Marts - Bjert Stenderup Net-Avis

More documents

Recommendations

Info

16 Rammen om flere slægter Stafetten indehaves denne gang af Hannah Ravn, Stenderuphagevej 1, 6092. STAFETTEN I 1834 flyttede Christen Petersen Thulstrup fra Skartved til Stenderuphage. Her byggede han et lille bindingsværkshus og drev fiskeri. Man var ved at fælde træerne i Stenderupskovene og C.P.Thulstrup købte jord, som tidligere havde været en del af det fælles græsningsareal for bønderne i Sdr. Stenderup, Ejenskobbel. I 1855 blev Ejnsgaard bygget som firlænget gård. Det lille hus på Hagen blev revet ned og genopført i forbindelse med det øvrige byggeri. Her tjente det som værelser til karlene i mange år, sikkert til gården brændte første gang i 1947. Retten til ålefiskeri fulgte med gården indtil omkring 1960, hvor man fra myndighedernes side ville have fiskeriet frigivet. Således fik min svigerfar, Peter Thulstrup, personligt ret til bundgarnsfiskeri. Ved hans død i 1972 arvede min svigermor retten, og min mand, Jens Christian Thulstrup, der på det tidspunkt havde overtaget gården, fiskede i hendes navn. Ålefiskeriet er stadig en del af hverdagen, når man taler om efterårsmånederne september-november. Mængden af landede ål er aftaget stærkt, men vi kan dog hvert år holde en gammel tradition i hævd: Ålegilderne. Mine svigerforældre startede denne tradition, som vi har videreført. Min svigermor var dygtig til at stege ål, og det blev gjort på det gamle indfyringskomfur. Da det blev min tur, måtte der et par sæsoner til, før jeg fandt ud af, hvordan det skulle gøres. Min svigermor var også dygtig til at bage. Julemorgen stod hun tidligt op og bagte lækre boller, som familie og naboer fik serveret til morgenkaffen. Jeg er ikke god til at bage og kan også lide at sove længe om morgenen. Så en af vores juletraditioner var i en årrække en sammenkomst 3.juledag. Da vores børn flyttede hjemmefra, og deres venner blev spredt ud over landet på diverse uddannelsesinstitutioner, ville de gerne have et ”vennetræf”. Det blev 3.juledag med en flok unge mennesker plus nogle af vores venner til stor fornøjelse for alle parter. Påmindelserne om, at vi ikke er de første på dette bestemte sted ved Lillebælt, ser vi hvert år, når frosten går af jorden. Vi finder stadig flinteredskaber i god eller ringere stand, når vi går tur på markerne eller ved stranden. Det gibber lidt i en, når man bøjer sig ned og samler en flintesten op, som en anden har bearbejdet for flere tusinde år siden. Tradition betyder overlevere, videregive, man forbinder det med noget gammelt som stadig holdes i hævd. Jeg tror nu ikke, vi holder så meget gammelt i hævd, men at bo på en gård, hvor kun familien Thulstrup har boet, får alligevel en til at tænke i generationer. Stuehuset, der er det eneste, der er tilbage af den firlængede gård, var ikke indrettet til moderne familiers behov. Så gennem årene har min mand og jeg renoveret og sat i stand. I køkkenet blev der indlagt vand, det havde der kun været i bryggerset. Det gamle indfyringskomfur blev skilt ad og erstattet med et moderne elektrisk. Delene til det gamle komfur opbevarer min mand stadig, så måske kunne det reetableres, hvis man havde lyst. Vi manglede børneværelser, og ved den ombygning blev det gamle spisekammer inddraget, måske en skam for her havde husmødre og piger haft deres gang i mere end hundrede år. Soveværelset havde i gamle dage haft et, hvad vi i dag kalder et ”walk-in-closet”.Vi opdagede også, vi ikke var de første på banen i øvelsen med at blænde døre og erstatte dem med nye. I forgangen fandt vi et nydeligt græsk mønster malet på de pudsede vægge, da vi pillede tapetet af. Og nogle af de gamle møbler havde haft faste pladser, blandt andet bornholmeruret. Da vi flyttede det, kunne vi konstatere, at der var tapetseret rundt om en seks syv gange. Efter næsten 40 års arbejde er der dog en del tilbage af det gamle interiør. Malerierne i loftet i spisestuen og alle de gamle fyldingsdøre med håndtag. De er pæne, synes jeg, men noget besværlige, når de skal sæbes af, man skal bruge en trappestige for at nå de øverste kanter. Ting kan fortælle historier. Vores ældste
17 datter bad mig på et tidspunkt skrive nogle af dem ned. En af historierne handler om en lille blå og uanseelig vase, der står i en vindueskarm: Min oldefar var skomager, og i 1894-5 da min mormor var en 10-11 år, passede hun og en veninde køer en hel sommer. De fik hver 1 krone for deres arbejde, og for 90 øre af den krone købte min mormor den lille blå vase til sin mor i julegave. Så på den måde er den blå vase mere end blot en pynteting. I stuen står en grå krukke med blå blomster. Den kommer fra min svigermors hjem. Hun fortalte, at den i hendes barndomshjem på Fyn blev brugt til at lave solbærsnaps i. Solbærsnapsen blev brugt blandt andet til høstfolkene i marken, så de kunne få lidt at styrke sig på. Når krukken var tom, blev solbærrene smidt ud i hønsegården. Så fik vendingen ”hønefuld” en helt bogstavelig betydning. Det er en god følelse at mærke, når næste generation intersserer sig for de gamle ting og de historier, der findes i de fleste familier. Både min mand og jeg er blevet arbejdsfrie. Nå, ja, fri for lønnet arbejde altså for der er nok at tage fat på, når gården med bygninger ude og inde plus haven skal holdes. Der er mange tilbud af forskellig slags til pensionister og til de helt rigtige pensionistpriser. Aftenskolerne bugner af tilbud. Højskolerne konkurrerer på livet løs med kurser i alt fra livsforståelse over bridge, sport, udenlandsrejser og til børnebørn. Bibliotekerne tilbyder sig med læseklubber, foredrag, skrive- og kunstklubber. Ja, og bøger – selvfølgelig. Vælger man en stille aften hjemme foran TV for ligesom at få noget for sine licenspenge, så kan man vælge mellem et utal af reality shows. Her får almindelige mennesker deres berømte kvarter eller udstiller sig selv, (lidt ligesom at få Stafetten i Bjert-Stenderup Avis). så vi andre krummer tæer, slukker for apparatet eller skyndsomst zapper videre. Det er derimod en fornøjelse at se de dansk producerede serier: Rejseholdet, Anna Phil, Sommer, Borgen og pt. Lykke. I et travlt arbejdsliv følte man tit, man hang i en klokkestreng. Nu tager man mere tingene, som de kommer, involverer sig eller lader dem ligge. Jeg må konstatere, at kvaliteten for mig som pensionist ligger i den kontakt, jeg har med andre mennesker, og så den tid jeg har til mig selv. Med en begrænset tidshorisont føles det rigtigt, at bruge tid på refleksion, tænke over sin egen plads i generationerne. Jeg giver hermed Stafetten videre til Birthe Bøttzau, Løgervej i Agtrup. Læserbrev: Ryttere skal selvfølgelig vise hensyn Ninna Schmidt Stenderupvej 146, skriver: Angående heste på cykelsti, er jeg helt enig omkring hvad der står i artiklen i Bjert Stenderup avis nr 2. 2012. Jeg mener klart, at man skal vise stor hensyn til cyklister/gående m.m. når man trækker eller færdes til hest på cykelstien. Man skal fjerne hesten efterladensskaber og have styr på sin hest, hvad de rytter jeg kender har. Jeg er sikker på, at de vil advare de andre brugere af cykelstien, hvis det skulle blive nødvendigt, sådan at ingen behøver at være nervøse for at færdes her - eller sende deres børn afsted. Det er fint at brugere af cykelstien reagerer, når noget ikke er som det burde være, og jeg vil da på det kraftigste igen opfordre, dem jeg kender og andre ryttere til at huske på, hvordan man færdes på cykelstier. En god ting var nok også, at de landmænd, som kører over cykelstien, sørger for at gøre rent efter sig, hvis der ligger jord og knolde på cykelstien. Her risikerer de cyklende nemlig også at skride ud. Til sidst vil jeg opfordre kommunen til at få ordnet cykelstien de steder hvor der danner sig store vandpytter, hvor astfaltfirmaet ikke har været så præcise med at lave cykelstien og hvor de ikke har renset grøften ordentlig efter sig. De steder hvor der danner sig vand i grøften, er meget farlige for børn som færdes på cykelstien. I værste fald med en drukneulykke, hvad jeg aldrig håber sker. Vi mangler medlemmer Støt avisen ved at melde dig ind i Bjert-Stenderup Medieforening. Brug det girokort, du fik sammen med februar-nummeret af avisen eller brug netbank. Kontingentet for en hel husstand er bare 100 kr. Kontingentet skal sikre, at du hver måned får en frisk lokalavis ind af døren. Brug helst netbank: Kontonummeret er reg. 7040 kontonr. 1142 230
Page 1 and 2: Nummer 3, 18. årgang, marts 2012 U
Page 3 and 4: 3 Bliv din egen el-producent - over
Page 5 and 6: 5 Lokal landmand starter sideløben
Page 7 and 8: 7 Colle’s Blomster Leveringsdygti
Page 9 and 10: 9 Tlf.: 7557 1225 Bil: 2046 1082 T
Page 11 and 12: 11 Fodbold i lange baner til sommer
Page 13 and 14: 13 Bjert-Hallen er mere end bare en
Page 18 and 19: 18 Mindre Lejlighed eller værelse
Page 20 and 21: 20 ÅBENT HUS SOL giver varmelyspen
Page 22 and 23: 22 Colle’s Blomster Leveringsdygt
Page 24 and 25: 24 Sven Åge´s Service Udfører al
Page 26 and 27: 26 Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Hus
Page 28 and 29: 28 Microsoft certificeret system in
Page 30: 30 6091 “Det er her det sker” 6

Marts - Bjert Stenderup Net-Avis

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?