Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

I samtiden mener kunsthistorikere som fx Poul Frankl, at stilen oftest blev kaldt for ribbestil, hvilket er en ret logisk benævnelse. Det giver også en klarere association til sengotikken. Denne afklingning af gotikken ses især i England, hvor ribberne i hvælvene antager helt ekstreme former. 30
31 2. Danske kirkebygningstyper Arketypen blandt de almindelige danske kirker er den enskibede kirke bestående af skib, kor og evt. apsis. Skibet er stedet for menigheden, koret er der, hvor alteret er placeret. Hvis der er et apsis, er den oprindelige funktion det sted, hvor den kirkelige øvrighed som biskopper og præster holdt til. De tidligste kirker var trækirker: Det ved vi fra arkæologiske fund, som fx udgravningerne i Hørning kirke. Der er på Moesgård ved Århus bygget en rekonstruktion af Hørning trækirke. Fig. 2.1 Rekonstruktion af Hørning trækirke Den har et kor, som er ret lille som et mindre romersk tempel og et skib, der er noget større, dog ikke helt så stort som en romersk basilika. Kirken er i alt på kun ca. 38 m 2 . Der er nogen usikkerhed omkring, hvordan trækirkerne har været konstrueret. Men udgravninger tyder på, at der i nogle tilfælde har været anvendt jordgravede stolper. Dette har betydet, at trækirkerne ikke har haft lang levetid. Formodentlig ikke mere end 20-30 år. De første stenkirker har haft en tilsvarende udformning. Et tidligt eksempel på en stenudgave af sådan en kirke fra England er Bradford on Avon fra ca. 700. Fig. 2.2 Bradford on Avon
Page 1 and 2: Middelalderkirkens konstruktioner T
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 0.1. Forord ...
Page 5 and 6: 5 0.1. Forord Af vores ca. 2300 kir
Page 7 and 8: 7 0.2. Indledning Baggrunden for de
Page 9 and 10: 9 10. Principper for restaurering H
Page 11 and 12: Fig. 0.3.2 11
Page 13 and 14: 13 Øst Fig. 1.1 Templerne kunne og
Page 15 and 16: 15 Denne beskrivelse betyder i prak
Page 17 and 18: 17 Disse grathvælv er egentlig et
Page 19 and 20: 19 Fig. 1.12 Dimensioneringsreglen
Page 21 and 22: 21 var administrativ og bestod af 3
Page 23 and 24: 23 Som vi kan se, er der ikke nogen
Page 25 and 26: 25 Kirken er påbegyndt ca. 1060, o
Page 27 and 28: 27 Hvælvene over koret er almindel
Page 29: 29 Fig.1.21 Beauvais, koret set ind
Page 33 and 34: 33 Fig. 2.3 Billum kirke Det stenby
Page 35 and 36: 35 På Sjælland er kamp særlig ud
Page 37 and 38: 37 Gotiske landsbykirker Den gotisk
Page 39 and 40: 39 Esrom får privilegiebrev af Pav
Page 41 and 42: 41 Der har på dette tidlige tidspu
Page 43 and 44: 43 sten ca. 5 gange så lange, som
Page 45 and 46: 45 Tuf Tuf er en lys bjergart, hove
Page 47 and 48: 47 3.3 Tilslagsmaterialer Sand Sand
Page 49 and 50: 49 Der gælder desuden, at der bør
Page 51 and 52: 51 Trykstyrken af byggesten Byggest
Page 53 and 54: 53 f k = 0,55 × 7 0,7 × 1,75 0,3
Page 55 and 56: 55 Fig. 4.2 Et ideelt pæleværk be
Page 57 and 58: 57 4.3 Hvælv Som nævnt i afsnitte
Page 59 and 60: 59 a: Tøndehvælv b: Grathvælv c:
Page 61 and 62: 61 Fig. 4.14 Denne krydsbånd spær
Page 63 and 64: 63 piller eller murhjørner. Sætni
Page 65 and 66: 65 5.5 Skader på tagværket Typisk
Page 67 and 68: tion er forsvundet, og tagværket b
Page 69 and 70: 69 Akademiets arkitektursamlinger
Page 71 and 72: 71 Geotekniske boringer til bæred
Page 73 and 74: 73 Registrering af skader sker beds
Page 75 and 76: 75 ningen af tryklinjen kræver den
Page 77 and 78: 77 Fig. 6.7 Høje Tåstrup Kirke, l
Page 79 and 80: 79 7. Statiske modeller 7.1 Indledn
Page 81 and 82:
81 Problemet med konstruktionen er
Page 83 and 84:
83 7.2 En typisk konstruktion En ty
Page 85 and 86:
85 Når konstruktionen beskrives so
Page 87 and 88:
87 Ved analysen vælges den tryklin
Page 89 and 90:
89 Friktionskoefficienten for andre
Page 91 and 92:
91 Optagelse af belastninger Det vi
Page 93 and 94:
93 Såfremt den stiplede linje er k
Page 95 and 96:
95 Tryklinje uden for ribberne Ved
Page 97 and 98:
97 trykspændingerne i princippet b
Page 99 and 100:
99 I familie med overmuringen af bu
Page 101 and 102:
101 8. Beregningsmetoder I dette af
Page 103 and 104:
Fig. 8.1 103
Page 105 and 106:
105 Eksempel For systemet i figur 8
Page 107 and 108:
107 Mellem s og s + 1: ,
Page 109 and 110:
109 9. Beregningseksempler I nærv
Page 111 and 112:
111 M = G1 • C1 + G2 • C2 + G3
Page 113 and 114:
113 c = M h / (G hres ) Herefter tr
Page 115 and 116:
115 Fig. 9.4 En cirkelformet bue be
Page 117 and 118:
117 F a,min = 5,1 kN Spændingen (
Page 119 and 120:
119 En prøvegravning og geoteknisk
Page 121 and 122:
121
Page 123 and 124:
123 En gennemregning af kræfterne
Page 125 and 126:
Fig.9.9 125
Page 127 and 128:
127 Fig. 9.10 Snit i gjordbue. Pold
Page 129 and 130:
129 Fig. 9.12 Snit i mellemribbe. P
Page 131 and 132:
131 Fig. 9.15 Resultatet af ovenst
Page 133 and 134:
133
Page 135 and 136:
135 10.2 Fundament De årlige bevæ
Page 137 and 138:
137 10.4 Tagværket Forankring for
Page 139 and 140:
139 Fig. 10.8 Eksempler på udskift
Page 141 and 142:
Fig. 10.10 141
Page 143 and 144:
143 11. Begreber og bevaringsideale
Page 145 and 146:
145 John Ruskin betragter restaurer
Page 147 and 148:
147 11.3 Autenticitet ”Autenticit
Page 149 and 150:
149 ventioner. I UNESCOs regi blev
Page 151 and 152:
151 En del af svaret er, at viden,
Page 153 and 154:
153 Bygninger skal opføres, så de
Page 155 and 156:
155 Arkitekten vil typisk være
Page 157 and 158:
157 Litteraturliste Kapitel 1 Frank
Page 159 and 160:
159 Billedliste Der er gjort alle b
Page 161 and 162:
161 Identitet .....................
show all

Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?