Kender du vikingeskibene? - Skoletjenesten

“Ottar”
“Helge Ask”
“Roar Ege”
Kender du
vikingeskibene?
“Kraka Fyr”
S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T

Modellen – en kopi af
“Helge Ask” er en kopi af
“Roar Ege” – en kopi af
“Ottar” – en kopi af
“Kraka Fyr” – en kopi af
Du kender nok ikke skibskopierne på billederne på forsiden;
men du kan helt sikkert skrive svarene, når du har
arbejdet med dette hæfte.
Velkommen i Vikingeskibsmuseet.
Vi håber, at du får et sjovt og spændende besøg her på
museet. Vi minder om, at skibene ikke må berøres. Af hensyn
til udstillingen og de øvrige gæster, må du ikke løbe,
råbe eller træde i stenene omkring skibene.
God fornøjelse!
Vrag 3 Vrag 5
Udstilling
Vrag 1 Vrag 2
Vrag 6
Indgang
Start
her
Butik
Kontor

Skuldelev
Spærringen i Peberrenden
Roskilde
Sådan så udgravningsfeltet ud i 1962.
Stævnen fra Skuldelev 3 under udgravningen

SKULDELEVSKIBENE
I slutningen af vikingetiden blev der bygget spærringer på tværs af sejlrenderne i Roskilde
Fjord. Det blev gjort for at beskytte den vigtige handelsby Roskilde. De fem skibe her i Vikingeskibshallen
stammer fra spærringen i Peberrenden ved Skuldelev, som ligger ca. 20 km nord
for museet.
Skuldelev-skibene var gamle udslidte skibe, da man i vikingetiden anbragte dem på bunden
af fjorden. Mast, sejl, tovværk, årer, skjolde og meget andet fjernede man fra skibene, før de
blev sænket.
De fem skibe blev ikke sænket på én gang. Først blev vrag 1 fyldt med sten og sænket op mod
nogle pæle, som var banket ned i forvejen. Herefter blev vrag 3 sænket. Det var også lastet
med sten. Agterstævnen på vrag 3 kom til at rage op af vandet, men forstævnen kom til at ligge
dybt. Vrag 5 blev nok sænket for dybt, og en stor del af stenlasten trillede ud.
Nogle år efter, at de tre første vrag var sænket, blev spærringen forstærket med yderligere to
skibe, nemlig vragene 2 og 6.
Kan du sætte de rigtige tal på tegningerne af vragene?
Vanddybde:
0
1
2
3
4 meter
Peberrendespærringen
omkring
1070
Peberrendespærringen
omkring
1080
Vanddybde:
0
1
2
3
4 meter
Kan du kort fortælle, hvorfor skibene ikke er fuldstændig bevarede?
(Se godt på vragene i museet. Brug også tegningerne, hvor du har skrevet numrene på vragene, og brug din sunde fornuft.)
2

SKULDELEV 3 – KYSTFAREREN
Vrag 3 er en storbåd, som sandsynligvis har tilhørt en rig bonde på en større gård ved Roskilde
Fjord. Bonden har brugt båden som et fragt- og rejseskib i gårdens hverdag. Af og til sejlede
den sikkert også familien og gårdens folk til et nærliggende marked.
Skuldelev 3 kunne sejle overalt. Den behøvede ikke mere end en meter vand for at kunne
komme frem. Båden var derfor velegnet til sejlads i de danske åer og lavvandede fjorde, men
den kunne f.eks. også bruges i Østersøen.
FIND KYSTFAREREN.
Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer:
❑ spinkelt ❑ smalt ❑ kort ❑ kraftigt ❑ bredt ❑ langt
Hvor mange årehuller er der på storbåden?
Kan du anbringe numrene på storbåden rigtigt?
1 = ror
2 = masten
3 = kølen
4 = et årehul
5 = forstævnen
6 = agterstævnen
7 = kølsvinet
8 = en bordplanke
9 = et spant
10 = sejlet
11 = styrbord
12 = bagbord
Hvor mange årehuller har kystfareren forrest i styrbords side?
Hvor mange årehuller har kystfareren forrest i bagbords side?
Hvordan kan man se, at skibet har haft en kraftig mast til at bære et stort sejl?
3

SKULDELEV 5 – DET LILLE LANGSKIB
Vrag 5 er et krigsskib, som har været et hurtigt skib både for sejl og årer. Det var et frygtet skib i
de danske farvande, når det var fuldt bemandet.
De mindre krigsskibe spillede en vigtig rolle i vikingetidens samfund. De indgik nemlig i kongens
flåde i de danske farvande. Eller de kunne bruges, når der skulle sendes en hurtig besked
fra et sted i landet til et andet. De blev også brugt, når man sejlede rundt for at spejde efter
fjender eller sørøvere, som hærgede i de danske farvande.
FIND DET LILLE LANGSKIB.
Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer:
❑ spinkelt ❑ smalt ❑ kort ❑ kraftigt ❑ bredt ❑ langt
Sammenlign skibet med storbåden. Hvad er forskellen på de to skibe?
Hvor mange mand har kunnet ro skibet?
Skibets besætning bestod ikke kun af roere. Hvem var skibets øvrige besætning?
Hvorfor er nogle af årehullerne lukket til med en træplade?
Hvilke våben var ombord på et krigsskib?
Vikingeskibene var hurtige skibe.
(Skibes fart måles oftest i knob. – 1 knob = 1 sømil/time = 1852 meter/time.). Vikingeskibet
“Helge Ask” er en nøjagtig kopi af Skuldelev 5. Der er blevet foretaget mange sejlforsøg med
dette skib, både for sejl og for årer. “Roar Ege” er en nøjagtig kopi af Skuldelev 3, dette skib
har også deltaget i mange sejlforsøg. Sejlads med kopibådene gør, at man i dag kan udtale sig
om bl.a. skibenes gennemsnitsfart og topfart.
Skuldelev 5’s gennemsnitsfart for sejl var: knob, og topfart for sejl var: knob
Skuldelev 3’s gennemsnitsfart for sejl var: knob, og topfart for sejl var: knob
En mindre færge sejler ca.
knob.
4

SKULDELEV 2 – DET STORE LANGSKIB
Vrag 2 er et krigsskib, som uden problemer kunne sejle på det åbne hav. Det har været et
imponerende skib, da det sejlede rundt. Måske har skibet tilhørt dragerne, som beskrives så
malende i sagaerne.
Der er kun meget lidt tilbage af det oprindelige skib. Alligevel gemmer vrag 2 på nogle af
museets bedste historier: Skuldelev 2 har sejlet rundt i det irske fra det blev bygget omkring
1042 og til slutningen af 1060’erne. I den periode har det haft et aktiv sejlerliv.
I slutningen af 1060’erne sejlede skibet til Danmark og blev i slutningen af 1070’erne sænket
og anvendt i en sejlspærring i Roskilde Fjord. Men endnu ved man ikke, hvem der er kommet
sejlende i skibet til Roskilde. Mon det er en konge eller prinsesse! En dag ved vi det måske.
FIND DET STORE LANGSKIB.
(Du ser skibet bedst, når du står ud for vrag 5)
Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer:
❑ spinkelt ❑ smalt ❑ kort ❑ kraftigt ❑ bredt ❑ langt
Det store langskib er ca. 12 meter længere end det lille langskib.
Hvor langt er det store langskib? Ca.
meter.
Hvor mange mand har kunnet ro skibet?
Hvor mange mand har der kunnet være ombord på skibet?
Kan du tegne skibet færdigt?
5

SKULDELEV 1 – HAVSKIBET
Vrag 1 er et havskib. Det blev bygget ca. 1030 i Sognefjorden i Norge, og kunne sejle overalt i
Nordsøen, Østersøen og på Nordatlanten. Skibet blev brugt som lastskib.
Havskibet var et skib, som kunne være ejet af en stormand, som tog på handelstogter med
skibet. Eller havskibet kunne være ejet af købmænd, som i fællesskab sejlede rundt til de
større handelspladser eller byer.
Sejlperioden for et havskib var fra starten af april til midten af oktober måned. Skibet var et
åbent skib uden kahyt. Det har haft dæk for og agter og et stort åbent lastrum midtskibs.
FIND HAVSKIBET.
Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer:
(sammenlign med de andre skibe)
❑ spinkelt ❑ smalt ❑ kort ❑ kraftigt ❑ bredt ❑ langt
Hvor mange tons laster en “almindelig” lastbil?
Hvor mange tons kan havskibet laste?
FIND MODELLEN AF HAVSKIBET I GLASMONTREN.
Hvor mange gange mindre er modellen af Skuldelev 1 gjort?
Havskibet med Godfred og fire mand ombord
er på vej til handelsbyen Hedeby fra Grønland.
Hvad er skibet lastet med?
6

SKULDELEV 6 – FISKERBÅDEN
Vrag 6 er det mindste af Skuldelevskibene. Båden er bygget til fiskeri og fangst i bunden af
Sognefjorden i Norge omkring 1030. Den har oprindelig sejlet rundt som et kombineret ro- og
sejlfartøj.
Vrag 6 har haft flere “liv”. På et tidspunkt blev den ombygget, hvor bl.a. åretallet blev reduceret.
Ombygningen betød, at båden i højere grad blev brugt som lastbåd end som fiskerbåd,
og at den blev sejlet med en mindre besætning. Båden er også blevet repareret flere gange.
FIND FISKERBÅDEN.
Her er en tegning af en nybygget Skuldelev 6.
Hvor mange plankerækker (bordgange)
har båden på tegningen?
Hvor mange plankerækker (bordgange) har vrag 6?
Hvem kan have ejet en båd som Skuldelev 6?
Hvad kan en båd som Skuldelev 6 have været brugt til?
Find ud af Skuldelevskibenes byggeår og byggested:
byggeår
byggested
Skuldelev 1
Skuldelev 2
Skuldelev 3
Skuldelev 5
Skuldelev 6
7

NOTATER
© Skoletjenesten, Vikingeskibsmuseet 2002
Redaktion og tekst: Harry Kahl
Illustrationer: Ole Magnus og Vikingeskibsmuseet
Foto: Werner Karrasch
Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten
Tryk: