forslag til nationalparkplan det sydfynske øhav - Nationalpark Sydfyn

Gruppen er vidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig bais ifølge loven om Nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det
jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder.
Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for
Nationalparken og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver
begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige
mulighederne.
Fordele & muligheder
Friluftsliv
Øget ”busturs”trafik – der kommer en bus med
turister, der skal købe noget med hjem fra
nationalparken.
Flere muligheder for at sælge nicheprodukter.
Flere muligheder for at sælge ydelser til
samfundet/Det offentlige/private/turister. Her
tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v.
Branding af produkter fra Nationalparken –
træprodukter og (trofæ)jagt
Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for
benyttelse af f.eks. stier.
Flere styringsredskaber for adgang til naturen –
folk er der hvor der bliver reklameret for.
Ulemper & trusler
Stort slid som følge af øget færdsel. – det
gælder på alle tre ovenstående punkter.
Øgede omkostninger som følge af øget færdsel
– affald, løse hunde,
koordinering/administration mellem
brugergrupper.
Forventning fra befolkningen at der gælder
offentlige regler for færdsel i Nationalparken.
Området betragtes som Nationalparken, og
ikke som privat ejendom.
Gruppen har forstået at arbejdsgruppen kun modtager forslag der er positive over for en
Nationalpark. Vi anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore
synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag.
7.3.4: Småøernes arbejdsgruppe skriver bl.a.:
Ø-kulturen er især en maritim kultur, som lever i bedste velgående, både i form af gamle skibe og
både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne lystsejler-kultur. Denne kulturarv
bør støttes og udvikles. Og derfor er øernes havne af stor betydning for både fastboende og turister.
Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og
man ønsker at kunne få tilskud til at vedligeholde husene med ”gamle” metoder og materialer, så de
ikke bliver ødelagt af plastik-vinduer, mv. Det er vigtigt at fastholde at øerne ikke skal være
frilandsmuseer, men hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven.
Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ø-livet dog stadig præget af nogle af de gamle
dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls og initiativ. På øerne er der et rigt og
levende foreningsliv, og man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i
lokalsamfundet. Derfor tages der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra
idé til handling.
Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den
moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale.
32