Münsterländeren - Dansk Münsterländer Klub

ARTIKEL KONKURRENCE
-VI HAR STADIG KONKURRENCEN OM DE 500,- KR!
Vil du være med i næste nummers jagt på 500,- kr.?
Så skal du sende din historie til redaktøren: Sussie Mattsson, Langholmvej 26, 5592
Ejby eller på mail: langholmgaard@gmail.com
Din historie/beretning skal omhandle relevant stof for bladet, det kan f.eks. være
fortællinger om hunde, jagt, naturoplevelser, trænings oplevelser, ja, alt hvad der kan
vedrører medlemmerne og deres hunde.
Den skal være underskrevet med navn. Vinderen i sidste
nummer blev Henrik Jørgensen med “Snejagten”.
Vinderen fra dette blad får direkte besked, og resultatet bliver
offentligt gjort i næste nummer.
Min hund kan (vil) ikke svømme!
Og hvad så?
Allerede sidste sommer gik det galt. Vi havde allerede i juni
hentet vores lille hvalp i Jylland, og fra dag 1 begyndte jeg så
den egentlige stuedressur. Det gik over al forventning ret hurtigt blev hun ren, og fik
lært husets ”regler”. Tur i line gik også fornuftigt, og så småt begyndte den egentlige
dressur. Hinter, sit og sågar dæk fik hun ret hurtigt lært. Ja, en lille lærenem tæve. Dejlig
at arbejde med. Vi tog tit ud til det areal hvor ”klubben” har sit træningssted. Her
er et smadder godt vandhul.
En dag midt på sommeren havde vi taget turen sammen med en af aktivisterne. Han
har en ganske ung hund, der er vild med vand. Den ”røg” straks i søen, og den lille
ny ville jo så også af sted. Men ak! De 2 første meter er det ganske fladt, hvorefter det
falder ganske stejlt. Hun fik ganske enkelt et chok.
Tiden herefter holdt hun sig langt fra vand. Det skulle kun drikkes. Al dressuren gik
godt, og selv tvangsapport virkede rigtigt godt. Det egentlige dummy arbejde blev
påbegyndt, og også her var det med succes. Men inde i mit baghoved lå den begravet.
Hvad med vand?
Hele efteråret har hun så været med på jagt. Men kun i snor. Der har hun lært en masse
af andre hunde bare vil hun stadig ikke i vand. Og der har absolut ikke været tale om
tvang.
Her i foråret har vi deltaget i DMK’s dressur kursus. Det gik fornuftigt, og nu skal vi
snart starte apporterings træning i klubben. Apporterings træning har nu varet i 4
uger. Fint due og kanin arbejde, men ænder ak nej.
”Tag det bare roligt, det skal nok komme” Det er ting jeg hele tiden har hørt. Men hun
er jo så pokkers ivrig med alt det andet. Hun skal have hjælp!
Jeg skal lige først huske at sige, at jeg de første 4 gange har prøvet alt. Blidt – hårdt –
andre hunde intet har hjulpet. Vand Nej.
Men det skal vi have lavet om på, så her forleden kørte vi ned på vores lille jagt. Og jeg
var i gammelt tøj, og gamle kondisko.
Nu er den lille jagt en frugt plantage, der ligger lige ud til fjorden, og flad stranden.
Bag ved diget inde i plantagen er der gravet en dræn rende på 3-4 meter bredte. Her
skal vi ned, for nu skal hun lære at svømme. Godt nok. Men nu smidt over til den
anden bred. Apport! Ingen reaktion. Her er det så at hunden bliver en bitte forbavset.
Far går jo i vandet. Jeg ved nemlig at renden kun er ca. 1,20 dyb og helt fast i bunden.
Et fast greb i nakken og under forbenene, og så! Vild opstandelse – Panik. Ja, det var
alvorligt. Men jeg holdt fast. Snakkede stille og roligt til hunden, og ganske langsomt
15