Volume 4,1 (1974) - Dansk Dendrologisk Forening

Jorden var også interessant i den henseende, at det bl. a. i Boskoop,
men i det hele taget over store områder af Holland drejer sig om
meget tykke lag af tørvejord, som man kan jage en over 3 m lang
bambusstage ned i med håndkraft. Husene kan ikke uden videre hvile
på så blødt materiale; for de ældre huses vedkommende har man klaret
dette problem ved at lægge fundamentet oven på sammenrullede
friske oksehuder; selv store kirkebygninger fra middelalderen siges at
hvile på et utal af oksehuder. Et yderst udbytterigt besøg blev derefter
aflagt på afprøvningsstationens arealer på Valkenburgstraat,
hvor mange buske stod i fuldt flor; og det var næsten udelukkende
blomstrende buske, også klatrende som Clematis. Der var næppe den
hårdføre buskslægt, der her ikke var repræsenteret ved flere eller
færre værdifulde arter eller især typer; et stort arbejde udføres her for
at finde frem til de mest værdifulde. Arbejdet ledes af direktør van
de Laar. Begge de herrer Adrian Boer og van de Laar fik overrakt en
gave som tak for en strålende eftermiddag. Boskoop er også centrum
for udarbejdelse og udgivelse af det hollandske dendrologiske årsskrift
DENDROFLORA; udgivelsen bekostes af dels den hollandske
søsterforening til vor forening dels en planteskoleejersammenslutning
kaldt Boskoopse Kultures.
FREDAG var ekskursionens sidste og måske bedste dag. Den var
helt helliget det store og yderst righoldige arboret lidt vest for Doorn,
beliggende på Vossesteinse Steeg. Det kaldes Van Gimborn Park eller
Arboretum Gimborn og har navn efter grundlæggeren van Gimborn,
der blev velhavende ved at handle med blæk. Parken er nu overgået
til staten og ledes af Universitetet i Utricht. Mosspecialisten, professor
i botanik P. A. Florschiitz havde ulejliget sig fra Utrecht for at
kunne byde os velkommen. Han måtte desværre ret hurtigt forlade os.
Haven er anlagt i en Skovfyr-skov, mange af træerne står der endnu,
særlig i den sydlige, smalle ende af haven, tæt underplantet med surbundsplanter
som Rhododendron, Pieris og Kaimia samt Hedera colchica.
Andre steder står Gaultheria procumbens i tæpper ligesom
Gaultheria shallon og andre surbundsplanter trives fint. Dette kommer
særlig for en dag i hedeanlægget, et svagt skålformet vel knapt
150 m langt område med eriaceer i mange slægter og arter. Et ene-