A. Feddersen, FISKEAVLEN, efter M. V. D. Borne ... - Runkebjerg.dk

40
ningsapparaterne, og: da de der undgaaes SiLa let og med saa
faa. Udgifter, er det mindre rigtigt at nedlægge Æggene i de
fri Vande.
VI.
Udklækningsanstalten.
1. Vandet.
Til alle fire Aarstider, ved Kulde og Varme, ved Højvande
og Tørke, maa Vandet løbe s,taledes, s(lm Anstaltens Tarv
kræver det. Endog nd det mindste Tilløb af Vand maa der
være nok af det, og derfor har da ogsaa :Jlinimum af Vandtilløbet
langt større Vigtighed end dets Maximum. Intet Højvande
hør kunne sætte Anlægget under Vand, og i saa Henseende
maa lllan forud, naar man lægger sin Plan til det,
h8se øje for den højeste Vandstand, som kan indtræffe.
Dernæst er det et vigtigt Spørgsmaal, om det er hensigts­
Ryarende at bruge Kildemnd eller Vand fra en Bæk eller andet
frit Vand.
Kildevruul har en langt større ensartet Varme end Bækvand;
det er forholdsvis varmt 01ll Yinter('u og koldt om Somm('rl?ll.
Deune EgenskClb er uundværlig for de Fiskeudklækningsanstalter,
som i smaa Beholdere ville fodre Laxefiske, indtil
de ere sal g'bare , thi :Pjældørreden taaler ingen højere Varme
i Vandet end 13~ 14 o li. , og Ørredernes Fodring lIled Kjød
o. lign. bliycr farlig, naar Vandets Varme gaar op over 16 o li.
Dersom Vandet bliver koldere end 2 o R. l bliw disse Fiske
sløyc og æde næsten ikke. Fremdeles er det .-armero Kildevand
hensigtsRyarellde for de lJdkhokningsansta.!ter, som stelge
fosterholdige til andre Udklækning'sallstalter, thi i dd varnlt?l'f~
Vand udvikles Æggene hurtigere *). De Fiskeavlere, som
ikke fodre deres Fiske) men som strax ville sætte dem ud,
bor udklække i Vrmd, der har den samme Varmegrad som det
'') DC'tte er rigtigt nok, men Kjøberne ville den-ed kun aHfor tit
lide store Tab, dersom Vandet hos dem er meget koldere. Derfor
burde Sælgerne helst opgive, vod hvilken Varmegrad de udklække.
A. F.