Volume 4,1 (1974) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

eaktioner på forskellige faktorer, også kulturbetingede, bedre end hvor man har med et færdigprodukt, et gennem mange år af kulturen påvirket kratareal at gøre. I Warmings klassiske undersøgelser over dansk plantevækst (16-17) kommer han gang på gang ind på formgivende kræfter i skove, krat og buskoverdrev, også i klitter. Det er måske mindre kulturpåvirkninger end naturkræfter, han koncentrerer sig om. Warming omtaler og drøfter det præg, mange vedplanter får af røg, nattefrost, lynnedslag, svampe- og insektangreb, kreaturbid og ganske særlig vindpåvirkning, og afbilder talrige skæve stammer og faneformede kroner. Hjalmar Jensen (7) har påvist stammens placering hos de fleste løvtræer nederst i den skæve, faneformede krone. Johs. Helms omtaler meget grundigt de vindformede individer af Skovfyr i Tisvilde Hegn (6). At drage en slutning om vegetationsformens tilblivelse og udvikling i sen- og postglacial tid lader sig naturligvis ikke gøre ud fra iagttagelser over recente foreteelser, da indvandringshistoriske og klimatiske faktorer gennem årene må have spillet en så stor rolle, at billedet i sin tid kan have været væsentlig anderledes end nu. De edafiske forhold vil naturligvis også spille en ret afgørende rolle for artssammensætningen. Den jordbundsøkologiske interesse blandt danske botanikere er p. t. meget stor, således at der formentlig vil kunne ventes værdifulde resultater forelagt, også i tilknytning til overdrevs- og strandkrat-undersøgelser. Det er derfor kun meningen her, særlig ved hjælp af billedmateriale, at bringe nogle spredte iagttagelser over buskoverdrevenes og de lave krats artssammensætning og ydre form. Jeg har koncentreret mig om to af de (ligeledes økologiske) faktorer, der er medbestemmende for disse forhold: Vind og kreaturbid. Og da jeg fortrinsvis har valgt de mest vindudsatte områder i det østlige Danmark, ses vindens selekterende virkning ret klart, ligesom det er indlysende, at de to faktorer må have præget planternes ydre. At formgivningen bliver forskellig fra art til art, og hvorledes den ytrer sig på kronoverfladen, er det de følgende siders opgave at vise.
Fig. 7• Quercus robur danner i vindklippet tilstand ikke helt så jævne og sammenhængende flader som Slåen og Engr. Tjørn og Abild. Har dog kun få strittende skud, der synes mere sejlivede det første år, det næste år er de døde. Nekselø. Juli 1961. Quercus robur forms rather smooth surfaces. Fig. 8. Rhamnus cathartica danner forholdsvis jævne vindklipningsflader uden strittende skud. T. h. Pinus og Cratcegus. Røsnæs, sept. 1973. Rhamnus cathartica forms rather smooth and dense surfaces caused by wind-clipping. The two plants to the right are Pinus and Cratcegus.
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: INDHOLD C. SYRACH-LARSEN: Dansk Den
Page 6 and 7: NATURENS DESIGNERE Formgivende og s
Page 8 and 9: Fi. 1. Prunus spinosa danner de jæ
Page 10 and 11: Fig. 5. Crates gu s oxyacantha, 1,7
Page 14 and 15: Vindpåvirkning Vore kratplanters r
Page 16 and 17: viduelle (eller klonmæssige) morfo
Page 18 and 19: vist et individ på vestkysten, men
Page 20 and 21: Vindstyrken Hvor meget vind skal de
Page 22 and 23: flere fældninger træfrit sted i n
Page 24 and 25: 22. SV 5-8 4-8 SV 5-8 3-6 23. V 7-1
Page 26 and 27: Formning af buskes kroner ved kreat
Page 28 and 29: s. 195 og bd. 7 s. 420 kan næppe v
Page 30 and 31: som vedplante-fri på grund af et m
Page 32 and 33: Snebær, Symphoricarpos rivularis S
Page 34 and 35: land, menes jo at være opstået ve
Page 36 and 37: • ØMI Fig. 25. Rosen-bevokset ov
Page 38 and 39: Fig. 29. I forgrunden en i mange å
Page 40 and 41: Det konstateres, at ingen vedplante
Page 42: 2 Anemometret arbejder efter samme
Page 45 and 46: Fig. 1. Gren af Nyssa sylvatica med
Page 47 and 48: til Florida og østlige Texas i syd
Page 49 and 50: en blanding af gult og rødt almind
Page 51 and 52: Summary In 1946 the Arboretum in H
Page 53 and 54: * < Fig. 2. Perforationsplader i ka
Page 55 and 56: Kornel findes i en hanlig (cornus m
Page 57 and 58: Anvendelse af ved til stangvåben X
Page 59 and 60: I sit læredigt om jagt, Cynegetico
Page 61 and 62: ner) kan bedre lære at kæmpe af m
Page 63 and 64:
omtalen af en helligdom for Apollon
Page 65 and 66:
Medicinsk anvendelse Som lægeplant
Page 67 and 68:
Litteraturliste AENEIDEN: se Vergil
Page 69 and 70:
VALERIUS FLACCUS: Argonautica. i Va
Page 72 and 73:
Corylusxcolurnoides ved ridebanen i
Page 74 and 75:
40 Fraxinus excelsior 'Monophylla',
Page 76 and 77:
90 Fagus sylvatica 'Atropunicea', B
Page 78 and 79:
151 Abies cephalonica, Græsk Ædel
Page 80 and 81:
M. Offentligt tilgængelig del af p
Page 82 and 83:
279 Forsythia intermedia, Forsythia
Page 84 and 85:
344 Chamæcyparis lawsoniana 'Alumi
Page 86 and 87:
398 Tilia petiolaris, Ungarsk Sølv
Page 88 and 89:
Den store sitka-gran (Picea sitchen
Page 90 and 91:
meteren til ca. 25 m. En oval nåle
Page 92 and 93:
l. a. Abies grandis, Abies procera
Page 94 and 95:
SØNDAG morgen mødtes vi ved indga
Page 96 and 97:
land dyrkes i hus, men naturligvis
Page 98 and 99:
Et kik op i den knap 200-årige Gin
Page 100 and 101:
stående smukt parti. Af andre lave
Page 102 and 103:
amerika. Fra den tøje, kegleformed
Page 104 and 105:
kendte arter, skønt dr. Børgesen
Page 106 and 107:
denne gruppe, Hemiptelea davidii Pl
Page 108 and 109:
Før og efter afslutningen af eksku
Page 110 and 111:
Frederiksdal Park på Vestlolland v
Page 112 and 113:
Søholt Park, Lolland. En 14 m høj
Page 114:
Lolland. Lungholm: Stor Catalpa big
show all

Volume 4,1 (1974) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?