Volume 4,1 (1974) - Dansk Dendrologisk Forening

amerika. Fra den tøje, kegleformede stamme, dækket af smalle brune
barkstrimler udgår korte, kraftige, kandelaberagtige, opadrettede grene
og kantstillet forgrenede bladvifter. Træet er dækket af talrige, ca.
2,5 cm store kogler, dannet af 6 skæl, der er let tilbagebøjede og med
en torn i spidsen. Kun 2 kogleskæl er frugtbare og bærer frø med 2
ulige lange vinger. Det danske navn Flodceder er vildledende. Arten
vokser i dybe, kaliforniske dale, men ikke ved floder. Benævnelsen
flod er formodentlig en misforstået oversættelse af de græske ord
libås = flod med flere forskellige tydninger, i stedet for libos = sydvestvind
efter artens hjemsted.
Lige så høj og opadstræbende, men med en lidt uregelmæssig vækst
er Chamaecyparis lawsoniana (A. Murr.) Pari. 'Wisseli'. Forgreningen
er opadvendt, tæt og alsidig, og løvfarven smuk dæmpet blågrøn.
Det er en varietet fremkommet i Holland i 1893 og er sin udvikling
og størrelse ret usædvanlig.
Den tredie søjle Thujopsis dolabrata Sieb. & Zucc. er grovere og
bredere med afstumpet afslutning. De uregelmæssigt kransstillede
grene er overhængende med kantstillede smågrene. Bladene er mørkegrønne
på begge sider, men bladundersiden har et stort, sølvhvidt felt.
Der er ansat store mængder af brede, ægformede, ca. 1,5 cm store
kogler, dannede af 6—10 skæl, der er fortykkede mod spidsen. Thujopsis
eller Hønsebenstræ, opkaldt efter skuddenes taglagte, skælformede
løv, bevarer i mange år en lav, buskformet vækst, men begynder,
som her i haven, efter ca. 25 års forløb at vokse i højden.
Midten af haven domineres dels af en Stilkeg, Quercus robur L.,
oprindeligt gravet op i Nordsjælland omkr. 1900 og plantet af dr.
Børgesen, dels af en Silkefyr, Pinus peuce Griseb. Væksten er bred,
kegleformet med kraftig forgrening fra stammens grund. Selve stammen
er markant og mønstret af rødbrune barkplader. Nålene er 7—10
cm lange, lys gråblå og samlede i 5-nålede knipper. Typisk for arten
er den rigelige koglesætning. Fra 1 til 4 sidder koglerne samlet i kortstilkede,
hængende bundter.
Vest- og nordhegnet danner henholdsvis spredte og samlede grupper
af forskellige arter nåletræer. Især mod vest tegner en række smalkronede
arter i forening med løvtræerne en meget smuk silhuet. Do-