
Omstilling af fiskeri med trawl til garnfiskeri vil desuden være meget mere skånsomt for bundens
dyre- og planteliv. Derfor indstiller vi til at der kun fiskes med garn eller ruser.
Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande
Der er næsten ingen offentligt tilgængeligt fiskevand i det sydfynske. Derfor skal nationalparken
arbejde på at skaffe borgere og turister mulighed for fiskeri i ferskvand. Det kan gøres på følgende
måder:
1. Fri fiskeret i offentligt ejede damme, søer eller vandløbsstrækninger.
2. Nationalparken kunne arbejde på at skaffe fiskevand hos private lodsejere. Det kunne gøres
ved at købe fiskeriet og så give det frit. Ønskes restriktioner i udnyttelsen kunne der gives
begrænset adgang.
På jagtområdet kan nationalparken også arbejde på øgede jagtmuligheder i de offentlige skove. Det
kan for eksempel ske ved at åbne for dagsjagter arrangeret af jagtforeninger eller skovejeren. Her
tænkes især på at unge jægere skal have mulig til at komme på jagt.
21

Formidling af rekreativt fiskeri og jagt
Jagt kunne fx blive repræsenteret under et nationalparkcenter - samme sted, som man kan læse om
dyrelivet og opleve naturformidlings aktiviteter. Dermed vil der være flere mennesker der får glæde
af jægernes arbejde da det hele ligger samme sted. Fiskeri skal også repræsenteres samme sted, på
samme måde som jagt.
Gode måder at formidle jagten på ville i høj grad, være at afholde publikums jagter, hvor der kan
snakkes jagtformer, etik, forklares hvorfor vi jager samt vise vi er aktive naturforvaltere. Et andet
omdrejningspunkt er tilberedning af vildt hvor gæster selv inddrages i det praktiske omkring
tilberedningen.
Jægerskole
Gruppen foreslår oprettelse af en jægerskole, vildtpleje skole, el. lign. Et projekt hvor unge jægere
og andre der ønsker at give vildtet og fuglene bedre livsvilkår kan komme og hente inspiration og
erfaring, og lære om lovgivning, regler, plantning, drift og pasning af arealer i naturen, f.eks. moser,
enge, små remiser i dyrkede marker og mange andre lokaliteter.
Mange ved ikke hvad de må foretage sig af pleje på de forskellige naturarealer, herunder også § 3
områder.
Det kunne kobles sammen med et Videnscenter om jagt & fiskeri.
Der skal være udstillinger om områdets jagt og fiskeri op gennem tiden. Fast personale, der kan
formidle jagt og fiskeri til menig mand, og som kan tage med kunder / borgere ud i naturen. Der kan
også være et køkken, hvor folk kunne tilberede deres fangst, det være sig fugl eller fisk.
Bedre havørredfiskeri
Vi ønsker endnu bedre forhold for lystfiskere, som vil fiske havørreder. Det kan ske i samarbejde
med Havørred Fyn, som er et projekt ejet af alle de fynske kommuner inklusiv Ærø og Langeland.
Projektet har til formål at støtte erhvervslivet (turismen) i ydreområderne.
Jagt- og fiskerigruppen ønsker at fremhæve følgende ideer/indsatsområder:
• Fiskeguider
• Man ønsker fiskelodge/primitive overnatningssteder (shelters), mødesteder
• Information om hvad man skal passe på, afmærkning af fredningsbælter, særlige
overnatningsmuligheder tilpasset lystfiskere, grejhandlere
• Bedre transport til øerne, for eksempel via shutle-service
Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri
Med udgangspunkt i et nationalparkcenter, vil der kunne tilbydes guidede jagt- og fisketure ud i
området, f.eks. vil et fiskeri med flue i saltvand være en mulighed. Der kunne være et
fluebinderkursus med efterfølgende fiskeri, rejefiskeri med net og ruse m.m.
Den jagtlige del kunne evt. foregå med guide, der står som garant for en etisk korrekt
afvikling. På saltvand vil der også være muligheder for jagt, f. eks på blishøns.
Udover deltagelse i praktisk jagt og fiskeri skal der være mulighed for at deltage som observatør og
evt. fotograf for at få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor f. eks, det gastromiske kunne
inddrages som et opfølgende element.
Kajakfiskeri
22

Kajakken giver lystfiskeren optimale muligheder for at udvide fiskeområderne og fiskearterne, og i
særlig grad naturoplevelserne. Kajakken giver ligeledes optimale muligheder for at fiske efter
alternative arter end havørred. Således har der i de sidste år været et givtigt fiskeri på
sensommermakreller i øhavets strømrender, ligesom multefiskeri og havkajak er en rigtig god
øhavskombination.
Ulempen kan være en større færdsel i øhavet’s mere øde egne, som kan konflikte med
naturværdierne i området. Dette kunne minimeres ved at udbyde attraktive guideture til kajakfiskeri
i øhavet, hvor der kobles en naturguide til arrangementet som dels kan optimere fiskeriet, og
samtidig sikre at færdsel og ophold foregår på en bæredygtig facon.
Der foreligger en mindretalsudtalelse til rapport fra Jagt- og Fiskerigruppen fra Jørgen Storm.
Udtalelsen er vedhæftet gruppens oplæg i bilagsrapporten.
7.2.5: Flere og bedre faciliteter for friluftsliv generelt.
Deltagere: Bent Kristensen (tovholder), Mette Marie Hansen, Carsten Kjær Jensen, Dietmar
Herweg, Karl Georg Andersen, Hanne Ellebæk, Lars Axel Andersen, Carl Olav Fruerlund Nielsen.
Bedre adgangsveje til kysten
Formålet er at skaffe hurtigere og lettere adgang til og fra strandene med fartøjer.
Fritidsfolk så som dykkere, fiskere, kajak/kano, jagt, hyggesejlads og ikke mindst fladbundede
redningsfartøjer i redningssituationer.
De fleste adgangsveje er offentlige tilgængelige, men derudover har alle færdselsret på befæstede
veje, men selvfølgelig kræver det lodsejer godkendelser, i form af symbolsk leje eller tinglysning.
Først diverse godkendelser. Dernæst finansiering og projektering. Derefter ud i licitation. Hvis
Nationalparken bliver vedtaget så er det i det regi, og hvis Nationalparken falder er det
kommunerne der samarbejder omkring et selskab der f.eks. hedder Naturformidlingen Sydfyn A/S,
som i øvrigt skaffer diverse fondsmidler m.m.
Hvis ikke forslaget er grundigt gennemarbejdet med placeringen, kan det få katastrofale følger for
visse fuglearter.
Genetablering af kulturarven, hvor enhver lille landsby med adgang direkte til kysten, havde hver
deres lille båd liggende.
Det kræver en god kortbeskrivelse af, hvor og hvordan man skal færdes i og omkring det
pågældende slæbested.
Ridestier:
Vi mener der er stort potentiale i at etablere ridestier i det fynske landskab.
Formålet med indsatsområdet er at skabe gode ride muligheder indenfor Nationalparkens område
for såvel herboende som turister.
Der er store sammenhængende skovområder i dele af Svendborg og Fåborg kommuner.
På Ærø og Langeland er trafiktætheden ikke stor, og der er mange landeveje, hvor der kan rides
uden ændringer, og mange andre steder kan man for få penge gøre det muligt at ride i
sammenhængende ruter. Der bør laves rideture af flere dages varighed. Det indbyder den varierede
natur i høj grad til.
23

Der er allerede mange hesteejere og rideklubber spredt ud i landskabet.
Der er mulighed for at leje heste, og med en udbygning af mulighederne for at ride ad sikre og
tydeligt afmærkede ruter, er der grundlag for at flere vil kunne leje heste ud eller etablere ridelejre.
Etableres der mulighed for overnatning for både heste og ryttere vil det kunne tiltrække de turister,
der selv ønsker at tilrettelægge en rideferie på egne heste.
Forslag til indsatser:
• Etablere ridestier i rabatten på mindre befærdede veje
• Opkøbe eller leje en ekstra meter eller to langs markerne, så det bliver mere betryggende at
ride i forhold til den øvrige trafik, fx ved de eksisterende cykelruter og margueritruter. Lave
afmærkede stier i skovene, efter aftale med skovejerne, så der kan rides, hvor der ikke er
anden trafik, og binde skovene sammen med sikre ridestier. Da øhavsstien går gennem de
mest attraktive områder, ville det være ønskeligt, hvis der langs egnede strækninger af
denne også kunne laves en ridesti.
• Etableres overnatningsfolde i sammenhæng med campingpladser og vandrehjem.
• Etableres shelters på offentlige steder – skove og overdrev – med folde tilknyttet. Disse
shelters kan anvendes til forskellige grupper af brugere.
• Bed and Breakfast kan blive til Bed and Box.
• Der kan etableres samarbejde mellem overnatningssteder på en rute af flere dages varighed.
Vandrestier
Formålet er dels at skabe gode sammenhængende natur- og vandreoplevelser for lokale samt
besøgende turister, uden at det belaster naturen, og dels at øge formidling af viden om natur og
kulturlandskabet der vandres igennem.
Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark det Sydfynske Øhav, er nærheden
til vandet. Området er også kendetegnet ved at have et rigt fugleliv og følsomme rugeområder på de
mange nor, holme og strandenge.
Men også herregårdslandskaberne kendetegner området, med de mange gamle træer, især ege, samt
fine afvekslende beplantninger og gamle stier, med mangelfuld tilgang og kortlægning.
Som et overordnet ønske til vandrestier i området, handler det om tilgængelighed.
Et særligt indsatsområde er genåbning af gamle kirke- post- og andre gamle stier, da disse udgør en
vigtig del af områdets historie og kulturarv.
Der findes allerede fine stisystemer som ved kortlægning kan knyttes an til Øhavsstien i rundture.
For hvert underområde / øhavsetape, udarbejdes samlet formidling om de særlige kendetegn i den
natur stierne passerer, hvorved man samtidig kan formidle særlige hensyn og hensigtsmæssig
adfærd. Det kan være udpegning af gamle/ sjældne træer eller planter, og også interessante
bygninger eller anden kulturarv, eller historiske begivenheder der har udspillet sig i området.
Langs Øhavsstien kunne etablering af få gode bænke være ønskeligt, fx for hver 15 km. Bænke kan
jo laves relativt primitivt og dermed også falde godt ind i naturen.
Dette aftales med de lokale lodsejere, der på den måde er med til at lede det pauserende vandrefolk
hen hvor de generer mindst muligt.
Man kan benytte en ”Nationalpark Sydfyn” som anledning til at presse på for at sikre regelmæssig
offentlig transport bl.a. langs Øhavsstien, så eventuel hjemtransport opnås ved endt vandring. Dette
24

vil naturligvis samtidig være en stor fordel for de lokale fastboende, men også for overnattende
turister i området. Og det kan øge tiltrækningen for nye bosættere i landområderne
Flere aktive naturoplevelser,
Formålet er at delagtiggøre såvel lokale som turister i deres kendskab til livet på landet, den danske
natur på godt og ondt. Hertil også en forståelse af konceptet ”fra jord til bord”.
Det Sydfynske Øhav tilbyder en unik natur, med levende erhverv som i generationer har præget
øhavets naturlandskab.
Gruppen mener at der er et potentiale i at øge dette fokus ved at lade besøgende og andre deltage
aktivt i fx:
• Indhegning til kreaturer, slåning af græs - under elhegn, klipning af grene ved elhegn,
tilsyn med dyr på græsning.
• Samling af små marksten manuelt; en mulighed for motion, frisk luft, se forskellige sten
arter, samt gå og være en del af naturen.
• Aflugning af græsser, korn og frømarker; gå i plejesporene, knæhøje afgrøder i juni, se
afgrøderne i blomst, skadevolder som svamp, larver og lus. Og ikke mindst kyllinger af
fasaner og agerhøns, samt deres fjender - rovfuglene.
• Hegn tilplantning og vedligehold; man udvider, forbedrer, rydder gamle hegn og planter
nyt - hegner disse, slåning af ukrudt omkring nyplantninger, forbedring af forståelsen for
dyr, hegnsarter og læ virkning m.m.
• Hjælpe lodsejerne manuelt med reparation og vedligeholdelse af dæmninger og diger,
oprydning/opsamling af affald samt øvrig vedligehold til forskønnelse af kysten.
• Badebroer; op og nedtagning samt vedligehold.
• Guidede ture som vi har set, hattebakker, moser, enge, vandre igennem landskabet med
diverse eksperter samt lokale til fortællinger m.m.
Shelters.
Gruppen foreslår en række tiltag omkring opsætning og etablering af et netværk af primitive
overnatningsmuligheder i øhavet og den kommende nationalpark. Prioriteringen af beliggenheden
skal ses i forhold til andre lignende overnatningsmuligheder (campingpladser m.m.).
Trente Mølle har i den sidste tid iværksat et sheltersprogram med sigte på at opsætte en række
shelters i nationalparkens område og udvikle et automatisk bookingsystem for vandrere, kajakfolk,
hestefolk og andre som ønsker at sikre sig en primitiv overnatning i det sydfynske nationalpark
En karakteristisk målgruppe vil være familier som ønsker en anderledes oplevelse på deres ferietur i
området og som har brug for den sikkerhed der ligger i bookingen, samt eventuelt den komfort som
der kan tilføjes i form af brænde og kogegrejer, samt eventuelt bestilling af madkurv med øhavets
specialiteter.
Brugerne skal kunne sikre sig en overnatning og derved kunne planlægge en friluftstur til området
med sikkerhed på at de kan overnatte på de steder der passer til deres vandre-, fiske-, cykel-, kajakeller
ridetur. Dette gøres ved at der samarbejdes med relevante lodsejere omkring opsætning og drift
af et antal strategisk placerede shelters i nationalparkens område. Hvert shelter skal nummereres og
indlægges i et automatisk booking program, som dels noterer brugernes navne og antal, og som dels
sender en mail eller sms tilbage til brugeren som kvittering for bookningen.
25

Et ensartet brand for primitive shelters betyder et brand man kan blive godkendt til at bruge, samt
en bookingordning, man kan indgå i, således at brugerne ved hvad de kan forvente af standard og
udstyr.
Det betyder ikke at disse shelters skal støttes særskilt og dermed skabe uens konkurrence.
Men der bør være en overordnet strategi for placeringen.
Cykelstier.
Formålet er at skabe udvidede muligheder for sikker færdsel for fastboende cyklister og
cykelturister, samt udvide mulighederne for at planlægge længere cykelruter i området.
Området indeholder allerede mange smukke cykelruter, og mange fredelige biveje med smuk natur
blandt mark, skov, vand og bakker.
For at binde de mange fine cykelmuligheder på områdets småveje og eksisterende cykelruter
sammen, er den bedste satsning at skabe sikre cykelstier langs de eksisterende hoved / amtsveje i
området.
Cykelprojektet Sydfyn er nærmere beskrevet under afsnit 6.2.
Dykning.
Formålet er at gøre dykkeroplevelser lettere tilgængelige til glæde for både fastboende og turister.
Det kan fx ske ved:
– permanent afmærkede vrag (med bøje) og andre undervands-seværdigheder med henblik på både
besøg og bevaring
– kortlægning af slæbesteder (både de gratis og dem, der kræver betaling)
– kort og positioner målrettet dykning (tilgængelige på hjemmeside og evt. på tryk)
– anlæg af dykker-stier (som den på Langeland), etablering af kunstige rev, sænkning af skibe
Mountainbike
Formålet er at give fastboende og turister flerre og bedre muligheder for at køre mtb i de mang e
skove, der er på sydfyn. Samtidig giver forslagene skovejerne en mulighed for via skiltning at styre
sliddet på skovene.
Forslaget kan iværksættes ved fx:
- Skiltede ruter i skovene
- Skiltede ruter mellem destinationer, fx mellem byer
- Anlæg af deciderede baner med hop, ”Northshore tracks”, oplagte sving mm. Forbeholdt mtb’s
- Markedsføring af ovenstående på hjemmeside og tryk
- Flere offentlige skove, hvor man kan køre på afmærkede mountainbike-ruter.
7.2.6: En bedre beslutningsproces op til og i en evt. nationalpark
Deltagere: Ole A. Folmer (tovholder), Jens Zimmer, Hans Jacob Clausen, Jacob Schaffaflitzky de
Muckadell, Niels E. Præstekjær, Ulrik Møller Andreasen, Bent Juul Sørensen.
Gruppen vurderer at borger/lodsejerinddragelsen ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset i det
igangværende undersøgelsesarbejde. – Dette skyldes bl.a. at der i det igangværende arbejde med
ide’udvikling i arbejdsgrupperne ikke er en garanti for lokal opbakning og derfor ikke kan bruges i
til opfyldelse af lovgivningen i iht. Lov om Nationalparker.
26

Hovedårsagen er at mange borgere/lodsejere på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med konkrete
ideer for netop deres område. – Enten fordi man ikke deltager i det igangværende
undersøgelsesarbejde eller fordi man er nød til at prioritere de arbejdsområder man har interesse i.
Gruppen vurderer at Lov om Nationalparker ikke sikrer tilstrækkelig frivillighed for berørte parter
Gruppen vil komme med anbefalinger der kunne sikre en bredere opbakning, samt mere
indflydelse til lokalbefolkningen i processen frem mod og evt. senere på forvaltningen af en
nationalpark.
Gruppen stiller sig tvivlende overfor beslutningen om ” Fire gyldne regler” er tilstrækkelige til at
tilgodese bekymringerne i det arbejde der laves i undergrupperne. Der vil jo ikke umiddelbart være
nogen kontrol eller i så fald hvem har så myndighed til at afgøre spørgsmålet.
Arbejdet med afgrænsning af området er heller ikke omfattet af dette krav endnu.
Gruppen støtter derfor hovedgruppernes beslutning om at alle bekymringer (tematiseret) bringes
videre i sin helhed og indgår i styregruppens beslutningsgrundlag. Det er af stor betydning for
styregruppens vurdering af den samlede rapport fra grupperne, samt resultatet af den konklusion
som Styregruppen drager i forhold til det videre arbejde med processen.
Muligheden for at en evt. park berører et meget stort geografisk område omkring det sydfynske
øhav, skal medføre repræsentation af flere lodsejergrupper med hver deres specifikke geografiske
interesseområde.
Gruppen vurderer at tilstedeværelse af landbrugets og skovbrugets organisationer i en evt.
Nationalparkfondsbestyrelse i det sydfynske område IKKE alene kan forvalte lodsejernes
indflydelse og interesser i tilstrækkeligt omfang. Og at det derfor er rimeligt at stille kravet om bred
repræsentation af lodsejere i nationalparkfondsbestyrelsen.
Gruppen anbefaler følgende til at sikre lokal opbakning og til mulig håndtering af spørgsmålet om
afgrænsning af det foreslåede nationalparkområde:
Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder har ret til gennem afstemninger omfattende
lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Jf.
folkeafstemning på Læsø 17.september 2005.
Gruppen anbefaler følgende til sikring af lokal opbakning til foreslåede NP-indsatsområder og
aktiviteter i lokalområder:
Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten
gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, beslutte om de ønsker en foreslået
indsatsplan eller aktivitet/udført i området. .
Anbefalingerne giver mulighed for at rette op på den uheldige udvikling som undersøgelsesfasen
har fået i forhold til håndteringen af de mange bekymringer.
27

Gruppen anbefaler at alle aftaler gøres åremålsbestemt, gruppen kan ikke anbefale tinglysning af
aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom.
Gruppen anbefaler kun tinglysning anvendt til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af
indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.
Gruppen vurderer at et mindre ambitiøst projekt der tog udgangspunkt og udvikledes ud fra de
mange tiltag i området der allerede opfylder de samme formål, som der stilles krav om iht. Lov om
nationalparker havde været nemmere at implementere i de fem kommuner.
Ideer og indsatsområder kunne bedre udvikles i takt med at økonomien var sikret. Ender området
med en størrelse der tilnærmer sig undersøgelsesområdet risikerer man at dele penge ud i et alt for
mange spredte projekter, med risiko for at virkningen af indsatsen bliver værdiløs, eller kun tilgår
de projekter, der formår at frembringe den bedste argumentation, med hjælp fra centralt hold.
Gruppen anbefaler at der fokuseres på mindre områder og ideer til indsatsområder bliver mere
konkrete allerede i undersøgelsesfasen og ikke mindst gjort synlige for borgerne.
Gruppen anbefaler at styregruppen i sin endelige anbefaling til det politiske system, gør
opmærksom på lovens krav om, at den samlede udpegningen skal i offentlig høring, ikke egner sig
til at afgøre om nationalparkplanen er sikret lokal forankring.
Vælger en lodsejer frivilligt at bidrage til implementeringen af et foreslået indsatsområde er det
gruppens vurdering at lodsejeren skal tilbydes en økonomisk erstatning for det tab eller den
ulempe/belastning som indsatsområdet påfører lodsejeren og det kun kan ske ved fuld
kompensation, til markedsbestemte priser ved alternativ benyttelse af arealet.
Gruppens vurderer at konstruktionen, hvor lokale arbejdsgruppers anbefalinger og forslag
implementeres via hovedarbejdsgrupperne ikke sikre en ordentlig og fair behandling af
lokalgruppernes materiale.
Gruppen blev bedt om at komme med forslag til en bedre proces frem mod en evt. nationalpark,
det har vi bl.a. gjort med at foreslå mere tid, særligt i undersøgelsens 3. fase (arbejdsgrupper)
Gruppen erfarer, at arbejdet i undergrupperne meget har handlet om at fremlægge ideer til
indholdet i en evt. Nationalpark og kun meget lidt om finansiering og konsekvens for området.
Muligheden for at stå udenfor nationalparkudpegning hører med til begrebet frivillighed!
7.3: Input fra de lokale arbejdsgrupper
7.3.1: Den lokale arbejdsgruppe på Ærø skriver bl.a.:
Undergruppens arbejde er begrundet med, at ”Ærøs stemme” ikke har kunnet få lydhørhed i
hovedarbejdsgrupperne.
Dette kan begrundes med tre hoved punkter.
28

1. En uklar debat proces, hvor skeptiker synspunkter ikke er velkomne. Prioritering af ideer og debat af
de enkelte punkter ikke har fundet sted. Da der kun føres beslutnings referat kommer de ærøske
bemærkninger ikke med.
2. Der er en meget stor kulturforskel på områdets muligheder og tarv. Ærø er den eneste ikke bro-faste
ø, med et fuldt fungerende samfund, som befolkningen ønsker at bevare.
3. En ekstrem lav deltagelse af ærøboer i hovedarbejdsgrupperne. Der er ingen lokal forankring.
Ca. en promille af øens befolkning har deltaget i arbejdsgrupperne.
Området har i forvejen store arealer med vådområder med omfattende restriktioner. Der er ikke behov
for flere.
Tilskud til primitive overnatnings muligheder vil give en ulig konkurrence til den ærøske turist industri
så som hoteller, campingpladser, prærievogn ferie, Bed and Breakfast, vandrerhjem osv.
Det er negativ erhvervsfremme!
Vi frygter et ekstra pres på naturen som med domino effekt vil belaste den lokale befolknings adgang til
og forpligtelse med at holde naturen.
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark
Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg må der
forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver minimal anvendelse
af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser og tilskuds kroner gå til det
sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
7.3.2: Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge skriver bl.a.:
Friluftsliv tilknyttet Tåsinge.
Tåsinge rejser sig af det sydfynske øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme i øhavet.
To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70 kvadratkilometer
og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende i dag ikke har den
traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
I dag har vandets nærhed fået en særlig status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader, som
sammen med den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker der færdes og
bor på Øen. Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig til et problem.
Beliggenheden tæt ved Svendborg by og bosætningen på øens nordlige del betyder at Tåsinge er
blevet et bynært område. Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til natur og især vandet
gør at øen i dag er et yndet udflugtsmål både for lokale borgere og tilrejsende.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri. Om det er skov, strand, vand eller fugle
der er målet, så er mulighederne oplagte og let tilgængelige. Små stille biveje, stier mv. indbyder til
en afstikker, hvor både den fastboende og turisten kan opleve og gå på opdagelse i naturen og
kulturen i et langsommere tempo og på egen hånd. Nyanlæg af stier på Tåsinge eller sløjfer i
forbindelse med eksisterende sti og vejsystem synes umiddelbart unødvendig, set i lyset af de
talrige muligheder der allerede findes. Nogle oversigtskort på udvalgte steder og foldere med
beskrivelse af sti og vejnet på Tåsinge, bør kunne tilgodese ønskerne på dette område.
29

Af hensyn til fugle og dyreliv er det vigtigt at færdslen på stier, veje og kyststrækninger overholder
naturbeskyttelsesloven. Menneskets trang til at udforske og ”lege” opdagelsesrejsende kan ende
med, at færdsel ikke sker i overensstemmelse med lovgivningen og derfor bliver forstyrrende og
ødelæggende for naturen.
Sejlads i farvandet omkring Tåsinge er en oplagt fritidsaktivitet der appellerer til en udbygning.
Men især de lavvandede områder syd for øen er sårbare i naturmæssig sammenhæng og det kan
ikke anbefales at udbygge adgangsforholdene og etablere eksempelvis slæbesteder langs øens
sydlige kyster. En udbygning af faciliteter der tilgodeser sejlerturisme, bør ske i forbindelse med de
lidt større havneanlæg og ud til de noget dybere farvande omkring Svendborgsund.
Nye anlæg langs Tåsinges kyster er stort set ikke muligt. Der vil blive tale om at der skal
dispenseres for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov, straks der er tale om parkerings anlæg
toiletbygning og etablering af eksempelvis shelters eller faciliteter hvor fisk og fiskegrej ordnes.
I forbindelse med mennesket trang til at opleve færdes i naturen både til vand og til lands efterlyses
primitive overnatningsfaciliteter. Det vil imidlertid være i konkurrence med virksomheder der
udbyder overnatning f.eks. Bed and Brakfast og Campingpladser. Virksomheder som også skal
tilbyde ordnede og godkendte toiletforhold. Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt virker det
konkurrenceforvridende. Et opstået behov kunne måske tilgodeses ved udnyttelse af eksisterende
bygninger på udvalgte destinationer. evt. via formidling og eller udlejning gennem eksisterende
udbydere af overnatning i området, som samtidig sikre en forsvarlig miljømæssig drift og modtager
betaling for ydelsen.
- Hvad siger lodsejerne?
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen
Over hundrede adspurgte lodsejere, som ejer over 5000 ha af øens landareal er skeptiske og er utryg
ved den lovgivning der gælder for nationalparker i Danmark og ønsker derfor ikke deres ejendom
inddraget i en evt. nationalpark. Et foreløbigt kort pr.1/2 ses bagerst i lokalgruppens rapport
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder, som er foreslået,
men at det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt bedre
dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere der skal
afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder
Lokalgruppens forslag til afgrænsning.
En udpegning af store landområder på Tåsinge er ikke umiddelbart attraktiv. Friluftslivet har så
gode vilkår på Tåsinge, at det i sig selv ikke kan berettige en udpegning. Mulighederne og
adgangsforholdene vurderes at være noget over gennemsnittet. Indsatsområder der har til formål at
forbedre mulighederne for friluftsaktivitet kan opnås uden at inddrage øen i en evt. nationalpark.
30

Kravet til at nationalparkudpegning skal udgøre et sammenhængende område med nogle
særligt bevaringsværdige værdier af kultur- og naturhistorisk karakter og som kan samle
lokal opbakning i befolkningen fører frem til at lokalgruppen på Tåsinge foreslår at
hovedgrupperne koncentrerer indsatsen omkring havområderne med de små ikke landfaste
øer og holme.
Selve øhavet er det der differentierer det sydfynske område fra andre Nationalparkprojekter og
dermed den væsentligste årsag til at en evt. udpegning overhovedet er aktuel. Området er
sammenhængende, har stor national og international bevågenhed og interesse i natur- og
landskabsmæssig sammenhæng, der berettiger en beskyttelse.
Friluftsaktivitet i det foreslåede område eksempelvis sejlads, arkæologi og dykning er potentiel og
kan udvikles, men benyttelsen er problematisk og bør reguleres af hensyn til beskyttelsen.
Lokalgruppen har udarbejdet et kort, som visualiser gruppens forslag til afgrænsning.
Som det ses på kortet bagerst i lokalgruppens rapport, omfatter forslaget udover den del af øhavet
med de mange ikke landfaste småøer og holme også kystnære områder langs Tåsinges sydkyst ved
Monnet og ud for det fredede område Vejlen ved Tåsinges vestlige kyst ud mod Svendborgsund.
Havområderne nord og øst for Tåsinge indeholder ikke tilsvarende store naturværdier og vurderes at
være mere robuste og kan dermed tåle større aktivitet ift. friluftsliv. De store byområder Svendborg
og Rudkøbing sammenholdt med de manglende fordele ved at inddrage Tåsinge i et evt.
udpegningsområde gør det vanskeligt at skabe sammenhæng til dette område og derfor ikke aktuelt.
En udvidelse af det foreslåede udpegningsområde i forhold landområder langs kystlinierne mod
Fyn, Ærø og Langeland ligger udenfor det formål som gruppen har haft.
7.3.3: Den lokale arbejdsgruppe om ”Skoven” skriver bl.a.:
Gruppen har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000ha skov. Repræsentationen på areal er
over 65% af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og store
ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de får (to skove),
der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en nationalpark. Begge grupper har bidraget til
nedenstående diskussion om fordele og ulemper.
Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå
skravering.
1. Lokalgruppen primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
2. Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af
vedlagte bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til Nationalpark
medfører at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende er bevidste
om at de er i en nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes som om den er
offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
31

Gruppen er vidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig bais ifølge loven om Nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det
jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder.
Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for
Nationalparken og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver
begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige
mulighederne.
Fordele & muligheder
Friluftsliv
Øget ”busturs”trafik – der kommer en bus med
turister, der skal købe noget med hjem fra
nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for
benyttelse af f.eks. stier.
Flere styringsredskaber for adgang til naturen –
folk er der hvor der bliver reklameret for.
Ulemper & trusler
Stort slid som følge af øget færdsel. – det
gælder på alle tre ovenstående punkter.
Øgede omkostninger som følge af øget færdsel
– affald, løse hunde,
koordinering/administration mellem
brugergrupper.
Forventning fra befolkningen at der gælder
offentlige regler for færdsel i Nationalparken.
Området betragtes som Nationalparken, og
ikke som privat ejendom.
Gruppen har forstået at arbejdsgruppen kun modtager forslag der er positive over for en
Nationalpark. Vi anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore
synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag.
7.3.4: Småøernes arbejdsgruppe skriver bl.a.:
Ø-kulturen er især en maritim kultur, som lever i bedste velgående, både i form af gamle skibe og
både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne lystsejler-kultur. Denne kulturarv
bør støttes og udvikles. Og derfor er øernes havne af stor betydning for både fastboende og turister.
Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og
man ønsker at kunne få tilskud til at vedligeholde husene med ”gamle” metoder og materialer, så de
ikke bliver ødelagt af plastik-vinduer, mv. Det er vigtigt at fastholde at øerne ikke skal være
frilandsmuseer, men hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven.
Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ø-livet dog stadig præget af nogle af de gamle
dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls og initiativ. På øerne er der et rigt og
levende foreningsliv, og man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i
lokalsamfundet. Derfor tages der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra
idé til handling.
Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den
moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale.
32

Støtte til bevaring og udvikling af maritim kultur (skonnerter, smakkejoller, havne)
Tilskud til oprindelige materialer til vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger
Miks det bedste fra den gamle ø-kultur med moderne livsførelse.
7.3.5: Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs skriver bl.a.:
Indledning og baggrund
Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har deltaget i med 2-5 personer i alle møderne i
hovedarbejdsgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhvervsliv. Den lokale arbejds-gruppe har
derved fået særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man arbejder
på. Formålet med den lokale arbejdsgruppe har fra starten været: - 1) at belyse fordele og ulemper
ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling, der er lagt op til i landsbyplanen for
Helnæs, og - 2) at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at deltage nationalparken,
at Helnæs, ligesom Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
Afstemning.
Ved en afstemning primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på Helnæs
stemte 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 ja, 5 stemte blankt og 5 stemmer var
ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså erklærede modstandere af
deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
Helnæs og friluftsliv
Halvøen Helnæs har, som beskrevet i de faglige rapporter et landskab og et samfund karakteriseret
ved interessante, men også sårbare naturtyper med begyndende nedslid-ning på de offentlige
arealer, og et stort indehold af menneskeskabte kulturhistoriske værdier. Helnæs er et typisk mål for
dagsture med mulighed for vandreture og har stort antal især bilende korttidsgæster i week-end'er
og ferieperioder. Hertil kommer turister og fiskere på kortere eller længere ferieophold.
De fremkomne forslag fra undergrupper om etablering af flere og bedre afmærkede stier, bedre
adgang til vandet, opholds- og overnatningsmuligheder og formidling, harmonerer ikke med en
lokal undersøgelse fremlagt i landsbyplanen for Helnæs. Der henvises til allerede eksisterende
adgange og faciliteter, samt beskyttelse af sårbare områder. For Langøre og Bobakkerne gælder
eksempelvis, at nogle arter af ynglende kyst- og vadefugle gennem de senere er reduceret eller
forsvundet med dårligt fødegrundlag eller forstyrrelse som årsag, ligesom området ved Langøre i de
senere år er blevet et attraktivt, men ikke-reguleret område for kite-surfing.
Konklusion
1. Flere af de i nationalpark-regi fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten af
beboernes og besøgende gæsters og turisters oplevelse af Helnæs som et levende lokalsamfund i
samspil med naturen, da balancen allerede er forrykket mod nedslidning af naturen.
2. Forslag om friluftsaktiviteter, som respekterer en balanceret udvikling af forholdet mellem
lokalsamfund, friluftsliv og natur på og omkring Helnæs, kan sagtens gennemføres uden
nationalpark, med afgørende indflydelse fra lokalsamfundet på, hvilke opgaver, der skal udføres
til fremme af friluftsliv og turisme på Helnæs.
3. Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet med henvisning til den markante mangel på
lokal opbakning.
33

7.4: Arbejdsgruppens forslag til afgrænsning og vision
Arbejdsgruppen udviklede 8 forslag til afgrænsning af en evt. nationalpark.
De 8 forslag gennemgås nedenfor med begrundelser og visioner.
(Gruppernes forslag er markeret med blå streg, styregruppens udspil til undersøgelsesområde med
rød streg. (Nogle af grupperne afleverede begrundelser for deres ”streg”, de står i parentes.))
1. Forslag fra medlemmer af undergruppen vedr. flere
friluftsaktiviteter
Vision:
Visionen for befolkningens nationalpark er at sikre og styrke lokalbefolkningens trivsel og områdets
attraktion, ved at beskytte værdierne i natur og kultur. Skabe adgang til gode friluftsoplevelser og
nye indtægtsmuligheder i et stærkt Nationalpark brand.
Samt styrke fællesskab og fælles forståelse, gennem stærk lokal forankring og indflydelse.
Ingen kan have glæde af en nationalpark i splid med sig selv.
Derfor er vores vision om en nationalpark ”Hjertemodellen" - Befolkningens nationalpark.
Hjertemodellen signalerer sammenhørighed og forståelse og kan markedsføres sådan.
Bag forslaget ligger ønsket om en inkluderende og samlende nationalpark, der har en forsvarlig
størrelse og en fælles historie.
Nationalparken skal bygge på lokalbefolkningens kærlighed til og ansvar for naturen, kulturarven
og det område de bor i, hvor bæredygtighed og beskyttelse altid vægtes højere end benyttelse.
Vi ønsker også at inddrage byerne der på hver deres måde repræsenterer øhavets kulturarv. -kultur,
gastronomi, natur, og friluftsliv giver totaloplevelser i det sydfynske område. Afgrænsningen for
hjertemodellen følge i hovedtræk det gamle Svendborg amt og Cittaslowbyen Svendborg og
tankerne bag, vil være et naturligt udgangspunkt for en omgivende nationalpark.
34

Vi ønsker alsidige friluftsoplevelser for alle, men med naturlig respekt for jordejere og
lokalbefolkning, hvor lokalbefolkningen indgår i planlægning af stier mm.
Det handler om god formidling af hensigtsmæssig adfærd i naturen og optimering af eksisterende
tur muligheder, frem for etablering af nye anlæg.
Der er ingen der kan have interesse i en tivolisering af øhavets unikke natur, som er områdets
hovedattraktion.
Der skal være et øget fokus på naturen og ”jord til bord” i skolerne, således der skabes bevidsthed
om lokalområdets unikke natur, spisekammer og kulturarv. Børnene kan også inddrages i f.eks.
planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med bænke og borde skabt
af naturlige overskudsmaterialer. Eller deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter mv.
Konventionelt landbrug er ikke forbudt i en nationalpark og enhver omlægning til økologi eller
mindre nicheproduktioner, hvor der f.eks. lægges vægt på gamle håndværkstraditioner er frivillig,
men bør understøttes bedst muligt.
Det kunne være spændende om der på længere sigt kunne etableres et andelsslagteri i området,
således dyrevelfærd og miljø vægtes, med mindst mulig transport. Og det ville være oplagt at bruge
et stærkt nationalparkbrand til nicheproduktioner og kvalitetsprodukter.
Vi har f.eks. verdens bedste æbler og bær, og uanset om de dyrkes konventionelt eller økologisk,
bør det være en selvfølge at man kan købe Øhavsfrugt og andre øhavs produkter i de lokale
forretninger.
I befolkningens nationalpark kommer hensynet til lokalbefolkning og naturen selvsagt altid først.
F.eks. bør cykelstier langs farlige veje, til at sikre lokalbefolkningen og især deres børn, sikre
skoleveje, prioriteres højere end oplevelsesstier. Ligesom færge og bus forbindelserne for de
fastboende vægtes højt.
Et særligt ID kort / fiskekort kan fremstilles til de fastboende, der færdes på naturfølsomme
områder på holme, nor og småøer, hvor turister forbydes adgang.
Begrundelse:
"Hjertemodellen" - Befolkningens nationalpark.
Afgræsningen inkluderer Jordløse bakker mod vest og Vejstrup Ådal mod øst og går et
stykke nord for Lundeborg. Den dykker i midten så den går uden om Kværndrup og
følger i hovedtræk det gamle Svendborg Amt.
Området fortæller en samlet historie, og har ansvar for udledning og aflejring til det
omkringliggende hav.
Bag forslaget ligger ønsket om en inkluderende og samlende nationalpark, der har en
forsvarlig størrelse og bygger på frivillighed, stærk lokal forankring og indflydelse.
Nationalparken skal bygge på lokalbefolkningens ansvar for og kærlighed til naturen,
kulturarven og det område de bor i, hvor bæredygtighed og beskyttelse altid vægtes
højere end benyttelse.
Formen signalerer derfor sammenhørighed og forståelse, og kan markedsføres som sådan.
35

2. Forslag fra et medlem af undergruppen vedr. flere friluftsaktiviteter
(Stregen følger afstrømningsoplandet til Det Sydfynske Øhav jf. vand- og naturplanerne.
Begrundelse: Der ønskes et éntydigt og let forståeligt kriterium for afgrænsningen hele vejen
rundt).
Mindretalsudtalelse for undergruppen: "Flere og bedre faciliteter for friluftsliv generelt"
Jeg støtter Tåsinge-forslagets grænsedragning, dvs. at Nationalpark Sydfyn = Det Sydfynske Øhav,
fordi:
- Der er flere ressourcer til at drive en nationalpark, når den dækker et overskueligt område.
Da staten kun ejer 4 % af det nuværende undersøgelsesområde, skal der bruges rigtig mange
ekstra penge på at starte en nationalpark op og i særdeleshed på at vedligeholde
aktiviteterne.
- Landområderne omkring det Sydfynske Øhav er for 96 % vedkommende privatejet, hvilket
vil give større problemer med private lodsejere, end der har været i de andre nationalparker.
Det kræver naturligvis en tilkendegivelse af øboernes synspunkt som Styregruppen bør iværksætte
snarest.
Inge Johanne Ellebæk
3. Forslag fra undergruppen vedr. sejlerturisme
36

(Medtager Troense og Marstal. Forslaget prioriterer sammenhængende friluftsoplevelser
(kombinerede ture kajak/båd, vandre, cykle, ride - friluftsfolk har ofte friluftsinteresser ud over
deres primære). Men den præcise afgrænsning er ikke vigtig for gruppen. Det er mulighederne for
friluftsaktiviteter både på vandet og i land, der er afgørende)
4. Forslag fra undergruppen vedr. formidling
(Medtager Jordløse Bakker, men følger ellers den røde streg, fordi denne linjeføring passer fint
med repræsentation af det unikke for Sydfyn: Det maritime, ø-samfundene, geologien og øhavet
som rasteplads for ynglefugle)
5. Forslag fra undergruppen vedr. jagt og fiskeri
37

(Medtager Jordløse Bakker. Fjerner området ved motocrossbane syd for Stenstrup samt Ollerup,
V. Skerninge og V. Åby. Tager i øvrigt forbehold for Langeland, Ærø, Taasinge og Helnæs, idet
politikerne træffer afgørelsen)
Mindretalsudtalelse vedr. forslag til afgrænsning af nationalparken fra Jagt- og
Fiskerigruppen
I forhold til det mere omfattende forslag til nationalpark, som støttes af et flertal i Jagt- og
Fiskerigruppen, skal jeg tilslutte mig Tåsingeforslagets afgrænsning til ø-havet og det mindre øer
med samme begrundelse og med den vision, der er givet af den lokale arbejdsgruppe på Helnæs.
Jørgen Storm
Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs.
6. Forslag fra undergruppen vedr. styring af aktiviteterne
38

(Begrundelse ikke modtaget)
7. Forslag fra den lokale gruppe skovgruppen
(Vandet er det unikke. Den mindre udstrækning gør, at de økonomiske midler slår langt.
Forudsætningen er, at øboerne selv vil være med i nationalparken)
8. Forslag fra de lokale grupper på Tåsinge og Helnæs, procesgruppen
samt en del af undergruppen vedr. flere friluftsaktiviteter (A)
39

Vision (Tåsinge):
Fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet under hensyntagen til naturværdierne og herved
sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling på de små øer.
Sikre at friluftsaktivitet der knytter sig til især turismeerhvervet, sker på øsamfundenes præmisser
og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt, samt færdsel på ubeboede holme og
naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes højere end benyttelse.
Begrundelse (Tåsinge):
Det er i højere grad de nationale og internationale interesser for netop øhavet – ”Det blå land” –
udtrykt ved Natura 2000 og Fuglebeskyttelsesområder (Habitat) end egentlige kulturhistoriske
værdier som lægges til grund for forslaget. Landskabsanalysen peger på fire hovedelementer:
Øhavet, Bakkelandskabet, Hatbakkerne på Langeland og Kulturlandskab.
Landskabselementer herunder skovområder i de store landområder i undersøgelsesområdet
adskiller sig ikke væsentligt fra resten af landet og er allerede er indeholdt i andre
nationalparkprojekter.
Hovedparten af disse områder er i privat eje, hvilket kan gøre en generel udpegning problematisk.
Området med de mange holme og ikke landfaste øer er sammenhængende og rummer mange
kulturhistoriske elementer, hvor især Oldtiden og kystkulturen er af stor betydning og derved
opfylder kravet for udpegning. Området og kan måske udvides til de allernærmeste kystområder,
hvis der af hensyn til naturværdier og i forhold til lodsejere kan findes acceptable løsninger.
Beskyttelsen vægter højere end benyttelsen ved forslaget til udpegning, hvilket også er vigtigt at
have erindring, hvis der på trods af lodsejermodstand evt. udpeges et større område omkring
Øhavet. En Zoneinddeling af en evt. nationalpark vil være nødvendig for at opnå tilstrækkelig
beskyttelse af især de lavvandede områder syd for Tåsinge. I den forbindelse er det afgørende for
samfundsudviklingen på Tåsinge at øen ikke indgår i den zone der oppebærer højeste beskyttelse.
Såvel fastlægning af grænser som zoneinddeling i evt. landområder bør ske i samarbejde med
berørte lodsejere og ud fra en vægtning af beskyttelse og benyttelse.
Tåsinge er et enestående udgangspunkt for en tur i det fri. Om det er skov, strand, vand eller
fugle, så er muligheder oplagte og let tilgængelige. De fleste af friluftslivets interesser vurderes
allerede at være tilgodeset på Tåsinge. Nye anlæg langs Øens kyster er vanskelig at opfylde og vil
givet kræve dispensation for kystbyggelinie og naturbeskyttelseslov. Lystfiskeri og evt. turisme
hermed er knyttet til større vandløb og havområder med betydelig vanddybde og derfor ikke et aktiv
for Tåsinge. Der er potentiale for friluftsaktivitet i det foreslåede område eksempelvis sejlads,
arkæologi og dykning, men benyttelsen er problematisk og bør reguleres.
En vigtig begrundelse for kun at foreslå et område i ”kernen” af øhavet er, at havområderne nord
og øst for Tåsinge ikke indeholder tilsvarende store naturværdier. Disse havområder vurderes at
være mere robuste og tåler større aktivitet ifm. friluftsliv. De store byområder Svendborg og
Rudkøbing sammenholdt med de manglende fordele ved at inddrage Tåsinge i et evt.
udpegningsområde og ønsket fra mange lodsejere på Tåsinge, om ikke få deres ejendom placeret
indenfor grænserne af en evt. nationalpark gør det vanskeligt at skabe sammenhæng til dette område
og må frarådes.
Det er vigtigt at udpegningen ikke bliver en hindring for infrastruktur og erhvervsudvikling i
området, hvilket er den primære årsag til at forslaget ikke går tæt til kysten ved Ærø.
Det er vigtigt at respektere øboernes interesser og de bør selv afgøre om de kan drage fordel af at
være en del af det foreslåede udpegningsområde, ellers må også Tåsingeforslaget opgives.
40

Det har ligget udenfor lokalgruppens formål at vurdere effekten af en nationalparkudpegning
udenfor Tåsinge, men fra flere grupper er der enighed om, at det er Øhavet som er unikt og her
interessen først og fremmest bør samle sig.
Begrundelse fra procesgruppen:
Støtter Tåsinge-forslaget. Tovholder Ole Folmer påpeger, at han er med i den lokale
arbejdsgruppe Ærø, som ikke kan tilslutte sig et kort, da man ikke ønsker en nationalpark
på Ærø med tilhørende øer.
Vision for Tåsingeforslaget fra den lokale gruppe på Helnæs.
Nationalparken har som vision
• at opretholde, beskytte og videreudvikle øhavets natur og kulturhistoriske værdier, herunder
bosætning og traditionelle og nye erhverv.
• målrettet at skabe balance mellem bosætning, beskyttelse, benyttelse og besøg – gerne med
regulering med respekt for lokal udfoldelse og traditioner.
at afprøve mulighederne for bevilling af "fristatus" på udvalgte områder for
lokalbefolkníngen i en nationalpark.
Begrundelse fra den lokale gruppe på Helnæs:
1) Halvøen Helnæs er allerede et typisk mål for dagsture og har da et stort antal især bilende
korttids gæster i week-end'er og de regulære ferieperioder, foruden turister og fiskere på kortere
eller længere ferieophold, bosat i sommerhuse og hos private.
De fremkomne mere generelle anbefalinger på friluftsområdet vedr. etablering af flere og bedre
afmærkede stier, bedre adgang til vandet, flere ophalings- og parkerings-pladser og opholds- og
overnatningsmuligheder, samt bedre formidling, harmonerer dette ikke med de lokale ønsker og
planer, fremlagt i oplægget til landsbyplan for Helnæs, ligesom der kan henvises til allerede
eksisterende adgange og faciliteter, samt beskyttelse af sårbare områder. For Langøre og
Bobakkerne gælder eksempelvis, at nogle arter af ynglende kyst- og vadefugle gennem de senere er
reduceret eller forsvundet med dårligt fødegrundlag eller forstyrrelse som årsag, ligesom området
ved Langøre i de senere år er blevet et attraktivt, men ikke-reguleret område for kite-surfing.
Konklusion
-1) Flere af de i nationalpark-regi fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten af
beboernes og besøgende gæsters og turisters oplevelse af Helnæs som et levende lokalsamfund i
samspil med naturen, da balancen allerede er forrykket mod nedslidning af naturen. -2) Forslag om
friluftsaktiviteter, som respekterer en balanceret udvikling af forholdet mellem lokalsamfund,
friluftsliv og natur på og omkring Helnæs, kan sagtens gennemføres uden nationalpark, med
afgørende indflydelse fra lokalsamfundet på hvilke opgaver, der skal udføres til fremme af
friluftsliv og turisme på Helnæs. -3) Helnæs bør trækkes ud af nationalparkprojektet p.gr.a. markant
mangel på lokal opbakning, illustreret ved resultatet af afstemningen gennemført primo marts, hvor
78% af alle fastboende voksne på Helnæs tilkendegav, at de ikke ønskede en nationalpark, mens
kun 7.8% tilkendegav et ønske derom.
2) Øhavet og dets småøer med adgang gennem "portaler" fra Sydfyn og de større øer udgør
et fascinerende vand/hav-område med en lang række maritimt dominerede naturmæssige kvaliteter i
samspil med det kulturhistoriske. Ø-havet mere end nogen anden "sydfynsk" lokalitet har således en
41

ække kvaliteter, der alle er attraktive i en række friluftsmæssige sammmenhænge. Hvis øhavets
egne fastboende vil og støtter de ideer, betænkeligheder og forslag, som fremgår af referatet fra
øhavs-seminaret 23.-25. oktober 2009, har man med en nationalpark begrænset til øhavet og dets
småøer en unik mulighed for på én gang at styrke et enestående stykke dansk natur i samspil med en
befolkning, der lever tæt på denne. Forslaget har den fordel, at de økonomiske midler koncentreres,
og ikke smøres tyndt ud i en mere omfattende nationalpark. Det anbefales, at man hurtigt får
afklaret den lokale befoknings holdning til en ægte øhavs-nationalpark, hvor nye modeller for
"fristatus" og støtte til lokalsamfundene og styring og begrænsning for gæster kan udvikles.
(Begrundelse fra medlemmer af undergruppen flere friluftsaktiviteter: (ikke
modtaget))
7.5: Arbejdsgruppens prioritering af indsatsområder
Afventer 5. møde.
7.6: Forslag til en samlet friluftsindsats hen imod en nationalpark
Afventer 5. møde.
7.7: Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Afventer 5. møde
7.8: Friluftsvision for en Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Afventer 5. møde
7.9: Mulig tidsplan for udvikling af en nationalpark
I afsnit 2.3 er gennemgået styregruppens overordnede tidsplan for borgerinddragelsesprocessen.
Det fremgår her, at såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at udsende forslaget til
nationalparkplan i offentlig høring, vil dette kunne ske i oktober-november 2010. Herefter skal
kommunalbestyrelserne tage stilling til de indkomne bemærkninger.
En evt. indstilling til miljøministeren kan således først effektueres i begyndelsen af 2011.
Såfremt miljøministeren finder grundlaget for at udpege en Nationalpark Det Sydfynske Øhav
velbegrundet, kan et forslag til bekendtgørelse ventes udsendt i offentlig høring i 2. halvår 2011
42

BILAG:
1: Friluftsgruppens
1.1: Kommissorium
43

1.2: Mødeplan
1.3: Mødedeltagere
1.4: Undergrupper og tovholdere
2: Friluftsanalysen fra Naturturisme
3: Bekymringer indsamlet under processen
4: Frilufts-ideer, indsamlet under processen
5: De friluftsrelaterede indsatsområder
5.1: Formidling
5.2: Styring af aktiviteterne
5.3: Udbygge sejlerturismen
5.4: Jagt og fiskeri
5.5: Flere og bedre faciliteter for friluftsliv generelt
5.6: En bedre proces
6: Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper
1.2 Mødeplanen:
1. møde, 2.11.09 Indgangsspørgsmål: Hvad har vi at byde på?
Hvad har vi at arbejde med?
44

- Præsentation af den faglige analyse
- Valg af formand
- Formulering ideer til det videre arbejde.
2. møde, 1.12.09: Indgangsspørgsmål: Hvad gør vi ved bekymringerne og ideerne?
- Behandling af bekymringerne
- Behandling og gruppering af de indkomne ideer.
- Nedsættelse af undergrupper til at beskrive indsatsområder
3. møde, 27.01.10: Indgangsspørgsmål: Hvordan prioriterer vi ideer og forslag?
- Præsentation og diskussion af gruppernes forslag til indsatsområder
4. møde, 25.02.10: Indgangsspørgsmål: Hvad er nationalparkens muligheder og grænser?
- Diskussion af sammenskrivning af indsatsområder.
- Præsentation af foreløbige indhold af afsluttende rapport
- Vision for en nationalpark Det Sydfynske Øhav.
- Forslag til afgrænsning
5. møde, 20.03.10: Indgangsspørgsmål: Er det det her vi vil?
- Diskussion af udkast til endelig rapport med fokus på:
Vision – Indsatsområder – Afgrænsning – Formidling.
45