10.11.2012 Views

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En dressurdommers tanker

Af Susanne Baarup

Foto Sandy North

Jeg havde den fornøjelse at fungere som dressurdommer ved jubilæumsstævnet

på Vilhelmsborg i august 2006. Det var en fornøjelse at

se så mange gule heste starte dressurklasser på forskellige niveauer

og mange var vel forberedte på opgaven.

Men desværre var der også mange, som ikke helt magtede opgaven

at ride et dressurprogram på tilfredsstillende måde.

Og hvad betyder så det

Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk,

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og

villigt.

Hesten skal se ud, som om den af sig selv udfører alt, hvad der

forlanges. Den skal ”underkaste” sig rytterens vilje tillidsfuldt og

opmærksomt, gå fuldstændig ligeudrettet på lige linier og bøjet

efter de buede linier.

Den halve parade

Uanset på hvilket niveau i dressuren, man befinder sig, er grundridningen

altid den samme, men samlingsgraden forskellig. Det

gælder både for unge og ældre heste. I al grundridning er den halve

parade et vigtigt redskab. Den halve parade hører ikke med under

bedømmelsesgrundlaget, men den er en af dressurens grundpiller

og anvendes bl.a. til:

- at afkorte tempoet

- at forbedre samling og holdning

- at genvinde tabt balance

- at forberede hesten og gøre den opmærksom på den

umiddelbart kommende hjælp

Den halve parade er næppe synlig, men er en af rytterens vigtigste

grundhjælpere.

"Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk,

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og

villigt".

Svenske Annelie Lindwall på Nuxi ved sidste års EM på Vilhelmsborg

23

Hvad dommeren kigger på

I dressuren bliver blandt andet følgende egenskaber bedømt:

- frihed og regelmæssighed i gangarterne

- harmoni, lethed og smidighed i bevægelserne

- lethed fortil og indundergriben bagtil som følge af energisk afskub

- accept af biddet og fuldstændig lydighed uden spænding eller

modstand

Det er flotte ord, men ikke desto mindre korrekte. Skal jeg omskrive

dem, vil det i store træk sige, at hesten skal være til biddet under

alt arbejde (acceptere biddet med let føling med rytterens hånd),

og er den det, vil de andre ting komme helt af sig selv. At være til

biddet vil sige, at hovedstillingen skal være konstant, almindeligvis

med næsen en smule foran lodret, med eftergivenhed i nakken,

som skal være det højeste punkt på halsen. Der må ikke spores

modstand mod rytteren.

Og hvordan får man så en hest til at gå til biddet? Det er et spørgsmål,

som ikke kan besvares på få linier, men som ved korrekt træning

og kvalificeret hjælp ikke er en svær og uopnåelig opgave – men

endnu engang: det hjælper ikke kun at træne 14 dage før, man skal

af sted. Hesten skal være forberedt til opgaven.

Almindelige fejl og grundfejl

Ved bedømmelser kigger vi bl.a. på almindelige fejl og grundfejl.

Almindelige fejl er bl.a.:

- unøjagtig ridning

- enkelte øvelsers fejlagtige udførelse

- tilfældig og fejlagtig stilling af hesten

- momentvis spænding

- enkelte taktfejl

Almindelige fejl medfører kun en sænkning af karakteren for den

øvelse, hvori de forekommer.

Grundfejl er bl.a.:

- uren gang

- hesten hænger på tøjlen

- hesten går over biddet

- hesten går med næsen væsentlig bag det lodrette plan

- hesten går konstant forkert stillet

- hesten går med tungen over biddet

- hesten går med sænket ryg

- hesten viser ulydighed

- spænding, underhals, galop på 2 spor regnes som grundfejl,

når disse fejl er gennemgående for hele opvisningen, ligeså hvis

hesten ikke hurtigt og villigt lystrer rytterens indvirken

Grundfejl medfører en ret kraftig reduktion i de karaktergrupper,

hvori de forekommer samt får indflydelse på karaktererne under

”samlet indtryk”.

Træning og atter træning

Jeg håber, jeg har givet jer et lille indblik i ridningen fra en dommers

synsvinkel. Vi forsøger altid at finde de positive ting i et dressurprogram

– men i nogle tilfælde er det desværre ikke altid muligt.

En ting er dog helt sikkert: korrekt træning og atter korrekt træning

hjælper på at gøre din præstation bedre – vi bliver aldrig færdiguddannede

i denne branche.

Held og lykke med de charmerende gule heste fremover! m

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!