SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

Formand for Agger j agtforening gennem mange år, Gustav Andersen, ernærede sig ved jagt og fisleeri.
Kystfiskerier var isæ r koncentrerer i efterårs- og
forårsmånederne; men sarre der ind med
"ødewejle" dårligt vejr, havde fiskerne god rid
ri! ar gå på jagr. Fiskeri og jagt er beslægtede
aktiviteter og der er Aere li gheder i tilgangen.
Dengang var fiskerier berydeligr mere frir end i
dag, og h')'stfiskerne høstede frir af havers resso
urcer, hvor de fandt den. En tilgang de også
anlagde i forho ld ri l jagten. Drengene blev fra
barnsben socialiserede ind i begge aktiviteter,
og jagt var en naturlig del af fiskeriers livsform.
j eg fik jagtkort da jeg var 14 år; men så skufle du
med en voksen - du måtte ikke gå alene. Så var
jeg altid med min for eller også en anden mand.
Jeg fik sådan et brugt jagtgevter for 180 kr: der
under krigen. (Njj) jagttegn fik de fleste når de
fYldte 16 år. j eg fik mit jagtkott da jeg var 16 år.
På min fodselsdag stod jeg nede på po!itikontotet
i H urup, hvot jeg skulle have jagtkort. Samme
dag skød jeg en lille krikand og var stolt som en
pave! (LC)
Fællesudnyttelse af klit og hede til jagt
Der der i særlig grad tidligere karakreriserede
jagren på klirhedene i T hy var, ar de store arealer
traditionelt blev opfarrer so m områder med
en vis fælles udnyttelse. I praksis blev arealerne
med klirrer og heder, anser for områder hvor
man frir kunne lade farene græsse, gå på jagt,
samle bær m.m. og vildret bl ev opfarrer som en
ressource, jæge ren frir kunne jage på. Selv efter
udskiftningen, af de tidligere områder der hørte
til landsbyfællesskabet, var den praktiske
udnyttelse for en stor del fr i, og den enkelres
lodder blev kun sjældent markeret med hegn
eller ljgnende.
En ældre jæger udrrykl