Münsterländeren - Dansk Münsterländer Klub

må da være en ære for klubben at have så gamle medlemmer, men det kan jeg jo gå
med alene, når jeg går ture eller træner mine hunde, og Chris og alle andre kan jo også
gå med sine egne tanker.
Venlig hilsen
Jørgen Kristensen
Vores første udstilling med debut i Billund hos DKK sep.
2010
Nu havde min dreng Phillip på dengang 10 år og jeg ikke den største erfaring med udstilling
med hunde. Ja, kort sagt: overhovedet igen, men en gang skulle være den første!
Ja generelt alt erfaring med hund startede året før med en overdragelseshund Springer/
Grösse Münsterländer Emma, som vi desværre måtte aflive efter 1 år. Reaktionen blev,
at først skulle vi overhovedet ingen hund have. Så gik der 14 dage og vi måtte bare have
en hund igen, men nu vores egen hund fra hvalp.
Her vil vi tilstå, at vi har fået positive indspark fra vores kære ”nabo” Michael Frænde –
at selvfølgelig skulle racen være en Kleiner Münsterländer og jagt gik nu ind på at finde
den helt rigtige hund.
Den første vi kiggede på var fra Tranbjerg J. som blev solgt, så fandt vi en i Grenå hos
Mogens, som vi fik navngivet Hannah, men som desværre gik til hanhunde ejeren – så
stod vi igen uden hund og 2 grædende unger.
Tilbage til hvalpelisten – YES!
Her stod to hvalpe på 10 uger hos Vestjyden og om lørdagen gik turen nordpå til Jonna
og Jacob Mærsk. På forhånd havde vi aftalt, at vi bare skulle ”kigge” og ”tjekke” hundene
og komme igen hvis vores hund var i flokken.
Ja, meget kan man aftale, men vi kørte hjem med en hvalp samme eftermiddag – vores
skønne Aya.
Jeg kunne overhovedet ikke se, hvordan denne her skønne kluntede hund kunne bruges
til udstilling eller jagt, da hun gik sidelæns og vil overhovedet ikke holde tingene i
munden.
Men som Aya blev 3 måneder måtte jeg prøve udstilling, da en hund med stamtavle
og måske i fremtiden have et hold hvalpe skal da simpelthen på udstilling. Min mand
rystede på hovedet, da Aya er en JAGTHUND og ikke pyntehund.
Straks fik jeg tilmeldt mig til en udstilling via DKK til Billund. Ja, der er ikke meget
udstillingshjælp at finde i KLM-klubben, så jeg gik på
opdagelse på internet og samtlige indlæg om udstilling blev
læst, alt blev prøvede og øvede med Aya.
DKK havde skrevet, at der vil være træning på selv dagen
inden konkurrencen – så det lærte Phillip og jeg der!
”Ja – det kunne da ikke være så svært at løbe med en hund
og få kontakt til den”. (men jeg blev klogere)
Den stor dag kom og vi drog syd på og da vi kom til Horsens,
måtte vi vende bilen, da stampapirerne lå i en anden
taskes lomme, som var ombyttet aften inden. Nå tilbage
sydpå, men nu manglede vi ½ time og kom frem til udstillingsstedet
og fik os registret i babyklassen og Phillip tilmeldt
børneklassen.
Og vores redning med undervisning i ringtræning var lige
Philip og Aya i ringen
17