Nr. 4 / 2010 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
Nr. 4 / 2010 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
Nr. 4 / 2010 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
indgår i, indeholder nemlig yderligere<br />
mindst tre konstruktionstegninger<br />
som kan tilskrives David Balfour, <strong>og</strong><br />
tegnestilen er her den samme.<br />
Hvad der fik Bjerg til at bruge netop<br />
denne tegning må nok stå hen,<br />
for af rigsarkivets øvrige Balfour<br />
tegninger lever to til fulde op til<br />
hans flotte billedtekst, nemlig konstruktionstegningen<br />
til hovedskibet<br />
Argo 1601 <strong>og</strong> den delvist bevarede<br />
tegning til tredækkeren Tre Kroner<br />
1604, der velsagtens var datidens<br />
største orl<strong>og</strong>sskib.<br />
Går vi frem til Skånske Krig har Bjerg<br />
valgt at bruge et fiktivt Christian<br />
Mølsted maleri fra 1920 af Niels<br />
Juels flagskib Christianus Quintus<br />
som forsideillustration. Maleriet er<br />
absolut imposant <strong>og</strong> giver et magtfuldt<br />
indtryk af Dansk flådestyrke, men<br />
det er misvisende, da det viser skibet<br />
som en tredækker, hvad det ikke var.<br />
Ifølge samtlige samtidige illustrationer<br />
<strong>og</strong> skriftlige kilder var Christianus<br />
Quintus 1665 en stor todækker af<br />
hollandsk type, ikke meget forskellig<br />
fra det samtidige nederlandske flådeflagskib<br />
Zeven Provincien. Mølsteds<br />
skib er meget forskelligt fra det disse<br />
kilder viser.<br />
Hvilket bringer mig frem til illustrationen<br />
på side 79, der gengiver<br />
et maleri i Søofficersforeningen af<br />
danske orl<strong>og</strong>sskibe i Store Nordiske<br />
Krig 1709-20. Ikke blot er maleriet<br />
gengivet spejlvendt, <strong>og</strong> i en ikke særlig<br />
god gengivelse, Bjerg fremhæver<br />
endvidere sin egen identifikation af<br />
af orl<strong>og</strong>sskibet Dannebr<strong>og</strong>e i midten<br />
uden at nævne undertegnedes<br />
identifikation af flagskibet Christainus<br />
Quintus 1683, <strong>og</strong> fremturer endvidere<br />
med sin gamle teori om at maleriet<br />
forestiller en virkelig situation, uanset<br />
det usandsynlige i at en kunstner skulle<br />
kunne frembringe et så detaljeret<br />
øjebliksbillede uden fot<strong>og</strong>rafiets<br />
hjælp, <strong>og</strong> at det ikke kan påvises at<br />
en eskadre hvori Christianus Quintus<br />
<strong>og</strong> Dannebr<strong>og</strong>e delt<strong>og</strong>, n<strong>og</strong>ensinde<br />
har været udrustet i det viste kommandoforhold.<br />
Maleriet er sandsynligvis et resultat<br />
af kunstnerens, rimeligvis søofficeren<br />
Bernhard Grodtshillings, studier af<br />
tegninger i flådens arkiver, <strong>og</strong> hans<br />
hensigt har rimeligvis været at vise en<br />
allegori over diverse søhelte: Christian<br />
4., Niels Juel, Iver Huitfeldt <strong>og</strong><br />
Tordenskiold, symboliseret ved skibe<br />
med en enten navnemæssig eller aktuel<br />
tilknytning til disse.<br />
Sammenfattende må det d<strong>og</strong> siges at<br />
trods den miserable billedbehandling,<br />
måske endnu et eksempel på en forhåbentlig<br />
hendøende historiker aversion<br />
imod billedligt kildemateriale,<br />
er b<strong>og</strong>en, som nævnt i Poul Grooss<br />
anmeldelse, absolut læseværdig.<br />
Niels M. Probst<br />
39