Introduktion til STS.pdf - Gyldendal

Indhold
Introduktion
Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen & Finn Olesen ........ 7
Kapitel 1
SSK – Det sociologiske studie af videnskabelig viden
Finn Olesen ....................................... 17
Kapitel 2
SCOT – Teknologi som social konstruktion
Peter Lauritsen .................................... 43
Kapitel 3
ANT – Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk
Finn Olesen & Jonas Kroustrup ....................... 63
Kapitel 4
Post-ANT
Christopher Gad & Casper Bruun Jensen ................. 93
Kapitel 5
Etnometodologi
Randi Markussen ................................. 119
Kapitel 6
Symbolsk interaktionisme og STS
Claus Bossen & Peter Lauritsen ..................... 139
Kapitel 7
Feministisk STS
Christopher Gad & Randi Markussen ................. 157

Kapitel 8
Posthumanitet og cyborgs
Peter Danholt & Simon Kiilerich Madsen ............... 183
Kapitel 9
På kanten af STS – Udfordringer fra Isabelle Stengers og
Barbara Herrnstein Smith
Casper Bruun Jensen ............................... 205
Bogens forfattere ................................ 233
Register ........................................ 235

Introduktion
Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen & Finn Olesen
Denne bog er tænkt som en introduktion til det løst sammenvævede
felt, der går under betegnelsen STS; en forkortelse, der
af nogle udskrives »Science and Technology Studies«, mens
andre vælger »Science-Technology-Society studies«.
I en international sammenhæng er STS igennem en årrække
blevet til et forholdsvis omfattende forskningsfelt med selvstændige
uddannelsesprogrammer, forskningscentre, velbesøgte
konferencer, egne tidsskrifter etc. Ligeledes er der udkommet
en række håndbøger og introduktioner, som forsøger at kortlægge
og beskrive feltet. I Danmark har STS derimod indtil for
nylig haft relativ lille bevågenhed; et forhold, som dog er ved at
ændre sig. På stadig flere uddannelser indgår STS som en del af
det obligatoriske læsestof, og en række forskningsmiljøer har
etableret sig, bl.a. i form af forskellige centerdannelser og projektgrupper,
og der er oprettet en dansk forening for STSstudier.
1 Men der har ikke været en bog på dansk, som har
kunnet assistere den interesserede læser i bestræbelserne på at
forstå feltets vigtigste positioner, centrale begreber og de problemstillinger,
det tager op. Denne bog har som ambition at udfylde
dette hul. 2
STS som felt
Et af problemerne ved at skrive en introduktion til STS er, at
feltet er vanskeligt at karakterisere som sådan. Det skyldes, at
STS har en usædvanlig interdisciplinær og mangfoldig karakter.
For hvem interesserer sig for videnskab, teknologi og samfund
Det gør snart sagt alle. Således kan man støde på filosoffer,
sociologer, antropologer, geografer, feminister, økonomer,
historikere, kulturteoretikere og socialpsykologer, der alle vil
7

INTRODUKTION TIL STS
sige, at de arbejder med STS. Med disse vidt forskellige udgangspunkter
studeres et væld af fænomener som f.eks. hypotesedannelse
inden for partikelfysik, cyklens udviklingshistorie, forskellige
konstruktioner af drivhuseffekten og brugerinddragelse i teknologiudvikling.
Med dets mange forskellige emner, metoder, begreber og
teorier kunne man fristes til at drage den konklusion, at STS er
ganske fragmenteret. Men forlader man forestillingen om, at et
akademisk felt er kendetegnet ved et sammenhængende sæt af
ideer, og i stedet betragter STS som en praksis, fremkommer et
anderledes billede. I en sådan optik, som i øvrigt er helt i feltets
ånd, vil STS ikke kunne siges at udgøre en fasttømret enhed.
Men området vil fremstå som relativt stabilt, for så vidt som det
afholder sine egne konferencer, udgiver specifikke tidsskrifter
og har særlige professionelle organisationer og universitetsprogrammer.
Hvis man således ikke, med Bruno Latours ord, kan
betegne STS som en »blackbox« – dvs. et fænomen, man ikke
sætter spørgsmålstegn ved, fordi indholdet tages for givet – så
kan man måske tale om feltet som en »gråtonet boks«.
Mange vil utvivlsomt se STS-feltets basale mangfoldighed og
mangel på konsistens som problematisk. Men STS-forskere har
anført, at diversitet ofte er en fordel snarere end en ulempe,
fordi det muliggør fleksibel og effektiv respons på de problemstillinger,
der fremkommer i såvel genstandsfeltet som i samfundet
mere generelt (Clarke & Fujimura, 1992). Ligeledes vil STSforskere
påpege, at uanset om videnskabelig enhed, set fra et
abstrakt perspektiv, måtte være at foretrække, skabes discipliner
nødvendigvis gennem varierende historiske interaktioner mellem
mange slags aktører med forskellige interesser og forhåbninger.
Dette er tilfældet for STS såvel som for andre områder;
forskellen er blot, at førstnævnte forholder sig mere refleksivt til
dette forhold. Når discipliner derfor præsenterer sig selv som
særligt stærke ved at pege på deres sammenhængende teorier,
metoder og analyseredskaber, repræsenterer de just en selvforståelse,
som STS problematiserer. Mange empiriske studier har
således vist, at entydighed og konsistens ikke er de væsentligste
8

INTRODUKTION
egenskaber i videnskabeligt arbejde. De videnskaber, der kan
fremvise disse egenskaber, besidder derfor ikke automatisk en
særlig troværdighed.
I denne bog introduceres en række positioner inden for STS.
Det drejer sig om socialkonstruktivistiske perspektiver på videnskab
og teknologi, aktør-netværksteori og senere udviklinger
af denne, posthumanitet, feministisk STS samt etnometodologi
og symbolsk interaktionisme, sådan som disse to klassiske sociologiske
»skoler« er blevet tolket ind i en STS-sammenhæng.
Udvalget af de nævnte positioner skal ses i lyset af STS-feltets
særlige karakter, som har i hvert fald to implikationer. For det
første er der netop tale om et udvalg – og ikke om en universel
beskrivelse, som søger at komme hele vejen rundt om STS. For
det andet kan selve udvalget af positioner ikke utvetydigt
begrundes ud fra neutrale kriterier. Det betyder ikke, at der ikke
findes gode begrundelser for det udvalg, der er foretaget.
Pointen er blot, at bogens postulat om, at »disse positioner er
nødvendige at medtage i en introduktion til STS«, i lige så vid
udstrækning reflekterer redaktørernes og forfatternes historie
med STS, som det repræsenterer et kanonisk katalog af grundpositioner
inden for feltet.
Udgangspunkter
Det er især interessen for tre områder, som ligger til grund for
det udvalg, der præsenteres i bogen. Selvom disse områder kun
i varierende grad ekspliciteres i det følgende, kan det alligevel
være værd kort at nævne dem, fordi de løber som en understrøm
gennem bogens kapitler.
Organisationsanalyse
Et væsentligt udgangspunkt for bogen er interessen for organisationer.
Her har STS især medvirket til at udvikle et blik på
organisatorisk praksis, som inddrager materialitet (f.eks. it, dokumenter
og fysiske omgivelser) som en altid tilstedeværende
9

INTRODUKTION TIL STS
komponent. STS-tilgangen har i forlængelse heraf været en
central ressource for udviklingen af analyser af organisatorisk og
samfundsmæssig virkelighed, der fungerer som alternativer til
tidens prominente rationalistiske og management-orienterede
perspektiver. Som eksempler på sådanne perspektiver kan nævnes
Business Process Re-Engineering, New Public Management,
Total Quality Management samt mere eller mindre naive
metaforer om f.eks. den lærende organisation. I særlig grad har
STS hjulpet os til empirisk og teoretisk at analysere kløften
mellem politiske visioner på den ene side og praktiske processer
på den anden. I en dansk sammenhæng har kløften f.eks. været
synlig i mislykkede offentlige it-projekter som Arbejdsformidlingens
elektroniske sagsbehandlingssystem »Amanda« og i udviklingen
af den elektroniske patientjournal.
Teknologi- og videnskabsfilosofi
Et andet udgangspunkt bunder i en interesse for diskussioner
inden for teknologi- og videnskabsfilosofi. I denne sammenhæng
har STS bidraget til at overskride klassiske forståelsesrammer,
såvel rationalistiske som positivistiske, igennem påpegningen
af videnskabers interessefællesskaber og deres sociale og
kulturelle dimensioner. Senere udviklinger inden for feltet har
endvidere hjulpet til at problematisere den traditionelle vægtning
af teoria på bekostning af praxis og sat gang i udviklingen af
forståelser af videnskab og teknologi som uløseligt bundet til
praksis. Dette har igen muliggjort analyser, der undlader at
forudsætte mennesket som den eneste eller den centrale aktør.
I stedet udforskes distributionen af handling mellem mennesker
og ikke-mennesker, f.eks. maskiner.
Feminisme
Det tredje område består i en interesse for feminisme og et
ønske om at lade sig inspirere af STS i bestræbelserne på at
forlade dikotomiske og unuancerede makrokategorier funderet
på modstillinger som f.eks. mellem mand og kvinde eller mellem
»sex« og »gender«. Fra en STS-position rejses i den forbin-
10

INTRODUKTION
delse et krav om detaljerede studier af praktiske interaktioner
mellem mennesker – eksempelvis videnskabsfolk i laboratoriet,
konsulenter i it-firmaet eller sekretærer i en organisation.
Feministisk STS hjælper til at se, hvorledes modsætninger
mellem det kvindelige og det mandlige, det værdifulde og det
værdiløse eller det højt profilerede og det usynlige konstitueres
igennem lokale (og tilsyneladende banale) teknologier og
symboler, der befordrer bestemte interaktioner. Køn og andre
kategorier kan ikke længere tages for givet, men må betragtes
som konstruktioner i det, Donna Haraway kalder »materielsemiotiske
netværk«.
Selvom disse tre områder markerer ganske forskellige problemstillinger,
har de et væsentligt fællestræk, som vil være tydeligt
i bogens kapitler. Det drejer sig om interessen for at opnå en
nuanceret forståelse af, hvordan organisatorisk, teknologisk
eller videnskabelig virkelighed konstrueres igennem konkret,
materiel og symbolsk aktivitet. Denne opmærksomhed kommenteres
ofte kritisk med, at »STS blot er mikrosociologisk« – en
mærkat, som jævnligt kobles med et udsagn om, at »STS er
idealistisk« på grund af feltets interesse for konstruktionsprocesser.
Begge kritikpunkter skyder dog ved siden af. En væsentlig
tråd, som også viser sig i hovedparten af bogens kapitler, er
nemlig en tydelig interesse for hybride aktører og materielsemiotiske
processer – konstellationer eller netværk af mennesker,
maskiner og andre entiteter. Set i det lys er »mikrosociologi«
ikke en dækkende betegnelse for STS-studierne. Snarere
udmærker disse sig ved at vise, hvordan materielle aktører
fungerer som den »lim«, der binder lokaliteter, mennesker,
systemer og interesser sammen på tværs af konventionelle skel
mellem mikro- og makrosociologi. Af samme grund er studierne
heller ikke idealistiske, og man kan endog hævde, at nyere STSstudier
repræsenterer en ganske stærk, om end kraftigt omdefineret,
materialisme.
11

INTRODUKTION TIL STS
Om bogen
Der findes enkelte dansksprogede værker, som i nogen udstrækning
har haft samme formål som denne antologi. Men det er
kendetegnende, at disse kun har introduceret til klart afgrænsede
dele af STS, f.eks. aktør-netværksteori (ANT) (Jensen, 2003)
eller socialkonstruktivisme (Bertilsson & Järvinen, 1998). Dertil
kommer, at nogle kommentarer har været skrevet fra en
position, som tydeligvis ikke har været i harmoni med STS.
Eksempelvis hedder det på bagsiden af en bog om socialkonstruktivisme,
at bogen giver samfunds- og naturforskere mulighed
for at »kende ›fjenden‹ nærmere« (Wenneberg, 2000).
Vi ser ikke STS som et fjendtligt territorium, men derimod
som et landskab fyldt med mangeartede muligheder. Feltet
åbner op for både detaljerede studier af videnskabelig, teknologisk
og organisatorisk praksis og for at udvikle mere sensitive
begrebsrammer til at forstå sådanne sammenhænge. Dette
forekommer os at være centralt i et samfund, der i disse år i
stigende grad karakteriserer sig selv igennem videnskabelig og
teknologisk viden.
Vores overordnede forhåbning er, at nedenstående udvalg af
positioner og cases kan tjene som en indgang til et mangfoldigt
og frugtbart forskningsfelt. Bag døren vil man finde en mængde
spændende forskningsmuligheder, der byder sig til, så snart
traditionelle forståelser af videnskab og teknologi suspenderes,
og klassiske kategorier og kompetencer, f.eks. mellem mennesker
og maskiner, overskrides og omdistribueres.
Bogens kapitler
Bogen er inddelt i ni kapitler, som hver især beskæftiger sig med
et mere eller mindre afgrænset område af STS. I det første
kapitel introducerer Finn Olesen Sociology of Scientific
Knowledge (SSK), som voksede frem i slutningen af 1970’erne
og op igennem 1980’erne. Det indflydelsesrige hovedargument
er, at videnskabelige fakta ikke skal forklares med reference til
naturen, men til samfundsmæssige interesser. Videnskabelig
12

INTRODUKTION
viden er med andre ord socialt konstrueret og kan gøres til
genstand for sociologisk undersøgelse.
Denne pointe videreføres af Peter Lauritsen i bogens andet
kapitel, som omhandler Social Construction Of Technology
(SCOT). I dette perspektiv videreføres nogle af de centrale indsigter
fra SSK. Interessen samler sig dog ikke om videnskabelig
viden, men om teknologi. Den grundlæggende påstand er således,
at ikke kun videnskab, men også teknologi må forstås som
socialt konstrueret.
I bogens tredje kapitel introducerer Finn Olesen og Jonas
Kroustrup en af de mest berømte positioner inden for STS,
nemlig aktør-netværksteori (ANT). Hovedeksponenten for
denne position er den franske filosof og antropolog Bruno
Latour, der i samarbejde med sociologerne Michel Callon og
John Law udviklede ANT i 1980’erne på baggrund af empiriske
feltstudier. I dag har ANT vundet stor udbredelse inden for en
række discipliner.
Ifølge nogle kritikere har ANT et for stort fokus på »netværksbyggerens«
magtstrategier og en for stor tiltro til, at verden kan
ordnes på en stabil måde. Bl.a. har denne kritik givet anledning
til en række videre diskussioner, som kan samles under betegnelsen
post-ANT. Denne betegnelse og dens grundlag diskuteres
af Christopher Gad og Casper Bruun Jensen i bogens fjerde
kapitel.
Bogens femte og sjette kapitel viser, hvordan to veletablerede
sociologiske traditioner er blevet videreført i retning af STS.
Således gennemgår Randi Markussen, i kapitel 5, etnometodologiens
grundbegreber, som disse er blevet udviklet af Harold
Garfinkel og bragt ind i en STS-ramme. Efterfølgende fremlægger
Claus Bossen og Peter Lauritsen, i kapitel 6, indsigter fra
symbolsk interaktionisme. Hovedvægten er lagt på Anselm
Strauss’ arbejde og på, hvordan dette er blevet udviklet af forskere
som Adele Clarke, Joan Fujimura og Susan Leigh Star.
I kapitel 7 diskuterer Christopher Gad og Randi Markussen,
hvordan feminisme har udviklet sig inden for STS. I kapitlet
vises, hvordan feminisme kan identificeres med den grundhold-
13

INTRODUKTION TIL STS
ning, at forskelle mellem mennesker ikke skal medføre uligheder
og undertrykkelse. Samtidig, og mindst lige så vigtigt, indeholder
feministisk STS en overskridelse af traditionelle kategorier
som mand-kvinde, hvilket, bl.a. med reference til Donna
Haraway, er markeret ved betegnelsen »cyborgfeminisme«.
I kapitel 8, skrevet af Peter Danholt og Simon Kiilerich Madsen,
tages Haraways arbejde op på ny, denne gang set som et
bidrag til en særlig posthumanistisk STS-tilgang. Det sker ikke
mindst ved en præsentation af hendes diskussioner af cyborgen.
Haraways arbejde bringes i kapitlet sammen med videnskabssociologen
Andrew Pickering, der også arbejder med cyborgbegrebet
i forhold til udviklingen af »decentrerede« analyser af
interaktionerne mellem mennesker og maskiner.
Afslutningsvis diskuterer Casper Bruun Jensen i kapitel 9
nogle konstruktivistiske analyseformer, som de udfoldes af
Barbara Herrnstein Smith og Isabelle Stengers. Begge forskere
befinder sig i grænselandet omkring STS, og deres respektive
arbejder angiver nye udfordringer og muligheder for den videre
udvikling af videnskabs- og teknologistudier.
Noter
1. Danish Association for Science and Technology Studies
(www.dasts.dk).
2. Redaktørerne vil gerne takke Christopher Gad for værdifuld bistand
under udarbejdelse af bogen.
Litteratur
Bertilsson, Margareta & Margaretha Järvinen (red.) (1998): Socialkonstruktivisme:
Bidrag til en kritisk diskussion. København: Hans Reitzels
Forlag.
Clarke, Adele E. & Joan Fujimura (1992): »Introduction: What Tools
Which Jobs Why Right«, i Adele E. Clarke & Joan H. Fujimura
14

INTRODUKTION
(red.): The Right Tools for the Right Job: At Work in 20th-Century Life
Sciences. Princeton: Princeton University Press.
Jensen, Torben E. (2003): »Aktør-netværksteori – En sociologi om
kendsgerninger, karakker og kammuslinger.« København, Papers in
Organization, 48.
Wenneberg, Søren B. (2000): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer
og perspektiver. København: Samfundslitteratur.
Forslag til videre læsning
Biagioli, Mario (red.) (1999): The Science Studies Reader. New York
& London: Routledge.
Jasanoff, Sheila, Gerald Markle, James C. Peterson & Trevor J.
Pinch (red.) (1994): Handbook of Science and Technology Studies.
London: Sage.
Reid, Roddey & Susan Traweek (red.) (2000): Doing Science +
Culture: How Cultural and Interdisciplinary Studies are Changing
the Way We Look at Science and Medicine. New York: Routledge.
Sismondo, Sergio (2004): An Introduction to Science and Technology
Studies. Malden: Blackwell.
15