2010 maj nr 4 side 1-12 - Christianshavneren

Christianshavneren nr. 4 / Maj 2010 3
Den blå vej over Havnen
Illustationer fra ”Virksomhed og arbejdsliv”, 2002 af Niels Jul Nielsen
B & Ws arbejdere tog båden over havnen, først
robåde, siden fik de dieselmotor...
Da Burmeister & Wains virksomhed på Christianshavn ikke
længere kunne finde plads til sine udvidelser på Christianshavn,
fandt virksomheden plads til udvikling af skibsbyggeri
på Refshaleøen.
Denne placering på en udvidelig mudderbanke uden for
Københavns Havn var ikke belastet af vanskelige naboforhold
og samtidig tjenlig for et moderne skibsværft med adgang
direkte til Øresund og derigennem Verdenshavene og Verdenshandelen.
Den havde dog en alvorlig fejl: Arbejderne kunne kun vanskeligt
komme til Øen. Det gik nogenlunde fra Christianshavn,
men det stigende antal arbejdere fra det øvrige København
ville få så lang vej til arbejdet, at det ville skade virksomhedens
tilgang af arbejdskraft.
Løsningen var at etablere færgefart mellem Øen og Toldboden.
Da skibsværftet flyttede til Refshaleøen 1872 - 74 blev arbejderne
befordret i 20 personers robåde. Der lå en halv snes
både, og de der kom sidst, skulle ro. Arbejdstiden på B&W
begyndte klokken 6, så arbejderne skulle møde på Toldboden
senest 1/2 6.
Museumsinspektør Tonny Andersen på B&W Museet Diesel
House fortæller om en B&W arbejder bosiddende på Forchhammersvej,
der tidligt hver morgen skiftesvis gik og løb i
sine træsko fra hjemmet til Toldboden. På vej gennem byen
mødtes stadig flere værftsarbejdere småløbende i klipklappende
træsko mod arbejdet. Der var på det tidspunkt endnu
ikke nogen offentlig transport, som dækkede industriarbejdstidens
begyndelse. Desuden var der ikke til transport i
arbejderhusholdningernes løn.
Der var dog også dampbåden Stafet, som var forsynet med
et halvtag, hvorunder de høje hatte kunne transporteres mere
standsmæssigt.
Indtil B&W fik egen skadestue med mulighed for behandling
af arbejdsulykkeramte, transporteredes tilskadekomne i en
båre, der kunne transporteres af fire mand og sættes ombord i
båden, uden at patienten røg over bord eller på dørken. Tonny
Andersen fortæller, at den kasselignende båre havde et vindue
i ”taget”, så bærerne kunne se, om patienten var levende. Hvis
denne så ud til at være død, behøvede bærerne ikke løbe men
kunne sætte farten ned til trav.
I det tyvende århundrede blev transportsystemet moderniseret,
og B&W stålfærger, selvfølgelig med dielselmotorer,
overtog transporterne af værftets ansatte. I takt med denne
udvikling kom vejrlig og strenge vintres islægning af havnen til
at spille mindre rolle for værftets funktion i de hårde årstider.
Ifølge Tonni Andersen fungerede mindst én af disse færger
også som havneisbryder.
I dette århundrede er såvel B&W skibsværft som B&W
Motor på Christianshavn blot historie og endnu personlige
erindringer hos mange mennesker. Selv B&W Museet er
flyttet fra Christianshavn til Sydhavnen ved Ørstedsværket.
Samtidig tænkes transport over Københavns Havn og byens
kanaler i bro- og vognbaner, medens muligheden for at
bruge Københavns vandes blå, bølgende veje til færgeruter
negligeres. Hvor havnefærger bruges i regelmæssig rutetrafik
bruges konsekvent uegnede fartøjer, som trafikerer steder
hvorimellem trafikbehovene er meget begrænsede.
Opfattelsen er tilsyneladende: Skibe Skidt! Broer Bedre!
owu
Danske Noma er verdens bedste
Du kan nu spise på verdens bedste restaurant uden at skulle
flyve tusindvis af kilometer mod syd.
Restauranten Noma på Christianshavn i København er
nemlig blevet kåret som den bedste restaurant på kloden
af verdensberømte kokke, madkritikere og ledende restauratører.
Det blev her til aften offentliggjort af Restaurant Magazine.
365 sæsoner
Berlingske Tidendes madanmelder Søren Frank er én af de
personer, som har deltaget i afstemningen. Og han kan godt
forstå, at Noma løb af med sejren.
- Noma har simpelthen opfundet et helt nyt sprog, et helt nyt
moderne køkken uden de normale krykker, siger madanmelderen.
Med krykker mener han blandt andet foie gras, altså fed
gåse- eller andelever, kaviar, trøfler og andre klassikere, som
de finere restauranter normalt har på menuen.
Det har Noma ikke i sit køkken.
- Og det er en madstil, som er meget i tråd med tiden. Den er
hyperlet, meget grøn og derfor ikke vanvittigt CO2-forbrugende,
siger madanmelderen.
- De har nogle ultrafriske, superlokale råvarer. Grøntsager
og vilde urter som simpelthen er taget op af jorden selv
samme dag. Det giver en ekstrem sæsonnærhed. Meget groft
sagt kan man sige, at hvor andre restauranter måske har
fire sæsoner, så har Noma 365 sæsoner.
Til højre herfor er to af NOMAs kokke i gang et prisvinder måltid.
foto: owu