TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr . 1 0 . vnter 2 0 0 7

More documents

Recommendations

Info

for udviklingen i hash hhv. andre stoffer hver for sig. Andelen af unge, der ifølge de to undersøgelser har prøvet at ryge hash, fremgår af tabel 1(overfor) (NUB-rapporten, s. 70, MULD-rapporten s. 59). Tal vedrørende andelen af unge, der angiver nogensinde at have prøvet andre stoffer end hash, fremgår af tabel 2 (NUB-rapporten, s. 73, MULD-rapporten, s. 61). Som man kan se af tabel 1 og 2, går tendenserne i samme retning og er af præcis samme størrelsesorden i modelkommunerne som i Danmark som helhed (målt ved forskel i procentpoint). Det tyder således på, at de tendenser, man har iagttaget i de 14 modelkommuner, ’blot’ er en afspejling af tendenser, der har gjort sig gældende i hele landet – og at der ikke kan ses nogen specifik effekt overhovedet af de tiltag, der er gennemført i modelkommunerne, på hvor mange unge der bruger stoffer. Repræsentativitet og sammenlignelighed Ud over kravet om kontrolgruppe er det et grundlæggende krav til en evaluering som den, der her er tale om, at før- og eftermålingerne dels er repræsentative og dels er indbyrdes sammenlignelige. Eventuelle forskelle må være reelle for de 14 kommuner og ikke kunne henføres til forskelle i grad af repræsentativitet eller andre metodiske forskelle ved de to undersøgelser. Desværre giver også dette parallelitetskrav anledning til overvejelser om, hvorvidt der kan udledes noget af sammenligningen overhovedet og i så fald hvad. På s. 65 i NUB-rapporten beskrives undersøgelserne som ’to totale spørgeskemaundersøgelser blandt de 15-20-årige’. Der er imidlertid ikke tale om totalundersøgelser. Det er ikke alle 15-20-årige i de 14 kommuner, der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaerne. Allerede længere nede på samme side i rapporten fremgår det således, at det dels kun er unge på grundskoler, ungdomsuddannelser ’og andet, hvor undersøgelsen praktisk er blevet gennemført’ 9 , og dels, at ikke alle grundskoler og ungdomsuddannelser har været inddraget. Det totale må således formodes at henvise til, at alle elever på de skoler/institutioner, som faktisk deltog, har haft muligheden for at svare. Endvidere fremgår det indirekte, at en række skoler/uddannelsesinstitutioner ikke er valgt ud fra et rent tilfældighedsprincip, men snarere ud fra et mere ’subjektivt’ sprednings-/variationsprincip. At der ikke er tale om totale undersøgelser betyder, at undersøgelsernes tal er behæftet med stikprøveusikkerhed. At de stikprøver, der er taget, ikke er rene, tilfældige stikprøver betyder samtidig, at denne usikkerhed ikke lader sig beregne, således som tilfældet er eksempelvis i de omtalte MULD-undersøgelser. Det betyder også alvorlige betænkeligheder med hensyn til rimeligheden af at anvende signifikansberegninger. Spørgsmålet er endvidere, om de to undersøgelsers resultater – uanset deres grad af repræsentativitet på de enkelte undersøgelsestidspunkter – er sammenlignelige Er de så at sige repræsentative eller ’skæve’ på samme måde Dette er et spørgsmål, som også evalueringsrapportens forfattere har brugt en del energi på at vurdere. Det viser sig nemlig, at såvel alderssammensætningen som sammensætningen af elever fra henholdsvis grundskoler og ungdomsuddannelser varierer i de to undersøgelser. Gennemsnitsalderen i 2006 er lavere end i 2005 samtidig med, at elever fra ungdomsuddannelserne i 2006 udgør en større del af det samlede antal besvarelser end i 2005. Der gøres i rapporten en del ud af at forsøge at tage højde for disse forskelle, men det kan i hvert fald konstateres, at en sammenligning af de samlede tal på denne baggrund bliver ganske usikker. I rapporten nævnes, at væsentligt færre unge har besvaret skemaet i 2006 end i 2005, og at det kan tænkes, at ’unge, der tilhører den mere tunge gruppe af misbrugere, ikke i så høj grad har udfyldt det pågældende spørgeskema’ (s. 66), et forhold man ikke har haft mulighed for at tage højde for. For vurdering af såvel grad af usikkerhed som grad af repræsentativitet og sammenlignelighed er besvarelsesprocenternes størrelse af stor betydning. I en række af de mest prominente videnskabelige tidsskrifter optager man ikke artikler, der gengiver resultater baseret på besvarelsesprocenter under 50, fordi man vurderer, at usikkerheden i så fald er for stor, og risikoen for manglende repræsentativitet ligeså. Som ovenfor anført, kan man af evalueringsrapporten se, at der var væsentlig færre unge, der besvarede skemaet i 2006 Stof 10
end i 2005. Ejendommeligt nok indeholder evalueringsrapporten kun angivelse af det samlede antal besvarelser og ikke af besvarelsesprocenternes størrelse. 10 I et forsøg på at afklare denne problematik har vi derfor indhentet den såkaldte ’Anden kortlægningsrapport’, som er udarbejdet for hver af de 14 kommuner. Her fremgår for hovedpartens vedkommende, 1) hvor mange unge i aldersgruppen, der bor i kommunen, 2) hvor mange unge, som fik mulighed for at besvare skemaet via deres uddannelsesinstitution, og 3) hvor mange unge, der faktisk har afgivet en besvarelse. Det viser sig, at en væsentlig del af de indkomne besvarelser er afgivet af unge, som ikke bor i modelkommunerne. Der er tale om elever, som går i skoler og på ungdomsuddannelser i de 14 kommuner, men som er bosiddende i andre kommuner. Denne problematik nævnes, så vidt vi kan se, slet ikke i den samlede NUB-rapport, men alene i de enkelte kommuners kortlægningsrapporter. Eksempelvis hedder det i ’Anden kortlægningsrapport – Nakskov Kommune’, således (s. 20): ’Det skal bemærkes, at 36 % af besvarelserne er foretaget af unge, der er bosat uden for kommunen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at selvom disse unge ikke er egentlige ’Nakskov-borgere’, så færdes de på hverdage typisk i forbindelse med deres ungdomsuddannelse samt i forbindelse med fester etc. i kommunen og dermed blandt kommunens unge, hvorved deres adfærd, herunder evt. brug af stoffer, alt andet lige har indflydelse på den samlede rusmiddelsituation i kommunen.’ 11 Tabel 1: Andelen af unge, der angiver nogensinde at have røget hash i NUB-undersøgelserne 2005 og 2006 og MULD-undersøgelserne 2004 og 2006, samt forskellen i procentpoint. Undersøgelse 2004/5 2006 Forskel i % point NUB (15-20-årige) 34% 29% - 5 MULD (16-20-årige) 38% 33% - 5 Tabel 2: Andelen af unge, der angiver nogensinde at have prøvet andre stoffer end hash i NUB-undersøgelserne 2005 og 2006 og MULD-undersøgelserne 2004 og 2006, samt forskellen i procentpoint. Undersøgelse 2004/5 2006 Forskel i % point NUB (15-20-årige) 13% 12% - 1 MULD (16-20-årige) 11% 10% - 1 Tabel 3: Andelen af unge, der angiver at have røget hash nogensinde, sidste år samt seneste 30 dage i NUB-undersøgelserne 2005 og 2006 og MULD-undersøgelserne 2004 og 2006, samt forskellen i procentpoint. Røget hash Undersøgelse 2004/5 2006 Forskel i % point Nogensinde NUB (15-20-årige) 34% 29% - 5 MULD (16-20-årige) 38% 33% - 5 Sidste år NUB (15-20-årige) 22% 21% - 1 MULD (16-20-årige) 23% 19% - 4 Seneste 30 dage NUB (15-20-årige) 9% 9% 0 MULD (16-20-årige) 8% 8% 0 Stof 10
Page 1 and 2: nr. 10. vnter 2007 tidsskrift for s
Page 3 and 4: STOF 10 tidsskrift for stofmisbrugs
Page 5 and 6: unge Kom 'narkoen ud af byen' Resu
Page 7: de resterende 3 delvist har levet o
Page 11 and 12: på samme tidspunkt af året. 17 N
Page 13 and 14: FLEMMING BALVIG PROFESSOR, DR.JUR.
Page 15 and 16: Undersøgelsen er oprindeligt afrap
Page 17 and 18: unge LUCKY7 Med genstandsgrænser i
Page 19 and 20: vedtages en lov om forbud af salg a
Page 21 and 22: KAREN ELMELAND MAG.ART., PH.D., LEK
Page 23 and 24: MICHAEL JOURDAN FILOSOF OG REDAKTØ
Page 25 and 26: ske behandling på anbringelsessted
Page 27 and 28: PETER JENSEN CAND.SCIENT.ADM., KONS
Page 29 and 30: Test dig selv - farvel til hash og
Page 31 and 32: MIKKEL WIESE CAND.MAG. DIDDA LARSEN
Page 33 and 34: LOTTE SØNDERBY PSYKOLOG, TEAM FOR
Page 35 and 36: LUCKY7 kognitiv behandling af de ps
Page 37 and 38: Jeg synes, at Christina har været
Page 39 and 40: gighedsskabende). Man har i KASA en
Page 41 and 42: socialsygepleje Socialsygepleje og
Page 43 and 44: MICHAEL JOURDAN FILOSOF OG REDAKTØ
Page 45 and 46: sted blandt de behandlere/rådgiver
Page 47 and 48: DORTE HECKSHER CAND.PSYCH., PH.D.,
Page 49 and 50: ANNE MARIE KØBKE, SOCIALRÅDGIVER
Page 51 and 52: Alfa-Fredensborg er et terapeutisk
Page 53 and 54: antisociale Antisocial personlighed
Page 55 and 56: Ph.d. Tre nye ph.d.-projekter og en
Page 57 and 58: egn og så videre. Og hvis man inte
Page 59 and 60:
sektoren og (mis)brugeren. Dvs. at
Page 61 and 62:
i markedet. Skræmmer man nye bruge
Page 63 and 64:
Denne artikel er en forkortet versi
Page 65 and 66:
jura 'Den usynlige jura'- Hvad love
Page 67 and 68:
PETER SINDAL LUNDSBERG CAND.JUR. de
show all

TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr . 1 0 . vnter 2 0 0 7

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr . 1 0 . vnter 2 0 0 7