You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PORTFOLIO #5.0<br />
+<br />
ARTIKLER<br />
Fædre med Attitude<br />
What the Font – er du<br />
NOVELLE<br />
3 Minutter til Memphis<br />
BESKRIVELSE<br />
Magasinet Portfolios anatomi<br />
Fonten Lulo<br />
Magasinet Portfolio -digitalt med Issuu<br />
JUBILÆUMS UDGAVE<br />
BESKRIVELSER<br />
Magasinet Portfolios anatomi 04<br />
Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12<br />
Fonten Lulo 21<br />
ARTIKLER<br />
NOVELLE<br />
14 Fædre med attitude<br />
18 What the Font – Er du<br />
06 3 Minutter til Memphis<br />
PORTFOLIO Magasinet<br />
5. udgave<br />
INDHOLD<br />
FASTE INDLÆG<br />
02 Intro<br />
INTRO<br />
VELKOMMEN<br />
Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.<br />
Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling<br />
og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.<br />
Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt<br />
en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.<br />
Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.<br />
Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler<br />
– “What the Font – Er du” og “Fædre med Attitude”.<br />
I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten<br />
Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.<br />
Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er<br />
redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.<br />
Hvorfor et magasin Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til<br />
diverse nyhedsbreve og lignende.<br />
Jeg håber du vil nyde læsningen.<br />
God fornøjelse<br />
<strong>Tim</strong>,<br />
redaktionen<br />
Redaktion:<br />
Redaktør:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Art Direction:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Skribent:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Billedmanipulation:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Korrektur:<br />
Heidi Gad<br />
Tryk:<br />
Hansenberg, Kolding<br />
Canon 7000<br />
Oplag:<br />
Tryk:<br />
6 stk.<br />
Digital:<br />
Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05<br />
Årgang:<br />
Juni 2013<br />
Kontakt:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
www.timhenning.dk<br />
3 Minutter til Memphis<br />
N<br />
år man kører på Highway 15,<br />
så ser man lysene fra byen,<br />
der aldrig sover. Byen der<br />
altid er badet i neon. Byen<br />
der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrummer<br />
flere lig under overfladen end jetoner<br />
i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn<br />
er opkaldt efter nogle spaniere der var med<br />
i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt<br />
af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen<br />
, hvis navn er Vegas, Las Vegas.<br />
Las Vegas, Nevada<br />
Showdancerne, entertainerne, kendiserne,<br />
wise guys og turister boltre sig i dette absurde<br />
landskab af skæve eksistenser. Eksistenser,<br />
der ligner noget fra Harry Potter<br />
over Cirkus Buster til the Rocky Horror<br />
Picture Show.<br />
Lysene og larmen synes uendelig på The<br />
Strip, den er øredøvende og neon lysene<br />
skærer sig igennem ens øjenæbler, så man<br />
dårligt kan sove når hovedet rammer puden.<br />
Alle indtrykkene lader sig meget svært for-<br />
døje, som nogen siger: “Man vender sig<br />
aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hurtigt<br />
til dig.”<br />
Larmen og “døgnlyset” slipper ingen,<br />
heller ikke de utallige hotelværelser der<br />
præger casinoerne, der er værelser til alle.<br />
Billige 10 $ værelser et stykke fra The<br />
Strip over de billige 150 $ værelser på casi-<br />
noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og<br />
berømte.<br />
I en af disse suiter sidder han. Ham,<br />
flere hundrede mennesker, hverdag valfarter<br />
til Vegas for at se. Ham, som gør andres<br />
liv så meget mere end bare et liv. Ham, der<br />
har solgt flere plader end nogen. Ham, der<br />
lige har trukket sin Colt og skudt endnu<br />
et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte<br />
noget godt, men det gør ikke noget, når<br />
man har rang af Vice Marshall i Las Vegas.<br />
Med den status må man det hele og ikke<br />
kun i Vegas.<br />
Tupelo, Mississippi<br />
Der var gråd i det lille 2-værelses hus i<br />
Tupelo, Mississippi. Et par dage før var<br />
Elvis Aaron Presley født. De to stolte<br />
forældre – Vernon og Gladys var lykkelige,<br />
men glæden var dog overskygget af tabet<br />
af tvillingebroren Jesse Garon, der var<br />
dødfødt.<br />
At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at<br />
Gladys var meget beskyttende overfor lille<br />
Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin<br />
altopofferende mor.<br />
Gladys Presley - også kendt som Mama.<br />
Mama...<br />
... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red<br />
trådte ind i suiten.<br />
“Alt er pakket og klart. Femten minutter inden<br />
vi kører til lufthavnen, E.”<br />
”Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på<br />
Mama.”<br />
“Okay E. Vi ses på gangen.”<br />
Red kendte sin boss og sin plads, han vidste,<br />
at Mama var vigtigst.<br />
... var hans et og alt. Han husker stadig, da<br />
han forærede hende huset, den store pink<br />
Cadillac, men størst var da han farvede sit<br />
hår sort for at ære hende.<br />
Han kunne også huske barndommen i<br />
Tupelo. Tupelo var en lille by og som så<br />
mange andre steder i USA i 30’erne var<br />
der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon<br />
dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde<br />
Gladys mindre beskyttende overfor lille<br />
Elvis, samtidig med at hun begyndte at<br />
foragte Vernon. Hun syntes, at han svigtede<br />
sin søn og var et dårligt forbillede.<br />
På trods af, at Gladys fra den dag bebrejdede<br />
Vernon deres ringe status i samfundet,<br />
nu da Vernon var straffet og slet<br />
ikke kunne få job, blev de sammen indtil<br />
Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for<br />
alvor begyndte at tage fart.<br />
Det bedste mor Gladys gjorde, var i<br />
1946 at forære Elvis en guitar, som hun<br />
havde købt hos Tulepo Hardware Co.,<br />
der var ejet af George H. Booth.<br />
George var en god mand, der med sit<br />
milde sind og store korpus var en mand,<br />
som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke<br />
var noget godt forbillede for lille Elvis efter<br />
hans fængselsophold. Samtidig var George<br />
vild med Gladys, men hans tilnærmelser<br />
på Gladys prellede af, som vand på en gås.<br />
Desuden var Gladys af den gamle skole og<br />
havde man sagt A, måtte man også sige B.<br />
Hun måtte stå last og brast med Vernon<br />
for lille Elvis skyld.<br />
Guitaren gjorde Elvis godt – han havde<br />
talent, han lærte hurtigt akkorder og sang<br />
teknikken var også på plads. Han gik tit<br />
tur for sig selv med sin guitar, satte sig i<br />
græsset og spillede sange for sin dødfødte<br />
tvillingebror Jesse Garon.<br />
Elvis var meget alene, som barn. Derfor<br />
blev han måske ved med at omgive sig<br />
med mange mennesker i hans voksenliv.<br />
Hans ensomhed skyldtes ikke, at han<br />
var asocial, det var snarere, fordi den<br />
overbeskyttende mor Gladys var bange<br />
for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis.<br />
Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de<br />
jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis<br />
havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv<br />
og sin Mama.<br />
Memphis, Tennesee<br />
Hele familien Presley flytter til Memphis,<br />
Tennesee. Memphis var en storby i forhold<br />
- en novelle af <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
til Tupelo, det var ikke kun en ny og større<br />
by, men også i en anden stat, der i bund og<br />
grund mindede om Mississippi.<br />
Det var en omvæltning for familien, men<br />
Vernon var garanteret arbejde og Gladys<br />
følte ikke, at der blev kigget skævt til familien,<br />
da ingen kendte til Vernons tidligere<br />
fængselsophold udover hans nye arbejdsgiver,<br />
som var ligeglad bare man passede<br />
sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var<br />
Vernon, han ville virkelig gerne vinde<br />
Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien<br />
Presley var klar til at begynde på en frisk.<br />
Memphis havde også noget andet at<br />
byde på end en frisk start og et fast ar-<br />
bejde. I Memphis fandtes noget som<br />
Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få.<br />
Det berømte pladestudie Sun.<br />
The Sun, var stedet i Memphis, faktisk<br />
var det hele Memphis for Elvis. Mange<br />
dage skyndte han sig derhen efter skole for<br />
at trykke næsen flad mod ruden og måske<br />
få en snak med nogle af musikkerne, der<br />
hang ud der.<br />
Det var ikke med Gladys gode vilje, at<br />
Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men<br />
Gladys så igennem fingre med det, da der<br />
ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han<br />
spankulerede bare rundt med sin guitar,<br />
øvede sange og lærte akkorder.<br />
Sun Studio, Memphis<br />
Da Elvis var færdig med highschool fik han<br />
job hos Crown Electric Co., han arbejdede<br />
hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents<br />
for mor Gladys, som ellers skulle have hele<br />
lønnen, da far Vernon igen var uden arbej-<br />
de og de kun havde lidt daglejer løn og<br />
Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys<br />
var sur over at Elvis havde brugt 4 cents<br />
på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne<br />
redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet<br />
Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert<br />
sammen med hende pigen, Bonnie han så<br />
så meget til.<br />
Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde<br />
på opfordring fra Bonnie indspillet en<br />
plade i Sun Studio sammen med sine nye<br />
venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen<br />
skulle være en fødselsdagsgave til Gladys.<br />
Han indspillede sangen: “My Happiness”.<br />
Det var en kvindelig kontorassistent, der<br />
stod for optagelsen og så straks noget i<br />
denne høflige unge hvide mand, der lød<br />
som en sort. Da indspilningen var færdig<br />
skyndte hun sig straks at få hans navn og<br />
nummer, for derefter at kontakte<br />
sin chef – Sam Philips.<br />
Sam Philips – han var<br />
manden, der åbnede det le-<br />
gendariske studie, han var<br />
meget innovativ, nytænkende<br />
og skabende. Han<br />
kunne straks lide den høflige<br />
unge mand med anderumpen,<br />
men modsat de<br />
andre Memphis drenge med<br />
anderumpe, så var denne her<br />
unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid<br />
Sam Philips med Sir eller Mr.<br />
Sam Philips tilgang til musik<br />
var også anderledes fra andre<br />
studier, han kunne lide<br />
lyden, men rent teknisk så<br />
han en helt anden fordel,<br />
man kunne koble instrumenter<br />
direkte til<br />
optageren og derved<br />
få en helt ren lyd<br />
på sin optagelse<br />
unden unødvendig<br />
baggrundsstøj.<br />
Og man kunne<br />
sågar justerer optagelsen<br />
bagefter, hvilket kunne spare tid<br />
og penge, som var en anden vigtig<br />
faktor for Sam Philips.<br />
Sam var også begejstret for<br />
Elvis sorte lyd, som han fik ved at<br />
jamme efter arbejdstid med nogle lokale<br />
sorte løsarbejdere – denne sorte lyd<br />
satte han sammen med elektricitet og<br />
rock’n’roll var født – Elvis style.<br />
Gladys kunne selvfølgelig ikke lide<br />
Elvis begejstring for rock’n’roll, hun<br />
syntes det var noget larm og støj – hun<br />
var mere til country musik. Men noget<br />
Gladys kunne forstå, var at Sam Philips<br />
roste Elvis for hans talent på guitaren<br />
og hans fine stemme. Hun elskede simpelthen<br />
når folk roste lille Elvis og var<br />
meget begejstret når andre også kunne se<br />
06 Portfolio #5.0 | 2013 07<br />
2013 | Portfolio #5.0<br />
det hun så i Elvis, for som enhver anden<br />
mor, syntes hun, at hendes barn var et helt<br />
usædvanligt talent.<br />
Men det var ikke Gladys eneste bekymring,<br />
for Elvis var begyndt at interesserer<br />
sig for karate, det passede bestemt<br />
ikke Gladys, for fysiske aktiviteter<br />
var ikke noget for<br />
Elvis, som hun sagde.<br />
Men Elvis fortsatte med<br />
karate på Sam Philips opfordring<br />
– for når Elvis<br />
sang og optrådte brugte<br />
han nogle af karate bevægelserne<br />
i sin performance,<br />
hvilket ikke kun<br />
gav Elvis den nye elektriske<br />
lyd, men også en ny<br />
måde at performe på.<br />
Han kunne nu kombinere det<br />
energiske rock’n’roll med<br />
dynamiske bevægelser (til<br />
Gladys store fortrydelse)<br />
med hoften.<br />
Det gav Elvis mange<br />
fans, men også ligeså<br />
mange bekym-<br />
rede forældre til<br />
unge piger.<br />
Det var et hys-<br />
teri uden lige,<br />
når Elvis op-<br />
trådte og foræl-<br />
drene var ligeså hysteriske<br />
på deres døtres vegne.<br />
Det var ved dette hysteri, at<br />
Sam Philips virkelig kunne<br />
se nogle muligheder i Elvis,<br />
så han tilbød ham den største<br />
pladekontrakt han nogensinde havde<br />
budt nogle.<br />
Gladys var heller ikke meget for de<br />
frække hoftevrid, men hun så også<br />
hvor glade mange blev, når Elvis<br />
optrådte og så kunne den stolte<br />
dame godt se i mellem fingrene, når det<br />
gjaldt, de for den tid frække moves.<br />
Da Elvis første gang i 1953 blev<br />
spillet i radioen med: “That’s All<br />
Right Mama”, vidste Sam Philips at<br />
Elvis måtte videre så han sendte Elvis,<br />
Scotty og Bill på turne i Tennessee og det<br />
meste af det sydlige USA.<br />
Dette var en kæmpe omvæltning for<br />
unge Elvis, som ikke var vant til undvære<br />
Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var<br />
hård med dårlige eller ingen hoteller, en<br />
bil der kunne/og brændte sammen hvert<br />
andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville<br />
tæske Elvis efter koncerterne, når deres piger<br />
faldt i svime over den hvide unge sydstaterne<br />
gut, der lød som en sort.<br />
Efter et overfald efter en koncert får<br />
Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin<br />
gamle skoleven Red West, som bodyguard.<br />
Den stille rødhårede Red var stor og stærk<br />
og interesseret i både vægttræning og karate,<br />
ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til<br />
Gladys, da Red ikke havde nogen telefon.<br />
Men Gladys havde desværre også dårlige<br />
nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af,<br />
at vente på Elvis og havde fundet en ny<br />
kæreste, som hun skulle giftes med. Det<br />
tog meget hårdt på Elvis, som dog kun-<br />
ne glæde sig over, at Red tog imod jobtilbuddet<br />
og da Red havde sagt ja og skulle<br />
på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill<br />
på turneen, fulgte Gladys ham til toget og<br />
da han stod på, måtte han love hende altid,<br />
at passe på hendes lille Elvis.<br />
Da Bonnie dumpede ham var det Elvis<br />
første nederlag på den lange turne, det var<br />
hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde<br />
fundet en anden, men det hårdeste var at<br />
hun havde været illoyal og utro og havde<br />
fundet en anden før hun havde gjort det<br />
forbi.<br />
Men Elvis kom til, at lede et langt<br />
større nederlag på turneen. Under turneen<br />
fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked<br />
på at sætte kursen direkte mod Nashville,<br />
Tennessee for Sam havde skaffet gutterne<br />
en eksklusiv audition at the Grand Ole<br />
Opry - country musikkens højborg. The<br />
Opry var (og er stadig) det største indenfor<br />
country musik.<br />
Red parkerede bilen foran The Opry og<br />
Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte<br />
at læsse deres instrumenter af. Humøret er<br />
højt og drengene fantaserer allerede om<br />
guldrandede pladekontrakter og koncerter<br />
sammen med den tids store stjerner,<br />
som Hank Williams, Patsy Kline og Jim<br />
Reeves.<br />
Red, Scotty og Bill begynder at slæbe<br />
instrumenter ind og Elvis låser lige bilen<br />
af, inden han hanker op i guitaren og vil<br />
skynde sig ind, vender han hurtigt rundt<br />
og brager ind i en stor mand med Stetson<br />
og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig,<br />
som han er), og får forklaret manden, at<br />
han skal ind og være stjerne, hvorefter han<br />
skynder sig ind.<br />
Elvis er meget stolt, da han entrerer den<br />
kendte scene. Han vil ind og tage de fire<br />
tilhører, som skal bedømme hans talent,<br />
med storm.<br />
De fire ældre herrer, der sidder med<br />
hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs,<br />
falder ikke for Elvis drengede charme, da<br />
han vil præsenterer sig, men afbryder ham<br />
blot, for at bede ham om at gå igang med<br />
at spille.<br />
Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de<br />
har lært og Red ser til ude fra sceneindgangen<br />
og har aldrig før set Elvis så tændt og<br />
energisk, hver bevægelse, tone og akkord<br />
sidder lige i skabet.<br />
Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af<br />
en lille gammel mand med cigar og tykke<br />
briller, der kort og godt siger: “Tak !”<br />
Elvis står måbende og ser de fire gamle<br />
mænd rejse sig og gå, mens de ryster på<br />
hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af<br />
scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri<br />
smadrer sin guitar, mens han råber:<br />
“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”<br />
For Elvis var det ikke det personlige nederlag,<br />
der plagede ham, men mere tanken<br />
om, hvordan han skulle fortælle det til<br />
Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.<br />
Elvis samlede stumperne fra guitaren op<br />
fra gulvet og smed dem i skraldespanden<br />
ved siden af døren og gik ud.<br />
Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved<br />
at pakke bilen, da Elvis kom ud.<br />
“Hvor er din guitar E ”<br />
Spurgte Red.<br />
“Den ville ikke med !”<br />
Smilede Elvis og gik rundt om bilen for<br />
at sætte sig ind, men han blev stoppet af<br />
manden med Stetson og cigar, han var braget<br />
ind i inden han gik ind til auditionen<br />
på The Opry.<br />
Han stod med den smadrede guitar arm<br />
i hånden og sagde:<br />
“Hey, det du leverede derinde knægt, det var<br />
godt. Ja mere end godt, men det forstår de<br />
gamle nisser derinde bare ikke. De kender<br />
kun det samme de har kendt altid. De vil<br />
ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene-<br />
ration !”<br />
Sagde han og pegede på drengene med gui-<br />
tararmen.<br />
Manden med guitaren, Stetson’en og ciga-<br />
ren var Colonel Tom Parker.<br />
Han præsenterede sig og fremlagde et<br />
program for Elvis og drengene, hvor de<br />
kun ville spille de bedste steder.<br />
Da de havde givet hånd på, at Colonel nu<br />
var deres officielle manager, kiggede Elvis<br />
på The Opry’s facade og sagde:<br />
“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”<br />
“Nej, men du finder dig en musikbutik og<br />
køber en ny guitar !”<br />
Sagde Colonel og stak ham 50 $.<br />
Efter Colonel Tom Parker entrerede<br />
Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et<br />
fænomen. Et fænomen man ikke havde set<br />
før i musikbranchen og Colonel holdt sin<br />
“Before Elvis there was nothing.”<br />
...........................................................................<br />
- John Lennon<br />
09<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
08<br />
lille guldfugl i kort snor. Han bestemte,<br />
hvem han måtte omgås, hvem han talte<br />
med og hvad der blev talt om.<br />
Som noget af det første Elvis gjorde for<br />
sin nyfundne rigdom, var at forære mor<br />
Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve:<br />
Pink. Dette bizarre farve valg til hendes<br />
Cadillac, dannede senere grundlaget for<br />
folks kitchede opfattelse af Elvis.<br />
Som en af Colonels første opgaver – for<br />
at sætte gang i Elvis karriere var at købe<br />
ham fri af kontrakten med Sam Philips.<br />
Elvis var ikke meget for det og det var<br />
meget imod hans loyale natur. Sam var<br />
jo trods alt ham, der havde givet en stille<br />
sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam<br />
Philips var en realistisk mand og han vidste<br />
at han ikke kunne tilbyde Elvis mere,<br />
hverken musisk, økonomisk eller karriere<br />
mæssigt.<br />
Så han måtte give Colonel en hjælpende<br />
hånd for at få Elvis overbe-<br />
vist om, at det var ok med<br />
et manager skift, hvilket<br />
han aldrig fortrød, hverken<br />
økonomisk eller menneskeligt.<br />
For Sam havde<br />
indset, som den første, at<br />
uden Colonel, ville Elvis<br />
aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld<br />
sydstatsknægt.<br />
Succesen kom Elvis dog ikke sovende til<br />
og Colonel Tom Parker pressede Elvis til<br />
det yderste, hvilket resulterede i et kollaps,<br />
hvor Elvis måtte indlægges til observation.<br />
Det hårde program begyndte, at sætte sine<br />
opslidende spor allerede tidligt i Elvis karriere.<br />
Gladys blev meget bekymret og veg<br />
ikke fra Elvis side under hans hospitals ophold.<br />
Men karrierens raketfart betød og-<br />
så , at han begyndte at få sine drømme opfyldt.<br />
Elvis havde altid ønsket at indspille<br />
film - film som “Rebel Without A Cause”<br />
med James Dean, han kunne samtlige af<br />
Deans replikker udenad. Men desværre for<br />
Elvis, blev det mest til nogle ensformige<br />
go-happy film, hvor han skulle synge og<br />
danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”,<br />
havde dog en vis form for drama og rebelskhed,<br />
som han så inderligt ønskede at<br />
udtrykke på film.<br />
Graceland, Memphis<br />
En anden drøm han fik opfyldt var også<br />
at forære mor Gladys et palæ - palæet blev<br />
det 23 værelses store Graceland.<br />
Graceland var og blev senere det helt<br />
store synonym med Elvis. Det er blevet et<br />
symbol på ham ligesom palietdragterne,<br />
det sorte hår og de store solbriller.<br />
Elvis bor ikke længe på Graceland før,<br />
han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer<br />
Gladys meget, at han melder sig, ligesom<br />
Colonel Tom Parker også har sine bekymringer<br />
ved, at Elvis lader sig hverve. Både<br />
Gladys og Colonel er bekymret over, hver<br />
deres Elvis. Gladys som den hønemor hun<br />
er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis noget<br />
”, og Colonel, som den forretningsmand<br />
han er - “Vil knægten, stadig være<br />
en succes om 2 år, når hans værnepligt er<br />
slut ”<br />
Men Elvis vil gøre sin pligt, som den<br />
loyale statsborger han er. Han ville ikke<br />
have særbehandling.<br />
Fort Chaffee, Arkansas<br />
Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den<br />
militære grundtræning på Fort Chaffee i<br />
Arkansas med tøjudlevering og klipning.<br />
For rullende kameraer lod Elvis sig klippe<br />
hos militærbasens frisør.<br />
Samtidig installerer han sine forældre<br />
– Vernon og Gladys i en trailer udenfor<br />
basen, så de er tæt på.<br />
Lykken er dog desværre kort og uforud-<br />
sigelig. Kort før Elvis udstationering til<br />
Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys<br />
dårlig, hun bliver indlagt på det lokale<br />
sygehus og dør med Elvis ved sin side.<br />
Bad Neuheim, Tyskland<br />
Elvis når ikke at savne sin mor længe, men<br />
sørger over hende resten af livet. På basen<br />
i Tyskland møder han den kun 14 årige<br />
Prescilla Bouvier, som er datter af en ame-<br />
rikansk kaptajn.<br />
Elvis bruger meget eller al sin fritid<br />
med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller<br />
anstand. Der er altid enten veninder eller<br />
venner ved deres side. Dette var ikke en<br />
ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod<br />
et ønske fra Elvis, som den korrekte unge<br />
mand han er.<br />
Graceland, Memphis<br />
Den netop hjemvendte Elvis sidder alene<br />
i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han<br />
har netop aftjent sin værnepligt og føler sig<br />
fanget i Graceland.<br />
Hans kunstfærdigt udsmykkede smedejerns<br />
havelåge er belejret 24/7 af skrigende<br />
fans. Elvis lader sig isolere og går<br />
kun ud for at arbejde enten med film eller<br />
musik, hans omgangskreds bliver meget<br />
indsnævret til kun at omhandle personale<br />
og far Vernon. Personalet består også<br />
mestendels af gamle venner, der nu agerer<br />
bodyguards eller legekammerater. Elvis og<br />
drengene kalder sig TCB, hvilket står for<br />
Taking Care of Business. De turer mestendels<br />
bare rundt efter midnat,<br />
hvor Elvis kan bevæge sig<br />
næsten uset rundt for skrigende<br />
fans. Og bliver de opdaget<br />
af fans, så går legen ud på<br />
at ryste dem af med vild og<br />
hensynsløs kørsel tværs gennem<br />
Memphis ved nattetide,<br />
hvilket resulterer i flere smadrede biler og<br />
motorcykler.<br />
Selvom Elvis har drengene, så mangler<br />
han stadig noget i sit liv. Han har masser<br />
af succes, penge og alle de materielle goder<br />
han kan ønske sig, men han føler meget<br />
tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Garon,<br />
når han er alene og længst nede.<br />
I disse ensomme stunder tænker han<br />
meget på tiden i Tyskland og tiden med<br />
Prescilla, som han ikke har glemt. Han<br />
ringer til Prescillas far, der også er hjemvendt<br />
til USA.<br />
Han beder hendes far om hendes hånd,<br />
når hun bliver myndig og om hun indtil<br />
da må bo på Graceland med opsyn –<br />
selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger<br />
Prescillas forældre ja og hun flytter ind i<br />
sit eget værelse på Graceland. At bo på<br />
Graceland er en kæmpe omvæltning for<br />
Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er ingen<br />
faste sengetider og man gør stort set<br />
som man vil og der er nok af alting og hun<br />
klarer sig kun lige igennem High School<br />
takket være en privat lærer. Men vigtigst af<br />
“I know nothing about music.<br />
You don’t need to in my profession.”<br />
......................................................................................................<br />
- Elvis Presley<br />
alt, så bliver hun behandlet som en voksen<br />
og Elvis har fundet glæden og gnisten igen<br />
og han arbejder på livet løs med musik og<br />
film.<br />
Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis<br />
endelig gift ved et storslået bryllup i Las<br />
Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino<br />
hotellet – Aladdin.<br />
Efter brylluppet arbejder Elvis videre<br />
med sin musik og sine film. Musikken,<br />
som han stadig brænder for – bliver tit<br />
soundtracks fra hans film, som alle er mere<br />
eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis<br />
skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han<br />
hader dem. Han hader at lave lavkomik.<br />
Han begyndte at lave film i håbet om<br />
,at han måske fik chancen for at lave noget<br />
rigtigt, noget alvorligt. I stil med James<br />
Dean eller Marlon Brando. Han kunne<br />
alle Deans replikker fra Rebel Without A<br />
Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne<br />
lave én seriøs film.<br />
Cilla er heller ikke inde i en god periode<br />
efter brylluppet, hun er træt af ikke at<br />
have Elvis for sig selv. Enten arbejder han<br />
eller også hænger han ud med vennerne på<br />
Graceland. Hun føler sig meget ensom og<br />
glemt – nærmest fængslet.<br />
Elvis lader tit sine frustrationer gå ud<br />
over vennerne fra TCB – han fyrer og<br />
genansætter dem konstant. Han er meget<br />
ude af balance og temperamentet koger tit<br />
over, samtidig med, at han er begyndt at<br />
tage antidepressiver. Men midt i den konfuse<br />
periode, hvor Elvis har svært ved at<br />
finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla<br />
og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9<br />
måneder efter deres bryllup. Hun kommer<br />
til at hedde Lisa Marie Presley og<br />
skaber for en periode fred og harmoni på<br />
Geaceland.<br />
Bel Air, Californinen<br />
Men lykken varer ikke evigt og Elvis bliver<br />
rastløs, han vil gerne ud at optræde<br />
og turnére igen, så han samler et band i<br />
Californien og begynder at øve til en<br />
comeback koncert i Las Vegas, Nevada.<br />
Cilla er med i Californien og tror, at<br />
Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser<br />
Elvis blomstre op - samtidig med, at hun<br />
selv indser at det er slut. Hun var en lille<br />
pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der<br />
var klar til, at vente på ham for evigt. Men<br />
hun er voksen nu og har en lille datter og<br />
vil ikke længere vente på at blive en familie<br />
sammen med Elvis. Hun er ikke en lille<br />
usikker pige længere.<br />
Comeback showet får dem skilt – og<br />
Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie,<br />
men de bevarer stadig kontakten og har tit<br />
fælles samvær med Lisa Marie.<br />
Las Vegas, Nevada<br />
Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause.<br />
Klar til comeback. Klar til frygten for, at<br />
floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse<br />
hele butikken. “It’s Now Or Never” !<br />
Alt klapper og comeback showet bliver<br />
en kæmpe succes. Elvis - den første der har<br />
lavet et Las Vegas comeback show uden at<br />
floppe...<br />
Elvis døde 16.08.1977 på Graceland.<br />
Kun 3 minutter fra Memphis.<br />
10 11<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
O<br />
B<br />
F<br />
R<br />
FAKTA:<br />
.....................................................<br />
HKH Frederik født 26.05.1968, København<br />
Frederik er far til:<br />
Christian, 2005. Isabella, 2007.<br />
Vincent, 2011. Josephine, 2011.<br />
Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København<br />
Oliver er far til:<br />
Oscar, 2001. Sigga, 2010.<br />
“En lille ny”, 2013.<br />
F ædre med attitude ...<br />
- en betragtning af <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
H<br />
vordan er det at være far i Danmark i år 2013 <br />
Her er det skildret ved to meget forskellige per<br />
sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige<br />
fra hinanden med hensyn til dedikation over for<br />
deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to<br />
vidt forskellige premisser.<br />
Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene,<br />
men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem.<br />
En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold<br />
til jobbet som far og ambassadør for Danmark.<br />
Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider<br />
for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som<br />
misbruger og festabe.<br />
HKH Frederik<br />
Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin<br />
familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne<br />
vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...<br />
Marselisborg, 1979<br />
Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han<br />
skulle arve Danmark.<br />
Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning<br />
Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve<br />
Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.<br />
Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kommende<br />
konge.<br />
En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik<br />
ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mormor,<br />
Dronning Ingrid, der var hans støtte.<br />
I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kommende<br />
konge.<br />
Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse<br />
i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et<br />
vendepunkt i sit liv.<br />
Frømandskorpset<br />
“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fandeme<br />
nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe<br />
tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke<br />
længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri-<br />
vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.<br />
De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til<br />
mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg<br />
gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev<br />
et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne<br />
mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget<br />
forærende.”<br />
Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter<br />
sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige<br />
‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil<br />
løfte byrden som konge.<br />
Hvordan vil De huskes <br />
“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder<br />
folk.”<br />
Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drømmen<br />
om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare<br />
en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft<br />
svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er<br />
noget ganske særligt, og at han rager op over andre.<br />
Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtilliden<br />
til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt<br />
mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at<br />
han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for<br />
sin prinsetitel.<br />
Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apanagen<br />
og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er<br />
monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sammen<br />
i en tid, hvor meget andet splitter.<br />
De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret.<br />
I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem<br />
tradition og fornyelse. Og<br />
nyder godt af de pri-<br />
vilegier, der følger<br />
med. Naturligvis<br />
– meget bliver<br />
også<br />
lettere,<br />
når man ikke<br />
gemmer sin<br />
kongelige ti-<br />
tel væk. Store<br />
danske sel-<br />
skaber står fx<br />
gerne i kø for<br />
at overdænge<br />
Frederik & co.<br />
med gaver og tjenester.<br />
De senere år<br />
har kronprins Frederik<br />
vist, at han har affundet sig<br />
med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualmindelig”.<br />
Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed,<br />
der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når<br />
han står foran et tv-kamera og er “på”.<br />
Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen<br />
– som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for<br />
monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd,<br />
ville være begyndelsen til enden for monarkiet.<br />
Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens refleksioner.<br />
De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,<br />
2 fædre i arbejdstøjet<br />
Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slut<br />
og den andens først skal til at begynde<br />
14 15<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
Olli eller Frede Guess who <br />
Der hygges for fuld musik<br />
folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar<br />
og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de<br />
københavnske gader.<br />
Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men<br />
han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med<br />
god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.<br />
Oliver Bjerrehuus<br />
Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling<br />
barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen,<br />
hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers<br />
Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...<br />
Østerbro, 1989<br />
Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men<br />
herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerrehuus’<br />
søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds utilpassede<br />
stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far,<br />
ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor<br />
og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giver<br />
æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres<br />
notorisk stormfulde forhold.<br />
Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var<br />
en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.<br />
En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen,<br />
hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.<br />
Hvordan så du på voksne som dreng <br />
“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op<br />
i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var<br />
sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget<br />
hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stoffer<br />
og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester.<br />
Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder<br />
som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med<br />
deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede<br />
så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under<br />
spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en<br />
rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden,<br />
og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i<br />
hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent.<br />
Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som<br />
altid har været enormt unormalt for mig.”<br />
Han må have været den ultimative voksne.<br />
Seriøs forretningsmand, jakkesæt...<br />
“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang<br />
tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,<br />
meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger.<br />
Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel<br />
Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte<br />
derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev<br />
jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle<br />
Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi<br />
brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge<br />
ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn,<br />
Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere.<br />
Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit<br />
gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine<br />
nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og<br />
væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt.<br />
Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste<br />
bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”<br />
Man skulle tro,<br />
Asger Aamund ville få dig på rette spor,<br />
men det virkede lige omvendt <br />
“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumentet<br />
for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte<br />
den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie.<br />
Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var<br />
jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille<br />
Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor<br />
sad og var fuldstændig blændet i Asger.”<br />
Var der fordele ved,<br />
at Asger Aamund kom ind i dit liv <br />
“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget.<br />
Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo<br />
barskab, ik’ Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er<br />
14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han<br />
syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det<br />
syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du<br />
bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg<br />
fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi<br />
hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før,<br />
og at der også skulle være plads til mig.”<br />
Han syntes vel også, der skulle være plads til dig <br />
“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes,<br />
det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og<br />
røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans<br />
Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset,<br />
så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi<br />
drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af<br />
Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”<br />
Hvor kom alt den nøgenhed fra <br />
“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet<br />
album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi<br />
jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17,<br />
det er nøgenbilleder det meste af det.”<br />
Tror du, at du har lært Asger Aamund noget <br />
“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver<br />
konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.«<br />
Så han har overlevet dig »Han har overlevet mig, og jeg har<br />
overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med<br />
at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre,<br />
kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo<br />
aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han<br />
talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i<br />
sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der<br />
var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg<br />
huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at<br />
lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model<br />
bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min<br />
bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og<br />
skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få overblik<br />
over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort –<br />
men måske på min egen måde.”<br />
Nørrebro, 2012<br />
Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på<br />
gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.<br />
De er nemlig fædre med attitude.<br />
16 17<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
What the font – er du <br />
- en artikel af <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong>, mediegrafiker med meninger<br />
Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet.<br />
Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har<br />
deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er <br />
Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon,<br />
som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig<br />
western font.<br />
Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper:<br />
Arial - Arial<br />
Kopisternes foretrukne font. Fonten<br />
for ham/hende der køber kopi<br />
t-shirts på charterferien til Tyrkiet og<br />
selv tror de er ægte, men bare billige<br />
på trods af, at de bliver skæve i første<br />
vask.Arial er bare Microsoft kopi af<br />
Helvetica. Microsoft der ivrigt selv<br />
bruger Helvetica bold italic i deres<br />
logo ! Du er en wannabe.<br />
Baskerville - Baskerville<br />
Du er den moderne romanlæser, som<br />
ikke kan se charmen i 1500-tallets<br />
typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og<br />
Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler<br />
finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast<br />
og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine økologiske<br />
varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet,<br />
som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade<br />
være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig<br />
fremstår moderne.<br />
Bauhaus - Bauhaus<br />
Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foretrukne<br />
font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler,<br />
trekanter og rektangler. Berlin er din by !<br />
Bodoni - Bodoni<br />
Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den.<br />
Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det<br />
italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er<br />
byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller paella.<br />
Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film<br />
er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster<br />
film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte<br />
serifer.<br />
Calibri - Calibri<br />
Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at<br />
standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere<br />
model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din<br />
besked i kantinen – “Din mor arbejder<br />
her ikke” – ikke længere som en<br />
barsk advarsel, men med Calibri<br />
mere som en sød, lille reminder.<br />
Som om sætningen nu sluttede med<br />
“vil du ikke nok, så er du sød.” Du<br />
vandrer tilbage til kontoret i dine<br />
joggingbukser, dine Crocs og din<br />
behagelige, store sweater. Det er ikke<br />
kønt, men det er behageligt.<br />
Comic Sans - Comic Sans<br />
Ingen invitation, ingen fest uden<br />
Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig<br />
dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere.<br />
Du er tante Agathe med de gode festsange.<br />
Courier - Courier<br />
Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser.<br />
Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure<br />
internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdokumenter<br />
den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller<br />
også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en popup<br />
restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en<br />
eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeghar-købt-i-Storm-agtige<br />
måde.<br />
Didot - Didot<br />
Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til<br />
frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet<br />
på Montmartre og livet ved Seinen.<br />
Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være<br />
DIN - DIN<br />
Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Personlige<br />
Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og<br />
ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk<br />
bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek<br />
eller DR Sporten.<br />
Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.<br />
Frutiger - Frutiger<br />
I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til<br />
Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens<br />
humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende<br />
formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må<br />
legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne.<br />
Futura - Futura<br />
Den eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det.<br />
Dette er den flotteste Bauhaus afart ever.<br />
Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley<br />
Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i<br />
gennem tiden.<br />
Garamond - Garamond<br />
Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave<br />
x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klassiske,<br />
store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens,<br />
Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12<br />
pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig<br />
Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kolleger,<br />
som bruger en amerikansk udtale.<br />
Georgia - Georgia<br />
I din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green,<br />
keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der<br />
stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet.<br />
Tryksværte Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til<br />
togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar Dit forhold<br />
til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første<br />
blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbar<br />
og seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig<br />
havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke<br />
<strong>Tim</strong>es. Måske du skulle komme lidt ud<br />
Gill Sans - Gill Sans<br />
English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter<br />
til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra<br />
Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam<br />
Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra<br />
halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din<br />
stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.<br />
Gotham - Gotham<br />
På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream<br />
cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York,<br />
mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”.<br />
Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse<br />
stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst,<br />
at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din<br />
kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det<br />
er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.<br />
‘ ‘<br />
Everything<br />
is nothing.<br />
With a twist. ”<br />
- Kurt Vonnegut<br />
18 19<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
Helvetica - Helvetica<br />
80% af alle skilte - need to say more Ja - New Yorks subway.<br />
Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En<br />
moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle<br />
uden nogen dikkedarer.<br />
Palatino - Palatino<br />
Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive<br />
bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo,<br />
i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings<br />
litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går<br />
vildt for sig.<br />
Minion - Minion<br />
Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en<br />
RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdokumenter<br />
står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du<br />
faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former.<br />
Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit karakterbrist,<br />
Patrick Bateman<br />
Myriad - Myriad<br />
The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De<br />
står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre.<br />
Du er til Apple, Braun og B&O.<br />
<strong>Tim</strong>es New Roman - <strong>Tim</strong>es New Roman<br />
Når man siger <strong>Tim</strong>es, så siger man også Microsoft Office pakken,<br />
hvor <strong>Tim</strong>es er standard i Word og dermed også standard i<br />
utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og<br />
firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.<br />
Derfor er <strong>Tim</strong>es en meget misforstået “hade”-font, da den er<br />
meget læsevenlig med rene linjer.<br />
Bruger du <strong>Tim</strong>es er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig<br />
Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye<br />
standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt!<br />
Verdana - Verdana<br />
Er det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da<br />
den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den<br />
ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men<br />
du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært.<br />
Er du til 12 pkt., så hold dig til din <strong>Tim</strong>es for her går den ikke<br />
og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig<br />
uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.<br />
Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af<br />
de forskellige fonte.<br />
The Font Matrix ifølge <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
- Arbejdsbeskrivelse af <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong>s første font<br />
Hvorfor lave en font Ren interessse, kreativitet eller blot prøve<br />
sig selv af Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem<br />
alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan<br />
danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning.<br />
Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar<br />
film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var<br />
“Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.<br />
Skriften på væggen<br />
I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn<br />
to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra<br />
designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes.<br />
I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skrifteksperter<br />
udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste<br />
kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i<br />
Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image<br />
af sværindustri.<br />
“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer.<br />
Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver<br />
deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet<br />
for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR<br />
tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel<br />
historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg<br />
cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg<br />
egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to<br />
så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget<br />
arbejde, der kan ligge i et A.”<br />
Helvetica<br />
“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er<br />
et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på<br />
ord.”<br />
Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes,<br />
den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm<br />
“Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens<br />
enorme indflydelse på moderne kommunikation.<br />
I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden<br />
rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig-<br />
hedsforhold til Helvetica fonten.<br />
Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest<br />
udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år<br />
har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design.<br />
Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt<br />
skrifttype er interessant:<br />
“Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere<br />
gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du<br />
skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske<br />
har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om<br />
du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør<br />
Gary Hustwit.<br />
Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik<br />
Birkvig.<br />
Erik Spiekermann<br />
Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Niedersachsen<br />
) er en tysk typograf og designer. Han er professor på<br />
University of the Arts Bremen .<br />
Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet<br />
og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel<br />
trykpresse hjemme i sin kælder.<br />
Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance<br />
designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte<br />
MetaDesign med to partnere.<br />
Erik Spiekermann f. 30.05.1947<br />
20 21<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
Lulo Regular<br />
Fonten Lulo er designet af <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong> i 2012. Den er skabt ved hjælp af<br />
FontLab og konverteret som en .ttf fil.<br />
Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.<br />
FAQUN<br />
Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll<br />
Mm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy<br />
Zz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ ! $&% (*)<br />
+-/= •· †‡ 0123456789 … ‘ ’ “ ”<br />
Versaler<br />
Outlinet<br />
Samtlige tegn<br />
This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid<br />
exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur<br />
Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus<br />
incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu<br />
rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.<br />
Lorem Ipsum<br />
Lulo vs. HelveticaLulo<br />
Helvetica<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong> udgav sin første font, Lulo, i 2012.<br />
I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet<br />
FontShop , den første post-order distributør for digitale skrifttyper.<br />
FontShop International fulgte.<br />
I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske<br />
uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network<br />
med kontorer i Berlin, London og San Francisco.<br />
I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of<br />
Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe.<br />
Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner),<br />
blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guldmedalje<br />
ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste<br />
design pris i Tyskland.<br />
Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og<br />
fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.<br />
Henrik Birkvig<br />
Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den<br />
grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og<br />
Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen<br />
siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009.<br />
Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens<br />
afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden<br />
for skriftdesign, fontkvalitet og typografi.<br />
Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk<br />
design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver<br />
og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og<br />
bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.<br />
Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde arbejde<br />
gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube<br />
og diverse andre medier og foras.<br />
Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer<br />
(programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.<br />
Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antikva<br />
skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer<br />
måske ville være lidt overkill, som et firstmove.<br />
Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.<br />
Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine<br />
børn.<br />
Hvordan <br />
Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det<br />
velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.<br />
Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke behøver<br />
at opfinde den dybe tallerken, hvergang.<br />
Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset<br />
i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype<br />
font). I FontLab laver man også spaciering.<br />
Om Lulo<br />
En grotesk font - baseret på Helvetica.<br />
Den er god digitalt med sin brede spaciering.<br />
Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som<br />
.otf (opentype font).<br />
Lulos SWOT analyse<br />
S-Strenght (styrke):<br />
Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør<br />
den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.<br />
De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk<br />
look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.<br />
W-Weaknes (svagheder):<br />
Dens svage streg i versalerne.<br />
O-Opportunities (muligheder):<br />
Den ligner ikke andre fonte.<br />
T-Threats (trusler):<br />
Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanskelig,<br />
at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en<br />
international organisation eller et <strong>produkt</strong>.<br />
Henrik Birkvig f. 11.11.1955<br />
22 23<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0<br />
fra rock’n’roll biografien:<br />
OLIVER uden filter<br />
“Elvis ate America before America ate him !”<br />
- Bono<br />
“Graphic design is all about dedication !”<br />
- <strong>Tim</strong><br />
Dedication equals<br />
innovation<br />
M a g a s i n e t<br />
- Digitalt med Issuu<br />
Af: <strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong>, Mediegrafiker<br />
Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle<br />
gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som mediegrafiker<br />
var ved sin ende og eksamens situationen var nået.<br />
Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder<br />
i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet.<br />
Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold<br />
under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5.<br />
udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen.<br />
På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min<br />
udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.<br />
Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var<br />
stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der<br />
er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at<br />
præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset<br />
i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest<br />
gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode<br />
præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive<br />
et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til<br />
formattet på 24 sider.<br />
Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver,<br />
at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke<br />
var nok. Det måtte gribes anderledes an.<br />
Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere<br />
aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til<br />
kernefagligheden: Typografi & ombrydning.<br />
Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket<br />
gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville<br />
give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private<br />
tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin<br />
portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et ganske<br />
udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads<br />
op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale<br />
magasiner, lookbooks, klubblade osv.<br />
Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor<br />
man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.<br />
Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads,<br />
så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.<br />
Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men<br />
licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks<br />
og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks<br />
koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.<br />
Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er<br />
tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget<br />
med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable<br />
Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de<br />
skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst<br />
prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er<br />
Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt<br />
at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er<br />
mulighed for at “like” på Facebook.<br />
På næste side er der mulighed for at lave:<br />
– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums nummer<br />
af Portfolio.<br />
Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads<br />
Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2<br />
Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1<br />
Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2<br />
Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3<br />
P o rtf o li o<br />
Dejen: Lunkent vand 2,5 dl<br />
Gær 15 g<br />
Salt 2 tsk.<br />
Hvedemel ca. 500 g<br />
Olivenolie 3 spsk.<br />
Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem,<br />
deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl.<br />
Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den.<br />
Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det<br />
kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.<br />
Saucen: Hakkede tomater 2 ds.<br />
Frisk basilikum 8-10 blade<br />
Olivenolie 0,5 dl<br />
Salt 1 tsk.<br />
Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag.<br />
Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal<br />
dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden.<br />
Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle<br />
fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º<br />
Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse<br />
fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.<br />
Den perfekte<br />
pizza<br />
Den perfekte<br />
pizza<br />
Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013<br />
Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio<br />
Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 13<br />
12<br />
PORTFOLIO #5.0<br />
+<br />
ARTIKLER<br />
Fædre med Attitude<br />
What the Font – er du<br />
NOVELLE<br />
3 Minutter til Memphis<br />
BESKRIVELSE<br />
Magasinet Portfolios anatomi<br />
Fonten Lulo<br />
Magasinet Portfolio -digitalt med Issuu<br />
JUBILÆUMS UDGAVE<br />
BESKRIVELSER<br />
Magasinet Portfolios anatomi 04<br />
Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12<br />
Fonten Lulo 21<br />
ARTIKLER<br />
NOVELLE<br />
14 Fædre med attitude<br />
18 What the Font – Er du<br />
06 3 Minutter til Memphis<br />
PORTFOLIO Magasinet<br />
5. udgave<br />
INDHOLD<br />
FASTE INDLÆG<br />
02 Intro<br />
INTRO<br />
VELKOMMEN<br />
Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.<br />
Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling<br />
og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.<br />
Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt<br />
en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.<br />
Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.<br />
Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler<br />
– “What the Font – Er du” og “Fædre med Attitude”.<br />
I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten<br />
Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.<br />
Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er<br />
redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.<br />
Hvorfor et magasin Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til<br />
diverse nyhedsbreve og lignende.<br />
Jeg håber du vil nyde læsningen.<br />
God fornøjelse<br />
<strong>Tim</strong>,<br />
redaktionen<br />
Redaktion:<br />
Redaktør:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Art Direction:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Skribent:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Billedmanipulation:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
Korrektur:<br />
Heidi Gad<br />
Tryk:<br />
Hansenberg, Kolding<br />
Canon 7000<br />
Oplag:<br />
Tryk:<br />
6 stk.<br />
Digital:<br />
Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05<br />
Årgang:<br />
Juni 2013<br />
Kontakt:<br />
<strong>Tim</strong> <strong>Henning</strong><br />
www.timhenning.dk<br />
3 Minutter til Memphis<br />
N<br />
år man kører på Highway 15,<br />
så ser man lysene fra byen,<br />
der aldrig sover. Byen der<br />
altid er badet i neon. Byen<br />
der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrummer<br />
flere lig under overfladen end jetoner<br />
i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn<br />
er opkaldt efter nogle spaniere der var med<br />
i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt<br />
af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen<br />
, hvis navn er Vegas, Las Vegas.<br />
Las Vegas, Nevada<br />
Showdancerne, entertainerne, kendiserne,<br />
wise guys og turister boltre sig i dette absurde<br />
landskab af skæve eksistenser. Eksistenser,<br />
der ligner noget fra Harry Potter<br />
over Cirkus Buster til the Rocky Horror<br />
Picture Show.<br />
Lysene og larmen synes uendelig på The<br />
Strip, den er øredøvende og neon lysene<br />
skærer sig igennem ens øjenæbler, så man<br />
dårligt kan sove når hovedet rammer puden.<br />
Alle indtrykkene lader sig meget svært for-<br />
døje, som nogen siger: “Man vender sig<br />
aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hurtigt<br />
til dig.”<br />
Larmen og “døgnlyset” slipper ingen,<br />
heller ikke de utallige hotelværelser der<br />
præger casinoerne, der er værelser til alle.<br />
Billige 10 $ værelser et stykke fra The<br />
Strip over de billige 150 $ værelser på casi-<br />
noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og<br />
berømte.<br />
I en af disse suiter sidder han. Ham,<br />
flere hundrede mennesker, hverdag valfarter<br />
til Vegas for at se. Ham, som gør andres<br />
liv så meget mere end bare et liv. Ham, der<br />
har solgt flere plader end nogen. Ham, der<br />
lige har trukket sin Colt og skudt endnu<br />
et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte<br />
noget godt, men det gør ikke noget, når<br />
man har rang af Vice Marshall i Las Vegas.<br />
Med den status må man det hele og ikke<br />
kun i Vegas.<br />
Tupelo, Mississippi<br />
Der var gråd i det lille 2-værelses hus i<br />
Tupelo, Mississippi. Et par dage før var<br />
Elvis Aaron Presley født. De to stolte<br />
forældre – Vernon og Gladys var lykkelige,<br />
men glæden var dog overskygget af tabet<br />
af tvillingebroren Jesse Garon, der var<br />
dødfødt.<br />
At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at<br />
Gladys var meget beskyttende overfor lille<br />
Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin<br />
altopofferende mor.<br />
Gladys Presley - også kendt som Mama.<br />
Mama...<br />
... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red<br />
trådte ind i suiten.<br />
“Alt er pakket og klart. Femten minutter inden<br />
vi kører til lufthavnen, E.”<br />
”Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på<br />
Mama.”<br />
“Okay E. Vi ses på gangen.”<br />
Red kendte sin boss og sin plads, han vidste,<br />
at Mama var vigtigst.<br />
... var hans et og alt. Han husker stadig, da<br />
han forærede hende huset, den store pink<br />
Cadillac, men størst var da han farvede sit<br />
hår sort for at ære hende.<br />
Han kunne også huske barndommen i<br />
Tupelo. Tupelo var en lille by og som så<br />
mange andre steder i USA i 30’erne var<br />
der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon<br />
dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde<br />
Gladys mindre beskyttende overfor lille<br />
Elvis, samtidig med at hun begyndte at<br />
foragte Vernon. Hun syntes, at han svigtede<br />
sin søn og var et dårligt forbillede.<br />
På trods af, at Gladys fra den dag bebrejdede<br />
Vernon deres ringe status i samfundet,<br />
nu da Vernon var straffet og slet<br />
ikke kunne få job, blev de sammen indtil<br />
Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for<br />
alvor begyndte at tage fart.<br />
Det bedste mor Gladys gjorde, var i<br />
1946 at forære Elvis en guitar, som hun<br />
havde købt hos Tulepo Hardware Co.,<br />
der var ejet af George H. Booth.<br />
George var en god mand, der med sit<br />
milde sind og store korpus var en mand,<br />
som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke<br />
var noget godt forbillede for lille Elvis efter<br />
hans fængselsophold. Samtidig var George<br />
vild med Gladys, men hans tilnærmelser<br />
på Gladys prellede af, som vand på en gås.<br />
Desuden var Gladys af den gamle skole og<br />
havde man sagt A, måtte man også sige B.<br />
Hun måtte stå last og brast med Vernon<br />
for lille Elvis skyld.<br />
Guitaren gjorde Elvis godt – han havde<br />
talent, han lærte hurtigt akkorder og sang<br />
teknikken var også på plads. Han gik tit<br />
tur for sig selv med sin guitar, satte sig i<br />
græsset og spillede sange for sin dødfødte<br />
tvillingebror Jesse Garon.<br />
Elvis var meget alene, som barn. Derfor<br />
blev han måske ved med at omgive sig<br />
med mange mennesker i hans voksenliv.<br />
Hans ensomhed skyldtes ikke, at han<br />
var asocial, det var snarere, fordi den<br />
overbeskyttende mor Gladys var bange<br />
for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis.<br />
Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de<br />
jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis<br />
havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv<br />
og sin Mama.<br />
Memphis, Tennesee<br />
Hele familien Presley flytter til Memphis,<br />
Tennesee. Memphis var en storby i forhold<br />
- en n