Pipeurten nr 59 - 2013

Pipeurten – Medlemsblad for Bri og Angmar
Christopher Tolkien gør det muligt for senere forskere at bygge
videre – at kunne dykke ned i manuskripterne og ved hjælp af hans
arbejde her kunne sortere dem tidsmæssigt for at få en endnu bedre
forståelse af, hvordan J.R.R. Tolkiens ideer afløste hinanden, men
mindre akademisk indstillede læsere kan måske med fordel nøjes
med at skimme den her del.
De sidste sider af bogen er et appendix om den oldengelske
verseform. Hvis man er interesseret i stavrim, så er dette en
guldmine, som på god vis komplementerer det, der kan læses i
”Sagnet om Sigurd og Gudrun”. Ordene er igen J.R.R. Tolkiens, og de
stammer fra en forelæsning han holdt om emnet – først i BBC, og
siden andre steder, hvor han hver gang forfinede og udbyggede den.
Alt det arbejde, der er lagt i beskrivelsen fremstår klart i teksten.
Som en dedikeret Tolkien-entusiast med en hang til fuldstændighed
er ”The Fall of Arthur” naturligvis værd at læse ganske enkelt fordi
det er en bog af Tolkien. Hvis man kan lide stavrim vil man ikke kunne
finde mange moderne forfattere som kan måle sig med Tolkien i den
form, og alene dette gør bogen værd at læse, ligesom en
forkærlighed for literaturen om Kong Arthur vil kunne være en
indgang – J.R.R. Tolkien er trods alt ikke hvemsomhelst blandt
moderne forfattere af sagn og myter.
For mig er det selve digtet – stavrimet – der er det bedste. Jeg
overvældes af den kraft som denne verseform kan viderebringe, og
evnen til i et kortfattet billedsprog med en stærk fornemmelse for
talesprogets rytme at kunne fremmane så stærke portrætter af
mennesker eller situationer er for mig helt fantastisk.
Der er især tre vinkler på dette værk, som jeg forudser, vil optage
Tolkien-entusiaster i en rum tid fremover:
17