NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - NÃ¸rre Lyndelse Kirke

More documents

Recommendations

Info

Alt er politisk Mattæus 22,15-22 ”Alt er politisk” sådan lød en af de marxistiske paroler. Ikke kun lovgivningen var politisk, nej, for marxisterne var alt politisk. Skolen, kulturlivet, kirken, sporten – sågar kønslivet blev betragtet som en del af den politiske virkelighed – et udtryk for en bestemt magtstruktur, der enten fremmede det klasseløse samfund eller som var reaktionær. Her 20 år efter Berlin-murens fald og det marxistiske styres sammenbrud kan datidens ideologiske udsagn synes at være fjern fortid. Og sandt er det da også, at det ikke er marxisterne der leder verdens gang; men parolen om, at alt er politisk lurer stadig. Vi har i stigende grad fået et samfund, der er så gennemreguleret og politisk styret, at der ikke synes at være nogen grænser for hvad der er politisk. Vi har haft en såkaldt kulturkamp, hvor bøger, musikstykker, historiske begivenheder er blevet kanoniseret af politisk udpegede udvalg. Vi har haft og har fortsat politisk diskussion om kvinders hovedbeklædning, politikerne har diskuteret pædagogik og reguleret og lovgivet om vores livsstil og vaner som aldrig før. Nu om dage kan en politiker ikke overvære de olympiske lege uden skulle tage afstand fra værtslandets eventuelle brud på menneskerettighederne. På Christiansborg har man det forgangne år i flere partiers gruppeværelser drøftet fælles kirkegang til støtte for en præst, og fra samme værelser lagt politisk pres på biskoppen over København for at få fyret en anden af stiftets præster. Alt er blevet politisk – og nogen vil måske også mene at præstens prædiken er ved at blive det. Men så er det godt at høre dagens evangelium, for da lyder det ganske klart: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Der er en grænse for hvad der er kejserens – der er en grænse for hvad der er politik. Ikke alt kan gøres til politik, ligesom alt ej heller kan gøres til markedskræfter, eller seksualdrift eller socialgenetik. På samme måde er religionen ikke alt. Enhver ensidig bestemmelse af verden er i sig selv totalitær – verden er ikke kun bundet i ét forhold. Også Guds søn vidste at der var noget der var kejserens. Skattens mønt bærer kejseren billede og indskrift, men mennesker bærer som skabte i Guds billede hans påtegning. Mennesker er på en og samme tid delagtige i den til enhver tid givne politiske virkelighed og magtstruktur, ligesom vi er delagtige i Guds virkelighed. Der er ikke noget enten eller. Begge dele gælder på en og samme tid. Det forholder sig ikke sådan, at i kirken råder Gud, og i samfundet råder kun kejseren, konge eller folketing. Religion er ikke kun en privatsag, der kan begrænses til en afkrog af virkeligheden. På samme måde er den politiske offentlighed ikke en totalbestemmelse af vores liv. Vi står i en tradition – i en luthersk tradition – hvor tro og kirke på den ene side og politik og verdensmagt på den anden er to adskilte størrelser, eller størrelser man i hvert fald skelner imellem. Det har netop rod i Jesu ord om at give kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er. Og denne tradition er der bestemt noget godt i. For med den skelnen har vi om ikke en rettesnor, så dog en advarsel om ikke blande religion og politik. Politik og verdslige forhold må aldrig blive altomfattende i vores syn på verden, og omvendt må det religiøse ikke spændes for den politiske vogn og blive en totalitær religiøs bestemmelse af verden. Det er desværre helt overflødigt at komme med eksempler på den religiøse fundamen-
talisme om det er den islamiske, zionistiske eller det kristne højre. Vi kender billederne og den magt der kan ligge bag bestræbelsen på at gøre Gud eller Allah til en politisk magt. Alt er politik også når det gælder religionen i øjeblikket. Det er der kampen står, det er der: i det politiske, at man også markerer det religiøse synspunkt. Man kunne næsten fristes til at sige, at der ikke længere er kamp om at give Gud hvad Guds er, men at kampen i stedet står om kejseren, ikke hvad man skal give ham, men hvem der skal være kejser. Hvem er det, der skal have verdslig magt over os, og hvad skal skattekronerne gå til og hvilken politik skal der føres? Det er bestemt vigtige spørgsmål. Ligesom det er vigtigt at være opmærksom på, at inden for den politiske sfære er der magt og magtanvendelse, her er det loven der gælder. Sådan er det at står overfor kejseren og under hans lov. Men fordi vi er skabt i Guds billede er vi ikke kun underlagt den verdslige magt. Vi er i Guds billede givet en åndelig frihed – en tankens frihed, en fantasiens mulighed, en ska- bende kraft. Men i takt med at alt bliver politisk, bliver den åndelige frihed mindre. Ja, den frihed vi har i tale og tanke bliver i stigende grad knægtet eller reduceret, fordi alt er blevet politisk. Der er god grund til at værne om den åndelige frihed og give Gud hvad Guds er. Og at give Gud hvad Guds er, er at lade hans ord give genklang i vore ord. Guds billede er ikke et konkret billede man kan hive frem af lommen og give tilbage til Gud. Guds billede i os ser man ikke når man ser sig selv i spejlet. Man kan være så heldig at se Guds billede i et andet menneskes øje: i det kærlige blik, i barnets glædesfyldte øjne. Guds billede er ikke noget vi blot har – en besiddelse, Guds billede kan kaldes frem – som et ekko i et ellers tomt rum. Vi kan ikke rose os af at være skabt i Guds billede – for billedet er alene Guds. Men vi skylder ham at fremkalde dette billede hos hinanden, for det er den eneste måde hvorpå vi kan give Gud hvad Guds er. Vi må lade evangeliets ord, frihedens og kærlighedens ord, give resonans i vores bryst – så det kan høres, mærkes og fornemmes, at vi er skabt i et andet billede end det der er magtens og begærets billede. Vi er skabt til at kunne give genklang af Guds ord, sådan at også vor næste må blive mindet om, at denne verden ikke er gudsforladt. Vi er i ordet og i ånden givet den mulighed, at vi kan give genlyd af det ord der skabte os. At som også vi er skabt til at leve i frihed og bundet i den rette kærlighed, sådan er også vor næste skabt. Derfor er det vi skylder Gud, at lade denne frihed også komme andre til gode og at lade den indbyrdes kærlighed blive levende iblandt os – for det er i det billede vi er skabt! Thue Petersen
Page 1 and 2: NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 25. Å
Page 3 and 4: D E T S K E R Lørdag den 5. juni k
Page 5: P R O G R A M P Å H U M L E H A V
Page 9 and 10: B Ø G E R O G F I L M Litteraturkr
Page 11 and 12: H U S K ! Kirkekaffe Søndag den 9.

NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - NÃ¸rre Lyndelse Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?