Filmprogram fÃ¦rdigt for sent - Seniorklubben for nuvÃ¦rende og ...

More documents

Recommendations

Info

grad betragter dem som omvandrende pengeautomater, som man enten kan prostituere sig for, bønfalde eller true til at spytte penge ud. Hun har ikke brugt tiden på turistoplevelser - har ikke besøgt Karen Blixens farm eller været på safari. I stedet render hun lokale afdelinger af Lions, Rotary og diverse andre erhvervs- og godgørende institutioner på dørene. Der er nemlig penge i visse kredse af samfundet, og hun har sat sig for, at de skal være med til betale til dem, der intet har. ”Når jeg skal ud og holde foredrag for diverse foreninger, bruger jeg al den fortælleteknik, jeg har lært som journalist for at påvirke og fastholde deres opmærksomhed. Jeg bruger også min journalistiske erfaring i kontakten med den lokale presse i Kenya, for vi er afhængige af omtalen. Jeg bruger faget meget - men med en anden indfaldsvinkel,” forklarer hun Men hvordan havnede hun overhovedet i Afrika ”Jeg havde noget arbejde for DR Nyheder Udland, og da det udløb, spurgte jeg daværende redaktionschef Henrik Hinchely, hvor det ville være smart at rejse hen, hvis jeg som freelancer ville levere nyheder til DR. Han foreslog Nordafrika, gerne Dafur, men jeg havde ikke det store mod på at komme der til og evt. hilse nærmere på Al- Qaeda”. Vibes storebror syntes da også, at hun burde møde den afrikanske virkelighed på lidt andre vilkår og foreslog hende at tage kontakt til hans bekendt, Signe Møller, der havde startet ”100 procent til børnene” i Kenya. Ikke nogen Mother Theresa ”Den første periode har jeg arbejdet som frivillig, men nu bliver det et lønnet job. Jeg er sådan en, som har taget ansvar, og selv om vi har mange gode folk ansat, så er kulturen i Afrika en anden end her. For dem er det altså ikke nær så underligt, at der bor 3000 mennesker på en losseplads, som det forekommer os at være. Så de har måske ikke helt så travlt med at få tingene til at ske. Og samtidig er det svært, fordi der er så meget korruption og bureaukrati,” siger hun. Eksempelvis havde organisationen skaffet tøj, bleer og andet udstyr som blev sendt til Mombasa i en container. ”Men det gør vi ikke igen. På trods af at vi havde gode forbindelser på havnen, var det alt, alt for tidskrævende og dyrt at få den frigivet og gennem tolden. I stedet vil vi på et senere tidspunkt forsøge at få nogle af kvinderne i området til at arbejde på en systue, hvor de kan sy tøj til i første række børnene.” Når man spørger Vibe, om hun så fortsat er i Kibarani om fem år, får man et stort smil og et ”det aner jeg ikke!” og så lidt senere: ”Jeg forestiller mig ikke, at jeg vil lægge journalistikken på hylden. Jeg har været rigtig glad for at arbejde i DR 12
og jeg er ikke nogen Mother Teresa. Men lige nu er det her det rigtige. Jeg synes, at det har været hårdt at være TBA’er. Der har været mange op- og nedture. Uusikkerheden er ind i mellem gået hårdt ud over arbejdsglæden, og det tærer på ens selvtillid. Mens jeg var i Kenya, havde jeg besøg af en gammel veninde, som sagde, at hun aldrig havde set mig så glad og lykkelig. Og det har hun nok ret i. Samtidig samler jeg ballast til alt det, der kommer senere.” kit Han jagter dårligt sprog Troels Schmidt har fået til opgave at bekæmpe de sjuskefejl og sproglige mangler, der har været for mange af på dr.dk og tekst-tv. Troels Schmidt med retskrivningsordbogen, der er et væsentligt arbejdsredskab. Der er alt for mange bindestreger i DR-journalisternes produktion til dr.dk, mener DR Nyheders korrektør, Troels Schmidt, der som en forsøgsordning siden 1. november er flyttet ind på redaktionen for at holde rede på dem - og på de forskellige andre fejl og mangler, der kan opstå, når nyhedernes skal formidles ud til danskerne i en fart. ”Jeg har slettet rigtig mange bindestreger i min tid her. Nok til at fylde Indre Gade en tre-fire gange på langs. Men forleden måtte jeg nu alligevel lade en af dem stå i ordet TALEBAN-ANGREB. Det kan jo ikke nytte, hvis man kom til at læse TALE BANAN GREB...”, siger han med et af de lune smil, der akkompagnerer samtalen. For Troels Schmidt, der har en lang karriere som journalist og kommunikatør med sig i bagagen, er der ingen tvivl om, hvorfor det ikke altid lykkes nyhedsjournalisterne at score topkarakterer med hensyn til både det tekniske og kunstneriske indtryk. ”De elektroniske medier har jo en stor force i deres hurtighed. I løbet af minutter kan vi formidle oplysninger videre til vores brugere. Men bagsiden er, at der vil være en vis fejlprocent. 95 af fejlene skyldes helt sikkert tempoet, resten tilskriver jeg tykke pegefingre og tanketorsk.” Banalt og bekymrende Redaktionschef Per Bjerre siger, at han må erkende, at der har været for mange sjuskefejl og at et korrekt skriftligt sprog er blevet væsentligt: ”Det er jo så banalt, at hvis vores brugere oplever, at vi ikke staver og bruger sproget korrekt, så tror de heller 13
Page 1 and 2: 22. JANUAR 2010 | UGE 03 Filmprogra
Page 3 and 4: Men ifølge Arne Notkin, kanalchef
Page 5 and 6: det sådan, det skal være også i
Page 7 and 8: Direktør hvor kragerne vender DRs
Page 9 and 10: Vil det sige, at medarbejderne i et
Page 11: ”Fattige børn og voksne, der hut
Page 15 and 16: Søges: Sund fornuft DR Interaktiv
Page 17 and 18: strøm, hvad det betyder i sammenh
Page 19 and 20: Henning Haack fascinerede med sin b

Filmprogram fÃ¦rdigt for sent - Seniorklubben for nuvÃ¦rende og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?