22 Colle’s Blomster Leveringsdygtig i alt blomster binderi, vin, chokolade, diverse brugskunst, og årstidens potteplanter. Altid friske varer Åbningstider Mandag lukket - modtager bestillinger Tirsdag-fredag fra kl.18.30 til 20.00 Lørdag fra kl.15.00 til 17.00 Søndag fra kl.10.00 til 16.00 Bestillinger modtages hele dagen Tel.: 28 76 10 46 Gl. Skartved 22 6091 <strong>Bjert</strong> ENTREPRENøR BELÆGNING - ANLÆGSARBEJDE DRÆNING - DRÆNSPULING - SLAMSUGNING BJARNE NISSEN TLF. 75 57 29 76 40 28 29 76 SKOVHAVEVEJ 58 6091 BJERT
23 Zigzagsniksnak Tekst og tegning Jens Bach Andersen Tillad mig at fortælle en smule mere fra Thailand, hvor fruen og jeg var på ferie sidste år. Vores hotel lå ved hovedgaden i byen Ao Nang, én lang hovedgade hvor al trafikken var koncentreret. Der var sidegader, nuvel, smalle, og kun de færreste var asfalterede; sidegader hvor det almindeligste byggemateriale var brædder og bambus, mens alt med neonrør og popmusik lå ud til den her summende hovedgade. I den gade kunne man, efter min mening, virkelig snakke om travl trafik; små søde og farvestrålende knallerttaxaer, kaldet tuk-tuk, med unge chauffører, plus motorcykeltaxaer til kun én passager, ganske almindelige biler og taxaer og et utal af kulørte turistbusser med passagerer på både første og anden etage. Lidt cyklister var der også. Men! I thailand kører folk desværre i venstre side af vejen, hvilket er meget forvirrende, når man ikke er vant til det. Et rent overflødighedshorn af muligheder for at komme galt af sted, hvis man leger med tanken om bare at komme ud til de stiplede midterlinier, som så heller ikke var der. Vi turde slet ikke leje bil, som vi ellers plejer, hvis vi er kommet af sted uden vores egen. Men det sker selvfølgelig, at man får lyst til at komme over på den anden side af en gade, og jeg havde således fundet mig et sted lidt ude ad en gruset sidevej med køligt øl i brædder og bambus - på den anden side. Jeg stod så engang imellem ved fortovskanten til hovedgaden og kikkede skiftevis til den ene og den anden side, og sådan smutter der hurtigt et kvarters tid, og mere og mere hvepseredeforvirret bliver man, som en lille dreng der - hvis han ikke vil i seng uden aftensmad - har fået valget mellem at rydde op på sit værelse eller slå græsset. Begge dele skal helst undgås uden at komme i klemme. Aftensmaden finder vi nok ud af. Og på et eller andet tidspunkt, når trafikken var svagest, sprang jeg så ud i noget nærmest russisk spidsrodsroulette, i zigzag, sådan føltes det, og det lykkedes så alligevel også hver gang at nå det modsatte fortov uden varige skrammer. Blot blev man - inden selve springet ud på spejlægsvarm asfalt - noget øm i nakken af at stå der og kikke modsat i begge retninger, som en der hårdnakket benægter alt i et vældigt tempo, mens biler og sager ustandseligt kom fra den forkerte side. Og så kommer der en beskrivelse af en helt anden ting, som så også har noget at gøre med at være omvendt og modsat på gaden. Det var herhjemme. Det var her i vinter, hvor jeg var inde i byen i et ærinde, sidst på eftermiddagen ved den tid på året, hvor Solen går ned omkring klokken fire. Det var allerede halvmørkt, og jeg kom travende på fortovet i en gade, hvor der ikke er frådset med gadelygter. Jeg gik og rullede mig en smøg, og i den situation kikker man gerne nedad for ikke at tabe for meget tobak. Mellem to gadelygter fornemmede jeg pludselig en mørk skygge millimeter foran mit snudetøj, hvorefter mit baghoved var der ligesom en mis: - Stop, Andersen, du er ved at rende ind i et vejskilt. Igen. Jeg stoppede op så hurtig som muligt, løftede blikket og stirrede så lige direkte ind i ansigtet på en meget mørk herre, der også var stoppet meget hurtigt op. Han var simpelthen sort, altså neger, hvilket selvfølgelig ikke kommer sagen ved, udover at det gjorde det noget nemmere for mig at overse ham der i mørkningen. Det viste sig, at han også havde gået og kikket nedad; han gik og rodede med sin mobiltelefon. Allerførst gik vi begge et lille, men både automatisk og lynhurtigt skridt baglæns, hvorefter der skete det bekendte, at min modstander gik et skridt til venstre, hvorimod jeg gik et skridt til højre, for at vi kunne fortsætte vores færd i hver vores retning, hvilket resulterede i, at vi nær var stødt sammen en gang til. Vi var jo gået til samme verdenshjørne. Et splitsekund senere var det lige modsat; han gik nu et skridt til højre, mens jeg gik et til venstre. Nær-ved-sammenstød igen. Tredje gang blev forsøget ligesom mere halvhjertet, og fjerde gang var ikke noget at snakke om. Måske vi begge anede en blindgyde, så at sige. Jeg blev helt befippet, det plejer jeg, og vi stod stadig ret tæt sammen, faktisk lige op ad hinanden, ingen af os havde rigtigt sanset at spørge om vej uden om modparten. Det hele var foregået på rygraden. Forbipasserende har muligvis troet, vi var i gang med en slags rituel dans for folk, der kikker nedad i skumringen, mellem et par gadelygter, og jeg har aldrig været vild med dans. Heldigvis var der ingen, der klappede. Smøgen, jeg ellers rullede på, blev ikke rigtig noget at snakke om, ligesom min dansepartners sms måske endte i ren volapyk hos en sagesløs medarbejder på Stavanger Kommunekontors afdeling for byggetilladelser i rekreativt område. Det var det tætteste, jeg meget længe havde været på et negerkys, kan jeg roligt sige, hvis jeg da må sige det sådan. Herefter lyste det ligesom op fra et stort sæt smilende, kridhvide tænder foran mig, hvorefter manden smågrinende slog ud med den ene arm, som om han ville sige 'After you, Sir'. Han valgte således side for mig, når nu jeg ikke selv kunne finde ud af det. Jeg husker ikke hvilken. Vi fik altså styret fri af hinanden, og jeg har ikke set ham siden. Vi fik ikke engang hilst. Ikke rigtigt. Kun danset. I halvmørket gik vi videre med hver vores pillearbejde. Og hele forløbet tog selvfølgelig ikke så lang tid, som det her har taget mig at gøre rede for det, men der kan man alligevel se, hvordan det i livets færden er praktisk at vælge side med omhu.
Change language