Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark

E
a
{ }
T
T
A
B
A
∑{ δ
a,
t
( τ
t
At
+ ∆Tt
) + γ
a,
tτ
Bt
} ∑{ δ
a,
t
( τ
t
At
+ ∆Tt
)}
t = a
t = a
τ
a
= =
, (3)
T
T
δ A
δ A
hvor andet lighedstegn følger af, at
∑
t = a
B
τ
a,
t
t
∑
t = a
a,
t
er antaget lig 0. Opsparingen i et pengeinstitut
beskattes dels via kapitalindkomstskatten på det løbende afkast og dels via de konsekvenser,
som opsparingens afkast kan få for udbetalingen af diverse offentlige ydelser.
t
Tilsvarende kan den forventede sammensatte skattesats for opsparing på en livrenteordning
skrives som
E
a
{ }
T
∑
pal m l
( τ (1 −τ
) A + ∆T
+ ∆Q
)
δ
a,
t t a t t t
t = a
τ
a
=
T
,
(4)
δ
m l
(1 −τ
) A /(1- µ )
∑
t = a
a,
t
a
m
hvor τ
t
er marginalskattesatsen for personlig indkomst på opsparingstidspunktet.
t
a
På grund af det skattefrie tillæg til afkastet, som kommer via overlevelsessandsynligheden,
bliver afkastet for en overlevende højere end markedsforrentningen og den effektive
afkastbeskatning bliver (lidt) mindre end pensionsafkastskatten i fravær af andre
skatte- og modregningseffekter.
Der er ingen beskatning af arv ved opsparing i livrenter, fordi der ikke efterlades arv
ved denne opsparingsform. Da indbetalinger er fradragsberettigede, mens udbetalinger
beskattes, er der en potentiel gevinst som følge af forskel i de relevante skattesatser,
hvilket repræsenteres ved
∆ Qt
. Den manglende beskatning af indbetalinger betyder
endvidere, at pensionsformuen akkumulerer i ikke-indkomstbeskattede enheder. Det
fører til, at afkastet i en given periode bliver “for stort”, når det sammenlignes med afkastet
på en opsparing i et pengeinstitut, hvor der er betalt indkomstskat af indbetalin-
l
gerne. For at korrigere for dette, er det relevante før-skat afkast, A /(1-
µ ) korrigeret
med (1−
m
τ a
), således at det er afkastets værdi efter den marginale indkomstskat, der
indgår. Ræsonnementet bag dette er følgende: En person, der er villig til at opgive 1 kr.
i forbrugsmuligheder her og nu, vil kunne placere denne i et pengeinstitut og herved
forøge sin formue med 1 kr. Vælger vedkommende i stedet at placere pengene på en
pensionsordning, ville indbetalingen af 1 kr. imidlertid kun koste vedkommende 1−
m
kr., hvor τ
a
er skatteværdien af fradragsretten (marginalskatten på det pågældende tidspunkt).
Med andre ord ville opgivelsen af 1 kr. i aktuelle forbrugsmuligheder reelt for-
t
a
m
τ a
- 11 -